Uge 5: framing og argumenter Flashcards
Hvad er Chong (1993) overordnet pointe?
Viser, at Converse og Zaller har fat i noget –> han finder bl.a. at flere respondenterne svarer på spørgsmålene uden helt store overvejelser
De mere eksplicitte cues styrer i høj grad når de er tilstede, mens når de ikke er, så er der mere plads til fortolkning
Hvad er Chong (1993) teoretiske argument?
Folks holdninger er ofte flydende, ustrukturerede og præget af, hvad der først falder dem ind (Top-of-the-head response)
→ Ambivalens som udtryk for, at virkeligheden er kompleks, men også som kognitiv afvejning (top-of-mind respons // samplet af overvejelser) (rf. til genkendelsesmodellen; HT 4)
Hvad er Berinsky & Kinder (2006) overordnet pointe?
Hvad betyder informationsstrømmen? (jf. Zaller, Chong)
–> finder frem til at ????
Hvad er Berinsky & Kinder (2006) teoretiske argument?
Folk forstår komplekse begivenheder ved at organisere information sådan at det passer til strukturen af en god historie
—> På denne baggrund bør borgerne bedre forstå en politisk begivenhed, når begivenheden er framet af medierne, så det har struktur af et narrativ
Hvad er Chong & Druckman (2007) overordnet pointe?
Hvis et frame er stærk nok, så er det nok blot at høre det en gang. Så er det faktisk ligegyldigt hvor mange gange man hører andre svage frames.
Hvad er Chong & Druckman (2007) overordnet pointe?
Eliters framing af den offentlige opinion i et konkurrerende demokrati (rf. Schattschneider)
→ En nyhedsstrøm er ikke bare en nyhedsstrøm
Finder frem til at stærke frames har en påvirkning; det skyldes graden af styrke mere end frekvens eller hyppighed + indholdet af information har stor betydning!
–> viser, at borgerne er manipulerbare; men vi accepterer ikke hvad som helst
Hvad er Chong & Druckman (2007) teoretiske argument?
Effekten af framing afhænger af (1) framets kontekst (en-sidet, to-sidet el. ulige to-sidet) og (2) styrken af framet.
Argumentet er, at jo stærkere framet er, desto større effekt vil det have på individets holdning, ligesom at konkurrerende frames vil gøre individet mere “midtersøgende”
Hvad er “top-of-the-head response” jf. Chong?
Spontane og umiddelbare svar på spørgsmål, som ofte er baseret på det første, der falder en ind, uden dybere refleksion
Hvad er “Common frames of reference” jf. Chong?
Oversættelse: fælles referenceramme
Den er en udvikling i, hvordan frames skal forstås over tid
–> F.eks. den fælles diskurs om en barnebrudskommission
Ved at følge med i nyhederne ‘vender’ borgerne sig til hvilke elementer af et emne, der er relevante og hvilke, der ikke er relevante
Hvad er framing jf. Chong og Druckman?
Vinkel som fremhæver en del/en overvejelse frem for andre
Frames guider modtagerne til at lægge vægt på visse overvejelser frem for andre
Hvad er framing-effekter jf. Chong og Druckman?
Hvis framet påvirker modtageren, har framet en effekt; påvirkning på en særlig måde, hvor framet får modtageren til at gøre noget bestemt (i overensstemmelse m. framet)
Kan også få en til danne holdninger på baggrund af framet
Hvad er stærke frames jf. Chong og Druckman?
Er overbevisende, logisk og relateret til konsensusværdier eller etablerede opfattelser i samfundet
Hvad skal et stærk frame kunne ifølge Chong og Druckman? (Hint: de 3 A’er)
Availability: fremhæve en overvejelse som findes eller forstås
Accessible: framet skal være tilgængelig for individet
Applicable: Det skal være relevant eller anvendeligt for individet
Hvad er svage frames jf. Chong og Druckman?
Mindre overbevisende, og dens argumenter er ofte mindre logiske eller relevante for modtageren –> vil have begrænset eller ingen effekt
Hvad er konkurrerende frames jf. Chong og Druckman?
Præsenteres for alternative frames indenfor samme emne, hvilket skaber en form for politisk eller mediemæssig konkurrence
→ I konkurrencesituationer præsenteres borgerne for både stærke og svage frames fra forskellige sider af en debat
Hvad er problemet ved interviews ifølge Chong (1993)?
Chong kritiserer spørgeskemaet som design. Han mener at hans undersøgelse viser, at folk kan skifte holdning undervejs, hvorfor et spørgeskema, hvor man svarer sin første holdning, ikke nødvendigvis er retvisende.
Udfordringen ved designet gør, at respondenterne føler at de skal svare hurtigt på spørgsmålet for at vise at de allerede har overvejet og har et gennemtænkt svar - også selvom de ikke har overvejet det → Dette fører til at respondenterne bare svare hvad der lige er ‘on the top of their heads’
Dette kan føre til at de samme person svarer forskelligt på det samme spørgsmål, idet personen kan frame spørgsmålet forskelligt og dermed er det forskellige svar, der kommer frem som det første
Hvad er det gode ved interviews i følge Chong (1993)?
Interviews opfanger mere fyldestgørende hvordan borgerne kommer frem til deres svar. Altså processen hen til deres holdning. Dette kan eksempelvis tolkes ud fra den måde som borgerne holder pauser på, rambler på osv.
Hvad viser resultaterne i Chong (1993)?
Helt overordnet er det tydeligt ambivalens blandt respondenternes svar → Det første svar er ikke altid det endelige, da mange ændrer mening, når de overvejer forskellige aspekter
Overordnet set viser der sig at være to hovedklasser af overvejelser om spørgsmål om
1: borgerlige frihedsrettigheder:
Overvejelser om principper og rettigheder (Public opinion)
2: Overvejelser om de personer eller grupper der er involveret i spørgsmålet –> herunder overvejelser om hvordan spørgsmålet kan påvirke en selv (Private opinion)
Chong finder at forskellige mennesker danner holdninger og forholder sig til information på forskellige måder
Folk med høj politisk viden er mere tilbøjelig til at finde common frames of reference
og trække på de fælles referencerammer
De med høj politisk viden bruger i højere grad public opinion, trækker i højere grad på regler osv. → De kommer altså i højere grad i tanke om det dominerende frame. Obs: De har begge dele med i deres overvejelser, altså både private og public opinion, men de vægter bare vigtigheden af public opinion højere.
De med lav politisk viden bruger i højere grad private opinion, de trækker derfor mere på gruppetilhørsforhold og hvordan et emne kan påvirke ens gruppe
Hvad undersøger Chong og Druckman (2007)
Chong og Druckman undersøger, hvordan demokratisk konkurrence mellem politiske ledere og organisationer påvirker offentlighedens evne til at forstå og vælge mellem forskellige politiske budskaber (frames). De fokuserer på, om konkurrencen mellem frames gør borgerne mere kompetente til at danne egne holdninger, samt hvordan kvaliteten og styrken af frames spiller ind.
Hvad viste eksperimentet om urban vækst og byudvikling? jf. chong & druckman
Eksperimentet viste, at stærke frames havde en signifikant effekt på at ændre deltagernes holdninger, især i ensidige kontekster. Svage frames havde kun en effekt på mindre vidende respondenter i situationer uden konkurrence. Dette understregede, at kvalitet og relevans af frames var vigtigere end volumen eller gentagelse, når det kom til at påvirke borgernes meninger.
Redegør for de to eksperimenter fra Chong & Druckman (2007)
Eksperiment 1: Byudvikling og bybevaring
Emnet omhandler, hvordan en by skal regulere udvikling, herunder om man skal beskytte åbne områder og bevare det naturlige miljø, eller om man skal prioritere økonomisk vækst og boligudvikling.
869 respondenter
De forskellige frames bliver blandet, så respondenterne bliver eksponeret for forskellige mix af frames. (Se tabel 3)
Eksperiment 2: En hadgruppe-demonstration
Det andet eksperiment omhandlede en foreslået demonstration af den hvide supremacistiske gruppe Aryan Nations på et universitet. Rammerne i dette eksperiment balancerede mellem spørgsmål om ytringsfrihed og offentlig sikkerhed.
1277 respondenter
Hver af de politiske spørgsmål blev præsenteret for deltagerne gennem forskellige typer af frames:
Stærke (Strong Frames): Disse er baseret på stærkt overbevisende, logiske eller værdiladede argumenter, som fx at beskytte miljøet i byudviklingssagen eller sikre offentlig sikkerhed i demonstrationen.
Svage (Weak Frames): Disse frames blev betragtet som mindre overbevisende, fx argumenter om tekniske eller sekundære problemer.
For at teste de forskellige hypoteser, blev deltagerne præsenteret for frames, der varierede i styrke og hyppighed. Respondenter blev tilfældigt inddelt i 17 (se tabel 3) eksperimentelle betingelser, der varierede afhængigt af:
Antallet af frames (ingen, én, to eller tre rammer).
Franing styrke (svage eller stærke rammer).
Retningen af framing (for eller imod forslaget i eksperimentet).
Dette blev kombineret i tre hovedkategorier:
Ensidet eksponering: Deltagerne fik kun præsenteret frames fra én side af debatten, fx enten et stærkt for-argument eller et stærkt imod-argument.
To-sidet eksponering (ligevægt): Deltagerne blev præsenteret for ét frame fra hver side (et for- og et imod-argument af samme styrke).
To-sidet eksponering (uligevægt): Her blev der eksperimenteret med ulig eksponering, hvor deltagerne blev præsenteret for fx to stærke for-frames og én svag imod-frames.
Hvordan kan man kritisere Chong & Druckmans (2007) analyse?
Meget lille n for mange af grupperne
Mange af resultaterne er insignifikante –> Undtagen hvis man får et stærkt ensidigt frame, så er der en signifikant
Men det er alligevel et banebrydende studie, der er et af de bedste der er lavet
Hvad er den overordnede konklusion af Chong & Druckmans (2007) analyse?
De konkluderer, at styrken af et frame er langt vigtigere end hyppigheden af eksponeringen. Selv en enkelt eksponering for et stærkt frame kan have en signifikant effekt på modtagerens holdning, mens gentagelse af svage frames sjældent har en tilsvarende virkning. Dette betyder, at det er kvaliteten af argumenterne – og ikke blot hvor ofte de gentages – der driver holdningsændringer.
Hvordan kan man sammenligne framing med Zallers teori om holdningsdannelse?
Zaller har en ide om at holdninger bliver til som en blanding af information og prædisposition. Framning handler lige netop om den information som borgerne modtager
Hvordan passer Chong med Converse?
Det er eliterne der sætter dagsordenen –> pakkerne der ifølge Converse diffusere ned gennem befolkningen
Hvordan passer Chong med Zaller og Feldman?
Borgerne er inkonsistente i deres holdninger fordi de udtrykker deres holdninger ud fra deres ‘top of mind’
Hvad er Chong & Druckmans hypoteser?
HYPOTESE 1: Frames vil være indflydelsesrige i ensidige kontekster i direkte relation til deres styrke. Stærke frames vil ændre meninger ved at bringe tilgængelige og relevante overbevisninger frem i bevidstheden.
HYPOTESE 2: (a) Svage frames, der påkalder utilgængelige overbevisninger, vil ikke påvirke meninger; (b) Svage frames, der fremkalder tilgængelige overbevisninger, kan være effektive i ensidige kontekster, især blandt mindre motiverede individer, der stoler på let tilgængelige overbevisninger uden hensyntagen til deres relevans.
HYPOTESE 3: Generelt vil stærke frames dominere svage frames i konkurrerende kontekster, fordi stærke frames bliver anset for mere relevante for emnet.
HYPOTESE 4: En substantielt svag frame, der er parret med en substantielt stærk modstående frame, kan have den modsatte effekt ved at få en persons mening til at bevæge sig væk fra den position, der foreslås af den svage frame. Denne type “kontrast”-effekter vil være mere tilbøjelig til at forekomme blandt motiverede individer, der bevidst overvejer alternativer
HYPOTESE 5: Eksponering for stærke modstående frames vil fremkalde modstridende overvejelser om emnet og trække respondenter i modsatrettede retninger. Dette vil generelt føre til mellemliggende meninger mellem de positioner, der tages som reaktion på eksponering for ensidige frames på hver side af emnet.
HYPOTESE 6: Gentagelse af tilgængelige frames bør have en større effekt på mindre vidende individer. Sådanne individer kræver mere eksponering for at blive påvirket, fordi de er mindre tilbøjelige til at bruge de overvejelser, som framen fremhæver, på en kronisk basis.
