Uge 7: motiveret ræsonneren Flashcards
Hvad er Taber & Lodge (2006) overordnet pointe?
Holdningsdannelsen sker automatisk som følge af affektive processer, hvor vælgeren inkluderer sine følelser ved konstituering af nye holdninger og vurdering af ny information. Målene skaber et bias til fordel for eksisterende holdninger og information
Hvad er Taber & Lodge (2006) teoretisk argument?
“All reasoning is motivated”.
Borgernes ræsonneren er altid målorienteret - her sondres ml:
1. Accuracy goals: motivere til at søge ud og forsigtigt overveje relevant evidens til at nå en korrekt eller den bedst mulige konklusion
2. Partisan goals: motivere dem til at bruge deres ræsonneret magt som forsvar til en forudgående, specifik konklusion
–> Borgere vil primært benytte sig af partisan goals og opsøge og behandle information, der passer til deres eksisterende holdninger for at beskytte og bevare disse holdninger → Der er en bias i forhold til vores eksisterende holdninger
Hvad er Huddy, Mason & Aarøe (2015) overordnet pointe?
Styrken af partitilhørsforhold har betydning for politisk engagement (konklusion)
Introducerer en ny skala til at måle, hvor vigtigt partitilhørsforhold er for respondenterne
Hvad er Huddy, Mason & Aarøe (2015) teoretisk argument?
Både ekspressiv- og instrumentel partiidentifikation har en effekt, omend den ekspressive har en større, mere vedvarende effekt el. indflydelse
Effekten af ekspressiv partiidentifikation afhænger af styrken til partiet –> interaktionssammenhæng
Hvad er Broockman & Kalla overordnet pointe?
Motivated reasoning vs. framing effekter; kan det betale sig at eksponere for tværgående nyheder el. skal vi bare give op?
Hvad er Broockman & Kalla teoretisk argument?
Medieforbrugeren kan overkomme problemet med motivated reasoning. Dette fordi, (1) at modstridende medier som ofte dækker forskellige temaer og information, ved at inkluderer information, der stiller egen side mest favorabelt, og (2) fordi den vedvarende eksponering kan lede til et ”tipping-point”, hvor forbrugeren genovervejer sin holdning.
Hvad er motiveret skepsis jf. Taber & Lodge?
Mennesker er tilbøjelige til at acceptere information, der støtter deres egne holdninger, og afvise den information, der modsiger dem
Hvad er prior attitude effect jf. Taber & Lodge?
Holdninger påvirker, hvordan borgere vurderer styrken af nye argumenter
Hvad er disconfirmation bias jf. Taber & Lodge?
Tendensen til at bruge mere energi på at afvise modstridende information
Hvad er confirmation bias jf. Taber & Lodge?
Tendensen til at opsøge information, der bekræfter ens egne holdninger
Hvad er attitude polarisering jf. Taber & Lodge?
Mennesker med stærke holdninger bliver ofte endnu mere ekstreme efter at have præsenteret sig selv for både pro og kontra argumenter
Hvad er ekspressiv partiidentifikation jf. Huddy, Mason & Aarøe?
En følelsesmæssig tilknytning til et politisk parti, ofte forstærket gennem sociale relationer
Hvad er instrumentel partiidentifikation jf. Huddy, Mason & Aarøe?
Politisk engagement baseret på ideologiske overbevisninger og politiske spørgsmål
Hvad er motiveret ræsonnering jf. Broockman & Kalla?
Et psykologisk fænomen, hvor individer selektivt opsøger og accepterer information, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger, og afviser modstridende information
Hvad er cross-cutting media jf. Broockman & Kalla?
Medier, der præsenterer indhold, som modsiger seerens politiske præferencer
Hvad er polarisering jf. Broockman & Kalla?
En proces, hvor individer bliver mere ekstreme i deres politiske overbevisninger og bliver fjernere fra midten
Hvad er selective exposure jf. Broockman & Kalla?
Tendensen til kun at opsøge information, der bekræfter ens allerede eksisterende holdninger
Hvad er partisian coverage filtering jf. Broockman & Kalla?
Når et medie dækker/inddrager mere information til fordel for en bestemt partipolitisk overbevisning el. ideologi - og derfor mindre information om den modsatte side
Hvad er en implikation af ekspressiv partiidentifikation for den demokratiske debat jf. Huddy et el.?
Kan begrænse, da vælgerne i højere grad forsvarer deres partis position på et emne uden at overveje modstridende argumenter
Hvordan relaterer Huddy et al. partiidentifikation til social identitet?
De argumenterer for, at ekspressiv partiidentifikation fungerer som en social identitet, hvor vælgerne ser sig selv som en del af et fællesskab knyttet til partiet.
Hvordan kan instrumentel partiidentifikation ændres over tid jf. Huddy et al?
Kan ændres relativt hurtigt, hvis vælgerne oplever, at et andet parti bedre repræsenterer deres politiske eller økonomiske interesser.
Hvordan påvirker ekspressiv partiidentifikation politisk polarisering?
Det bidrager til politisk polarisering, da vælgerne stærkere forsvarer deres partis positioner og er mere fjendtlige over for det modsatte parti
Hvordan kan ekspressiv partiidentifikation ændres over tid jf. Huddy et al?
Det ses som værende mere stabil over tid, da den er forankret i følelsesmæssige og sociale bånd frem for midlertidige politiske vurderinger
Hvad er den centrale konklusion i Huddy et al.?
Ekspressiv partiidentifikation er mere vedvarende og påvirker politiske holdninger mere/stærkere end instrumentel partiidentifikation
