Uge 9: partisystemet og borgernes holdningsdannelse Flashcards
Hvad er Sniderman (2000) overordnet pointe?
Forskningsspørgsmål:
Hvordan er det muligt for borgere at træffe politiske valg sammenhængende, hvis de faktisk kan, i betragtning af hvor lidt de ved om politik? (s.68)
–> Ikke med hvilke midler (ligesom cues), men derimod under hvilke betingelser (institutionelle), borgerne formår at træffe nogenlunde sammenhængende politiske valg.
Hvad er Sniderman (2000) teoretisk argument?
Sniderman mener, at politiske valg og beslutninger ikke alene afhænger af borgerne (modtage cues), men også af den måde, politiske institutioner strukturerer og organiserer de valg, borgerne kan træffe.
Herunder tre præmisser
1: Borgerne kan tænke rationelt og sammenhængende omkring politiske spørgsmål, men denne evne formes og begrænses af de valg, de faktisk har mulighed for at tage stilling til.
2: Partisystemet og andre politiske institutioner vælger, hvilke emner der kommer på dagsordenen, og hvordan disse emner struktureres og kommunikeres til borgerne. –> Borgernes valg er ikke frie og uafhængige, men snarere begrænset til de muligheder, som institutionerne har lagt til rette.
3: Den form, som de politiske valg tager, har indflydelse på, hvordan borgerne rent faktisk træffer deres beslutninger.
–> Hvis for eksempel valgmulighederne er udformet på en bestemt måde (fx gennem partier eller et begrænset antal alternativer), påvirker det borgernes tilgang til beslutningstagning
Hvad er Slothuus, Skytte & Bisgaard (2024) overordnet pointe?
Den gængse heuristik-litteratur mener at det er borgere med lav viden der benytter sig af heuristikker. Rune argumenterer for at det kræver tidligere viden at benytte heuristikker. Dette er fordi borgerne bruger partiernes ‘reputation’ for at finde ud af indholdet og konsekvenserne af policy-forslag → de bruger altså pre-existing viden til at forstå policy
Borgerne kan drage politiske slutninger ud fra partiers omdømme på mindst to måder: For det første kan de bruge partiets omdømme som en rettesnor til at antage, at politikkens indhold eller resultat vil være i overensstemmelse med partiets kendte værdier, særligt når de kun præsenteres for en overfladisk beskrivelse. For det andet, når mere detaljeret information er tilgængelig, kan partisignaler hjælpe borgerne med at sortere og fremhæve de vigtigste aspekter af politikken, som en form for “emphasis frames,” der hjælper dem med at vurdere, hvilke dele af politikken der er mest centrale.
Hvad er Slothuus, Skytte & Bisgaard (2024) teoretisk argument?
Parti-cues kan forme politiske holdninger, men kan de også ændre hvordan borgerne forstår politik i sig selv?
Party Reputation Hypothesis: To the extent parties have policy reputations, citizens use party cues to infer the substantive content and consequences of a policy, in line with the policy reputation of the party sponsor. (8)
Political Knowledge Hypothesis: More politically knowledgeable citizens use party cues to draw policy inferences to a larger extent than less politically knowledge- able citizens. (8)
–> Vælgere med høj politisk viden vil i højere grad kunne benytte sig at dette cue → Fordi det at man kan anvende cuet afhænger af at man i forvejen har en grad af politisk viden
Hvad er Kuklinski, Quirk, Jerit & Rich (2001) overordnet pointe?
Hvordan kan motivation og information arbejde sammen for at påvirke kvaliteten af borgernes beslutningstagning? –> altså hvordan omgivelsernes indflydelse fungerer gennem de to kanaler
Hvad er Kuklinski, Quirk, Jerit & Rich (2001) teoretisk argument?
effekten af motivation varierer på tværs af niveauer af information –> interaktionssammenhæng. Der er således tale om en kurvelineær funktion af den diagnostiske værdi af information.
Hvad er et choice set ifølge Sniderman (2000)?
Borgerne vælger blandt foruddefinerede alternativer, hvilket gør valgene mere håndterbare.
Partierne og partisystemer spiller en central rolle i at fastsætte disse alternativer/strukturer, hvilket gør det muligt for vælgerne at danne sammenhængende, konsistente holdningssystemer.
Hvor kommer alternativerne fra?
De stammer fra de politiske institutioner og den offentlige diskurs → det er dem der former, hvilke muligheder der præsenteres for borgerne
Borgerne har ikke frihed til at vælge mellem alle mulige alternativer, men de skal vælge blandt de muligheder, der er tilgængelige og præsenteret for dem af politiske aktører, medier og andre institutioner → betyder at alternativerne som borgerne skal vælge mellem ofte kan være begrænset af de rammer, der er sat af disse aktører
Hvordan er de organiseret?
Alternativerne er organiseret på en måde, der ofte fremhæver visse værdier eller ideologier, hvilket kan påvirke, hvordan borgere opfatter og vurderer dem.
Hvad er party-bundling jf. Sniderman?
Partier, som agenter for ideologi, samler spørgsmål på både eliteniveau og massemiveau
Eliteniveau: enighed om, at politiske partier kræver en kerne af aktivister for at kunne føre effektive kampagner. I det omfang ideologiske forpligtelser mobiliserer partipolitiske aktivister, har partier et incitament til at opnå en vis grad af sammenhæng på tværs af spørgsmål
Hvad er policy-inferens jf. Slothuus et al.?
Vælgerne kan præsenteres for helt samme policy-forslag, men have forskellige opfattelser af hvad forslaget indeholder og hvem det gavn afhængigt af hvilket parti der er afsender på policy-tiltaget
Hvad er partiomdømme jf. Slothuus et al.?
Hvad partiet står for og hvem de repræsentere
Hvad er et parti-cue jf. Slothuus et al.?
Partiernes position på et emne → en oplysning/information om, hvilket parti der er for eller imod en
Hvad er “the environment as informer” jf. Kuklinski et al.?
Ens omgivelser er den informationskilde borgerne skal trække på, for at tage en politisk beslutning
–> Diagnostisk information: Information der klart indeholder behov og retningen på policy
Det er altså ikke mængden af information, men nærmere værdien el. saliensen af info.
Hvad er “The environment as motivation” jf. Kuklinski et al.?
Ens omgivelser kan enten øge eller sænke borgernes motivation til at tage seriøse beslutninger
Hvad er trade-off ifølge Kuklinski et al.?
Afvejning af hensyn
Hvad er simons puzzle i Snidermans (2000) tekst
De valg borgerne bedes om at tage er i sig selv utrolige komplekse, mens de har en lav mængde af information - dette betyder at de bliver nødt til at simplificere valget for at kunne tage et rationelt valg → kan de gøre det kan de fortsat have kohærente holdninger
Hvordan definerer Slothuus, Skytte & Bisgaard (2024) politiske konklusioner
Definition af politiske konklusioner: som overbevisninger om indholdet og konsekvenserne af en politik (f.eks. hvilke mål politikken vil fremme, og hvilke grupper den vil gavne)
Hvordan definerer Slothuus, Skytte & Bisgaard (2024) politisk omdømme
som de mentale billeder, borgerne har af, hvad partiet står for, og hvem det repræsenterer (s. 6) → dem man bruger til at danne meningsfulde slutninger om cues
Hvad viser resultaterne i Slothuus, Skytte & Bisgaard (2024)?
Figur 1 og 3 viser støtte til ‘party reputation’ hypotesen → ændrer man partiet vil respondenterne forstå politikerne forskelligt → denne forskel stemmer desuden overens med det omdømme de forskellige partier har
→ Der var betydelige forskelle i, hvordan deltagerne opfattede, hvad politikkerne handlede om, hvilket afspejler partiernes omdømme. For eksempel, når demokraterne præsenterede et forslag om regulering af HFC-gasser, mente 21 procent flere deltagere, at politikken handlede om at “forebygge klimaforandringer,” sammenlignet med når forslaget kom fra republikanerne. Tilsvarende troede 21 procent flere, at forslaget ville føre til mere “regeringsregulering af virksomheder,” når det blev præsenteret af demokraterne (figur 1)
Hvad er forskellen på party-cues og parti omdømme, ifølge Slothuus, Skytte & Bisgaard (2024)?
Parti omdømme: Hvad partier står for og hvad det repræsenterer
Parti cue: En oplysning eller information om hvilket parti der er for eller imod et forslag.
De hænger dog alligevel sammen. For at bruge et parti cue, så skal jeg vide noget om partiet for at gøre gavn af den. Jeg skal altså vide noget om partiets omdømme for at bruge parti cue’et. Dette gælder også på tværs af egen holdning. Uanset ens egen holdning har man ofte samme forståelse af partierne.
Hvilke ideer trækker Slothuus, Skytte & Bisgaard på?
Tager udgangspunkt i Snidermans choice set (partisystemet), og hvad betyder det så mere konkret?
Brinkmann (time 2) Det handler ikke kun om at ramme rigtigt, man skal også have en forståelse. “forståelse”, ikke forudsigelse, konsistens.
Han har skel mellem at være pålidelig og have forståelse for, hvordan man skal vurdere borgerens kompetence, er det ved at være pålidelig eller at være forstående.
What goes with what? - And why? Det er vigtigt at der ligger forståelse bag konsistens → lidt det samme som Converse også ønsker at undersøge
Converse: Yardstick - de tager idéen om dette og bruger det i deres artikel
Hvis man har forstået noget, der er vigtigt at forstå, så kan man danne mening. En fortolkningsnøgle, hvor der er vigtigt forstå er kontinuumet mellem liberal og konservative (men det gør borgerne ikke)
Lupia: Borgerne kan bruge cues fra afsendere af et budskab.
Forsikringsselskabernes for/imod. Folk kunne bruge dette til at tage stilling
Figur 1: Trekant med chooser, choice og proxy
Hvordan kan man bruge cues til noget som helst, det gør man ved at vide noget om afsendere i forvejen.
Her er Runes og co argument, at det er godt at borgerne ved noget om partierne i forvejen og derfor er deres fokus på et centralt begreb om parti-omdømmer.
Partiomdømme: Mentale billeder. Hvad de står for og hvad de repræsenterer –> Cues giver kun mening, hvis man ved noget om et partis omdømme
Zaller: Mentale billede af hvad der er på spil på et emne - ægteskab mellem holdninger og prædispositioner
