Uge 8: følelsesmæssig polarisering Flashcards
Hvad er Orr & Huber (2020) teoretisk argument?
Teksten undersøger, om affektiv polarisering primært skyldes social identitet (gruppetilhør) eller politisk/ideologisk uenighed. Forfatterne tester hypotesen om, at følelsesmæssige vurderinger mellem partimedlemmer og politiske modstandere er påvirket af partiskhed eller politiske præferencer.
Hvis partisan fjendtlighed primært er drevet af politiske holdninger (altså meningsforskelle i konkrete politiske spørgsmål), så vil denne fjendtlighed falde markant, når deltagerne får information om politiske holdninger, der enten stemmer overens med eller modsiger deres egne synspunkter
Hvad er Dias & Lelkes (2022) overordnet pointe?
Udfordrer Orr & Huber (2020 ved at fremhæve, at den politiske substans implicit ingår i partiidentifikation –> party-over policy hypotesen
De finder frem til, at polariseringen nok er drevet af politisk substans, men også af selve identifikationen med partiet
Hvad er Dias & Lelkes (2022) teoretisk argument?
Teksten undersøger, om affektiv polarisering primært skyldes social identitet (gruppetilhør) eller politisk/ideologisk uenighed. Forfatterne tester hypotesen om, at følelsesmæssige vurderinger mellem partimedlemmer og politiske modstandere er påvirket af partiskhed eller politiske præferencer.
Hypotese 1: Party-over-policy
The party-over-policy hypothesis suggests affective polarization is a powerful manifestation of an evolved tendency to dislike social out-groups, notwithstanding substantive policy disagreements
Side 775
Handler om social identity theory
Man støtter sin egen gruppe og er ‘fjendske’ overfor udegruppen
Hypotese: Policy-over-party
The policy-over-party hypothesis argues that affective polarization precisely reflects the parties’ disagreements about salient policy issues
Side 775
Handler om de generelle policy-uenigheder der er mellem partier
Hvad er Orr, Fowler & Huber (2023) overordnet pointe?
Udfordre Dias & Lelkes ved at vise at affektiv polarisering opstår i situationer, hvor policy-uenighed er fraværende eller svag –> peger på at polarisering primært drives af individers stærke partiidentifikation
Hvad er Orr, Fowler & Huber (2023) teoretisk argument?
De hævder at det er svært af skille social identitet og policy-substans fra hinanden ift. affektiv polarisering.
De mener de, fordi folk vælger deres partiidentifikation af materielle årsager kan det være svært at skelne mellem, hvad der skyldes deres identitet, og hvad der skyldes deres politiske holdninger. Derfor er mange af de eksisterende argumenter om, hvordan identitet alene påvirker forskellige resultater, ofte ikke særlig overbevisende.
Det vil således sige, at de holder ved at tro på policy-over-party
Hvad er affektiv polarisering?
“This widening chasm between in- and out-party affect - called affecive polarization - encourages citizens to judge politicians and political outcomes in emotional and biased ways, compromising their ability to hold elected leaders accountable”
Parti-tilhængere har mere positive følelser for dem der er i deres eget parti end dem der er fra et andet parti
Hvad viser resultaterne af Orr & Huber (2020)
Samlet set viser resultaterne, at nogle politiske holdninger er vigtigere for, hvordan vi vurderer andre, end partiskhed er. Når partiskhed præsenteres isoleret, er dens effekt sandsynligvis resultatet af en kombination af partiet og de antagelser, folk laver baseret på partiskhed. Partiskhed har stadig betydning for vurderinger, selv når der er andre oplysninger til stede, men dens indflydelse er mindre end politik for de emner, vi har undersøgt. Når partiskhed og politik præsenteres hver for sig, er effekten af partiskhed cirka 75 % så stor som politik, men når de præsenteres sammen, bliver effekten af partiskhed mindre end halvdelen af politik. Det tyder på, at den målte effekt af partiskhed, når den vurderes isoleret uden sociale signaler eller karakteristika, overestimerer niveauerne af ren partisk fjendskab i det moderne samfund (s. 584)
Politisk holdning (hvad folk mener om bestemte emner) betyder mere for, hvordan vi vurderer andre, end partiskhed (hvilket parti de tilhører).
→ Meget af det fjendskab der er mellem partier stammer fra uenigheder om emner, ikke bare fordi folk er loyale overfor deres parti. Partiskhed kan give en idé om, hvad folk mener, men det er politiske holdninger, der virkelig skaber fjendskab.
Hvad viser resultaterne fra Dias & Lelkes (2022) undersøgelse
Studie 1 viste, at partimedlemmer har forskellige holdninger til politiske emner, især de emner, der er tydeligt knyttet til deres parti (party-branded). Disse emner er ofte mere fremtrædende og skaber større polarisering end ubrandede emner.
Studie 2 viste, at introduktion af politiske præferencer reducerede effekten af partiskhed på interpersonelle vurderinger. Reduktionen var større for partibrandede emner (57%) end for ubrandede emner (29%). Dette understøtter “party-over-policy”-hypotesen.
Studie 3 undersøgte, hvordan politiske præferencer påvirker effekten af partiskhed, når de brandes som partiloyale eller illoyale. Resultaterne viste, at effekten af delt partiskhed mindskes markant, især når politiske præferencer signalerer illoyalitet over for partiet.
Hvordan måles affektiv polarisering både af Orr & Huber (2020) og Dias & Lelkes (2022)?
De anvender blandt andet “feeling thermometer”-målinger, hvor deltagerne vurderer deres følelser overfor partifæller og modstandere på en skala. De måler også social nærhed baseret på komfortniveau med en nabo eller en svigersøn/datter fra et bestemt politisk parti.
Kan man kritisere de to undersøgelser af affektiv polarisering?
Det er generelt svært at adskille social identitet og politiske holdninger.
Specielt kan man kritisere det huddy et als. indeks for at måle partiidentitet –> fordi det nok ikke fuldt ud formår kun at indfange partiidentitet
