Hurtig oversigt over teksterne Flashcards
Hvad handler Schattschneider (1960) overordnet om
Schattschneiders tekst handler om hvordan vi skal forstå demokrati og videre hvad befolkningens rolle er i det moderne demokrati. Han mener, at et demokrati skal baseres på konkurrence, hvor politikere definerer befolkningens alternativer (partier). Hermed er det borgernes opgave at overveje og vælge mellem disse alternativer
Hvad handler Manin (1997) overordnet om
Manin kigger på relationen mellem repræsentative institutioner og demokrati. Der er ifølge Manin fire kendetegn ved repræsentative institutioner (valg, repræsentanternes uafhængighed, udtrykkelse af holdninger og offentlig debat). Han mener at der i et repræsentativt demokrati både er demokratiske og udemokratiske elementer: Vælgerne vælger repræsentanter (demokratisk), repræsentanterne gør hvad de mener er bedst for folket (autokratisk), men vælgerne holder også øje med disse repræsentanter og om de gør det godt og kan holde dem ansvarlige (demokratisk).
Hvad handler Brinkmann (2018) overordnet om
Brinkmanns tekst omhandler hvordan man skal forstå politisk kompetence. Brinkmann lægger vægt på, at man for at forstå det skal skelne mellem reliability og competence - man er altså mere end reliable hvis man er kompetent. Brinkmann skelner mellem to typer af kompetence: direkte kompetence (et individ kan løse en opgave selv) og bidragende kompetence (man kan løse opgaven i en fælles gruppe). Derudover har Brinkmann to komponenter for kompetence: agential komponent (kontrol) og et epistemisk komponent (forståelse). Han argumenterer for at man ikke kan have politisk kompetence uden forståelse eller kontrol. Kontrol dækker over at borgerne har kontrol over deres egne handlinger og kan afveje forholdene til at tage et beslutning. Forståelse dækker over at man ikke bare skal vide at noget sker, men også hvorfor det sker (solen står op i morgen)
Hvad handler Disch (2011) overordnet om
Disch undersøger dilemmaerne ved demokratisk kompetence og kommer med et forslag på hvordan vi kan løse dette. Hun opstiller et demokratisk dilemma: borgerne har brug for information fra eliten, men de har incitament til at levere information der gavner dem selv. Disch mener, at Pitkins non-objection kriterium ikke er nok og at man derudover også skal have et judgement clause. Borgerne skal således ikke blot ‘responde’, de skal også overveje (reflexivity). Dette indebærer, at repræsentative processer skal engagere borgere og aktivt involvere dem i politiske diskussioner og beslutninger.
Hvad handler Zaller & Feldman (1992) overordnet om
Teksten undersøger, hvordan borgere danner holdninger i meningsmålinger og præsenterer en teori om, at holdninger konstrueres i øjeblikket ud fra “top-of-mind” overvejelser. Disse overvejelser er ofte ambivalente og påvirkes af spørgsmålsrækkefølge og saliens. I den forbindelse opstiller Zaller tre aksiomer (ambivalens, response og accessibility)
Data fra National Election Studies viser, at borgere er inkonsistente over tid, men politisk opmærksomme borgere er mere konsistente. Konklusionen er, at holdninger er kontekstafhængige, hvilket udfordrer tidligere teorier om faste holdninger.
Hvad handler Lodge, Steenbergen & Brau (1995) overordnet om
Lodge, Steenbergen & Brau ønsker at undersøge konkret hvordan politiske kampagner og information påvirker vælgernes holdning? De udfordre Zallers traditionelle hukommelsesbaseret model, hvor det antages, at vælgernes vurderinger primært er baseret på, hvad man kan huske af tidligere information.
Lodge et al. mener i stedet, at vælgerne bruger en “on-line” proces, hvor de danner en samlet evaluering af politiske kandidater, som de bruger til at træffe valg senere, selvom de ikke kan huske alt bagvedliggende information → finder at folk altså har en løbende evaluering eller regnskab (tally) over deres holdninger.
Hvad handler Zaller (1992) overordnet om
Zaller undersøger overordnet, hvordan borgere optager information og hvordan de bruger denne information til at forme holdninger. Han argumenterer for, at folk ikke har faste holdninger, men konstruerer holdninger på stedet ud fra hvilke overvejelser de kommer i tanke om → hukommelsesbaseret model.
Argumentere for at holdninger er en blanding af to elementer: et dynamisk (information) og et stabilt (prædisposition). Det dynamiske element af holdningsdannelse, altså information, er, at man har brug for at danne sig et billede af, hvad der er på spil. Det stabile element er prædispositioner, som refererer til hvilken konklusion man skal drage på baggrund af denne information
RAS-modellen
Bygger på 4 aksiomer: Mere politisk bevidste personer er mere tilbøjelige til at modtage og forstå budskaber (Modtagelse (accept)). Folk afviser ideer, der strider imod deres overbevisninger, hvis de har nok kontekst til at genkende konflikten (Modstand). Tanker, der er blevet aktiveret for nylig, er nemmere at genkalde (Tilgængelighed). Endelig danner mennesker holdninger ved at vægte de mest tilgængelige overvejelser, der dukker op i øjeblikket (Svar).
Hvad handler Converse (1964) overordnet om
Hvad handler Kuklinski & Quirk (2001) overordnet om
Kuklinski og Quirk påpeger hvordan litteraturen generelt har problemer med at identificere konceptuelle elementer. De opstiller en række definitioner for at kunne opfange elementerne: identification of task (hvilken opgave skal borgerne løse), selection of criterion (hvilke kriterier skal borgerne leve op til), choice of empirical indicator (hvordan skal præstationen måles empirisk - hvad skal vi se i virkeligheden) og explication of standard (identificering af målestok for at vurdere præstation). Derudover påpeger de at det er vigtigt at sondre mellem hvorvidt kriterierne er nødvendige eller tilstrækkelige.
Hvad handler Chong (1993) overordnet om
Hvad handler Berinsky & Kinder (2006) overordnet om
Hvad handler Chong & Druckman (2007) overordnet om
Chong & Druckman argumenterer modsat Zaller for at det ikke handler om hvor mange gange man hører et frame, men derimod hvor stærkt framet er. De undersøger dette ved at lave to eksperimenter: byplanlægning og en hadegruppe-demonstration. Her blev respondenterne præsenteret for frames, der varierede på styrke, hyppighed og retning (17 grupper).
Hvad handler Lupia (1994) overordnet om
Lupia modsætter sig den klassiske forståelse, hvori uinformerede vælgere ikke kan tage velinformerede beslutninger.Han fandt frem til at uinformerede vælgere godt kunne træffe informerede beslutninger, hvis de brugte heuristikker og cues. Dette ville i så fald ligestille dem med de informerede vælgere.
Hvad handler Lupia (2006) overordnet om
Hvad handler Slothuus & Christensen (2024) overordnet om
Slothuus & Christensen arbejder videre ud fra Lupia ud fra danske forhold. Til forskel fra Lupia bruger de en anden standard for, hvad kompetent er. Kompetent i dette tilfælde er at træffe et valg, der er konsistent med individets politiske princippet. Derudover har de et større fokus på netop partierne, hvor de argumenterer for, at parti-cues vil hjælpe vælgerne med at skabe konsistente holdninger. De finder støtte til deres teoretiske argument: parti-cues hjælper vælgerne med at skabe konsistente holdninger, og vildleder dem nødvendigvis ikke.
Hvad handler Taber & Lodge (2006) overordnet om
Taber & Lodge undersøger, hvordan borgernes prædisponerede holdninger deres optagelse af information. De mener at der er prior attitude effekter (argumenter, der passer med respondentens holdninger er mere rigtige), disconfirmation bias (bruger tid på at afvise modgående argumenter) og confirmation bias (selektiv eksponering: opsøger information, der bekræfter ens holdninger). De finder, at borgere med højere politisk viden og stærke holdninger i højere grad anvender motiveret ræsonnering og derfor bliver mere ekstreme ved at læse modargumenter.
Hvad handler Huddy & Aarøe (2015) overordnet om
Huddy et al undersøger hvad der ligger til grunde for partitilhør. Her adskiller de mellem partiloyalitet (ekspressiv) og politisk ideologi (instrumentel). Den ekspressive model bunder i social identitetsteori og stærke følelser. Deres undersøgelser viser at partisk identitet er en stærkere faktor end politiske overbevisninger når det kommer til politisk engagement og stærke følelser.
Hvad handler Broockman & Kalla (forthcoming) overordnet om
Broockman og Kalla undersøger hvordan vælgernes holdninger udvikler sig hvis de udsættes for længerevarende cross-cutting media. De pointerer at andre studier af motiveret ræsonneren ikke er realistiske fordi medierne lægger vægt på forskellige emner. I undersøgelse skal respondenter, der normalt ser Fox News i stedet, se CNN. Her finder de ingen tegn på at teorien om disconfirmation bias og motivated reasoning har ret, fordi respondenterne skifter deres holdninger om Trump. Respondenternes holdninger bliver dog ikke påvirket på lang sigt, og de skal derfor hele tiden eksponeres for cross-cutting media.
Hvad handler Orr og Huber (2020) overordnet om
Orr & Huber undersøger pba. af Huddy et al. mål for partitilhør: ekspressiv og instrumentel, hvad der driver affektiv polarisering. De argumenterer for, at det bygger på social identitetsteori. Såfremt partiidentifikation er det primære udgangspunkt for en vurdering af policy, så bør effekter bistå såfremt, der introduceres ny information eller karakteristika, der ellers kunne være undladt. De finder frem til at partiidentifikation med større sandsynlighed proxies af policy-konflikter mere end social identitet - altså instrumentel partiidentifikation.
Hvad handler Dias og Lelkes (2022) overordnet om
Dias & Lelkes kritiserer Orr & Hubers for at undervurdere betydningen af social identitet. De mener, at polariseringen er drevet af politisk substans, men også af selve partiidentifikation - altså, at den politiske substans implicit indgår i partiidentifikation. Derfor vil politiske præferencer signalerer partipolitisk identitet, når partiernes holdninger til et emne er velkendte. De finder frem til, at affektiv polarisering er altså primært drevet af partitilknytning eller identifikation. Mekanismen går overvejende på respondenternes loyalitetsfølelse over for partiet, og heraf det negative bias.
Hvad handler Orr, Fowler & Huber (2023) overordnet om
Hvad handler Sniderman (2000) overordnet om
Sniderman argumenterer for at borgerne ikke handler som beslutningstagere isoleret fra politiske institutioner. Hvis borgerne er i stand til at overvinde deres informations-mangler ved at benytte heuristikker og cues, skyldes det, at offentlige valg er blevet organiseret af institutionerne på en måde der muliggør heuristikker. Dette kalder han et choice-set, hvor borgerne vælger blandt foruddefinerede alternativer, hvilket gør valgene mere håndterbare. Partierne og partisystemer (f.eks. parlamentarisme/præsidentialisme) spiller derved den centrale rolle i at fastsætte disse alternativer/strukturer, hvilket gør det muligt for vælgerne at danne sammenhængende, konsistente holdningssystemer.
Hvad handler Slothuus og Bisgaard (2024) overordnet om
Slothuus et al. artikel fokuserer på parti-omdømme. De argumenterer for, at parti-omdømme som cue kun giver mening at benytte af vælgerne, såfremt vælgeren er bevidst om partiet politisk ståsted el. holdning (omdømme). Partierne er altså nyttige, fordi vælgerne ved noget om partierne i forvejen. De finder vælgerne kan bruge den viden de har om et parti til at sortere og prioritere ny policy-information eller til at slutninger om konsekvenserne af en policy.
Hvad handler Kuklinski, Quirk & Rich (2001) overordnet om
Hvad handler Christensen, Skytte & Slothuus (2024) overordnet om
Christensen, Skytte og Slothuus undersøger hvordan partisystemet kan hjælpe med at undgå at vælgerne bliver vildledt, når deres parti ændrer politik. Her bruger de signaler fra andre partier som en form for advarsel, der gør vælgerne opmærksomme på, at deres parti måske afviger fra deres normale politik. Hermed kan de se om andre partier med lignende ideologiske opfattelse modsætter sig eller er enige med den førte politik. Her opstiller de tre hypoteser: reputation (vælger kigger på om en politik er i overenstemmelse med gennemsnittet af de partiers omdømme, der støtter politiken), deviation (støttes/afvises politiken af partier med lignende omdømme) og following (vælgere vil i højere grad støtte en politik hvis partier med lignende omdømme også støtter politiken).
Hvad handler Bisgaard (2019) overordnet om
Bisgaard teksten finder at partimedlemmer, selvom de anerkender de samme fakta om økonomi, så er de tilbøjelige til at udvælge forklaringer, der passer med deres foretrukne verdenssyn. De kan f.eks. tildele ansvar forskelligt baseret på den samme fakta om økonomien. Hvis det er positivt, vil de således give ansvaret til deres eget parti og modsat hvis det går dårligt. Dermed kan det være svært for borgerne at holde de rigtige politikere ansvarlige.
