Modulplan: Nervesystemet Flashcards
Definer apoplexia cerebri
Apoplexia cerebri (stroke, slagtilfælde, apopleksi) defineres af WHO som hurtigt indsættende forstyrrelse i hjernens funktion med symptomer, der varer mere end 24 timer eller fører til døden.
Hvordan inddeles apoplexia cerebri?
Apoplexia cerebri inddeles i forskellige former efter ætiologi:
Cerebralt infarkt: 85%
- Blodprop i hjernen
- Aflukning af cerebral eller præcerebral arterie
- Trombose eller emboli
Intracerebral hæmorrhagi: 10%
- Spontan eller traumatisk udløst blødning i hjerneparenchymet
Subaraknoidalblødning: 5%
- Spontan eller traumatisk udløst blødning i subaraknoidalrummet
Cerebral venøs trombose:
- Trombose i de store cerebrale vener
Definer transitorisk cerebral iskæmi
Transitorisk cerebral iskæmi er symptomer, som skyldes forbigående iltmangel i dele af hjernen. TCI er betegnelsen for et kortvarigt tab af funktioner, som forsvinder igen indenfor 24 timer. Oftest varer tabet af funktioner dog kun minutter til et par timer.
- TCI ligner til forveksling et slagtilfælde (apopleksi), den eneste forskel er varigheden af symptomer.
Hvad er intracerebral hæmorrhagi?
Intracerebral hæmorrhagi er en blødning i hjerneparenkymet (ruptur af en af hjernens arterier). En årsag til denne er arteriel hypertension eller karmisdannelser.
Symptomer er svær hovedpine, tiltagende bevidsthedssvækkelse, pupilændringer. De fokale symptomer afhænger af lokalisation og volumen.
Ca. 10% af apopleksipatienter kommer ind med intracerebral hæmorrhagi.
Hvad er subaraknoidalblødning?
Subaraknoidalblødning er blødning i subaraknoidalrummet, altså rummet mellem pia mater og arachnoidea mater.
Årsagen til subaraknoidalblødning er typisk brist på et blodkar i dette område, ofte forårsaget af en arteriel aneurisme.
Symptomer på subaraknoidalblødning kan omfatte pludselig og kraftig hovedpine, kvalme, opkastning, lysfølsomhed, stiv nakke og bevidsthedstab. Desuden er patienter ofte febrile de første døgn.
Ca. 5% af apopleksipatienter komemr ind med subaraknoidalblødning.