Tidligere eksaminer Flashcards
Beskriv hvorledes aldringen fører til funktionsnedsættelse af hjerte-lungefunktionen
Hjertet:
Den dominerende ændring, der sker i det kardiovaskulære system med aldring, er en reduktion i elasticiteten i vaskulaturen og følgelig øget arteriel stivhed.
* Reduktion i elasticiteten skyldes øget elastolytisk aktivitet i den vaskulære væg, hvilket fører til nedbrydning af elastin og øget glat muskeltonus.
* Med stigende alder følger fortykkelse af media og intima, hvoraf sidstnævnte er kendetegnet ved uregelmæssige og aflange endotelceller og spredning af vaskulære glatte muskelceller.
Denne øgede vaskulære stivhed fører til en øget efterbelastning på venstre ventrikel, øget systolisk blodtryk og ændringer i venstre ventrikelvæg med bl.a. hypertrofi. En yderligere konsekvens af disse ændringer er forlængelsen afslapningstiden for venstre ventrikel i diastolen, dermed diastolisk dysfunktion (fyldning af venstre ventrikel er utilstrækkelig).
Når man bliver ældre, vil muskelsystemet begynde at atrofiere og fedtaflejringer i muskelvævet vil tiltage. Dette vil påvirke hjertet ved, at der bliver færre cardiomyocytter, men de bliver større og morfologien ændres. Samt vil det påvirke lungefunktionen, da diaphragma og de vejrtræknings-associerede muskler også vil atrofiere.
Lungerne:
Mængden af kollagen øges i forskellige organer som lungerne. Dette gør dem mere stive, og gør at de mister noget af deres elasticitet og arkitetur på aveoleniveau. Dette resulterer i at lungekapaciteten mindskes.
Desuden ses der nedsat mucociliær-funktion og nedsat hoste-refleks, som samlet set nedsætter clearance af luftvejene.
Respirationssystemets reserve begrænses også med alderen, og nedsat respirationsrespons på hypoxi og hyperkapni gør dem mere sårbare over for respirationssvigt under høje behovstilstande (dvs. hjertesvigt, lungebetændelse osv.), og komplikationerne heraf.
Beskriv hvorledes aldringen fører til funktionsnedsættelse af skeletmusklerne
Aldersrelateret formindskelse i muskelpræstation er forbundet med fysisk svækkelse og forklares med tab af muskelmasse (sarkopeni) og en reduktion i muskelstyrke (dynapeni). Derfor opstår to forskellige, men beslægtede fænomener med alderen:
1. Tab af muskelmasse
2. Forringelse af skeletmuskulaturens kvalitet
Således er nedsat skeletmuskelfunktion også et udtryk, der beskriver nedsættelsen af muskelydelsen forbundet med alder.
Adskillige hormonelle ændringer forbundet med aldring er blevet fundet i aldringsrelateret sarkopeni, herunder menopause og andropause, nedsatte niveauer af dehydroepiandrosteron, nedsat aktivitet af hypofysevæksthormon, og høje niveauer af parathyreoideahormon.
Faktorer, der anses for relevante for skeletmuskeldysfunktionen omfatter:
- tab af proteostase (proteinsyntese/nedbrydningsbalance)
- ernæringsmæssige abnormiteter
- vævshypoxi og hyperkapni
- ændringer i muskelombygning
- mitokondrielle abnormiteter
Beskriv hvorledes integumentet svækkes ved aldring
De elastiske fibre i huden fragmenteres, så huden mister sin elasticitet og bliver rynket.
Mængden af kollagen øges med alderen. Dette gør at huden bliver tyndere og mere kollagenrig. Dette sker da proteoglykanerne i bindevævets grundsubstans og vandet som er bundet hertil, mindskes med alderen.
Beskriv hvordan homeostase er sværere at opretholde for ældre
- Ældres evne til at regulere legemstemperatur bliver mindre effektiv
- Ældre er langsommere om at genoprette homeostase for pH, elektrolytter og osmotisk tryk
- Det tager ældre 3-4 gange længere tid at normalisere blodplasma sammenlignet med unge efter at de har fået en bestemt mængde ammoniomklorid
- Ældre har lavere binding mellem receptorer og hormoner for de fleste celletyper + de har en mindre receptorkoncentration - ældre mister op til 70% af biologisk respons for hormoner
Beskriv hvorledes sanseapparatet svækkes ved aldring
Synet:
Skarpheden af synet vil falde, og det bliver svært at se objekter som er tæt på.
- Cornea bliver mindre sensitiv
- Pupiller bliver mindre (ca. 1/3) og reagere langsommere
- Linsen bliver mere gul og skyet samt mindre fleksibel
- Fedtdepoterne som støtter øjet svinder ind
- Synsfeltet mindskes, fordi musklerne i højet bliver dårligere til at rotere
- Vitreous i øjet krymper
- Reduceret perifert syn
- Mindre tåreproduktion => tørre øjne kan lede til infektioner
- Det bliver sværere at skelne mellem blå og grøn
- Det bliver sværere at skelne mellem rød og gul
Hørelsen:
Strukturer i øret vil ændre sig med alderen, således der opstår nedsat evne til at opfange lyd
- Tab af neuroner og nerveforbindelser i det auditive nervesystem
- Presbycusis - aldersrelateret høretab pga. hårcellerne i øret skades eller dør. Disse hårceller har funktion at opfange lydbølger og formulere dem som nervesignaler
Proprioception og balance:
Strukturer i øret vil ændre sig med alderen, således der opstår og nedsat evne til at opretholde balance (equilibrium), men samtidigt forekommer ændringer i det perifere og centrale nervesystem som kan påvirke proprioceptionen og balancen
- Tab af muskelspindlers dynamiske respons og atrofi af axoner
- Progressiv reducering af dendritter i motor-cortex fører til aldersrelateret tab af proprioception
Smagssans:
- Antallet af smags-messengers falder med alderen, og de tilbageværende skrumper
- Sensiviteten for smag falder
- Munden producerer mindre saliva, hvilket giver tør mund og påvirker smagsoplevelsen
- I mange tilfælde er det ikke smagssansen der påvirkes med lugtesansen
Lugtesans:
- Lugtesansen svækkes med tab af olfaktorisk funktion grundet reducerede nerveender, olfaktoriske receptorer og mindre mukus-produktion i næsen
- Mukus hjælper med at holde lugten i næsen i længere tid så det kan detekteres af nerveenderne
Berøring, vibration og smerte:
- Nedsat temperaturfølsomhed
- Reduceret evne til at detektere vibration og tryk
- Reduceret sensitivitet over for smerte
Beskriv hvorledes legemets metabolisme ændres med aldring
Basalmetabolismen reduceres med ca. 4% pr. 10 år (efter 30-årsalderen), og det skyldes ikke nedsat metabolisme i cellerne, men i højere grad nedsat antal celler i organismen.
Aldring resulterer i et fald i produktionen af anabolske hormoner og, som det gælder for en stor del af den ældre befolkning, en almindelig nedsat fysisk aktivitet.
Denne nedsatte fysisk aktivitet resulterer i lavere dagligt energibehov, hvilket fører til øgede satser af fedme i den ældre befolkning. Desuden påvirker både hormonel dysregulering og reduceret fysisk aktivitet reduktionen i muskelmasse, der sker med alderen, også kendt som sarcopeni.
De øgede satser af fedme i aldring kombineret med udviklingen af sarcopeni kan have konsekvenser for metabolismen. Efter udviklingen af insulinresistens kan fedme og sarcopeni resultere i en øget risiko for type 2 diabetes, hypertension og hyperlipidæmi.
- Disse metaboliske forstyrrelser er kendt for at føre til udviklingen af hjerte-kar-sygdom og demens.
Vigtigt er det, at positive livsstilsændringer såsom regelmæssig motion og sund kost kan bekæmpe flere punkter i denne proces og er afgørende for sund aldring og forebyggelse af metaboliske sygdomme.
Beskriv hvorledes aldringen fører til funktionsnedsættelse af fordøjelseskanalen
Oesophagus:
- Aldersrelaterede ændringer i oesophagus skyldes primært forstyrrelser i osophageal motilitet.
- Den kan hos en ældre person kan have et nedsat peristaltisk respons, et øget ikke-peristaltisk svar, en forsinket transittid eller en reduceret relaxation af den nedre lukkemuskel ved synkning.
- Faldet i peristaltik og forsinkelse i transittiden kan føre til dysfagi førende til en frivillig begrænsning af kalorieindtaget - de stopper med at spise!
Gaster:
- Atrofisk gastritis fører til ændringer i mavesækkens slimhinde.
- Dette resulterer i reduceret produktion af gastriske produkter som intrinsisk faktor, pepsinogen og især saltsyre.
- Den nedsatte gastriske motilitet og sekretion hæmmer fordøjelsen og ventrikeltømningen.
Colon:
- Tarmmotiliteten reduceres med alderen, således at mere lægemiddel absorberes.
- Tyktarmen bliver hypotonisk, hvilket fører til øget lagringskapacitet, længere transporttid og større dehydrering af afføringen.
- Disse er etiologiske faktorer til gastrointestinale problemer som forstoppelse, som er alvorligt, da det kan føre til nedsat madindtag og ultimativt til fatale konsekvenser.
Hepar:
- Leverens volumen og blodgennemstrømning reduceres, hvilket kan influere med effektiviteten af lægemiddelmetabolismen.
- Leveren falder i vægt (op til 20% ved 50 år)
- Nedsat first-pass metabolisme pga. mindsket levermasse og blodgennemstrømning. Dette giver en stigning i biotilgængeligheden for lægemidler som skal igennem first pass, men der ses mindre biotilgængelighed ved prodrugs, da disse kræver aktivering i leveren
Beskriv hvorledes aldringen fører til funktionsnedsættelse af lever
Aldring kan medføre en nedsat leverblodgennemstrømning og reduceret leverstørrelse (op til 20% ved 50 år), hvilket reducere mængden af funktionelle enheder.
Leverens evne til at metabolisere og eliminere lægemidler kan dermed falde med alderen. Dette kan øge risikoen for bivirkninger og toksicitet ved visse lægemidler hos ældre personer.
Beskriv hvorledes aldringen fører til funktionsnedsættelse af nyrer og urinveje med hensyn til lægemiddelnedbrydning og udskillelse
Renes:
Nyrernes blodgennemstrømning reduceres, hvilket er medvirkende til nedsat filtrationsevne, og lægemidler akkumuleres og forbliver i systemet i længere tid.
- Lægemidler som aminoglycosid, digoxin, penicillin og tetracyclin, som primært udskilles ved glomerulær filtrering, vil have forlænget halveringstid, selv når doseringen ændres ved standardbrug.
Nyrestørrelsen ved 90-årsalderen er omkring 70% af størrelsen ved 30-årsalderen. desuden er der et fald i det samlede antal glomeruli pr. nyre fra ca. 1.000.000 når man er under 40 år til ca. 700.000 når man er 65 år.
Vesica urinaria:
Blærekapaciteten nedsættes, ufrivillige blærekontraktioner samt nedsat fornemmelse af blæreopfylning.
- Dette medfører højere tissefrekvens samt inkontinens.
Ved ældre mennesker ses en tendens til resturin i blæren efter tømning. Dette øger risikoen for urinvejsinfektioner.
Molekylære forandringer som leder til aldring
Aldringsprocessen involverer komplekse molekylære forandringer på cellulært og molekylært niveau. Her er nogle af de vigtigste molekylære forandringer, der er blevet identificeret som centrale for aldring:
Telomerforkortelse:
Telomerer er beskyttende ender af kromosomer, og de forkortes gradvist med hver celledeling. Efterhånden som telomererne bliver kortere, kan cellerne opleve replicativt stress og gå ind i en tilstand af senescens eller dø.
Epigenetiske forandringer:
Epigenetiske forandringer involverer modifikationer af DNA og dets omgivende histoner, der kan påvirke genekspressionen. Aldring er forbundet med ændringer i epigenetikken, herunder DNA-methylering og histonmodifikationer.
Tab af proteostase:
Proteostase refererer til balancen mellem proteinsyntese, foldning og nedbrydning. Med alderen kan der opstå fejl i proteostasen, hvilket fører til ophobning af beskadigede eller misfoldede proteiner, såsom amyloidplakker og tau-fibriller i hjernen.
Oxidativ stress:
Mitokondrier er cellens energiproducerende organeller. Med alderen oplever cellerne ofte nedsat mitokondriefunktion, hvilket resulterer i øget produktion af reaktive oxygenarter (ROS) og oxidativt stress.
Nedsat autofagi:
Autofagi er en proces, hvor celler fjerner beskadigede organeller og makromolekyler. Nedgang i autofagi med alderen kan føre til ophobning af celleskrald og nedsat cellefunktion.
Beskriv hvorledes immunforsvaret svækkes med aldring
Immunosenescence defineres som aldersrelaterede ændringer i immunfunktionen, og virkningerne af aldring på immunsystemet er manifesteret på flere niveauer, der omfatter:
- Reduceret produktion af B- og T-lymfocytter i knoglemarv og thymus
- Nedsat funktion af modne lymfocytter i sekundære lymfoide væv
Forandringer i det specifikke immunsystem:
- Antallet af B- og T-lymfocytter falder med alderen, og årsagen er, at knoglemarvens reduceret kapacitet til produktionen heraf.
- Thymus atrofierer og erstattes af fedtvæv, og resultatet er en faldende produktion af naive T-celler. Forandringerne er mere udtalte hos CD8+-celler end CD4+-celler, og ældre har derfor mangel på T-cytotoksiske (CD8+) celler, som er vigtig ved bekæmpelse af virusinfektioner, som organismen ikke tidligere har mødt.
- T-hjælper (CD4+) celler får med alderen en ændret cytokinprofil, som resulterer i en øget differentiering af Th17-celler på bekostning af Th1- og Th2-celler. Dette styrer immunsystemet i retning af inflammation frem for cellulær- og antistofmedieret immunitet.
- B-cellers funktion svækkes heraf, da de skal modtage signal fra T-hjælper celler for at danne antistoffer.
Forandringer i det uspecifikke immunsystem:
- Øget proliferation af proinflammatoriske medfører en kronisk lavgradig inflammation i kroppen.
Beskriv patofysiologiske forhold, som kan ramme forskellige steder i legemet og føre til faldtendens
Sarkopeni:
- Aldrende muskler gennemgår ofte en proces med atrofi (tab af muskelmasse) og nedsat muskelstyrke. Dette kan føre til nedsat stabilitet og balance, hvilket øger risikoen for fald.
Synsdefekter:
- Katarakt (grå stær) er nr. 1 årsag til blindhed på verdensplan og skyldes langt hyppigst aldersbetinget degeneration af linsen → blokering og lys-brydning i linsen → nedsætter syn → synsforstyrrelser (sløring, dobbelt-syn, lysoverfølsomhed)
- Glaukom
Neurodegenerative sygdomme:
- Parkinsons sygdom eller perifer neuropati kan påvirke bevægelseskontrol og følelse i ekstremiteterne, hvilket øger risikoen for tab af balance.
Hjertesygdomme og Ortostatisk Hypotension:
- Svimmelhed og ortostatisk hypotension (lavt blodtryk ved oprejst stilling) kan føre til svaghed og ustabilitet, hvilket øger risikoen for fald.
- Dette kan skyldes manglende blodforsyning til hjernen.
Dehydrering:
- Dehydrering kan påvirke blodvolumen og blodtryk, hvilket kan føre til svaghed og svimmelhed, øget risiko for fald.
Labyrinthitis:
- Inflammation af det indre øre i labyrinten, som bl.a. kan give symptomer som svimmelhed og sløret syn; følelsen af at være ubalanceret
Giv eksempler på ændringer i medicinbehovet som følge af aldring
Absorption: Oftest har dette ingen betydning
- Ændret mave-tarmfunktion: Aldrende personer kan opleve ændringer i mave-tarmfunktionen, såsom reduceret mavesyreproduktion og nedsat tarmmotilitet. Dette kan påvirke hastigheden og omfanget af lægemiddelabsorption.
- Reduceret blodgennemstrømning: Aldring kan medføre reduceret blodgennemstrømning til tarmene, hvilket kan påvirke lægemiddelabsorptionen.
Distribution: Fordelingsvolumen ændres
- Reduceret total kropsvand: Aldrende mennesker har ofte en lavere procentdel af totalt kropsvand, hvilket kan påvirke fordelingen af vandopløselige lægemidler.
- Ændret fedtfordeling: Øget fedtmasse og ændringer i fedtfordelingen kan påvirke fordelingen af fedtopløselige lægemidler.
- Med alderen får man et større fedtdepot (særligt abdominalt) og mindre ekstracellulær væske, hvilket betyder at polære stoffer (der hovedsageligt er vandopløselige), får en lavere fordelingsvolumen, resulterende i et højere serumniveau af det givne lægemiddel. På den anden side vil upolære stoffer, der typisk er fedtopløselige, have et højere fordelingsvolumen, hvilket forlænger halveringstiden.
Metabolisme: Enzymaktiviteten nedsættes ikke, og der ses forlænget halveringstid på lægemidler
- Reduceret leverblodgennemstrømning: Aldring kan medføre en nedsat leverblodgennemstrømning og reduceret leverstørrelse, hvilket kan påvirke lægemiddelmetabolismen.
Elimination: Forebyg lægemiddeltoksicitet ved at estimere nyrefunktionen
- Reduceret nyrefunktion: Nyrefunktionen falder normalt med alderen, hvilket kan påvirke eliminationsprocessen af mange lægemidler. Dette kan føre til en øget ophobning af lægemidler i kroppen.
- Nedsat glomerulær filtrationshastighed: Glomerulær filtrationshastighed, en vigtig parameter for nyrefunktion, falder ofte med alderen, hvilket kan påvirke eliminationshastigheden for vandopløselige lægemidler.
Farmakodynamik:
Medicin virker kraftigere på ældre! Dette ses pga. Mindre reservekapacitet. Fx. en kognitiv svigtet får morfica. Resultatet vil være konfusion og træthed, da reservekapaciteten af kognitive funktioner er reduceret.
- Øget følsomhed for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner, psykofarmaka, opioider og warfarin. Det patofysiologiske grundlag er ikke klarlagt.
- Baroreceptorsensitivitet og respons er nedsat, hvilket er medvirkende til ortostatisk hypotension, der ofte ses som bivirkning til en række lægemidler hos ældre.
- Andre fysiologiske aldersforandringer som ændringer i saltvandhomeostase, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelkraft øger følsomheden for bivirkninger, og denne følsomhed forstærkes af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt.
Beskriv følger af fald
Fald har store psykosociale konsekvenser, herunder mistet selvværd, udtalt frygt for at falde, isolation, inaktivitet og depressivitet.
Når man først er faldet én gang, så er der stor risiko for at falde igen. Man ved faktisk, at ældre, der er faldet én gang, har næsten tre gange øget risiko for at falde igen. Det har noget at gøre med, at man bliver mere forsigtig i hverdagen, begrænser sig og bliver mere indendørs osv. hvilket svækker musklerne og knoglerne, hvorved risikoen for fald stiger (ond cirkel).
Herudover ses alvorlige hovedtraumer og bløddelsskader.
Beskriv årsager til fald hos den ældre patient
Fælles for alle fald er en mistet balance. Balancen opretholdes ved sammenspil mellem det sensoriske system, centralnervesystemet og et bevægeapparat bestående af muskler, led og kropssegmenter.
Dysfunktion i balancesystemet, herunder også i blodforsyningen dertil, er baggrunden for postural instabilitet, fald og kronisk svimmelhed.
- Nogle individer kan selv i meget høj alder opretholde en god postural kontrol, hvilket indikerer, at det ikke er alder i sig selv, men patologiske processer, der er hovedårsagen til nedsat balance og fald hos gamle.
De fleste fald er multifaktoriel betinget
Årsager til fald kan almindeligvis opdeles i to grupper:
Ydre årsager:
- Medicinbivirkninger
- Hjemmets indretning (løse tæpper, dårlig belysning)
- Utilpassede hjælpemidler
- Briller med glidende overgang
- Dårlig fodtøj
Indre årsager:
- Muskelsvækkelse
- Ernæring
- Sygdomme der påvirker postural kontrol
- Frygt for fald
