Synssansen Flashcards
7.1.1 Beskriv retinas opbygning, herunder de strukturelle og funktionelle forskelle der er mellem centrale og perifere dele af retina.
Retina består af 5 celle typer.
1. Pigmentceller. Det er det inderste lag og sørger for at absorbere lyset når de er kommet forbi fotoreceptorene, således at der ikke kommer refleksion
2. Fotoreceptorer - opdeles i stave og tappe.
3. Interneuroner
a. Bipolære celler vidrefører information fra fotoreceptoren til ganglioncellen
b. Horisontaleceller ”lateralisere” informationen, fra fotoreceptorer til andre fotoreceptorer, bipolære celler og andre horisontale celler
c. Amakrine celler ”lateralisere” informatinen fra bipolære celler til andre bipolære celler, ganglie celler eller andre amakrine celler
4. Müller celler. Støtte celle der findes i hele retina
5. Ganglie celler de celler hvis axoner tilsammen danner n. opticus.
Lateralisering :Tænk det samme som hvor man trykker med en kuglepen på huden, og det føles hårdere end det er, fordi omkring liggende celler inhiberes.
Retina kan yderligere inddeles i 10 lag: Bliver angivet i den rækkefølge hvor lyset rammer retina sidst. ”outside in”
1. Pars pigmentosa kubisk epithel med epithelkorn
2. Stratum photosensorium ydre og indre segment af fotoreceptorer. Indeholder rods and cones
3. Membrana limitans externum Intercellular junctionsmellem müller celler og indre segment af fotoreceptorer
4. Stratum nucleare externum fotoreceptores cellelegemer
5. Stratum plexiforme externum Synapse område fotoreceptorer, bipolære celler og horisontalle celler
6. Stratum nucleare internum Müller celler og interneuroner(bipolære) celleleemer
7. Stratum plexiforme internum synapseområde bipolære celler, ganglion celler og amakrine celler
8. Stratum ganglionare gangliecellernes cellelegemer
9. Stratum neurofibrarum Ganglioncellernes axoner
10. Membrana limitans internum basalmembran
Der findes müller celler i lag 3-10.
Som sagt findes der både tappe og stave i stratum photosensorium. Disse har forskellige egenskaber:
• Stave = ansvarligt for synet ved svagt lys
o Meget lysfølsomme
o Ingen lysbølgediskrimination (der kan altså ikke ses forskel på farver)
o Høj konvergens lav opløsning (mange stave til en bipolær celle)
♣ Tænk på hvordan man ser i mørke, man ser ikke farver og man ser ikke med særlig høj opløsning
• Tappe = ansvarlig for farvesynet ved dagslys
o Mindre følsomme
o Fotopigmentvariation (blå, grøn og rød) lysbølgediskriminering farvesyn
o Lav konvergens høj opløsning få tappe til en bipolær celle
♣ Man ser mest tydeligt ved dagslys når der er farver.
Centralt i retina findes der udelukkende tappe, og mere perifert findes der flere og flere stave. Derfor ser man bedst og mest farve ved fovea, men man er mest lysfølsom lidt mere perifert.
Derfor vil man også dreje øjnene således at det man fokusere på’s lys rammer fovea centralis.
7.1.2 Redegør kort for hvorfor det naturligt forekommende skotom svarende til papilla nervi optici ikke opleves ved normalt binokulært syn.
Skotom er det blinde punkt i retina. Her findes ikke fotoreceptorer, da papilla nervi optici er her. Det opleves ikke ved normalt binokulært syn, da papillen ikke ligger på korresponderende punkter på retina.
7.1.3 Retina indeholder forskellige typer af ganglieceller. Hvad kaldes de forskellige typer, og hvori består forskellene mellem dem?
Der findes ON (PÅ) og OFF (AF) ganglieceller. ON-ganglieceller depolariseres ved lyspåvirkning i deres centrale runde receptoriske felt men hæmmes ved lys perifert i det receptoriske felt, OFF- ganglieceller hyperpolariseres ved lys centralt og stimuleres ved perifer belysning.
Fælles for dem er, at de ikke responderer særlig godt på diffust lys. Derfor overdriver retina lysforskelle. Eks. Ses lyset i et lyskryds meget skarpt om natten i forhold til dagen. Der er ikke skruet op for forlysstyrken, men kontrasten mellem mørket er langt større nu.
Yderligere kan de deles op i M-celler (magnocellulære) og P-celler (parvocellulære). Begge celler består både af ON- og OFF-celler.
• M-celler signalerer særligt bevægelse og kontraster i lysintensitet. De har et stort cellelegeme med mange dendritter.
• P-celler signalerer farve, men reagerer bedst på en bestemt bølgelængde. Derfor er de ikke lige så gode til at angive kontraster. De har mindre cellelegemer og færre dendritter.
Fælles for dem er, at begge celletyper er større i periferien end central på retina.
7.1.4 Beskriv kort de særlige transmitterforhold mellem receptorceller og bipolare celler i retina.
Fotoreceptorerne er let depolariseret i hvile. Ca. -30mV pga. åbenstånde natriumkanaler. Der dannes ikke AP i fotoreceptorer eller bipolare celler, her er det bare spændingsforskelle i cellerne og diffundering af transmitter.
Når lys rammer fotoreceptoren, så lukkes natriumkanaler og nogle G-proteiner aktiveres der nedbryder cGMP. Cellen hyperpolariserse nu. Nu frisættes mindre transmitter.
Der findes også ON- og OFF-bipolære celler ligesom ganglieceller. Selvom de begge reagerer på glutamat frisat fra fotoreceptorer, så er det vidt forskelligt hvordan.
ON-cellerne vil hæmmes af glutamat (mGluR6). Når lyset rammer fotoreceptorer, så frisættes mindre glutamat. Der kommer derved en disinhibition af ON-bipolarcellen.
Den anden celler eksiteres af glutamat (AMPA). Når lys rammer, så frisættes mindre glutamat og den hæmmes.
ON-bipolar kontakter ON-gangliecelle. OFF til OFF.
Ganglieceller danner nu AP der ledes i n. opticus.
7.2.1 Redegør kort for den cellulære opbygning af nervus opticus og angiv hvorledes opbygningen adskiller sig fra opbygningen af eksempeltvis nervus vestibulocochlearis eller nervus hypoglossus.
n. opticus er en kranienerve, men den er omskedet af oligodendrocytter. Der er dårlig regeneration, stort set ikke faktisk. Den er omskedet af 3 meninges og er udviklet fra diencephalon. Alt dette tyder på, at denne nerve tilhører CNS.
7.3.1 Redegør for forløbet af synsbanen fra de to retinae til synscortex med særlig fokus på topografien af projektion af de forskellige dele af synsfeltet og retinahalvdelene på synscortex, inkl. begrebet “ocular dominance columns”.
• Fra retina mødes nervefiberlaget i papilla n. optici og fortsætter som n. opticus
• N. opticus løber ud af øjet og ind i kraniet gennem canalis opticus
• De 2 nerver mødes som chiasma opticum. Her krydser den nasale retina (temporale
synsfelt) til modsatte side. Dvs. nu vil højre synsfelt være på venstre tractus opticus og
omvendt.
• De fortsætter som tractus opticus rundt om crus cerebri. De ender i corpus geniculatum
laterale (en del af thalamus)
• Her sker der synapser med et nyt neuron
• Fibrene løber i radiatio optica. De løber lateralt for lateralventriklernes baghorn og ender i
synsbarken omkring sulcus calcarinus. Dette kaldes area striata, primær visuel cortex eller BA 17.
Særlig forløb:
• Nogle fibre fra corpus geniculatum lateralis løber ned i temporallappen. De danner meyers
loop.
• En del af fibrene fra radiatio optica løber i capsula interna pars retrolenticularis
• Nogle fibre ender ikke i corpus geniculatum laterale men drejer af før. De ender bl.a. i
colliculus superior, pretektale kerner og hypotahalamus.
Der er en retinotopisk ordning for synsbanen. Således vil fibre der ikke er krydset ende anderledes end de krydsede. I corpus geniculatum laterale ses 6 lag. I lag 1, 4 og 6 ender fibre fra kontralaterale øje. I 2, 3 og 5 fra ipsilaterale. Desuden er de to ventrale lag der for M-celler ender, og de fire dorsale der hvor P-celler ender. Det sidste er meget detaljeret og nok ligegyldigt.
Det højre synsfelt ender på venstre side og omvendt. Derudover vil det øvre synsfelt gå til nedre retina, videre til laterale del af corpus geniculatum, og ende under sulcus calcarinus.
Det nedre synsfelt ender på øvre retina, medialt i corpus geniculatum og over sulcus calcarinus Synes fra macula ender mest posterior i BA17
Desuden ligger korresponderende punkter på retina i søjler i corpus geniculatum laterale.
7.3.2 Angiv med udgangspunkt i synsbanernes topografi den mest sandsynlige lokalisation af en læsion, der fører til blindhed svarende til øverste halvdel af venstre del af synsfeltet (venstre øvre kvadrantanopsi).
Det er venstre side der er blindhed, det må betyder det er på højre side efter chiasma opticum. Da det er en kvadrantanopsi, så er det ikke tractus opticus eller hele corpus geniculatum laterale. Øvre synsfelt rammer nedre retina som går til laterale corpus geniculatum laterale og videre til under sulcus calcarinus. I meyers loop løber fibre fra øvre synsfelt, altså nedre retina.
dvs. Skaden ligger i højre temporallap og har afficeret Meyers loop.
7.3.3 Angiv med udgangspunkt i synsbanernes topografi ønskes en redegørelse for de mulige placeringer af en cerebral læsion, der medfører blindhed svarende til nederste halvdel af den højre del af synsfeltet (højre nedre kradrantanopsi).
Kortikalt:
Højre synsfelt, så er vi på venstre hemisfære.
Nedre synsfelt, øvre retina, så er vi over sulcus calcarinus. Dvs. over sulcus calcarinus på venstre hemisfære
Synsbanen:
Fibre der løber horisontalt til cortex fra corpus geniculatum laterale (altså ikke Meyers loop). De fører synet fra nedre synsfelt, altså øvre retina.
Dvs. læsion af radiatio optica pars horisontale på venstre side
7.3.4 Redegør kort for den synsfeltsdefekt, der ses ved beskadigelse af de nederste fibre i capsula internas retrolentikulære del (Meyers slynge) på højre side.
Meyers loop fører fibre fra øvre synsfelt. Det er efter chiasma opticum, så venstre synsfelt er på højre side.
det giver en venstre øvre kvadrantanopsi.
7.3.5 Redegør kort for hvilke synsforstyrrelser en hypofysetumor typisk kan forårsage.
Chiasma opticum ligger lige over hypofysen. Et adenom her kan presse på krydsningen, hvilket gør at begge retinas nasale dele afficeres og derved det temporale synsfelt.
Det giver en bitemporal hemianopsi.
7.4.1 Der ønskes en beskrivelse af topografien i synsfeltets projektion på synscortex, herunder specielt forløb og endeområde for tractus geniculocalcarinus (radiatio optica).
Fra corpus geniculatum laterale projiceres radiatio optica. Fibre fra nedre retina løber primært i Meyers loop gennem temporallappen. Fibre i pars horisontale fører fibre fra øvre retina.
Nedre synsfelt → øvre retina →lateralt i corpus geniculatum laterale → Over sulcus calcarinus Øvre synsfelt → nedre retina → medialt i CGL → under sulcus calcarinus
Macula området vil ligge sig mest posteriort i BA17 og desuden optage det meste af barken. Desuden modtager hemisfæren det kontralaterale synsfelt.
7.4.2 Redegør for beliggenhed og funktion af de forskellige visuelle associationsområder, herunder cortikale områder af betydning for perception af bevægelse, form og farve, og ansigtsgenkendelse.
Alt det der ikke er primær visuel cortex kaldes de ekstrastriatale visuelle områder. Det gælder især BA 18 og 19. Man kan angive de ekstrastriatale områder som V2-V5. Neuroner fra V1 kan give en grundlæggende analyse af form, dybde, bevægelse og farve. De skal dog viderebehandles andre steder.
- I temporallappen kan vi identificere genstandes form. Skader her giver visuelle agnosier, altså problemer med at genkende objekter. Dette inkluderer ansigtsgenkendelse i den inferotemporale del. Ikke at kunne genkende ansigter hedder prosopagnosi.
- I parietallappen bageste del kan vi lokalisere objekter i forhold til hinanden og i rummet. Skader her kan give besvær med at lave målrettede bevægelser. Skade på højre hemisfæres bageste parietalcortex kan give neglect, skade på venstre kan give apraksi.
- Nedenfor sulcus calcarinus omkring nogle gyrus der hedder gyrus lingualis og gyrus fusiformis finder vi associationscortex for farve. Det kaldes V4. Skader her giver sort-hvidt billede på modsatte sides synsfelt. Også en del af temporallappen.
- Overgang mellem parietalcortex og occipitalcortex, kaldet MT eller V5, (Middle temporal area?) er særlig vigtig for at identificere bevægelse. Skader giver akinetopsi. Det gør at man ikke kan angive farve og form på genstande der bevæger sig. Står de stille, så kan man godt.
7.4.3 Redegør kort for hvilke forstyrrelser i den corticale bearbejdning af synsindtryk en læsion af medialsiden af den forreste del af temporallappen vil medføre.
Det vil give besvær med at identificere objekters form. Det kaldes visuel agnosi. Muligivs rammes også den del der genkender ansigter, prosopagnosi.
7.4.4 Hvilket udfald i synsfeltet vil opstå ved en selektiv beskadigelse af den del af area striata, der ligger over den bageste halvdel af fissura calcarina på højre side? Begrund svaret.
Højre side er lig med skade på venstre synsfelt. Over sulcus calcarina er lig med skade på øvre retina og derved nedre synsfelt. Ved bageste halvdel skal det bare forstås som visuel cortex, den del der tager det centrale syn. Sulcus calcarinus strækker sig helt frem til corpus callosum. Man vil have en venstre nedre kvadrantanopsi, muligvis lidt syn i periferien, da den ligger længere anteriort omkring sulcus calcarinus?
7.4.5 Forklar kort, hvilke symptomer der opstår efter en bilateral læsion af cortex omkring den posteriore del af fissura calcarina.
Man vil få blindsyn. Når begge area striata rammes bliver man blind. Nogle fibre kan nå til cortikale associationsområder uden om area striata. Pt. Kan angive at de ”mærker” noget bevæger sig, på trods af at de er totalt blinde.
