histologi

Question 1

definition af væv

Answer 1

Et VÆV defineres som en samling af ensartede celler med samme funktion

Question 2

ORGAN definere

Answer 2

Et ORGAN defineres som en funktionel enhed af specifikke væv, med tilhørende støttevæv, blodkar og nerver.

Question 3

Hvad er de to hovedbestanddele/grundlæggende opbygning i et væv?

Answer 3

• Celler og intercellulærsubstans (den substans som ligger i mellem cellerne )

Stor forskel på intercellulærsubstandsen i de forskellige væv

bindevæv er intercellulærsubstansen halvtflydende, bruskvæv er den fast og sej, ved knoglevævets intercellulærsubstans er den hård på grund af indhold af kalksalte.

Question 4

Hvilke hovedgrupper af væv findes der?

Answer 4

• Epithelvæv - dækvæv findes på kroppens overflade både ved indre og ydre overflader(hud, organer osv)
• Støttevæv (som bindevæv, brusk og Knoglevæv) støtter og holder sammen på det øvrige
• Muskelvæv - står for bevægelsen(både bevidste og ubevidste)
• Nervevæv - leder elektriske impulser - kommunikationvæv stor betydning for samarbejdet for væv, organer og organsystemer.

Blod - udgør også et væv med forskellige typer celler. blodet er flydende på grund af den intercellulærsubstans i blodet besåtr af vand.

Question 5

Hvad er karakteristisk for epithelvæv?

Answer 5

De indeholde mange tætstillede celler og dermed en sparsom mængde intercellulærsubstands - indeholder ingen blodkar- dog sker forsyningen via diffusion fra de blodkar som ligger i nabovævet som typisk er et underliggende bindevæv.

Question 6

Hvilke typer af epithelvæv skelnes der imellem?

Answer 6

Overfladeepithel - Spiller en vigtig rolle i kroppens forsvar, da den udgør den yderste afgrænsning mod omgivelserne. Dækker kroppens ydre og indre overflader
* Indeoverflader - ydersiden af alle organer, indersiden af hulorganer
* Ydre omgivelser - huden
Kirtelepithelvæv - Udvikles fra epithelvæv, specialiseret i sekretion, enkeltceller eller større ansamlinger = kirtler

Question 7

Overfladeepithel inddeles efter:

Answer 7

Cellernes form
* Flade celler
* Kubiske celler
* Cylindriske celler
Celleanordning herunder antal lag af celler
Enlaget
* Typisk transport
Flerlaget
* Typisk beskyttelse
Herunder overgangsepithel
* Flerradet

Question 8

Enlaget pladeepithel

Answer 8

• Meget glat – kun lille overflademodstand
• Findes på indersiden af blodkar og hjerte (= endothel) og i hjertesæk og som brysthinde (pleura) og bughinde (peritoneum) (= mesothel)

Question 9

Flerlaget pladeepithel

Answer 9

Findes i to typer:
* Forhornet: Hud
* De yderste celler er døde og kerneløse
* Uforhornet: Slimhinder
* De yderste celler er levende (fugtige overflader)
* Findes på overflader, hvor der er et stort slid (mekanisk beskyttelse)

Question 10

Enlaget cylindrisk epithel

Answer 10

• Kan have forskellige strukturer
  
  • Mikrovilli
    Kinocilier (fimrehår)

Question 11

forklar mirkovilli og kinocilier

Answer 11

Mikrovilli
* Findes på overfladen af tarmceller
* Øger overfladen til absorbtion af næringsstoffer fra tarmindholdet
* Udposninger af cytoplasma
Kinocilier
* Fimrehår
* Udposninger fra cytoplasma
* Deres opgave er transport, f.eks slim og små fremmedlegemer
* Findes i luftvejene og æggelederen
* Alle kinocilier bevæger sig i samme retning (piskeformet bevægelse), men da bevægelsen er forskudt opstår der en bølgeformet bevægelse hen over epitheloverfladen

Question 12

Flerradet cylindrisk epithel

Answer 12

• Indeholder ofte enkeltliggende kirtelceller (bægerceller)
• Findes i luftveje
  Med kinocilier

Question 13

Overgangsepithel

Answer 13

• Overgangsepithel findes kun i de udførende urinveje (nyrebækken, urinledere, urinblære). Kaldes også for urothel.
• Flerlaget epithel
• Celler kan skifte form fra kubisk til flad, alt efter hvor meget træk der er på dem (kan tilpasse sig efter volumen)
• Overfladen er dækket af Crusta, en fortykkelse af cellemembranen, som beskytter cellerne mod den koncentrerede urin

Question 14

Kirtelepithel

Answer 14

• Udvikles embryologisk fra overfladeepithel.
• Kirtelceller er specialiserede i sekretion, dvs. at udskille et sekret (hormon, enzymer, slim).
• Kubisk celle.
• Kan ligge som enkelte kirtelceller (bægerceller) i cylindrisk epithelvæv eller organiseret som deciderede kirtler.
• Under fosterudviklingen dannes kirtler ved nedvækst fra et epithelvæv.

Question 15

Hvad er definitionen på en exokrin kirtel? Nævn eksempler på exokrine kirtler.

Question 16

KNOGLEVÆV

Answer 16

• Det hårdeste væv i kroppen (bortset fra tænder)
  
  • Kalksalte mellem knoglecellerne
  • Danner skelettet
    Dynamisk væv, som ændrer sig efter kroppens behov

Question 17

Hvilke funktioner har knoglerne?

Answer 17

Periost (benhinde)
- Det ydre bindevævslag
- Indeholder blodkar og nerver
- Tykkelsesvækst
- Callusdannelse ved brud

Substantia Compacta
- Det ydre kompakte lag

Substantia Spongiosa
Det indre svampede lag, opbygget af lameller

Question 18

Knoglevæv mikroskopisk:

Answer 18

• Osteoner
  
  • Cirkelrunde dannelser, lange rør af kollagene tråde som giver styrke
• Haver´ske kanal
  
  • Kanal midt i ”røret” som fører blodkar til og fra knoglecellerne. Forbundet til andre Haver´ske kanaler via tværgående kanaler
• Knogleceller
  Ligger imellem de kollagene tråde

Question 19

Overfladeepithel forklar og
Forklar forskellen på mikrovilli og kinocillier

Answer 19

Overfladeepithel
Et overfladeepithel består grundlæggende af et eller flere lag af celler, som er pla-
ceret ovenpå et “fundament”, som kaldes en basalmembran. Hvis der er flere lag cel-
ler, er det kun det nederste lag af celler, som er i kontakt med basalmembranen.
Under basalmembranen findes et lag af bindevæv, og det er som nævnt fra dette
bindevævs blodkar, at epithelcellerne forsynes med ilt og næringsstoffer.
På overfladeepithelet kan man på de yderste celler (dem, der vender ud mod over-
fladen) ofte finde forskellige former for strukturer, som har en betydning for cellernes
funktion:

Mikrrovilli

Mikrovilli:
Disse har en absorberende altså sugende funktion. De har en cytoplasmaudposning på epithelcellernes frie overflade (ligner små rør fra står op på epithelets overflade).
Funktion af mikrovilli:
Desto større overfalden er des mere kan epithelet absorbere, hvis man kigger på fordøjelse systemet har det en stor opgave i af absorbere de nedbrudte foderbestanddele.

findes i tarmen

kinocilier
Kinocilier: kino=bevægelse cileum=hår
Disse bliver også kaldt for fimrehår

Deres funktion er at transportere. Kinocillierne udfører nogle piskeformede bevægelser i form af en hurtig bevægelse i en retning hvorefter fimrehåret føres langsomt tilbage

Hvor finder man kinocilierne?
Kinocilier findes i luftvejene, hvor de transportere slim og mindre partikler opad svælget hvor det synkes. Derudover findes de i æggelederne i hunkønsorganerne - efterægløsning hjælper de meda t transportere ægcellen gennem æggelederen og ned mod livmoderen ( de hjælper også sædcellen indirekte når gennem æggelederen op mod ægcellen for at befrugte den - sædcellen svømmer nemlig imod den strøm som er skabt af kinocilierne

LUFTVEJENE OG ÆGLEDDERNE

Question 20

ydeliger kan overfladeepitelvæv inddeles i mindre undergrupper

Answer 20

Flade celler: Disse er karakteristiske ved at være bredere end de er høje.
- ( enlaget fladeepitel(trnasfussion) og
flerlaget fladeepitel(beskyttelse))

Kubiske celler: Disse er ligeså høje, som de er brede.

Cylindriske celler: Sådanne celler er højere, end de er brede.
- enlaget cylindrisk epithel og flerradet
cylindrisk epithel

Question 21

man kan skelne mllem 3 slags cller i forhold til deres form , kan de inddeles i 3 lag

Answer 21

enlaget (ét lag af celler) En-
laget epithel

flerlaget (flere lag af celler)

flerradet (se forklaring senere) epithel.

Question 22

enlaget epitel

Answer 22

enlaget (ét lag af celler) En-
laget epithel findes typisk på overflader, hvorigennem der foregår en transport

består af flade celler

findes på indersiden afblodkar og hjerte, samt hjertesækken.

Question 23

flerlaget( flere lag af celler

Answer 23

består af flere lag celler.

Flerlaget epithel har derimod en
beskyttende funktion, og findes f.eks. på hudoverfladen, som er udsat for et stort slid.

Question 24

flerradet epitel

Question 25

flerlaget pladeepitel

Answer 25

består af flere lag celler

de yderste celler - dem tætteste på overfladen er flade. længere nede vil de være kubiske.

findes hvor der er stort slid - altså hud og slimhinder.

kan inddeles i forhornet og uforhornet

Question 26

forhornet eller uforhornet

Answer 26

findes ved flerlaget pladeepitel.

forhornet: her er de yderste celler døde og kerneløse. fx hudoverfladen

uforhornede findes på fugtige overflader indenfor kropsåbningerne

Question 27

cylindrisk epitel
opdeling og forklaring

Answer 27

her kan de inddeles i enlaget cylindrisk epithel og flerradet cylindrisk

enlaget: behov for absorptionevne ( har mikrovilli) - findes fra mavesæk til endetarm. samt enlaget.

enlaget cylindrisk epithel kan også ses med kinocilier - æggelederen

flerradet cylindrisk epithel:
højere end de er brede. alle er ikke lige høje. alle celler rammer basalmembran (bunden af laget ) så derfor er det kun nogle af dem som kommer op til overfladen. derfor ligner det der er flere lag uden det er tilfældet.

findes i luftvejene med koncilier - fjerner urenheder i svælget.

Question 28

bægerceller

Answer 28

findes ved begge (enlaget og flerradet epithelvæv) det er kirtlelceller som produceres den slim der beklæder epithelets overflade

Question 29

overgangsepithel

Answer 29

findes i det meste af urinvejene.

består af flerlaget epithel - med mulighed for at skifte form og udssende. særligt urinblæren (tom/fuld med urin)

i afslappet tilstand er cellerne kubiske men ved en fuld blære vil de være mere flade.

dækket af crusta - et beskyttende lag.

Question 30

kirtelepithel

Answer 30

specialiserede i sekretion - udskilles af et sekret.

findes som enkeltliggende celler endda bægerceller i cylindriske epithevæv.

Question 31

kirtelepithel
exokrin og endokrin

Answer 31

exokrin kirtel: kirtlen bevarer forbindelse til epitheloverpladen - der er en åben kanal til overfladen.

eksempel på exokrin: udskiller sit sekret til kroppens overflader ( ydre eller indre): mælkekirtler, svedkirtler, tåreklrtler, spytkirtler og buspytkirtel

endokrin kirtel:
forbindelse til overfladen forsvinder.
udskiller sekret direkte til blodet(hormoner).

eksempler, hypofyse, binyrer, skjoldbruskkirtel og bugspytkirtel.

Question 32

muskelvæv

Answer 32

bevægelse!

bevidst bevægelse: skeletmuskuatur(somatisk)

ubevidst bevægelse: kroppens indre - hjerte - muskel som slår

glat muskulatur: ubevidst styret. kroppens indre - findes i de fleste indre organer

der er mindst to muskler til at arbejde sammen om fx strække eller bøje et ben

Question 33

støttevæv

Answer 33

funktion er støtte og holde sammen på væv og organer i kroppen

støttevæv indeholder - få spredte celler og meget intercellulærsubstans ( modsat epithelvæv)

Question 34

de tre slags støttevæv

Answer 34

bindevæv
brusk
knoglevæv

Question 35

bindevæv

Answer 35

udgør en stor del af huden og danner ledbånd og sener.

rigt på blodkar og nerver

intercellulærsubstansen er halvflydende.

inddeles i to grupper

fast bindevæv: mange seje kollagene(uelastiske) fibre - giver styrke - klare beslatning af muskler og led. ligger parallelt

løst bindevæv: blanding af elastiske og kollagene(uelastiske) tråde. findes i underliggende væv.
ligger på kryds og tværs så der er styrke og elasticitet i alle retninger

Question 36

brusk

Answer 36

intercellulærsubstansen er fast - men elastisk konsistens

indeholder ingen blodkar eller nerver får ilt og nærring fra nabovæv.

steder man finder brusk: ledbrusk, ribbensbrusk, ørebrusk, næsebrusk, luftrøret har brusk dele.

brusk celler = kondrocyter.

tre typer brusk:

hyalin brusk
- få tråde. findes ved ribben, luftrør, næse og ledflader

elastisk brusk
- elastiske tråde tilfældigt fordelt - ørebrusk og strubehovedet

fibrøs brusk
- parallelle celler - sej. mellem hvirvelsøjen og knæleddet.

Question 37

knoglevæv

Answer 37

knoglevæv udvikles fra brusk ( forbening
hårdeste væv - grundet kalksalte mellem knoglecellerne

grundlag for muskeltilhæftning, bevægelse og opretholdelse af kroppen og beskytte indre organer

ydre lag substantia compacta: kompakt lag

indre lag af knoglevævet - er svampet og kaldes for substantia spongiosa.

periost- dækker knoglerns overflade samt er et tyndt bindevævs hinde - rig på blodkar og nerver. periost hjælper med knoglebrud.

fysisk aktivitet=stærke knogler

brug for calcium!

dynamisk væv i forandring.

Question 38

Mikroskopisk knoglevæv

Answer 38

Osteoner
Runde dannelser består af lange rør af kollagene tråde(fastvævede tråde) - giver styrke

Haver ‘ske kanal: inde i midten - denne kanal indeholder blodkar + nerve

Knogleceller:
Ligger mellem de fastvævstråde altså kollagene tråde.

Question 39

forskellige knogleceller

Answer 39

Osteocyt: denne celletype er forholdsvis inaktiv

Osteoblast: aktive - danner knoglevævets grundsubstans og kollagene tråde - bliver på et tidspunkt omdannet til osteocyter

Osteoklast: nedbryder knoglevævet( kollagen og kalk)

Osteoklaster og osteoblaster arbejder sammen for at fjerne gammelt knoglevæv og erstatte det med nyt - knoglevæv er levende som alt andet væv.

Question 40

Knogle egenskab

Answer 40

Calcium i knoglerne
Støtter og afstiver
Beskytter organer
Indeholder calcium og phosfor
Knoglemarv producere blodceller
Til hæftning til muskler