Uge 2: teorier om demokrati- og forventninger til borgerne Flashcards
Hvad er Schattschneiders (1960) overordnet pointe?
Schattschneiders tekst handler om hvordan vi skal forstå demokrati og videre hvad befolkningens rolle er i et moderne demokrati. Han mener, at et demokrati skal baseres på konkurrence, hvor politikere definerer befolkningens alternativer (partier). Hermed er det borgernes opgave at overveje og vælge mellem disse alternativer
Hvad mener Schattschneider at borgernes rolle er i et demokrati?
Schattschneider påpeger at borgerne ikke ved alt og heller bør vide det. Borgerne behøver derfor ikke at kunne svare på alle demokratiske spørgsmål.
I stedet mener Schattschneider at borgernes rolle er at vælge mellem de alternativer de bliver præsenteret for. Han påpeger at borgerne ved at blive fremsat for dette valg ‘tvinges’ til at overveje begge sider og til sidst tage et valg.
Borgerne skal hellere tage få vigtige valg (hvem skal lede landet)
Hvordan skal vi forstå demokrati ifølge Schattschneider (1960)?
Demokrati er et konkurrencepræget politisk system, hvor konkurrerende ledere og organisationer definere befolkningen alternativer, således at befolkningen kan deltage i beslutningsprocessen
“conflict, competition, leadership, and organization are the essence of democratic politics”
Konkurrence er det allervigtigste!!
Kandidaterne til valget kan være så ens at borgerne bliver ligeglade/magtesløse - det har ikke nogen betydning hvad de i sidste ende stemmer fordi det hele bare vil ende som samme resultat
Kan du koble Schattschneiders (1960) teori på en case (SVM regeringen)?
SVM-regeringen er præget af enighed og sammenhold. De vil mindske konflikter og “krig” mellem partierne, specielt ved at fjerne fløjene og kun fokuserer på konsensus på midten
Det fjerner konkurrence mellem fløjene og samler partierne. Svært at finde alternativer for borgerne.
→ Kan forklare hvorfor SVM-regeringen klarer sig dårligt i meningsmålingerne. Der er simpelthen ikke nok konkurrence mellem partierne.
Hvad er den overordnede pointe i Manin (1997)?
Manin kigger på relationen mellem repræsentative institutioner og demokrati. Der er ifølge Manin fire kendetegn ved repræsentative institutioner (valg, repræsentanternes uafhængighed, udtrykkelse af holdninger og offentlig debat). Han mener at der i et repræsentativt demokrati både er demokratiske og udemokratiske elementer: Vælgerne vælger repræsentanter (demokratisk), repræsentanterne gør hvad de mener er bedst for folket (autokratisk), men vælgerne holder også øje med disse repræsentanter og om de gør det godt og kan holde dem ansvarlige (demokratisk).
Hvad er den overordnede pointe i Brinkmann (2018)?
Brinkmanns tekst omhandler hvordan man skal forstå politisk kompetence. Brinkmann lægger vægt på, at man for at forstå det skal skelne mellem reliability og competence - man er altså mere end reliable hvis man er kompetent. Brinkmann skelner mellem to typer af kompetence: direkte kompetence (et individ kan løse en opgave selv) og bidragende kompetence (man kan løse opgaven i en fælles gruppe). Derudover har Brinkmann to komponenter for kompetence: agential komponent (kontrol) og et epistemisk komponent (forståelse). Han argumenterer for at man ikke kan have politisk kompetence uden forståelse eller kontrol. Kontrol dækker over at borgerne har kontrol over deres egne handlinger og kan afveje forholdene til at tage et beslutning. Forståelse dækker over at man ikke bare skal vide at noget sker, men også hvorfor det sker (solen står op i morgen)
Hvad er Disch (2011) overordnet pointe?
Disch undersøger dilemmaerne ved demokratisk kompetence og kommer med et forslag på hvordan vi kan løse dette. Hun opstiller et demokratisk dilemma: borgerne har brug for information fra eliten, men de har incitament til at levere information der gavner dem selv. Disch mener, at Pitkins non-objection kriterium ikke er nok og at man derudover også skal have et judgement clause. Borgerne skal således ikke blot ‘responde’, de skal også overveje (reflexivity). Dette indebærer, at repræsentative processer skal engagere borgere og aktivt involvere dem i politiske diskussioner og beslutninger.
Hvad er Disch (2011) teoretiske argument?
Hvordan definerer Schattschneider (1960) alternativer?
Hvorfor er konkurrence vigtig ifølge Schattschneider (1960)?
Uden konkurrence bliver den gængse borger magtesløs i demokratiet
Hvordan opstår disse alternativer ifølge Schattschneider (1960)?
Konflikt
–> Det er ud fra konflikt disse valgmuligheder/alternativer opstår
Konflikt er vigtig for at skabe interesse og involverer borgerne
Hvad kan vi forvente af borgerne jf. Schattschneider?
Borgerne skal kunne tage stilling til, hvilket af alternative præsenteret af politikere, de foretrækker
Borgerne får deres information fra politikerne → borgerne mobiliseres → borgerne tilkendegiver deres holdninger
Borgerne er og bør ikke være vidende om alt
Hvad kan vi forvente af borgerne jf. Manin?
Borgerne skal udfylde de demokratiske elementer i et repræsentativt demokrati:
- Gå til valg - pisk/gulerod → her forventes det også at borgerne holder øje med at repræsentanterne og hvorvidt det gør det godt eller skidt
- Udtrykke deres meninger undervejs i en valgperiode
- Deltage i den offentlige debat
Det forventes ikke, at borgerne laver politiken
Hvad kan vi forventer af borgerne jf. Disch?
Det forventes at borgerne protesterer ved utilfredshed, hvis belæg og mulighed for det
Borgerne forventes at holde øje og vurdere
Borgerne forventes at være kritiske og reelt overveje politik (reflexivity frem for responsivity)
Borgerne forventes at opretholde institutioner, der muliggør opråb fra borgerne
Hvad er den klassiske model for, hvordan politik fungere, som alle teoretikere fra U2 laver et opgør med?
Borgernes holdninger/ønsker/præferencer → borgerne stemmer/foretager et partivalg → de folkevalgte foretager politiske beslutninger/policy
Hvad er problemet ved at have en forkert forståelse af demokrati ifølge Schattschneider
Vi kan ikke vurdere demokratiets tilstand, hvis vi vurderer ud fra en forkert definition og forståelse. Vi har brug for en definition af demokrati der passer til realiteten, for så vil demokratiet bedre kunne overleve
Den traditionelle forståelse af demokrati gør at vi sætter umulige standarder for niveauet af intelligens det kræver at deltage i demokratiet
Hvad er de fire kendetegn for repræsentative institutioner ifølge Manin (1997)
Valg
Repræsentanternes uafhængighed → de er alene bundet til deres egen overbevisning
Udtrykke holdninger → vælgerne skal løbende kunne udtrykke deres holdninger
Offentlig debat om beslutninger
Hvilke demokratiske og udemokratiske elementer er der i et demokrati ifølge Manin?
Demokratisk:
Vælgerne har mulighed for at straffe og belønne politikerne jf. valg
Derudover har vælgerne jf. ytringsfriheden ret til at demonstrere og tilkendegive deres holdning til politikerne
Udemokratisk:
Repræsentanterne er ikke bundet af deres valgløfter til vælgerne hverken moralsk eller juridisk
Overordnet
Vælgerne vælger repræsentanter (demokratisk), repræsentanterne gør hvad de mener er bedst for folket (autokratisk), men vælgerne holder også øje med disse repræsentanter og om de gør det godt (demokratisk)
Hvordan forstår Brinkmann kompetence?
Kompetence er evnen til pålideligt at udføre en opgave på et passende højt niveau i forhold til en given standard for succes
Kompetence er IKKE det samme som ekspertise
Kompetence er ikke udelukkende kognitivt
Kompetence måles ofte ud fra objektive standarder
Brinkmann mener at kompetence er en skille –> man kan i stigende grad være god eller dårlig til at opnå denne skilt
I sin definition af kompetence skelner Brinkmann mellem reliability og competence –> er man kompetent er man mere en reliable
Han skelner også mellem direkte og bidragende kompetence: Ved direkte kompetence kan et individ løse en opgave selv, mens de ved bidragende kompetence kan bidrage til at løse en opgave i en fælles gruppe
Under kompetence skelner Brinkmann mellem to komponenter: et agential komponent (kontrol) og et epistemisk komponent (forståelse). Politisk kompetence forudsætter både kontrol og forståelse. Det er ikke muligt at have politisk kompetence uden forståelse eller kontrol. Kontrol: Borgeren har selv kontrol over sine handlinger. Borgeren afvejer selv forholdene og tager en beslutning ud fra dette (168). Forståelse: Man skal ikke bare vide at solen står op i morgen, man skal også vide hvorfor.
Hvad mener Brinkmann om borgernes kompetence
Brinkmann mener at politisk kompetence bør bero på bidragende kompetence, hvilket betyder at borgerne fælles kan løse en opgave (være kompetente). Dette mener han fordi borgerne i følge ham ikke behøver at være eksperter og dermed vide alt.
Hvilken forståelse af demokrati har Brinkmann
Instrumentalists forståelse af demokrati: Udelukkende fokus på outcome. Hvis man kan få nogle gode resultater selvom vælgerne hverken er kompetente eller forstår, hvad der foregår, så er det godt.
Hybrid forståelse af demokrati: stadig fokus på gode resultater, men også for de iboende værdier i et demokrati, samt større interesse for borgerne og deres indvirken på demokratiet = det er ligeså vigtigt at borgerne forstår hvad de gør og hvorfor → Brinkmann ideal
Hvordan kan Schattschneider og Dischs tekster bruges sammen?
Demokratiet handler om konkurrence → Disch mener at Schattschneider har ret i dette og at empiriske studier viser at borgerne er afhængige hvordan informationen præsenteret - Det er derfor et problem at politikerne, når de videregiver information, også taler til deres konkurrenter. Derfor vil politikerne også bruge manipulation for at vinde konkurrence (borgernes stemmer)
Folket vil blive afhængig af eksperter og specialister. Disse eksperter får således stor betydning i demokratiet, fordi de har magten til at overleve og reproducere de politiske emners budskaber.
Hvis befolkningens eneste mulighed for at holde politikerne ansvarlige for deres politik er gennem valg og ikke er særlig vidende (jf. Schattschneider) så kan det have demokratiske implikationer
Hvordan kan Schattschneider og Menins tekster bruges sammen?
Det repræsentative demokrati
Hver enkelt borger behøver ikke vide alt. Borgerne kan godt have bidragene kompetence. Borgerne har hver især specialiseret viden, som kommer til sit ret i sammenspil med andres viden.
Hvordan kan Disch og Menins tekster bruges sammen?
Menin og Disch er enige om en grad af uafhængighed hos borgerne → deres forventning om at borgerne skal deltage i debatterne, at overveje og holde øje med politikerne og deres opførsel
