histologi Flashcards
definition af væv
Et VÆV defineres som en samling af ensartede celler med samme funktion
ORGAN definere
Et ORGAN defineres som en funktionel enhed af specifikke væv, med tilhørende støttevæv, blodkar og nerver.
Hvad er de to hovedbestanddele/grundlæggende opbygning i et væv?
- Celler og intercellulærsubstans (den substans som ligger i mellem cellerne )
Stor forskel på intercellulærsubstandsen i de forskellige væv
bindevæv er intercellulærsubstansen halvtflydende, bruskvæv er den fast og sej, ved knoglevævets intercellulærsubstans er den hård på grund af indhold af kalksalte.
Hvilke hovedgrupper af væv findes der?
- Epithelvæv - dækvæv findes på kroppens overflade både ved indre og ydre overflader(hud, organer osv)
- Støttevæv (som bindevæv, brusk og Knoglevæv) støtter og holder sammen på det øvrige
- Muskelvæv - står for bevægelsen(både bevidste og ubevidste)
- Nervevæv - leder elektriske impulser - kommunikationvæv stor betydning for samarbejdet for væv, organer og organsystemer.
Blod - udgør også et væv med forskellige typer celler. blodet er flydende på grund af den intercellulærsubstans i blodet besåtr af vand.
Hvad er karakteristisk for epithelvæv?
De indeholde mange tætstillede celler og dermed en sparsom mængde intercellulærsubstands - indeholder ingen blodkar- dog sker forsyningen via diffusion fra de blodkar som ligger i nabovævet som typisk er et underliggende bindevæv.
Hvilke typer af epithelvæv skelnes der imellem?
Overfladeepithel - Spiller en vigtig rolle i kroppens forsvar, da den udgør den yderste afgrænsning mod omgivelserne. Dækker kroppens ydre og indre overflader
* Indeoverflader - ydersiden af alle organer, indersiden af hulorganer
* Ydre omgivelser - huden
Kirtelepithelvæv - Udvikles fra epithelvæv, specialiseret i sekretion, enkeltceller eller større ansamlinger = kirtler
Overfladeepithel inddeles efter:
Cellernes form
* Flade celler
* Kubiske celler
* Cylindriske celler
Celleanordning herunder antal lag af celler
Enlaget
* Typisk transport
Flerlaget
* Typisk beskyttelse
Herunder overgangsepithel
* Flerradet
Enlaget pladeepithel
- Meget glat – kun lille overflademodstand
- Findes på indersiden af blodkar og hjerte (= endothel) og i hjertesæk og som brysthinde (pleura) og bughinde (peritoneum) (= mesothel)
Flerlaget pladeepithel
Findes i to typer:
* Forhornet: Hud
* De yderste celler er døde og kerneløse
* Uforhornet: Slimhinder
* De yderste celler er levende (fugtige overflader)
* Findes på overflader, hvor der er et stort slid (mekanisk beskyttelse)
Enlaget cylindrisk epithel
- Kan have forskellige strukturer
- Mikrovilli
Kinocilier (fimrehår)
- Mikrovilli
forklar mirkovilli og kinocilier
Mikrovilli
* Findes på overfladen af tarmceller
* Øger overfladen til absorbtion af næringsstoffer fra tarmindholdet
* Udposninger af cytoplasma
Kinocilier
* Fimrehår
* Udposninger fra cytoplasma
* Deres opgave er transport, f.eks slim og små fremmedlegemer
* Findes i luftvejene og æggelederen
* Alle kinocilier bevæger sig i samme retning (piskeformet bevægelse), men da bevægelsen er forskudt opstår der en bølgeformet bevægelse hen over epitheloverfladen
Flerradet cylindrisk epithel
- Indeholder ofte enkeltliggende kirtelceller (bægerceller)
- Findes i luftveje
Med kinocilier
Overgangsepithel
- Overgangsepithel findes kun i de udførende urinveje (nyrebækken, urinledere, urinblære). Kaldes også for urothel.
- Flerlaget epithel
- Celler kan skifte form fra kubisk til flad, alt efter hvor meget træk der er på dem (kan tilpasse sig efter volumen)
- Overfladen er dækket af Crusta, en fortykkelse af cellemembranen, som beskytter cellerne mod den koncentrerede urin
Kirtelepithel
- Udvikles embryologisk fra overfladeepithel.
- Kirtelceller er specialiserede i sekretion, dvs. at udskille et sekret (hormon, enzymer, slim).
- Kubisk celle.
- Kan ligge som enkelte kirtelceller (bægerceller) i cylindrisk epithelvæv eller organiseret som deciderede kirtler.
- Under fosterudviklingen dannes kirtler ved nedvækst fra et epithelvæv.
Hvad er definitionen på en exokrin kirtel? Nævn eksempler på exokrine kirtler.
KNOGLEVÆV
- Det hårdeste væv i kroppen (bortset fra tænder)
- Kalksalte mellem knoglecellerne
- Danner skelettet
Dynamisk væv, som ændrer sig efter kroppens behov
Hvilke funktioner har knoglerne?
Periost (benhinde)
- Det ydre bindevævslag
- Indeholder blodkar og nerver
- Tykkelsesvækst
- Callusdannelse ved brud
Substantia Compacta
- Det ydre kompakte lag
Substantia Spongiosa
Det indre svampede lag, opbygget af lameller
Knoglevæv mikroskopisk:
- Osteoner
- Cirkelrunde dannelser, lange rør af kollagene tråde som giver styrke
- Haver´ske kanal
- Kanal midt i ”røret” som fører blodkar til og fra knoglecellerne. Forbundet til andre Haver´ske kanaler via tværgående kanaler
- Knogleceller
Ligger imellem de kollagene tråde
Overfladeepithel forklar og
Forklar forskellen på mikrovilli og kinocillier
Overfladeepithel
Et overfladeepithel består grundlæggende af et eller flere lag af celler, som er pla-
ceret ovenpå et “fundament”, som kaldes en basalmembran. Hvis der er flere lag cel-
ler, er det kun det nederste lag af celler, som er i kontakt med basalmembranen.
Under basalmembranen findes et lag af bindevæv, og det er som nævnt fra dette
bindevævs blodkar, at epithelcellerne forsynes med ilt og næringsstoffer.
På overfladeepithelet kan man på de yderste celler (dem, der vender ud mod over-
fladen) ofte finde forskellige former for strukturer, som har en betydning for cellernes
funktion:
Mikrrovilli
Mikrovilli:
Disse har en absorberende altså sugende funktion. De har en cytoplasmaudposning på epithelcellernes frie overflade (ligner små rør fra står op på epithelets overflade).
Funktion af mikrovilli:
Desto større overfalden er des mere kan epithelet absorbere, hvis man kigger på fordøjelse systemet har det en stor opgave i af absorbere de nedbrudte foderbestanddele.
findes i tarmen
kinocilier
Kinocilier: kino=bevægelse cileum=hår
Disse bliver også kaldt for fimrehår
Deres funktion er at transportere. Kinocillierne udfører nogle piskeformede bevægelser i form af en hurtig bevægelse i en retning hvorefter fimrehåret føres langsomt tilbage
Hvor finder man kinocilierne?
Kinocilier findes i luftvejene, hvor de transportere slim og mindre partikler opad svælget hvor det synkes. Derudover findes de i æggelederne i hunkønsorganerne - efterægløsning hjælper de meda t transportere ægcellen gennem æggelederen og ned mod livmoderen ( de hjælper også sædcellen indirekte når gennem æggelederen op mod ægcellen for at befrugte den - sædcellen svømmer nemlig imod den strøm som er skabt af kinocilierne
LUFTVEJENE OG ÆGLEDDERNE
ydeliger kan overfladeepitelvæv inddeles i mindre undergrupper
Flade celler: Disse er karakteristiske ved at være bredere end de er høje.
- ( enlaget fladeepitel(trnasfussion) og
flerlaget fladeepitel(beskyttelse))
Kubiske celler: Disse er ligeså høje, som de er brede.
Cylindriske celler: Sådanne celler er højere, end de er brede.
- enlaget cylindrisk epithel og flerradet
cylindrisk epithel
man kan skelne mllem 3 slags cller i forhold til deres form , kan de inddeles i 3 lag
enlaget (ét lag af celler) En-
laget epithel
flerlaget (flere lag af celler)
flerradet (se forklaring senere) epithel.
enlaget epitel
enlaget (ét lag af celler) En-
laget epithel findes typisk på overflader, hvorigennem der foregår en transport
består af flade celler
findes på indersiden afblodkar og hjerte, samt hjertesækken.
flerlaget( flere lag af celler
består af flere lag celler.
Flerlaget epithel har derimod en
beskyttende funktion, og findes f.eks. på hudoverfladen, som er udsat for et stort slid.
flerradet epitel
flerlaget pladeepitel
består af flere lag celler
de yderste celler - dem tætteste på overfladen er flade. længere nede vil de være kubiske.
findes hvor der er stort slid - altså hud og slimhinder.
kan inddeles i forhornet og uforhornet
forhornet eller uforhornet
findes ved flerlaget pladeepitel.
forhornet: her er de yderste celler døde og kerneløse. fx hudoverfladen
uforhornede findes på fugtige overflader indenfor kropsåbningerne
cylindrisk epitel
opdeling og forklaring
her kan de inddeles i enlaget cylindrisk epithel og flerradet cylindrisk
enlaget: behov for absorptionevne ( har mikrovilli) - findes fra mavesæk til endetarm. samt enlaget.
enlaget cylindrisk epithel kan også ses med kinocilier - æggelederen
flerradet cylindrisk epithel:
højere end de er brede. alle er ikke lige høje. alle celler rammer basalmembran (bunden af laget ) så derfor er det kun nogle af dem som kommer op til overfladen. derfor ligner det der er flere lag uden det er tilfældet.
findes i luftvejene med koncilier - fjerner urenheder i svælget.
bægerceller
findes ved begge (enlaget og flerradet epithelvæv) det er kirtlelceller som produceres den slim der beklæder epithelets overflade
overgangsepithel
findes i det meste af urinvejene.
består af flerlaget epithel - med mulighed for at skifte form og udssende. særligt urinblæren (tom/fuld med urin)
i afslappet tilstand er cellerne kubiske men ved en fuld blære vil de være mere flade.
dækket af crusta - et beskyttende lag.
kirtelepithel
specialiserede i sekretion - udskilles af et sekret.
findes som enkeltliggende celler endda bægerceller i cylindriske epithevæv.
kirtelepithel
exokrin og endokrin
exokrin kirtel: kirtlen bevarer forbindelse til epitheloverpladen - der er en åben kanal til overfladen.
eksempel på exokrin: udskiller sit sekret til kroppens overflader ( ydre eller indre): mælkekirtler, svedkirtler, tåreklrtler, spytkirtler og buspytkirtel
endokrin kirtel:
forbindelse til overfladen forsvinder.
udskiller sekret direkte til blodet(hormoner).
eksempler, hypofyse, binyrer, skjoldbruskkirtel og bugspytkirtel.
muskelvæv
bevægelse!
bevidst bevægelse: skeletmuskuatur(somatisk)
ubevidst bevægelse: kroppens indre - hjerte - muskel som slår
glat muskulatur: ubevidst styret. kroppens indre - findes i de fleste indre organer
der er mindst to muskler til at arbejde sammen om fx strække eller bøje et ben
støttevæv
funktion er støtte og holde sammen på væv og organer i kroppen
støttevæv indeholder - få spredte celler og meget intercellulærsubstans ( modsat epithelvæv)
de tre slags støttevæv
bindevæv
brusk
knoglevæv
bindevæv
udgør en stor del af huden og danner ledbånd og sener.
rigt på blodkar og nerver
intercellulærsubstansen er halvflydende.
inddeles i to grupper
fast bindevæv: mange seje kollagene(uelastiske) fibre - giver styrke - klare beslatning af muskler og led. ligger parallelt
løst bindevæv: blanding af elastiske og kollagene(uelastiske) tråde. findes i underliggende væv.
ligger på kryds og tværs så der er styrke og elasticitet i alle retninger
brusk
intercellulærsubstansen er fast - men elastisk konsistens
indeholder ingen blodkar eller nerver får ilt og nærring fra nabovæv.
steder man finder brusk: ledbrusk, ribbensbrusk, ørebrusk, næsebrusk, luftrøret har brusk dele.
brusk celler = kondrocyter.
tre typer brusk:
hyalin brusk
- få tråde. findes ved ribben, luftrør, næse og ledflader
elastisk brusk
- elastiske tråde tilfældigt fordelt - ørebrusk og strubehovedet
fibrøs brusk
- parallelle celler - sej. mellem hvirvelsøjen og knæleddet.
knoglevæv
knoglevæv udvikles fra brusk ( forbening
hårdeste væv - grundet kalksalte mellem knoglecellerne
grundlag for muskeltilhæftning, bevægelse og opretholdelse af kroppen og beskytte indre organer
ydre lag substantia compacta: kompakt lag
indre lag af knoglevævet - er svampet og kaldes for substantia spongiosa.
periost- dækker knoglerns overflade samt er et tyndt bindevævs hinde - rig på blodkar og nerver. periost hjælper med knoglebrud.
fysisk aktivitet=stærke knogler
brug for calcium!
dynamisk væv i forandring.
Mikroskopisk knoglevæv
Osteoner
Runde dannelser består af lange rør af kollagene tråde(fastvævede tråde) - giver styrke
Haver ‘ske kanal: inde i midten - denne kanal indeholder blodkar + nerve
Knogleceller:
Ligger mellem de fastvævstråde altså kollagene tråde.
forskellige knogleceller
Osteocyt: denne celletype er forholdsvis inaktiv
Osteoblast: aktive - danner knoglevævets grundsubstans og kollagene tråde - bliver på et tidspunkt omdannet til osteocyter
Osteoklast: nedbryder knoglevævet( kollagen og kalk)
Osteoklaster og osteoblaster arbejder sammen for at fjerne gammelt knoglevæv og erstatte det med nyt - knoglevæv er levende som alt andet væv.
Knogle egenskab
Calcium i knoglerne
Støtter og afstiver
Beskytter organer
Indeholder calcium og phosfor
Knoglemarv producere blodceller
Til hæftning til muskler
