Uge 3: grundlæggende modeller for holdningsdannelse Flashcards
Hvad er Zaller & Feldmans (1992) overordnet pointe?
Hvordan kan vi udvikle en teori, der giver en substantiel forklaring på holdnings ustabilitet og spørgsmålseffekter?
–> Sætter spørgsmålstegn ved den normale antagelse om, at mennesker har prædefinerede holdninger som blot udtrykkes i meningsmålinger/undersøgelser - derfor undre de sig også om, hvorvidt små ændringer i spørgeskemadesign kan påvirke svarene folk giver
Hvad er Zaller & Feldmans (1992) teoretiske argument?
Folk har ikke faste holdninger, men konstruerer dem på stedet (hukommelsesbaseret model)
Under det teoretiske argument finder vi de tre aksiomer:
1. Ambivalens
2. Respons
3. Tilgængelighed
Hvad er Zallers (1992) overordnet pointe?
Zaller undersøger overordnet, hvordan borgere optager information og hvordan de bruger denne information til at forme holdninger. Han argumenterer for, at folk ikke har faste holdninger, men konstruerer holdninger på stedet ud fra hvilke overvejelser de kommer i tanke om → hukommelsesbaseret model.
Argumentere for at holdninger er en blanding af to elementer: et dynamisk (information) og et stabilt (prædisposition). Det dynamiske element af holdningsdannelse, altså information, er, at man har brug for at danne sig et billede af, hvad der er på spil. Det stabile element er prædispositioner, som refererer til hvilken konklusion man skal drage på baggrund af denne information
RAS-modellen
Bygger på 4 aksiomer: Mere politisk bevidste personer er mere tilbøjelige til at modtage og forstå budskaber (Modtagelse (accept)). Folk afviser ideer, der strider imod deres overbevisninger, hvis de har nok kontekst til at genkende konflikten (Modstand). Tanker, der er blevet aktiveret for nylig, er nemmere at genkalde (Tilgængelighed). Endelig danner mennesker holdninger ved at vægte de mest tilgængelige overvejelser, der dukker op i øjeblikket (Svar).
Hvad er Zallers (1992) teoretiske argument?
Borgerne er afhængige af den politiske elite. De danner i høj grad deres holdninger ud fra udefrakommendes viden
Nyhedsstrøm –> modtage –> accept –> overvejelser –> holdning
Borgerne er begrænset rationelle, ambivalente og observerer politik indirekte. Eliter kan derfor ændre saliensen af borgernes eksisterende overvejelser (dagsordensfastsættelse, priming, framing) eller tilføje ny overvejelser (persuasion)
Zaller er desuden god til at forklare/vise hvilke borgere, der er sandsynlige til at modtage/godtage disse aksiomer.
Zallers argument er, at sandsynligheden for at borgere kan påvirkes kan ses ud fra en omvendt u-kurve. At de med meget lav, og meget høj politisk viden, er de, der er sværest at påvirke.
Hvad er Lodge, Steenbergen & Brau (1995) overordnet pointe?
Lodge, Steenbergen & Brau ønsker at undersøge konkret hvordan politiske kampagner og information påvirker vælgernes holdning? De udfordre Zallers traditionelle hukommelsesbaseret model, hvor det antages, at vælgernes vurderinger primært er baseret på, hvad man kan huske af tidligere information.
Lodge et al. mener i stedet, at vælgerne bruger en “on-line” proces, hvor de danner en samlet evaluering af politiske kandidater, som de bruger til at træffe valg senere, selvom de ikke kan huske alt bagvedliggende information → finder at folk altså har en løbende evaluering eller regnskab (tally) over deres holdninger.
Hvad er Lodge, Steenbergen & Brau (1995) teoretiske argument?
Hypotese: folk glemmer indholdet, men husker konklusionerne
Individerne vil modtage noget politisk information hvorefter alt denne information vil blive samlet i en form for ‘tally’, der består af individernes overvejelser → individerne vil bruge den samlede information til at lave en samlet vurdering og en endelig konklusion - det er således evalueringen/konklusionen der huskes og ikke al information, der har ligget bag denne endelige konklusion
Hvad er den klassiske definition af “holdning”?
En holdning er en samlet eller generel evaluering (positiv el. negativ) af et holdningsobjekt
Holdningsobjekt: Det, man mener noget om. Det kan være alt fra personer, institutioner, politiske institutioner, begivenheder etc.
Hvordan defineres en holdning generelt?
En holdning defineres som værende en samlet/generel evaluering (positiv eller negativ) af et holdningsobjekt (det vi mener noget om)
En holdningsændring vil derfor være det at man kan ændre personers evaluering
Hvad mener de forskellige teorier om holdningsdannelse
Zaller
En holdning = information + prædisposition (holdning er et ægteskab mellem information og prædisposition)
→ Information har man brug for at borgerne danner sig et billede af hvad emnet handler om/hvad der er på spil. man har brug for information til at forstå hvad man skal tage stilling til
→ Prædisposition til at finde ud af hvilken konklusion man skal drage ud fra denne information.
Der er både dynamiske (information) og stabile (prædisposition) elementer af holdningsdannelse
Lodge og Steenbergen:
Folk har holdninger. De kan bare ikke helt huske nøjagtigt hvorfor → de har et løbende regnskab på deres holdninger, men de kan ikke huske hvordan de kom frem til disse konklusioner. De kan bare huske hvad de mener om et holdningsobjekt.
Hvad er de tre aksiomer i Zaller & Feldman?
Ambivalens: De fleste vælgere har modstridende holdninger til et emne.
–> dette betyder at vælgerne kan nå frem til begge sider af hvilket argument der huskes tydeligst
Respons: Individet svarer ud fra et (vægtet) gennemsnitlig afvejning af de overvejelser, der forekommer saliente på et givent tidspunkt (determineret af tilgængeligheds aksiomet)
Tilgængelighed: Tilgængeligheden af et hensyn afhænger af en stokastisk sampling proces, hvor hensyn der fornyligt er blevet overvejet, har større sandsynlighed for at indgå
–> Borgerne bestemmer ‘salienthed’ baseret på hvad der er tilgængeligt i deres hukommelse - er det ikke salient vil borgerne benytte ‘top-of-the-head’ overvejelser
Hvad er RAS-modellen jf. Zaller?
Beskriver, hvordan mennesker modtager politisk information, vurderer, om de skal acceptere det, og bruger tilgængelige overvejelser til at danne meninger.
Hvad er de 4 aksiomer i Zaller?
Modtagelse: jo større en persons engagement er på et emne, jo større er sandsynlighed for, at man bliver eksponeret og forstår den politiske kommunikation på det emne
Modstand (accept): Individet har større tendens til at afvise et politisk budskab, hvis dette ikke er i overensstemmelse med vedkommendes øvrige holdninger
Tilgængelighed: Jo mere man bliver mindet om eller tænker over information, jo mindre tid tager det at hente denne information eller relaterede overvejelser fra hukommelsen
Respons: Individet responderer ud fra et gennemsnit af de emner/politiske overbevisninger, der ligger først for / er mest saliente
Hvad er considerations ifølge Zaller?
Grunde, der kan påvirke en persons holdning til et politisk emne. De kombinerer kognition (en tro) og affekt (en evaluering)
Hvad er målet med Zaller & Feldman (1992) teksten?
At overbevise forskerne om, at den tidligere forståelse af surveys er forældet. Derfor ønsker de at opstille en ny teori, som kan forklare inkonsistent respons og spørgeskemaeffekten
Hvad er de to overordnede problemer ved tidligere surveys ifølge Zaller & Feldmann (1992)
1: Respondenterne svarer forskelligt over tid
2: Rækkefølgen af spørgsmålene er afgørende for hvordan respondenterne svarer
Hvad er den overordnede hypotese i Zaller & Feldmann (1992) teksten?
Borgerne har inkosistens i deres holdninger → Skyldes at borgernes holdninger udtrykkes ud fra deres “top of mind”
Overordnet hypotese: Folk har ikke faste holdninger, men konstruerer dem på stedet ud fra hvilke overvejelser de kan komme i tanke om (det er altså en memory-based model)
Hvad viser resultaterne i Zaller & Feldmann (1992)?
Finder støtte til første hypotese. Den generelle befolkning er ofte ambivalent ift. politiske emner.
Dette gælder dog mindre for de politisk sofistikeret. Fordi de i højere grad har tænkt over emnet og dannet en holdning til emnet på forhånd.
De mener umiddelbart også selv at de finder støtte til hypotese 2. Det er bare stort set umuligt at måle, så det er nok ret nemt at udfordre.
Der er støtte til hypotese 3. Resultaterne viser at der er inkonsistens ved de samme borgere over tid.
Tabel 2:
Man er mindre ambivalent, når man bliver spurgt ind til sine overvejelser efter man har svaret
Man er mere ambivalent, når man bliver bedt om at overveje sine svar, inden man svarer.
Tabel 3:
Kigger på hvor meget folk siger.
Viser at de som har høj politisk opmærksomhed kommer med flere overvejelser/siger mere.
Hvilke kritikpunkter er der til Zaller & Feldmann (1992)?
Efterrationalisering: Man finder på overvejelser, der passer til det svar man lige har givet.
Teorien er generelt meget svær at måle - det er også svært at skelne mellem holdninger og overvejelser
Hvordan defineres running-online-tally af Lodge, Steenbergen & Brau (1995)
“immediately integrating these assessments into a “running tally” that holds the individual’s summary evaluation of the candidate”
Running-online-tally: En form for løbende indre opgørelse. Den opfatter hele tiden den information vi får givet, og vi ændrer vores holdning herefter.
Beskriv eksperimentet fra Lodge, Steenbergen & Brau (1995)
- stadie: Borgernes holdninger måles.
- De måler folks holdning til en hel masse forskellige emner.
- Herefter læser de også et detaljeret overblik over kandidaterne.
- I denne runde bliver halvdelen af respondenterne spurgt ind til deres holdning til kandidaterne.
- Den anden halvdel bliver ikke spurgt ind til deres holdning til de to kandidater, men man måler deres holdning til de to kandidater ud fra deres svar på de forskellige holdningsspørgsmål, de gav inden de læste overblikket. - stadie: Der går tid. Der er så forskel mellem hvor lang tid der går mellem respondenterne.
- stadie: Deltager bliver bedt om at vurdere kandidaterne på en fem-pointskala og ligeledes forklare, hvilke positive og negative ting de husker om kandidaterne.
Her bliver de spurgt ind til hvor godt de kan lide de to kandidater.
Beskriv resultaterne fra Lodge, Steenbergen & Brau (1995)
Dem der er blevet bedt om at tænke lidt mere over det de læste og tage stilling, husker det også bedre når de spørges senere hen
Borgerne er responsive over for kampagnerne i det de får informationen.
Borgerne har glemt den egentlige kampagne, men husker godt indholdet og deres egentlige holdning.
Hvordan kan vi kritisere Lodge, Steenbergen & Brau (1995)
Vi kan være lidt kritiske overfor, om de rent faktisk måler det som de siger at de måler. → For hvis man spørges ind til sine overvejelser for kandidaterne, måler man så egentlig ikke både hvordan folk husker indholdet OG konklusionen. Og ikke kun hvordan folk husker indholdet, som Lodge og Steenbergen selv siger.
Hvordan kan Zallers (1992) tekst sammenlignes med motiveret ræsoneren
Definition på motiverat ræsonneren ifølge Brockman og Kalla: Et psykologisk fænomen, hvor individer selektivt opsøger og accepterer information, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger, og afviser modstridende information
Meget af Taber og Lodges undersøgelse kan også sammenlignes med mange af Zallers pointe om holdningsdannelse –> eks prior attitude effekt: at ens holdninger påvirkes af hvad man allerede ved + de informationer man får
Zallers RAS (modtage, accepteret holdning) kan i høj grad perspektiveres til motiveret ræsonneren: Borgerne vil hverken se eller acceptere information der går i mod deres holdninger
Hvad bidrager Zaller & Feldman teksten til?
Konstruktivistisk tilgang
→ Teorien bidrager med væsentlige indsigter, når det handler om politikere el. mere konkrete holdning objekter (Det, man mener noget om)
Forklar hvad retrospektiv og prospektiv er jf. Zaller & Feldman?
Retrospektiv: åbne spørgsmål som stilles efter et lukkede spørgsmål, hvor man skal fortælle det der først falder en ind ift. det lukkede spørgsmål
Prospektiv: Stop-and-think probe –> du bliver bedt om at stoppe op og tænke over dit svar inden du svare på spørgsmålet
