Radiologisk diagnostik ved lidelser i nervesystemet Flashcards
Hvad er scintigrafi?
Scintigrafi er en medicinsk billedbehandlingsmetode, der bruger en lille mængde radioaktivt materiale kaldet en radiotracer eller et radionuklid sammen med specielle kameraer for at opnå detaljerede billeder af kroppens indre strukturer og funktioner.
Scintigrafi anvendes primært i nuklearmedicin og har til formål at vurdere organfunktion, identificere tumorer, detektere infektioner, evaluere blodgennemstrømning og undersøge knoglestruktur.
Nogle almindelige former for scintigrafi inkluderer knoglescintigrafi, hjertescintigrafi, nyrescintigrafi, skjoldbruskkirtelscintigrafi og cerebral scintigrafi.
Hvad er SPECT?
SPECT står for “Single Photon Emission Computed Tomography,” hvilket er en billedbehandlingsmetode inden for nuklearmedicin. SPECT bruges til at opnå tredimensionelle billeder af indre organer og væv i kroppen ved at registrere og analysere gammastråling udsendt af et radioaktivt sporstof (radiotracer).
Hvad er PET?
PET står for “Positron Emission Tomography,” hvilket er en avanceret medicinsk billedbehandlingsmetode inden for nuklearmedicin. PET anvendes til at opnå detaljerede billeder af kroppens indre organer og væv på molekylært niveau ved at registrere og analysere gammastråling udsendt af et radioaktivt sporstof (radiotracer).
Denne teknik er især nyttig til at evaluere organfunktion, stofskifteprocesser og detektion af patologi.
Hvordan fungerer en SPECT-scanning?
Single Photon Emission Computed Tomography (SPECT) fungerer ved at bruge radioaktive sporstoffer og et specielt kamera til at opnå tredimensionelle billeder af kroppens indre organer og væv.
Administration af radiotracer:
- Processen begynder med administrationen af en lille mængde af en radioaktiv substans, kaldet en radiotracer, til patienten.
- Radiotraceren er udformet til at målrette det specifikke organ eller væv, der skal undersøges.
- Radiotraceren indeholder et radioaktivt isotop, der udsender gammastråling.
- Det mest benyttede isotop er Technetium-99m.
Distribution i kroppen:
- Efter indgivelsen cirkulerer radiotraceren i kroppen og samler sig i det målområde, der skal undersøges. Dette kan f.eks. være et organ, en tumor eller et område med øget aktivitet.
Detektion af gammastråling:
- Radioaktive henfald i radiotraceren udsender gammastråling.
- Et SPECT-kamera, også kendt som et scintillationskamera, registrerer og måler denne gammastråling.
- Kameraet består af detektorer, der er anbragt i en cirkulær eller elliptisk formation omkring patienten.
Roterende optagelse:
- SPECT-kameraet roterer omkring patienten, mens det måler gammastrålingen fra forskellige vinkler.
- Ved at registrere strålingen fra forskellige retninger kan SPECT-kameraet opnå information om fordelingen af radiotraceren i det tredimensionelle rum.
Dataindsamling:
- Dataene indsamlet af SPECT-kameraet omfatter information om strålingsintensitet og retning fra hvert detektorpar på forskellige positioner.
Billedbehandling:
- De indsamlede data behandles ved hjælp af computerbaseret billedbehandlingssoftware.
- Denne software bruger dataene til at rekonstruere tredimensionelle billeder, der viser fordelingen af radiotraceren i det indre organ eller væv.
- Disse billeder kan give oplysninger om organfunktion og struktur samt hjælpe med diagnosticering og evaluering af medicinske tilstande.
Hvordan fungerer en PET-scanning?
Positron Emission Tomography (PET) fungerer ved at udnytte radioaktive sporstoffer, der udsender positroner, og detektorer til at opnå detaljerede tredimensionelle billeder af kroppens indre organer og væv på molekylært niveau.
Administration af radiotracer:
- Processen starter med indgivelsen af en radioaktiv substans kaldet en radiotracer til patienten.
- Radiotraceren er kemisk bundet til en specifik molekylær forbindelse, såsom glukose, vand eller et lægemiddel.
- Denne radiotracer indeholder et radioaktivt isotop, der udsender positroner.
- Det mest benyttede isotop er Fluorine-18.
Distribution i kroppen:
- Efter administrationen cirkulerer radiotraceren i kroppen og bliver optaget i det målområde, der skal undersøges.
- For eksempel vil en glukosebaseret radiotracer blive optaget i væv, der har en høj glukosemetabolisme, som ofte ses i kræfttumorer.
Positronemission:
- Når isotoperne henfalder, udsender de positroner, som er positivt ladede partikler.
- Positronerne bevæger sig i kroppen og interagerer med elektroner, hvilket resulterer i udsendelse af to gammastråler i modsat retning.
Detektion af gammastråling:
- PET-scanneren er udstyret med et sæt detektorer, der måler gammastrålingen, når de to gammastråler udsendes samtidigt i modsat retning.
- Dette skaber en “line of response” (LOR), der fortæller systemet, hvor henfaldet fandt sted.
Billedbehandling:
- Dataene indsamlet af PET-scanneren behandles ved hjælp af computerbaseret billedbehandlingssoftware.
- Softwaren bruger oplysninger om LOR’er til at generere tredimensionelle billeder, der viser fordelingen af radiotraceren i kroppen.
- Disse billeder repræsenterer stofskifteprocesser og molekylær aktivitet.
Hybridbilleder:
- I nogle tilfælde kan PET-scanning suppleres med CT (PET/CT) eller MRI (PET/MRI) for at kombinere anatomiske oplysninger med de molekylære data fra PET.
Hvorfor er Flourine-18-Fluoro-Deoxy-Glukose smart at anvende?
Fluorine-18-Fluoro-Deoxy-Glukose, også kendt som ^18F-FDG, er en radiotracer, der er særdeles smart at anvende i Positron Emission Tomography (PET) på grund af dens egenskaber og alsidige anvendelser.
Glukosemimetisk:
- ^18F-FDG er en forbindelse, der ligner glukose, hvilket er kroppens primære energikilde.
- Når den administreres til patienten, optages ^18F-FDG i celler, der har en høj glukosemetabolisme, hvilket ofte er tilfældet i cancerceller, inflammatorisk væv og andre områder med øget stofskifte.
- Dette gør ^18F-FDG til en fremragende radiotracer til at påvise og vurdere disse områder.
Molekylær information:
- ^18F-FDG-PET giver mulighed for at vurdere og visualisere cellulær stofskifteaktivitet på molekylært niveau.
- Dette er især nyttigt i kræftdiagnostik, da kræftceller ofte har en øget glukoseoptagelse og stofskifte sammenlignet med normalt væv.
Tumorlokalisering:
- ^18F-FDG-PET hjælper med at lokalisere kræfttumorer, herunder primære tumorer og metastaser.
- Det gør det lettere at bestemme tumorstørrelse, placering og udstrækning, hvilket er afgørende for planlægning af behandling.
Neurologisk forskning:
- ^18F-FDG-PET bruges også i neurologisk forskning og diagnose.
- Det kan hjælpe med at identificere områder af hjernen, der er påvirket af neurologiske sygdomme som Alzheimers sygdom eller epilepsi.
Hvordan udredes demens?
Udredningen af demens indebærer en omfattende proces, der sigter mod at diagnosticere årsagen til de kognitive og adfærdsmæssige ændringer, som en person oplever.
Anamnese og klinisk vurdering:
- Lægen indleder udredningen ved at tage en detaljeret anamnese og udføre en klinisk vurdering.
- Dette inkluderer en samtale med patienten og deres pårørende for at indsamle oplysninger om symptomer, sygdomsforløb, medicinbrug og familiens sygdomshistorie.
Objektiv undersøgelse:
- Lægen udfører en objektiv undersøgelse for at identificere eventuelle medicinske tilstande, der kan bidrage til de kognitive symptomer.
- Dette kan omfatte måling af blodtryk, neurologisk vurdering og undersøgelse af øjne, ører og andre organer.
Laboratorietests:
- Blodprøver udføres for at tjekke forskellige biokemiske parametre, såsom blodsukker, nyre- og leverfunktion og skjoldbruskkirtelhormoner.
- Dette hjælper med at udelukke eller identificere medicinske tilstande, der kan påvirke kognitive funktioner.
Billedbehandling af hjernen:
- Billedteknikker som magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) og computertomografi (CT) bruges til at vurdere hjernens struktur og identificere strukturelle ændringer eller skader.
- Positron Emission Tomography (PET) kan bruges til at måle stofskifte og aktivitet i hjernen.
Neuropsykologisk evaluering:
- Neuropsykologiske test udføres for at vurdere kognitive funktioner som hukommelse, opmærksomhed, sprog og problemløsningsevner.
- Disse tests hjælper med at vurdere graden af kognitiv svækkelse og kan give indikationer af demenstype.
Klinisk bedømmelse og diagnose:
- Baseret på resultaterne af de tidligere trin, herunder anamnese, fysisk undersøgelse, laboratorietests og billedbehandling, kan lægen stille en foreløbig diagnose af demens og afgøre, om yderligere test er nødvendige.
- Demens kan have forskellige årsager, herunder Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy-legeme demens og frontotemporal demens, og det er vigtigt at fastlægge den korrekte diagnose.
Yderligere specialiserede tests:
- I nogle tilfælde kan yderligere specialiserede tests være nødvendige for at identificere den specifikke årsag til demens, såsom genetiske tests eller rygmarvsprøver for at udelukke eller bekræfte visse tilstande.
Opfølgning og behandlingsplan:
- Når diagnosen er fastlagt, udarbejdes en behandlingsplan.
- Dette kan omfatte medicin, adfærds- og livsstilsinterventioner, terapi og støtte fra specialister.
- Opfølgning og regelmæssig evaluering af behandlingsplanen er afgørende for at hjælpe patienten og deres pårørende med at håndtere demens.
Angiv de demenstyper
Alzheimers sygdom:
- Alzheimers sygdom er den mest udbredte årsag til demens.
- Den er kendetegnet ved ophobning af beta-amyloidplakker og tau-tangles i hjernen, hvilket fører til progressiv kognitiv svækkelse, hukommelsestab og adfærdsændringer.
Vaskulær demens:
- Vaskulær demens opstår som følge af problemer med blodgennemstrømningen til hjernen, som kan skyldes slagtilfælde, små blodpropper eller vaskulær sygdom.
- Symptomerne kan variere afhængigt af, hvilke områder af hjernen der er påvirket, men inkluderer ofte kognitive svækkelser.
Kombineret/blandet demens:
- Blandet demens er kompleks, da det involverer en kombination af de karakteristiske træk ved Alzheimers sygdom og Vaskulær demens.
- Typiske symptomer kan omfatte hukommelsestab, kognitive svækkelser, problemer med tænkning og beslutningstagning, adfærdsændringer og i nogle tilfælde motoriske problemer.
Lewy-legeme demens:
- Denne form for demens er kendetegnet ved ophobning af Lewy-legemer i hjernen.
- Symptomerne omfatter hallucinationer, parkinsonisme, kognitive ændringer og søvnforstyrrelser.
Frontotemporal demens:
- Frontotemporal demens påvirker de forreste og temporale lobes i hjernen og kan medføre ændringer i adfærd, personlighed og sprog.
- Dette kan manifestere sig som sproglige problemer, svigt af impulskontrol og ændret social opførsel.
Parkinsons sygdom demens:
- Personer med Parkinsons sygdom kan udvikle demens som en sen komplikation.
- Dette resulterer i kognitive problemer, herunder hukommelsestab og nedsat beslutningstagningsevne.
Andre:
- Huntingtons sydom er en arvelig form for demens, der er forbundet med unormale gentagelser af CAG-tripletten i HTT-genet. Den medfører motoriske problemer, kognitive ændringer og adfærdsforstyrrelser.
- Korsakoffs syndrom er en form for demens, der er forårsaget af kronisk alkoholmisbrug og resulterer i alvorlige hukommelsesproblemer og forstyrrelser i tankeprocesser.
- Creutzfeldt-Jakob sygdom er en sjælden og alvorlig neurodegenerativ sygdom, der skyldes unormale proteiner kaldet prioner, der ophobes i hjernen og forårsager skader. Dette medfører forringelse af kognitive funktioner og medfører hukommelsestab, nedsat koncentration og ændringer i tænkning og beslutningstagen.
Hvad er karakteristisk for neurodegenerative sygdomme, der er forbundet med proteinopatier?
Neurodegenerative sygdomme forbundet med proteinopatier er en underkategori af neurodegenerative sygdomme, der er karakteriseret ved ophobning af unormale proteiner i hjernen.
Ophobning af specifikke proteiner:
- Det mest karakteristiske træk ved neurodegenerative sygdomme med proteinopatier er ophobning af specifikke unormale proteiner i hjernen.
- Disse proteiner kan omfatte beta-amyloid, tau, alfa-synuclein, TDP-43, huntingtin og andre.
- Ophobningen af disse proteiner er central for sygdomsprocessen og kan føre til toksicitet og skader på nerveceller (neuroner).
Progressiv neurodegeneration:
- Disse sygdomme medfører en progressiv nedbrydning af neuroner i hjernen og/eller rygmarven.
- Dette fører til tab af neuronfunktion og forringelse af kognitive og/eller motoriske funktioner.
Kliniske symptomer:
- Patienter med disse sygdomme udviser typisk en række kliniske symptomer, herunder kognitive forstyrrelser (såsom hukommelsestab og forringet tænkning), motoriske problemer (såsom tremor, stivhed og bevægelsesforstyrrelser), adfærdsændringer og i nogle tilfælde psykiatriske symptomer.
Ingen kurativ behandling:
- Der findes normalt ingen kurativ behandling for neurodegenerative sygdomme med proteinopatier.
- Behandlingen sigter ofte mod at lindre symptomer, forbedre livskvaliteten og forsinke sygdommens progression. Dette kan omfatte medicin, terapi og støttepleje.
Giv eksempler på neurodegenerative sygdomme forbundet med proteinopatier
Alzheimers sygdom er karakteriseret ved ophobning af beta-amyloidplakker og tau-tangles i hjernen.
Parkinsons sygdom er karakteriseret ved ophobning af alfa-synuclein i hjernen og tab af dopaminproducerende neuroner.
Frontotemporal demens er karakteriseret ved ophobning af proteiner som tau og TDP-43.
Huntingtons sygdom er karakteriseret ved ophobning af unormale huntingtinproteiner, hvis produktion skyldes en genetisk mutation.
Beskriv kort hvorledes proteinindholdet i cerebrospinalvæsken kan tænkes anvendt til diagnostik af forskellige demensformer
Måling af proteinindholdet i cerebrospinalvæsken (CSF) kan være en nyttig diagnostisk metode til at skelne mellem forskellige demensformer. Dette gøres ved at analysere de specifikke proteiner, der er karakteristiske for forskellige neurodegenerative sygdomme.
Alzheimers sygdom:
- Måling af niveauerne af beta-amyloidprotein og tauprotein i CSF er særligt nyttigt i diagnosen Alzheimers sygdom.
- I Alzheimers patienter observeres ofte en stigning i tau og et fald i beta-amyloid i CSF.
Parkinsons sygdom og Lewy body-demens:
- Alfa-synuclein er et protein, der er relevant for diagnosen Parkinsons sygdom og Lewy body demens.
- Forhøjede niveauer af alfa-synuclein i CSF kan indikere disse tilstande.
Frontotemporal demens og Amyotrof lateral sklerose:
- TDP-43-protein er forbundet med frontotemporal demens og amyotrofisk lateral sklerose (ALS).
- Afvigende niveauer i CSF kan hjælpe med at skelne mellem forskellige demensformer inden for denne kategori.
Neurodegeneration:
- Neurofilament light chain (NFL) er et markørprotein for aksonal skade, og forhøjede niveauer i CSF kan indikere generel neurodegeneration.
- Dette kan være nyttigt ved diagnosticering af en række neurodegenerative tilstande, inklusive demens.
Beskriv Fluorine-18-Fluoro-Deoxy-Glukose PET/CT’s rolle i demensdiagnostikken?
Demens er en kategori af neurodegenerative sygdomme, der ofte påvirker hjernens glukosemetabolisme. Glukosemetabolisme refererer til kroppens evne til at optage, bruge og metabolisere glukose (sukker), der er hjernens primære energikilde.
Alzheimers sygdom:
- I Alzheimers sygdom observeres typisk en forstyrrelse i hjernens glukosemetabolisme.
- Dette ses ved hjælp af teknikker som Fluorine-18-Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) PET/CT-scanninger, hvor nedsat optagelse af glukose i bestemte områder af hjernen er karakteristisk for sygdommen.
- Dette fænomen er kendt som “cerebral hypometabolisme” og er en tidlig markør for Alzheimers sygdom.
Parkinsons sygdom og Lewy body demens (DLB):
- Disse sygdomme er forbundet med ophobning af proteinet alfa-synuclein og kan påvirke hjernens glukosemetabolisme.
- Dette kan ses i 18F-FDG PET-scanninger, hvor der observeres ændringer i de områder af hjernen, der er ansvarlige for bevægelse og kognition.
Frontotemporal demens:
- Frontotemporal demens kan også påvirke glukosemetabolismen i hjernen, hvilket resulterer i unormale 18F-FDG PET-scanningsresultater.
- Dette kan hjælpe med at differentiere frontotemporal demens fra Alzheimers sygdom og andre demensformer.
Generelt viser 18F-FDG PET/CT-scanninger en nedsat glukoseoptagelse i de områder af hjernen, der er mest berørt af demens, hvilket afspejler neuronernes dysfunktion og tab. Denne information kan være værdifuld ved diagnosticering og differentiering af forskellige demensformer samt ved evaluering af sygdomsprogression og respons på behandling.
- Ved demens øges den diagnostiske korrekthed fra 79% til 90% ved skelnen mellem Alzheimers sygdom og frontotemporal demens.
Beskriv proceduren for Fluorine-18-Fluoro-Deoxy-Glukose PET/CT?
Forberedelse: Før scanningen skal patienten følge nogle forberedelsesinstruktioner:
- Fastning: Patienten skal faste i mindst 6 timer inden scanningen. Dette skyldes, at optagelsen af FDG er bedre i en fastende tilstand. Ved manglende faste eller blodsukker > 9 mmol/L aflyses patienten.
- Medicin: Informer radiologen om alle de medicin, du tager, da nogle lægemidler kan påvirke resultatet af scanningen.
Injektion af FDG:
- Patienten får en intravenøs injektion af 18F-FDG, som indeholder en svagt radioaktiv mængde fluor-18.
- FDG ligner glukose og bliver optaget af hjernecellerne i overensstemmelse med deres glukosemetabolisme.
Inkubationstid:
- Efter injektionen skal patienten hvile i en rolig og mørk stue i ca. 40 minutter.
- Dette giver FDG tid til at blive optaget af hjernen.
PET-scanning:
- Efter inkubationstiden føres patienten til PET-scanneren. Her ligger patienten på en brik, der bevæger sig ind i scanneren.
- Scanningen tager normalt 15-30 minutter. Under scanningen skal patienten forblive stille og undgå unødvendig bevægelse.
CT-scanning:
- Efter PET-scanningen udføres en CT-scanning af hjernen på samme brik.
- CT-scanningen giver anatomiske oplysninger om hjernen, og resultaterne kombineres senere med PET-billederne for at give detaljerede anatomiske og funktionelle oplysninger.
Beskriv Amyloid PET’s rolle i demensdiagnostikken
Amyloid PET (positron emission tomography) spiller en væsentlig rolle i demensdiagnostikken ved at hjælpe med at identificere og vurdere tilstedeværelsen af amyloidplak i hjernen.
- Amyloidplak er karakteristiske ansamlinger af et bestemt protein kaldet beta-amyloid, og de er en af de vigtigste patologiske træk ved Alzheimers sygdom.
Differentiering af demenstyper:
- Amyloid PET kan bidrage til at differentiere mellem forskellige demenstyper.
- For eksempel kan Alzheimers sygdom, vaskulær demens og frontotemporal demens have forskellige mønstre af amyloidplak i hjernen.
- Ved at evaluere placeringen og omfanget af amyloidplak kan læger bedre afgøre den underliggende årsag til demenssymptomer.
Ved Alzheimers sygdom findes særlig kraftig aktivitet i gyrus cingularis posterior, frontal og temporal cortex samt basalganglierne.
- Bindingsratio >1,5 angives som patologisk
Hvad skal man være særlig opmærksom på ved brug af Amyloid PET?
Antallet af falsk positive stiger med aldren.
- 60’erne 12%
- 70’erne 30%
- 80’erne 50%
Det bør derfor ikke anvendes til ældre over 65 år.
Beskriv DaT-SPECT’s rolle i demensdiagnostikken
DaT-SPECT (Dopamintransportersingle Photon Emission Computed Tomography) er en billeddannelsesteknik, der spiller en vigtig rolle i diagnosticeringen af demens, især Parkinsons sygdom og parkinsonisme-relaterede tilstande.
DaT-SPECT måler niveauet af dopamintransportere i hjernen.
- Mennesker med Parkinsons sygdom oplever en nedgang i antallet af disse transportere, hvilket fører til dopaminmangel.
- DaT-SPECT kan identificere disse defekter ved at vise ændringer i billederne af dopamintransporterne i hjernen.
DaT-SPECT er derfor en fremragende billeddannelsesteknik, der hjælper med at udelukke andre årsager til demens, der ikke involverer dopaminmangel.
Beskriv Dopamintransporteres (DaT) funktion og hvordan det påvises ved DaT-SPECT
Dopamintransporter (DaT) er et protein, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af dopaminaktivitet i hjernen. Dopamin er en neurotransmitter, der er involveret i styring af bevægelse, motivation, belønning og humør.
- DaT er ansvarlig for at genoptage overskydende dopamin fra synapsespalten (rummet mellem to nerveceller) og returnere det til den præ-synaptiske nervecelle for at regulere dopaminmængden i hjernen.
DaT-SPECT (Dopamintransportersingle Photon Emission Computed Tomography) er en billedbehandlingsteknik, der bruges til at visualisere og evaluere DaT-proteinet i hjernen.
- Radiotaggede sporstof: For at udføre DaT-SPECT-indeksering administreres en radiotaggede sporstof, normalt Ioflupane, intravenøst til patienten. Dette sporstof binder sig selektivt til DaT-proteinerne på overfladen af dopamintransporter-neuroner i basalganglierne, og hermed kan aktiviteten påvises.
Patienter med parkinsonisme har lav DaT-aktivitet i basalganglierne, og herved påvises indirekte tabet af dopaminerge neuroner, da DaT findes på disse.
