adfæ Flashcards
Den vigtigste sans for hunden
lugtesansen
Har en anden form for luftstrøm. Der næse er helt anderledes opbygget end mennesket og det samme med udskilningen.
Feromoner
Artsspecifikt signalstof med forskellige
funktioner (seksualadfærd, alarm, fra tæven til
hvalpe, og sikkert mere)
Feromoner opfattes via det vomeronasale
organ
(Kommercielt: Dog appeasing pheromone -
Adaptil)
Feromoner: et signal stof - hvis en tæve er i løbetid afsætter hun nogle helt andre feromoner - samt frygt her bliver udskilt nogle feromoner.
Feromoner opfattes via det vomeronasale organ - sidder i munden bag ganen?
Papil - en lille kanal op til duftene?
vomeronasale
Næstvigtigste sans
Næstvigtigste sans - veludviklet høresans
Flere komponenter (alle bedre end mennesket)
Styrke - en lyd mennesket kan høre på 100 m., kan hunden
høre på 400 m
Tonehøjde - hunde kan høre lyde der er fire gange højere
end dem, mennesket kan høre
Retningsbestemmelse - hunde kan (i midten af en cirkel)
bestemme, hvor 60 lyde kommer fra - mennesket kan
bestemme 16
Men: Hunden er ikke særlig god til at skelne mellem de lyde
syn hund
Knap så vigtig (men svært at måle, hvor godt
synet egentlig er)
Nogle mener hunde ser bedre på længere
afstand
De er bedre til at se bevægelse end detaljer
Synsindtryk skal helst kombineres med andre
sanser
Men hunde stoler mere på synet end ulve…
register bevægelse hurtigere end detaljer
synsfelt
●
Racespecifikt, hvor stort overlap øjnenes
synsfelt har (hvor binokulært synet er)
Hunde har en større syndvinkel - de kan se lidt mere end os. Har et lille område hvor det er meget fokuseret men et tørre synsfelt.
følesans
Færre steder hvor de mærke detailier af hvad man gør end mennesket. Har mange
følesanser i poterne - dette er fordi poterne bliver brugt meget til at vurdere balance og
hvor man går på.. Ser også at mange hunde er meget følsomme under poterne fx ved
kloklip.
Mange er ligeglade ved nakkeskinnet da de ikke har så amge følesanser - kan også ses når
hvalpe er små og de bliver båret af moren i nakkeskinnet.
Kan klemme mellem tærene for at se hvor langt væk de er i anæstesi.
smagssans hund
Menneskets smagssans er mere nuanceret
end hundens
Hunde har færre smagsløg end vi har.
Smagssansen arbejder sammen med
lugtesansen
kat syn
- Forholdsvis store øjne
- Katte ser godt ved meget lidt lys
- Kan udnytte 50% mere af lyset end mennsket
- Kan se ved en 1/6 af det lys mennesket skal bruge. Det tager en kat en
time at vænne sig til mørke (mennesket 30 - 40 min) - Har nemt ved at opfatte hurtige bevægelser - selv i kanten af
synsfeltet - Har svært ved at se små detaljer og langsomme bevægelser (derfor
hjælper det at sidde “mussestille”, hvis man ikke vil fanges)
Kan se godt i mørke. Er virkelig god til det. Tapetum lucidum kan udnytte 50 procent mere
end mennesker i mørke.
Kattene ser bedre end hunde i mørke.
Ser ikke så meget i detaljer men meget i bevægelse - dette er også godt til når de skal jage.
Langsomme til at fokusere - på hvad er det der har bevægeset sig de register bare bevægelse.
Farver er ligegyldige for dem
Forskel på indekat og udekat -Forskel på indekatte (let nærsynede) og udekatte (let langsynede)
synsfelt
Katten har også større synsvinkel end mennesket. Men binokulære det udsyn hvor begge øjede ser med.
- Kattes syn er godt! - Men meget anderledes end vores!
- De ser godt ved meget lidt lys, og er gode til at se bevægelser
- Når de er på jagt, så arbejder synet sammen med hørelsen
- Når de kommunikerer, så arbejder synes sammen med lugtesansen
De ser fjernsyn - De er ikke gode til farver og stilbilleder.
kat hørelse
- Et af dyrerigets “bredeste” hørelser
- Specialiseret til standjagt
- Kan høre højere frekvenser (gnaveres kommunikation) end
mennesket, men næsten samme dybde - Katten hører tydeligst i det område, hvor katte vokalisering ligger
- Ikke så gode til nuancer - f.eks. menneskelig tale
Ørerne kan rotere uafhængigt af hinanden (afstandsbedømmelse)
Regnes for et af de mest lydfølsomme dyr - kan høre ned til -20/-25
dB (menneske: -5dB)
https://www.youtube.com/watch?v=kdmd5fenroU metronome
Bedste hørelse - spektrum er meget bredt. Kan både høre høje frekvenser og dybe toner.
De kan dreje ørene uafhængigt af hinanden for at lokalisere lydende.
lugtesas kat
- Kattes lugtesans er særligt følsom overfor kvælstofholdig dufte
(fordærvet mad)
Den bruger det til at dufte sig frem. De bruger det også som territorium.
Meget følsom overfor fordærvet mad
Kat - feromonopfattelse
- Artsspecifikt signalstof med forskellige funktioner (seksualadfærd,
alarm, fra morkat til killinger, og sikkert mere) - Det vomeronasale organ med chemoreceptorer
Flegmen
Feliway her er feromoner som gerne skulle gøre at katten slapper af.
Derfor kan katte også reagere voldsomt fordi at vi som personale har så mange dufte af andre dyr osv så bliver de meget utrygge.
Sved på poter - afsætter frygt og dette bliver videregivet til de næste katte som kan dufte dette.
Vomeronasale organ
Kat - smagssans
- Katten kan ikke smage sukker
- Er meget følsom for (og bryder sig ikke om) bitre smage
- Katten kan smage forskel på aminosyrer - foretrækker sødt-smagende
aminosyrer fremfor bittert-smagende aminosyrer - Ovenstående vil sikre, at katte får de aminosyrer, de har brug for (=
ikke kan syntetisere selv) - Katte kan smage vand
- Basis for at katte faktisk er kræsne
Bryder sig ikke om bitre smage - fx i naturen vil mange giftige planter have en bitter smag.
Katte har nogle aminosyrer som de ikke selv kan syntetisere selv.
Smage vand på en helt anden måde pga deres smagsløg - vigtig med frisk vand.
Kat - følesans
- Kattens ydre overflade er nærmest et stort sanseapparat for
følesansen
Knurhårene (og andre følehår) er nærmest et radarsystem
Trædepuderne kan måle vibrationer fra byttedyr
* Især forben er udstyret med mange receptorer
Katten har mange følesanser!
Derfor kan katte også hurtig få for meget da de er så følsomme.
Når der er noget der kommer for tæt på kande også bruger knurrehårene til at trække frem sog bruger det som en antenne.
Bruger knurre hårene rigtig meget - så hvis snet svigter lidt kan de bruge knurrehårene.
Trådepuder er meget følsomme - så de kan mærke mange vibrationer.
Kat – ligevægt/balance
- Katten har unik balance
- Katten kan holde hovedet stille mens den bevæger sig
- Kattens reflekser sørger for den lander på benene
Skal have tid til at indstille kroppen så den kan vende sig og lande rigtigt.
Derfor ser man tit nogle skader fra 1-2 sal men hvis de t hopper fra 3-4 sal så går det bedre
for kattene også chance for den lander riggtigt
Hvordan finder katten vej?
- Katten bruger duftmarkering af territorium og homerange i stor stil
- Katten bruger endvidere visuel genkendelse af “landmarks” til at finde
vej
Bruger duftmarkering rigtig meget.
Prægning (imprinting):
At lære hvilken art man
tilhører ved at opleve sin mor og kuldsøskende
Prægning: hvilken art man tilhøre. Sker ved de allertætteste
Socialisering:
At forme sociale bånd med individer
udover nærmeste familie (hunde og katte
dobbeltsocialiserer - både med egen art og med mennesker)
Socialisering: sociale forhold til andre individer fx mennesker, kaniner, katte osv skabe et bånd
Miljøtræning
lære omgivelser at kende,
Håndteringstræning
vænne sig til kropsberøring.
Prenatal
inden fødsel , natal=fødsel fra man bliver undfanget til man bliver født. Hvis mor hunden er drægtig og meget stresset i drægtigheden så kan det påvirke hvalpene. Så kan de have øget tildens til øget stress og angst.
dag -60-0
Neonatal
Neonatal= nyfødt 0-14 dage - afhængig af mor, behov for mad og søvn. Her kræver det rø - her har de føle og lidt lugtesans. Bruges i forhold til die. Her skal man begynde på håndtering. For hvis man gør det her bliver den vænnet til det ellers kan det blive være for den i fremtiden at håndtere stresset situationer.
Neonatal: 0-14 dage
Totalt afhængig af tæve - dier og sover
Uden syn og hørelse - kan lugte og føle (bevæger sig mod
varme og lugt) og vokaliserer ved fravær af mor
Hurtig udvikling af sanser og bevægelse
Skal helst håndteres dagligt - denne “gode” stress giver bedre
hjerneudvikling og stresshåndtering senere
Transitional
- Transitional (overgangsperiode): 14 - 21 dag
- Udvikling af koordination og bevægelser
- Kontrol over urinering og defækation
- Udvikling af syn (først) og hørelse (sidst)
- Tilvænning til omgivelserne
Transitional ( overgangsperiode på en uge). Så som afføring. Så begynder deselv at kunne uden brug af stimuli fra moren. Hørelse hvor kommer de fra og hvad er normalt i hjemmet.
Socialiseringsperiode
Socialiseringsperiode. Starter på dag 21 når de er tre uger gamle og mindst til 12 uger det er lidt forskelligt hvad folk mener.
Her kan hvalpene meget, både en naturlig frygt men også nysgerrighed. Forstil en vippe med fryg og nysgerrighed. Her vægter nysgerrigheden og det er vigtigt at bruge dette så de ikke ender med at blive mere nervøse.
Lege med søskende aflæser hinanden og kommunikere.
Hvalpen siger fra ved at pive en lyd. Kan hjælpe hvis man bruger lyden på hvalpen - fordi de er meget opmærksomme på denne lyd.
sensibilisere
(gøre den bange)
socialisering/miljøtræning - hvalpe
Hunden skal lære, hvad der er normalt - hvordan
verden ser ud!
Gå altid langsomt frem
Præsenter nye elementer på en måde, så
nysgerrigheden overvinder bekymring
Pas på ikke at sensibilisere (gøre den bange)
Ved brug af godbidder - tænk over, hvad du
forstærker
Ved uheldig adfærd: Afled (management), men
lær af situationen
Det er bedre at gå langsomt frem end for hurtigt - tag det i hundens tempo det kan være individuelt hvordan hunden er.
Sensibilisere dem gøre den bange - få gode oplevelser end for mange på en gang.
Når vi giver en kiks forstrækker vi en adfærd.
Man skal passe på med at lokke - en hund der er bange så skal man ikke lokke for meget - for man skal ikke overskride deres grænser. Det er bedre de selv vælger - så de ikke får en frygt følelse og forbinder den følelse med noget andet.
Ved uheldig adfærd skal man ikke skælle ud men aflede dem.
Juvenil
Juvenil: 3-9 måneder (“teenage”?)
Hvalpens fokus kan ændres - nogle bliver mere usikre,
nogle bliver mere selvsikre, nogle glemmer tidligere
indlært adfærd. Der kan forekomme problemer
her har ejer travlt med de adfærdsændringer, denne
fase giver
Ved ca 4½ måned forsvinder “hvalpelicensen”
Seksuel modenhed 9 mdr - 18 mdr
Tegn?
Frygtperiode?
kat
- Neonatal: 0-14 dage - følesans
- Transitional periode: Mellem neonatal og følsom
periode sanserne kommer
Følsom periode: 2/3 til 7/8 uger: Socialisering
med katte og mennesker - Optil 12/14 uger: Mere socialisering med andre
katte. - Objektleg og social leg uddanner killingen.
- Killinger er mere sociale end voksne katte
Men de har travlt med at lære det hele
Følesans kommer først.
De har en følsom periode fra 2-3 uger til 7-8 uger. Nå nå at lære mange ting og her efter kan det være svært at præge dem. Samt når de er killinger er de meget sociale men som de bliver ældre - bliver de mere solitære.
kat
Jo ældre killingen bliver, jo mere aftager det sociale
behov (varierer meget fra kat til kat)
- “Social weaning from mothers group”: 10-14 mdr)
Kønsmodenhed: Kan give reaktioner overfor andre
katte
Social modenhed: Ja, der sker noget, men ikke så
tydeligt som hund (ikke undersøgt så nøje) (en kilde
siger: 2-4 år)
Senior - alm. aldring eller senilitet.
- Alm. aldring (varierer): Lavere tolerance, kortere
koncentration, sover mere
Senilitet: Se kognitiv dysfunktion senere
Hunde efter kønsmodning
Social modenhed: Raceafhængigt (optil 3 år)
* Ved socialmodenhed kan nogle hunde have en reaktion,
som ved kønsmodenhed
* Efter social modenhed kommer en lang periode med en
voksen “fornuftig” hund
* Senior (Hvornår? Raceafhængigt) - alm. aldring eller
senilitet.
Alm. aldring (varierer): Lavere tolerance, kortere
koncentration, sover mere og små ændringer i
socialkontakt
Senilitet: Se kognitiv dysfunktion senere
- Hvad er definitionen på stress?
Det fænomen, hvor stimuli truer den optimale tilstand af en organisme, hvorefter denne reagerer med et respons (et stressrespons), der skal forsøge at bringe organismen tilbage til optimal tilstand.
- Hvad er et stressrespons?
Stressresponset skal gøre dyret i stand til bedre at klare en belastende situation – at tilpasse sig. Det vil sige, at når et dyr udsættes for stress, vil det naturlige være at foretage en række tilpassende handlinger, som skal få den stressende situation til at gå væk.
Det fysiologiske stressrespons er udviklet til at klare kortvarige stressorer effektivt – udsættes de for kroniske udfordringer, fungerer de dårligere, og der er risiko for dårlig funktion og fysiske/helbredsmæssige følger. Eksempler: A) Et byttedyr får øje på et rovdyr – synet giver stress. Tilpassende handling: At løbe væk B) En han får øje på/lugter en rival, der vil overtage en ressource – lugten giver stress. Tilpassende handling: At vise aggression og få rivalen til at flytte sig
Det akutte stressrespons ender med at udløse hormonerne adrenalin, noradrenalin og glucokorticoider (f.eks. cortisol)
- Hvorfor er stress ”opfundet” af evolutionen?
En overlevelse mekanisme - rovdyr = flygt for at kunne overleve.
- Hvad er den grundlæggende forskel på de situationer, der udløser akut og kronisk stress?
Akut - her og nu
Kronisk - Længere periode, hvor dyret ikke har mulighed for tilpassede handlinger
Akut: dyret fikseres
Kronisk: for lidt motion, for lidt aktivering - kedsomhed. Ikke får udløst det den gerne vil - ikke kan udføre naturlig adfærd. Kat kan ses ved den bliver tvunget til at leve sammen med en anden kat. Kanin - deres territorium er meget lille - kan blive stresset over mangle form for aktivitet.
Symptomer kan være:
>Dårlig impulskontrol - hurtig, overdreven adfærd
>Ophør eller reduktion af normale adfærdsformer som soignering og spisning
➤Urinering, defcekation, vokalisering, rystelser
>Kropssprog: frygt
➤Flugtforsøg
Aggression
➤”Fryser”
- Hvorfor er kroppens fysiologiske stresshåndtering bedst til at klare akut stress?
Det fysiologiske stressrespons er udviklet til at kunne klare akut/kortvarige stressorer
Udsættelse for kronisk stressorer, fungere de dårligere, og større risiko for fysiske og helbredsmæssige følger.
- Hvilke hormoner udløses som følge af akut stress?
Adrenalin, noradrenalin og glucokorticoider (f.eks. cortisol)
Lukker ned for indlæring og hukommelse, for de skal ikke bruge det i den givne situation.
- Hvad vil det sige at dyret kan udføre en tilpassende handling?
- Tilpassende handlinger som får den stressende situation til at gå væk
Byttedyr ser rovdyr tilpassende handling er at flygte
- Nævn nogle eksempler på akutte stressorer, der opleves positivt af dyret
Hanhunden der vil parre tæven
Eksempel på stressor, der opleves positivt:
Lugten af en tæve i løbetid (hvis man er en
intakt han).
Tilpassende handling: At parre tæven
Hvis den tilpassende handling ikke kan
udføres: Akut stress, evt. frustration
Høre snoren bliver positivt stresset
Finder mad frem - reagere positivt
Hundeskov - stress men positivt
- Nævn nogle eksempler på akutte stressorer, der opleves negativt af dyret
Håndtering på dyreklinikker
Være på dyreklinikken
Få klippet klør
- Hvilken relation er der mellem angst og stress?
Angst og frustration fører altid til stress
- Hvilke fysiologiske symptomer kan ses ved udløsning af akut stress?
Sult, tørst, kulde og varme?
Gø, hop op og ned, bide, øje
- Hvad er ”stress stack up”?
Hvis stressorerne kommer oveni hinanden, taler man om trigger stacking eller stress stack-up. Her der vigtigt, at identificere alle stressorer, og forbygge eller behandle alle delelementer af problemer. Særligt vigtigt med kat
- Hvorfor kan det være svært at se symptomerne for kroniske stress?
Fordi det er en langsom ændring af dyret adfærd og forværring, så ejer oplever det formentlig ikke så tydeligt, fordi det sker over lang tid
Ligesom andre ser babyen er vokset mere, end forældrene selv - netop fordi de er sammen med babyen hele tiden
- Hvordan behandles stress?
med træning til at mindske stressen.
Reducér antallet eller intensiteten af stressorerne
>Giv dyret mulighed for at udføre tilpassende handlinger, når stressoren kommer
>Træne dyret til at stressorerne ikke har så stor betydning
>Hvis sammenhæng med angst: arbejde på at fjerne/reducere angsten (træening, kosttilskud,
feromoner)
Forebyggelse:
>Dyrets opfattelse af stressorer påvirkes af medfødte og indlærte forhold
>I de tidlige udviklingsfaser kan stress-systemet “shapes” gennem indicering
>OBS: stressfulde hændelser huskes ofte meget nemt!
akut stress udløser
> Ved akut stress udløses der stresshormoner: adrenalin, noradrenalin og glukocorticoide
cortisol)
Øget puls
➤Øget blodtryk
Øget frigerolse af glukose, så det kan bruges til energi til musklerno
Dæmper smerte/anti-inflammatorisk
Fysiologiske stressorer:
Sult, tørst, kulde og varme
Psykologiske faktorer:
*Fiksering
Håndtering
“Angst
▪ Sociale konflikter, udforudsigelige socialt miljø,
*Tilstedeværelse af rovdyr uden mulighed for at
undgå dem
▪ Manglende mental og/eller fysisk stimulation
▪ Smerte
*Vedvarende udsættelse for angstfremkaldende
elementer (lyde, omgivelser osv)
kronisk stress
Symptomer:
Er ofte mindre tydelige og moro subtile and ved akut stross-risiko for at ojor oversor dom! (og de
or mindre problematisko for ojor)
>Passivitet, mindre nysgerrighed, mindre logoadfærd
➤Øgot søvn
>Ændro appotit (eget eller nedsat)
>Flore overspringshandlinger
>Forekomst af stereotypier
>Apati (tillcart-hjcelpoleshod)
