Aldringens kliniske forhold Flashcards
Hvad er det vigtigste for den aldrende patient?
Det aller vigtigste for den aldrende patient er at føle sig uafhængig af andre. Andre vigtige emner omhandler smerte- og symptomfri samt overlevelse.
Angiv de ni hallmarks of ageing
De ni “hallmarks of ageing” refererer til en række sammenhængende biologiske og cellulære processer, som menes at bidrage til ældning af en organisme.
- Genomisk ustabilitet: Dette kendetegn involverer skade på en organisms DNA over tid, hvilket fører til mutationer og fejl i genetisk information, der kan bidrage til aldring og aldersrelaterede sygdomme.
- Telomerattrition: Telomerer er beskyttende kapper i enderne af kromosomerne, der forkortes med hver celledeling. Når de bliver for korte, kan celler ikke længere dele sig, hvilket er forbundet med aldring.
- Epigenetiske ændringer: Ændringer i genekspressionsmønstre på grund af ændringer i epigenomet kan påvirke, hvordan celler fungerer og ældes over tid.
- Tab af proteostase: Proteostase er balance i proteinproduktion, foldning og nedbrydning. En sammenbrud i denne proces kan føre til ophobning af beskadigede eller fejlfoldede proteiner, hvilket er almindeligt ved aldersrelaterede sygdomme.
- Dereguleret næringsstofsanerkendelse: Aldersrelaterede ændringer i, hvordan kroppen registrerer og reagerer på næringsstoffer, kan føre til metabolisk dysfunktion, såsom insulinresistens, der er forbundet med aldring.
- Mitokondriel dysfunktion: Mitokondrier er cellens kraftværker, og aldersrelateret mitokondriel dysfunktion kan resultere i nedsat energiproduktion og øget oxidativt stress.
- Celle-senescent: Senescente celler er beskadigede eller stressede celler, der ophører med at dele sig, og de kan frigive pro-inflammatoriske faktorer. De kan ophobes med alderen og bidrage til aldersrelaterede tilstande.
- Udtømning af stamceller: Aldring er forbundet med et fald i stamcellers regenerative kapacitet, hvilket spiller en afgørende rolle i vævets reparation og vedligeholdelse.
- Ændret intercellulær kommunikation: Ændringer i signaleringen mellem celler, herunder kronisk inflammation, kan bidrage til aldring og aldersrelaterede sygdomme.
Beskriv den tværfaglige indsats i forhold til håndtering af den ældre medicinske patient
”Styrket indsats for den ældre medicinske patient” - Sundhedsstyrelsen
Formål:
- Skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse.
- Reducere antallet af (gen)indlæggelser
- Understøtte øget patient- og pårørendeinddragelse.
- Understøtte ensartet og høj kvalitet på tværs af landet.
Forebyggelse af sygdom og funktionsevnetab hos den ældre medicinske patient:
- Kommunen kan i nogle tilfælde opspore tidlige tegn på sygdommen, hvilket forhindrer at borgernes tilstand bliver indlæggelseskrævende.
- Aktører: hjemmehjælp/ældreplejen, fysioterapeut, ergoterapeut
Når den ældre medicinske patient har behov for en særlig indsats:
- I nogle tilfælde har ældre borgere behov for sygepleje med særlige kompetencer og døgnovervågning (fx ifm sygdomsforværring).
- Aktører: hjemmesygepleje
Polyfarmaci hos den ældre medicinske patient:
- Ældre patienter er ofte kendetegnet ved at have flere samtidige, kroniske sygdomme.
- Aktører: Almen praktiserende læge, hjemmesygepleje
Styrkede kompetencer i hjemmeplejen og almen praksis:
- Behov for en styrkelse af sygeplejefaglige kompetencer i hjemmesygeplejen.
- Forudsætter et fagligt miljø med vidensdeling og sparring.
Gør rede for Comprehensive Geratric Assessment (CGA)
Comprehensive Geriatric Assessment (CGA), på dansk kaldet “omfattende geriatrisk vurdering,” er en grundig og systematisk vurdering af en ældre patients fysiske, psykiske, funktionelle og socioøkonomiske forhold. Dette er en vigtig metode inden for geriatri, der hjælper med at evaluere og forstå de unikke behov og udfordringer, ældre patienter kan have.
- CGA udføres typisk af en geriatriker, en specialist inden for ældreomsorg, eller af et tværfagligt team af sundhedspersonale, der har ekspertise i geriatri.
Evidens for CGA i hospitalsregi:
CGA øger sandsynligheden for:
- At være i live og bo i eget hjem op til 6 mdr. efter udskrivelse.
- En vedre kognitiv funktion.
CGA reducerer risikoen for:
- Plejehjemsanbringelse
- Død
Beskriv sundhedsøkonomiske aspekter ved knoglebrud især hoftebrud
Hoftebrud er forbundet med udgifter til behandling og genoptræning.
- Koster ca. 96.000 kr. det første år.
- Koster ca. 280.000 kr. de første 10 år.
Osteoporose koster ca. 11,7 milliarder (2011)
- Hoftebrud er den dyreste brudtype (ca. 36-38% af de samlede omkostninger).
Beskriv juridiske aspekter af demens for patient
Selvbestemmelse og samtykke:
- Personer med demens kan gradvist miste evnen til at træffe informerede beslutninger om deres pleje og behandling.
- Lovgivningen kan indeholde bestemmelser om, hvordan man skal håndtere samtykke til medicinsk behandling, pleje og økonomiske beslutninger.
- Dette kan omfatte brugen af avancerede direktiver eller beskikkede værger, der træffer beslutninger på patientens vegne.
Værgemål og beskikkede værger:
- Hvis en person med demens ikke længere er i stand til at træffe beslutninger om sin egen pleje eller økonomiske anliggender, kan der være behov for at udnævne en værge eller en beskikket værge.
- Disse personer vil træffe beslutninger på patientens vegne i overensstemmelse med lovgivningen i deres jurisdiktion.
Ret til privatliv:
- Personer med demens har ret til beskyttelse af deres privatliv og personlige oplysninger.
- Sundhedspersonale og plejepersonale skal overholde lovgivningen om beskyttelse af patienternes oplysninger og sørge for, at disse oplysninger kun deles i overensstemmelse med patientens samtykke eller i overensstemmelse med loven.
Beskriv juridiske aspekter af demens for pårørende
Beslutningstagning:
- Pårørende kan blive nødt til at træffe beslutninger på vegne af en person med demens, især når patienten ikke længere er i stand til at udtrykke deres ønsker eller tage informerede beslutninger.
- Dette kan involvere beslutninger om medicinsk behandling, pleje og økonomiske anliggender.
- Lovgivningen kan kræve, at pårørende har gyldig fuldmagt eller er udpeget som værge.
Beskyttelse mod misbrug og forsømmelse:
- Pårørende har et ansvar for at beskytte personen med demens mod fysisk, psykisk og økonomisk misbrug og forsømmelse.
- Lovgivningen indeholder bestemmelser, der beskytter ældre og personer med demens mod sådanne overgreb.
- Pårørende skal være opmærksomme på og rapportere enhver form for misbrug, de observerer.
Økonomiske anliggender:
- Håndtering af en persons økonomiske anliggender kan være en juridisk udfordring.
- Pårørende skal sikre, at de handler i overensstemmelse med lovgivningen og patientens bedste interesser, især når det gælder ejendom, gæld og økonomiske forpligtelser.
Selvomsorg og stress:
- Pårørende skal også sørge for deres egen mentale og fysiske sundhed. Dette er vigtigt for at kunne levere den bedste pleje og overholde juridiske forpligtelser.
Beskriv etiske aspekter af demens for patienten
Selvbestemmelse og autonomi:
- Etisk set er det vigtigt at respektere patientens selvbestemmelse og autonomi så meget som muligt, selv når demensen fremskriver.
- Dette indebærer at inddrage patienten i beslutninger om deres pleje og behandling så længe det er sikkert og praktisk muligt.
- Det kan kræve brug af avancerede direktiver og værger, hvis patienten ikke længere kan træffe beslutninger på egen hånd.
Livskvalitet og trivsel:
- Pleje af en person med demens bør sigte mod at opretholde og forbedre deres livskvalitet. Dette omfatter at tilbyde aktiviteter og interventioner, der fremmer trivsel og glæde i deres dagligdag.
Beskyttelse mod misbrug og forsømmelse:
- Personer med demens er sårbare over for misbrug og forsømmelse.
- Sundhedspersonale og pårørende har et etisk ansvar for at beskytte dem mod fysisk, psykisk og økonomisk misbrug og rapportere eventuelle overgreb.
Beskriv etiske aspekter af demens for pårørende
Beslutningstagning:
- Pårørende kan blive nødt til at træffe beslutninger på vegne af personen med demens, især når patienten ikke længere er i stand til at udtrykke deres ønsker eller tage informerede beslutninger.
- Det er etisk vigtigt at balancere patientens ønsker og bedste interesser i beslutningsprocessen og handle i overensstemmelse med gældende lovgivning og etik.
Selvomsorg og støtte:
- Pårørende skal også tage sig af deres egen mentale og fysiske helbred. Det er etisk vigtigt, da de ikke kan levere den bedste pleje, hvis de selv er ude af stand til at fungere.
- Støtte og ressourcer bør stilles til rådighed for pårørende for at hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, de står over for.
Adgang til viden og støtte:
- Pårørende har brug for adgang til information og støtte for at forstå og håndtere demens. Dette kan omfatte rådgivning, uddannelse og støttegrupper.
Etiske dilemmaer:
- Pårørende kan stå over for etiske dilemmaer, især når de står over for situationer, hvor patientens ønsker, sundhedspersonalets anbefalinger og juridiske krav ikke stemmer overens.
- Det kan være nødvendigt at konsultere professionelle rådgivere eller etiske komiteer for at træffe de mest passende beslutninger.
