operation hyg patient personal, IV og sårpleje Flashcards

1
Q

aseptisk

A

arbejder sterilt - alle de forholdsregler dyrlægen tager med at forlbive steril - hansker mundbind, forklæde hårnet, steriale instrumenter osv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

antiseptisk

A

imod infektion
her hvor man vasker og densifier dyret inden operation begynder så der ikke ligger mikroorganismer på dyret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad er formålet med forberede til operation

A

reducering af mikroorganismer så man arbejder i aseptisk miljø så patienten ikke bliver syg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvordan skal man planlægge sine operationer

A

hvilke der kræver de højeste hygiejneforanstaltninger
hvis det står mellem knæ, byld og kast. ville række følgen hedde, knæ, kast også byld for at det er så rent som muligt for patienterne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

rækkefølge på:kastration hund, patella, pyometra og byld. Hvilken rækkefølge hvis man kun havde en operationsstue.

A
  1. Først Patella
    1. Kastration
    2. Pyometra - fyldt med betændelse
    3. Byld kat- bakterieaffalds bunke . Byld kan ikke blive mere inficeret.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

før operation hvad skal gøres her:

A

finde udstyr frem, klargør anæstisien osv
desinficere alle overflader med fx hospitalspirt.

ikke brug spray dette giver aerosoler som er uønsket

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

imens op er igang hvad skal man huske her

A

Forureninger/affald, som blod,
anden væske, suturmateriale,
pels osv. torres op EFTER afsluttet operation

Hvis behov, vaskes gulvet med
moppe
* Oftest tilstrækkelig med
punktvis rengøring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

efter operation hvad gøres her

A

GRUNDIG RENGØRING
* Mekanisk rengøring og desinfektion
af alle møbler/overflader
* Al dyrepels og blodrester skal
fjernes
* Obs. operationsbordet
* Husk skraldespande
* Husk dørhåndtag og andre
kontaktpunkter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvordan skal personalet forholde sig når en oeration er i gang

A

minimum indgang og udgang under operation
ingen udnødig bevægelse
ingen unødvendig talen
ikke ryste sotf/papir ved udfoldning
ikke rækk ind over operation feltet
ikke gå i vejen
syg ikke for lyset

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvad står SSI for

A

Surgical site infection

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad skal findes på operationsstuen

A

godt lys
bord med steril afdækning
sterile instrumenter
forbyggelse af hypothermi (kulde)
øjensalve

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Gode råd til ejer inden dyr skal operes

A

dyret har været vasket så pelsen ikke er svanset, den skal dog være tør når dne kommer ind til os
har fået gået en god tur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

en god preoperativ klipning

A

UDENFOR operationsstuen
- Klippes mod hårretningen -> tæt
klipning ( først med og begefter mod hårretningen)
- Ved abdominal klip, klip væk fra navlen
så bliver det rigtig ift. hårretning.
▪ Skånsom klip – uden rifter
Træk forsigtig i huden og klip i retning
væk fra hånden

flugt bladet med huden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

klipning til knæoperation

A

Med udgangspunkt i det led der
bliver opereret, klip helt op til det
nærmeste proximale led og helt ned
til nærmeste distale led

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

efter klipning hvordan gøres patienten klar

A
  • Afvask med sæbe og vand - skylning
  • Evt. rengøring med desinfektionsmiddel tilsat – dog obs. på kontakttid!
    hospitalsprit
    kontakttid er vigtigt
    arbejd med hårets retning
    må ikke gnubbe/presse det kan skabe irration

Huden skal være synligt
ren
“Særlig obs. på dievorter
og præputium ved
abdominal kirurgi

Tørring -
operationsområdet skal være tørt før desinfektion

Brug ikke spray det skaber ujævn fordeling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

den gode assistance til dyrlægen

A

Alle instrumenters navne skal kendes

Forudse hvilket instrument der skal
bruges

Ræk instrumentet til kirurgen med
håndtaget forst (pas på skarpe
instrumenter)

Hold brugte blodige instrumenter
adskilt fra de rene ubrugte.

Husk at trække vejret og vip på
fodderne

Hæmostase
“Dup i stedet for at tørre
▪Mindre traumatisk
▪ Kontrollér karblødning ved
pression, indtil kirurgen
lægger en pean på
(evt. ligatur)
-Evt. kauteriserings-udstyr

et bestemt antal tamponer

organer håndteres forsigtigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan skal kirugen hygiejne være

A

-Ingen smykker, kunstige
negle eller neglelak
-Intakt hud
-Kirurgisk håndvask
efterfulgt af kirurgisk
hånddesinfektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hvordan foretages en korrekt kirurgisk håndvask

A

Først 6 trin håndvask metoden bruges + kirurgisk håndvask som består af at alle fingre bliver vasket

Vask hænder og underarme under
rindende vand
Fordel sæben på hver finger, mellem fingrene, på
håndryg, håndflade, omkring håndled og underarme
op til albuen.
Ved storre dyr evt. overarmen
Anvend negleborste
Neglene renses med steril neglerenser
Skyl grundigt og tør armer/hænder omhyggeligt
* Vandet skal lobe i retning mod albuen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

kirurgisk hånddesinfektion

A

Desinficer over albue højde
Desinficer efter 6 trins-metode optil
albuen, inkl. hvert finger individuelt.
Bliv ved til det er tørret ind
Gentag
Bliv ved til det er tørret ind

huden skal være fugtig i 2 minutter

Det samme som kirurgisk håndvask og hånddesinfektion
Sprit af i 2minutter og gerne gør det to gange da man første gang kommer ned til albuerne og bagefter tager til håndleddet. Ellers er der nogle som vælger kun at gøre det en gang men så det kun til håndleddet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

hvad er formålet med den kiurgisk hånddesinfektion

A

Formål: Reducer den
transiente og residente flora
* Anvend midler der indeholder ethanol
70-85% og klorhexidin 0,5%.
* Ethanol hurtig men noget kortvarig virkning
* Klorhexidin noget længere virkning
* Hold efterfølgende
hænderne over albuehøjde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

korrekt påklædning

A

Nyvasket kliniktøj
Skal ikke vaskes der hjemme
* Risiko for krydskontamination
Trøjen skal være stoppet ind i bukserne
* Aldrig almindeligt tøj under kliniktøjet
* Evt. undertrøje, men må ikke være længere
en ærmerne på kliniktøjet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

korrekt steril påklædning

A

hue, dækker for håret saamt håret er opsat

mundbind . filtrer udåndingsluften

sterile håndsker - brug åben eller lukket metode

god ide at bruge dobbelt handsker da 51 % tilfælde af handsker er ikke i intakt. kan reduceres til 7 procent ved dobbelt handsker

kitlen! mest steril er fra skulder til talje af kirugen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvordan skal den sterile person opføre sig

A

Hænder foldes foran i pauser

“Rør ikke ved noget under niveau

“Rør kun sterile genstande

“Hvis akut situation: Brug steril
tampon eller klæde mellem
behandsket hånd og ikke-steril
genstand.

“Passér andre med ryggen

“Vend dig ikke fra operationsfeltet

“Læn dig ikke ind over ikke-sterilt område

“Operationskitlen holdes tør
“Hvis den bliver våd kan
mikroorganismer i større grad trænge
igennem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

ikke sterilt personale

A

Skal have rent kliniktoj
▪ Evt. mundbind/hue
Ikke-sterile arbejdsopgaver:
▪ Overvågning/pasning af
apparater/patient

Udlevering af sterile materialer
▪ Husk mundbind

Skal have rent kliniktoj
▪ Evt. mundbind/hue
Ikke-sterile arbejdsopgaver:
▪ Overvågning/pasning af
apparater/patient

Udlevering af sterile materialer
▪ Husk mundbind

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Er man i tvivl om genstanden er kontamineret

A

så er man ikke i tvivl skal ses som kontamineret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvorfor bruger vi IV

A

væskebehandling.
▪ Ved IV medikamental
behandling.
▪ Ved anæstesi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

sepsis

A

blodforgiftning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

hvad skal man være obs på ved et venflon

A

▪ Et anlagt drop er et fremmedlegeme,
der holder en indgangsport åben for
bakterier.
▪ Risikoen for kontamination/infektion
oges over tid.

overførsel af bakterier ve indirekte spredning fra personale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

aseptisk anlæggelse af IV drop

A

Hårene klippes omkring indstiksstedet.
▪ Evt. vask og aftørring.
▪ Desinfektion med f.eks. klorhexidin-sprit.
▪ Lufttorring af desinfektionsstedet.
▪ Gentagelse af desinfektion og efterfølgende lufttørring.
Stik kun en gang med samme kanyle.
▪ Droppet fikseres.
▪ Indstiksstedet dækkes med plaster og forbinding

30
Q

Hvor længe må det ligge

A

Dropsættet skiftes mindst en gang daglig i forbindelse med skift af dropflaske.
Kanylen (venflon) kan ligge ca. 3 dage.

31
Q

oba på ved venflon som kan give infektion

A

Kanylen i kateteret må ikke genindføres
▪ Plaststykker kan skæres løse og komme ud i kredsløbet med risiko for
trombe/emboli!
“Drop og væsketilførsel skal holdes under noje observation!
Dropsættet skiftes mindst en gang daglig i forbindelse med skift af dropflaske.
Kanylen (venflon) kan ligge ca. 3 dage.
Indstiksstedet må ikke blive vådt, da bakterier derved lettere vandrer ind langs
kateteret.

32
Q

komplikation ved læggelse af venflon

A

▪ Hæmatom
▪ Droppet er gået subkutant:
▪ Hævelse under huden
Infektion/inflammation:

Rodme
▪ Ømhed
▪ Varme
▪ Hævelse
▪ Evt. feber
Send evt. spidsen af kateteret til
mikrobiologisk dyrkning.

33
Q

komplikationer ved indgivelse af væsketerpi

A

Væsken løber ikke!
▪ Patienten bøjer benet / viklet
ind i dropslangen
▪ Knæk på dropslangen
▪ Koagulation af blod i
kateteret
Beholderen med væske hænger
ikke højt nok i forhold til
patienten

34
Q

Hvilke formål kan der være med at anlægge et intravenøst kateter hos en patient?

A

Man kan hurtigt indgive medicin, som virker med det samme.
Væskebehandling
Anæstesi

35
Q

Hvilke problemer kan ilæggelse af et venekateter medføre i mikrobiologisk henseende, og hvor kan de problem givende mikroorganismer komme fra?

A

Der kan indstik føres mikroorganismer udefra med ind i venen.
VSP’en kan have rørt indstikning stedet efter afspritning og føre bakterier fra sig selv ind i venen
VSP’en kan have rørt enden af venflonen og ved flush sprøjte mikroorganismerne med ind
3. Beskriv den korrekte procedure for anlæggelse af et intravenøst kateter.

36
Q

Hvis et venekateter skal ligge i længere tid, hvor tit skal det da skiftes og hvor tit skal dropsættet skiftes?

A

Dropsættet skiftes mindst en gang daglig i forbindelse med skift af dropflaske. Maks 24 timer.
Venflon kan ligge i ca. 3 dage.

37
Q

Hvilke komplikationer kan der typisk ses ved ilæggelse af venekateter, og hvorledes viser disse sig?

A
38
Q

Hvilke årsager kan der ligge til grund for at væsken ikke løber (eller løber langsommere end ønsket)?

A

knæk på dropslangen
Patients ben bøjer eller er viklet ind i dropslangen
Koagulation af blod i kateteret
Beholder med væske hænger ikke højt nok oppe i forhold til patient

39
Q

Hvilke forholdsregler skal der følges i forbindelse med pleje af en patient med ilagt venekateter?

A

Skal minimum skiftes hver 3. dag
Hvis dyret ligger på væske er det vigtigt man tjekker forbenet for at se det løber ind i venen.
Clot skal suges ud og ikke flushes ind

40
Q

sårpleje- 1. Hvad skal man tage hensyn til ved vurdering af et accidentielt sår?

A

Kan være inficerede, betragtes altid som kontaminerede
Spredning af infektion til omgivelserne skal hindres

41
Q
  1. Hvad forstås ved hæmostase?
A

Hæmostase er standsning af en blødning, fx ved kirurgisk underbinding af et overskåret blodkar.

42
Q

Hvordan renses et sår bedst?

A

Rens såret/sårene med rigeligt vand og sæbe.
nede i såret skal det renses med NaCL
udenom såret kan man rense med sæbe
Brug gazetamponer (undgå vat, det hænger fast i såret)

43
Q
  1. Foretages der vaccination mod stivkrampe hos hund og kat i forbindelse med sårskader?
A

Nej, der findes ikke en stivkrampe til hund og kat - man giver kun stivkrampe til hest

44
Q

I hvilke fire kategorier inddeles sårskader, ud fra hygiejnestatus?

A

Rent
Rene operationssår uden brug på aseptikken (opretholdelse af sterilitet)
Intet unødigt trauma og ingen infektion til stede

Rent-kontamineret
Operationssår i kropshuler f.eks. mundhulen, respirationssystem, mavetarmkanalen, kønsorganer og/eller urinveje

Kontamineret
Accidentielle sår, åbne, friske sår eller operationssår med væsentlige brud på aseptikken
Tyktarmskirurgi, fordi der er fæces involveret

Inficeret/smudsigt
Gammelt/ældre accidentielt/ulykke sår, med klinisk infektion, fremmedlegeme eller nekrotisk væv/dødt væv

45
Q
  1. Hvilke funktioner kan en forbinding have?
    En forbinding skal:
A

En forbinding skal:
Forhindre ind- og udtrængning af væsker og mikroorganismer
Bevare vævenes fugtighed
Absorbere blod og sekreter
Støtte og beskytte såret, så det ikke bliver revet op
Evt. immobilisere

46
Q
  1. Hvilke hygiejniske forholdsregler bør overholdes ved sårbehandling og forbindskift? (i forhold til personale og udstyr)
A

Vask hænder grundigt før og efter
Anvende handsker
Anvende instrumenter, der som minimum er desinficerede (semi-kritisk instrumenter)
8. Hvad er de typiske tegn på sårinfektion?
Rødme
Varme
Hævelse
Ømhed
Evt. nedsat funktion
Evt. betændelsessekssudat
Evt. Feber

47
Q

Hvad betyder SSI? Og hvad er definitionen på SSI?

A

Surgical site infection = SSI
Sårinfektioner relateret til kirurgisk indgreb opstået indenfor 30 dage efter operation, eller op til 1 år efter operationen, hvis der er brugt implantat

48
Q

Hvilke retningslinjer bør man følge før antibiotikabehandling i forbindelse med sårbehandling?

A

Man giver ikke antibiotika rutinemæssigt, men bruges ved infektion f.eks. hos en byld kat

49
Q

Hvorledes fjernes en sutur korrekt?

A

Løft op i hvert enkelt sting, så den del af suturen, der ligger i huden, bliver synlig og kan klippes over

50
Q

hvad er rene sår

A

Sår efter operative indgreb (Rene sår)
“Såret skal beskyttes mod udefra
kommende mikroorganismer

51
Q

hvad er kontaminerede sår

A

Accidentielle sår
▪ Opstået ved skade/ulykke (krads- og bidsår)
▪ Kan være inficerede, betragtes altid som
kontaminerede
- Spredning af infektion til omgivelserne skal
hindres

52
Q

primær heling

A

det man set ved sår efter operative indgreb. Her samler man sår ender sammen

53
Q

sekundær heling

A

større brud ,rifter får revet noget af huden af. Hvor der bliver dannet et sår via blod og cytoplasma. En langsom proces. Danner sårvæske.

54
Q

rent kontamineret

A

Operationssår i
kropshuler, f.eks.
mundhulen,
respirationssystem,
mavetarmkanalen,
kønsorganer og/ eller
urinveje

55
Q

kontamineret

A

Accidentielle sår, åbne, friske sår eller operationssår med
væsentlige brud på aseptikken
Tyktarmskirurgi

56
Q

inficeret/smudsigt

A

*Gammelt/ældre accidentielt sår, med klinisk
infektion, fremmedlegeme eller nekrotisk(dødt væv) væv

byld, hotspot

57
Q

hva skal man sprøge klienten om ved såt

A

▪ Blødning
“Omfang (find alle
relevante sår!)
“Dybde
Sårrandenes udseende
“Hudlapper og lommer
Fremmedlegemer

58
Q

bedst behandling af sår

A

forbyg af hårene kommer ned i såret ved klipning
rens med vand og sæbe

oftes bruges desinfektionmidler ikke da det er for hårdt mod vævene

Afhængig af sårets karakter og
placering
✓ Evt. antibiotikaterapi for at
forebygge eller behandle infektionen
✓Evt. tetanusprofylakse (altid til
heste, hvis ikke nyvaccineret)

59
Q

hvornår må desinfektion bruges

A

ved gamle inficerede sår altså ikke friske sår

60
Q

hvornår spreder en infektion sig

A

Bakterier trænger ind,
f.eks. ved bidsår
- Efter 6-8 timer har
bakterierne tilpasset sig og
begynder at vokse
▪Derefter vokser
bakterierne stærkt de
næste 1-2 døgn

61
Q

tegn på infektion

A

▪ Rødme
Varme
▪ Hævelse
▪Ømhed
▪ Evt. nedsat funktion
Evt.
▪ Evt. feber
betændelsesekssudat

62
Q

SSI

A

Sårinfektioner relateret til kirurgisk indgreb opstået indenfor
30 dage efter operation, eller op til 1 år efter operationen,
hvis der er brugt implantat
Udbredelse gældende SSI i veterinær praksis er dårligt dokumenteret
DOG;
>I rene og ren-kontaminerede operationssår er risikoen for SSI 2-5%
➤I kontaminerede operationssår er risikoen for SSI 4-12 %
➤I smudsige operationssår er risikoen for SSI 6-18 %

63
Q

øget risiko ved ssi

A

Risikofaktorer ift. operationssåret:
Anæstesiens varighed
Sårets status (f.eks. nekrotisk væv tilstede,
fremmedlegeme)
Klipning af operationsområdet mere end 1 time for
operationen
* Utilstrækkelig rengøring og desinfektion af
operationsområdet
* Postoperativ kontamination
* Patienten slikker i såret/snavs udefra
* Opfølgning på operationspatienter

64
Q

efter operation hvordan skal det behandes

A

Undgå ”beskidte fingre”
*Sørge for at dyret ikke kan slikke i såret
* Krave
· Sårplaster
* Bodystocking (smådyr)
Forbinding
Bitterspray
Tilse såret dagligt

65
Q

suturfjernelse

A

Løft op i hvert enkelt
sting, så den del af
suturen, der ligger i
huden, bliver synlig og
kan klippes over

Det er ikke
nødvendigt med
forudgående
desinfektion af
huden, hvis netop
beskrevet procedure
følges

66
Q

hvad kan en forbinding

A

Forhindre ind- og udtrængning af
væsker og mikroorganismer
▪Bevare vævenes fugtighed
Absorbere blod og sekreter
“Støtte og beskytte såret, så det ikke
bliver revet op
▪ Evt. immobilisere

husk vaske hånder
,
brug handsker
brug instrumenter som er håndteret som semi kritisk

67
Q

Antibiotika resistens
Hvad vil det sige man bliver resistens

A

Mikroorganismer bliver modstandsdygtige og resistente overfor antibiotika

68
Q

Hvilke konsekvent er der ved antibiotika

A

Bakterier bliver stærkere da de deler sig ig videre giver deres skjold, så man ikke længere kan slå dem ned

69
Q

Andre ekspemler på resistens?

A

Svampe, parasitter, virus, desinfektionmidler

70
Q

Hvad bruger vi antibiotika til

A

Helbreder utal af forskellige infektioner

Mindsker morbiditet og mortalitet

Nogle operationer kan ikke latenstid gøre uden antibiotika - kemoterapi, transplantationer, ortopædiske indgreb

71
Q

Hvor opstår ændringen

A

I bakteriers arvemateriale - gør den resistens overfor medicin

72
Q

Hvad kan ændre

A

Kun brug ved nødvendig brug, med korrekt dosis, dosisinterval og behandlængslænge

Samt opretholde god hyg

Lave ager plade hvor man kan se om bakterien reagere eller om den bliver fyldt med bakterie, så ved man hvilke bakterier det virker i mod