Uge 10: holder borgerne deres politikere ansvarlige? Flashcards
Hvad er Christensen, Skytte & Slothuus (2024) overordnet pointe?
Et modspil til heuristik-teorien
Typisk er politik en kombination af kompromiser på tværs af partier, hvorfor det ikke er det enkelte partis (måske) egen holdning, som bliver trumfet igennem ved indførelsen af nye politikker eller tiltag?
Hvad er Christensen, Skytte & Slothuus (2024) teoretiske argument?
Borgere bedre kan vurdere, om deres parti har handlet i overensstemmelse med sit omdømme, ved at observere de holdninger, andre partier har til en given politik –> Partikonflikter kan dermed fungere som en slags “brandalarm,” der advarer partimedlemmer om, at deres parti måske har ændret kurs og ikke længere handler i overensstemmelse med sit kendte omdømme.
Hvad er Bisgaard (2019) overordnet pointe?
Borgernes opfattelse af, hvordan det går med økonomien - og hvordan de tilskriver ansvar for det
Finder frem til:
Vi har et fælles grundlag, men vores fortolkning af fakta er forskellig
→ Institutionelle forhold er medierende/betingende for omfanget af effekten.
Hvad er Bisgaard (2019) teoretisk argument?
Information vurderes ikke ud fra den informative værdi, men nærmere om den drager de ”rigtige” konklusioner; (…) wether it reflects well on a given party.
Hvad er “The reputational perspective” jf. Christensen et al.
Hvordan vælgerne vurderer et partis evne og troværdighed baseret på partiets tidligere handlinger og omdømme
Hvad er “Brandalarm” jf. Christensen et al.
Oppositionens holdning til et party cue kan fungere som brandalarm, såfremt partiet med et forslag (kursændring) møder opbakning fra oppositionen.
Hvad er selektive attribution jf. Bisgaard?
En form for strategi, hvor ansvarsfordeling ikke følger en logisk måde, hvorpå virkeligheden har ændret sig
Hvordan påvirker økonomiske kriser opfattelsen af regeringens ansvar jf. Bisgaard?
Økonomiske kriser fører ofte til, at borgerne placerer skylden på den siddende regering, hvilket kan påvirke valgresultater.
Hvad er en vigtig mekanisme i skyldplacering under økonomiske kriser ifølge Bisgaard?
Partiidentifikation spiller en central rolle, da parti loyalitet kan føre til bias i skyldplaceringen
Hvordan skaber økonomiske kriser politiske polarisering jf. Bisgaard?
Skyldplaceringen bliver ofte påvirket af partiidentifikation, hvilket kan forstærke politisk polarisering blandt vælgerne
Hvilken rolle spiller medierne i økonomiske roller jf. Bisgaard?
De kan forstærke eksisterende narrativer om ansvar og skyld, hvilket påvirker borgernes opfattelser
Hvilken betydning har økonomisk performance for regeringspartier jf. Bisgaard?
Dårlig økonomisk performance under en krise skader typisk regeringspartierne og reducerer deres vælgeropbakning
Hvordan reagerer lavt politisk sofistikerede vælgere på økonomisk krise jf. Bisgaard?
De er mere tilbøjelige til at følge mediernes og partiernes skyldnarrativer, da de har mindre faste/konsistente holdninger
Hvilken betydning af valgcyklus på betydningen af en krise jf. Bisgaard?
Kriser tæt på et valg kan have større negative konsekvenser for regeringspartier, da vælgerne er mere opmærksomme på politisk ansvar.
Hvilken rolle spiller partiets position for vælgerens støtte jf. Christensen et al.?
Vælgerne er mere tilbøjelige til at støtte deres eget partis position, men dette kan udfordres, hvis hele partisystemet signalerer en modstridende vurdering
Er vælgerne villige til at afvise deres eget partis holdning jf. Christensen et al?
Ja, vælgerne kan afvise deres eget partis holdning, hvis de vurderer, at andre partier eller partisystemet samlet har en stærkere troværdighed på emnet
Hvordan kan man kritisere Christensen, Skytte & Slothuus?
Kritik: Viser disse resultater så om borgerne virkelig holder partierne til ansvar? Ikke nødvendigvis. Undersøgelsen har et meget emne specifikt fokus. Viser at borgerne i høj grad holder partierne ansvarlige på enkelte emner/forslag - men det er jo ikke det, som afgører hvor borgeren ender med at sætte sit kryds - borgerens endelige stemme til valget afhænger af meget mere end et holdningen til disse enkelte forslag.
Kan man virkelig holde partierne ansvarlig for kun et policy?
Kunne have været imødekommet ved at spørge ind til, hvilke konsekvenser det givne forslag ville have for vælgernes evaluering af et parti
Hvilken paralle kan Christensen et al. trække til Zaller?
Partier har politiske omdømme –> “borgere har ‘mentale billeder’ af, hvad partierne står for og hvem de repræsenterer”
Hvilke tre problemer kan der være ved altid at følge sit parti?
- Normativ: Hvis man altid følger sit parti, så kan det være man nogen gange bliver ledt på afveje
- Stiller vælgerne politikerne til regnskab → det gør de jo ikke rigtig, hvis vælgerne altid følger sit parti
- Der er dog empirisk bevis på, at dette ikke helt passer! fx afskaffelsen af store bededag skabte negative miner blandt vælgerne hos SVM-regeringen
3.Politiske institutioners rolle: vi kan ikke forstå individers holdningsdannelse uden at tænke institutioner med ind → så hvad er institutionernes rolle egentlig?
