Ekstra terpning Flashcards
10 laminae
Laminae I (zona marginalis) - modtager information om smerte og temperatur via sensoriske fibre
Laminae II (substantia gelatinosae) - modullering af smerteimpulser
Laminae III + IV (nucleus proprius)
- modtager og modullerer kutan information
Laminae V-VII
- modtager proprio
ceptive informationer
Laminae VIII
- motoriske interneuroner
Laminae IX
- motorneuroner
Laminae X
- ligger omkring canalis centralis
Pyramidebanen
- 40% fra M1, 30% SI og SII, 30% fra PMA og SMA
- løber via corona radiata til capsula interna., crus posterior
- i miderste 2/3 dele af crus cerebri i mesencephalon
- fortil bag ponskernerne i pons
- løber fortil i pyramis i medulla oblongata
- kaudalt i medulla oblongata krydser 90% i decussatio pyramidalis –> løber i funiculus lateralis i tractus corticospinalis lateralis
- 10% løber ipsilateralt i funiculus anterior i tractus corticospinalis anterior og krydser på segment niveau
- terminerer direkte på alfa og gamma motorneuroner
BLM
- trofiske centrum i spinalganglier
- ind via dorsalroden til funiculus posterior
- T6 og over via fasiculus gracilis og cuneatus
- Under T6 fasiculus gracilis
- herefter løber den ipsilateralt til nc. cuneatus og nc. gracilis i medulla oblongata –> synapse med 2. neuronet
- krydser midtlinjen i decussatio lemniscorum og danner lemniscus medialis –> danner synapse med 3. ordens neuronet i VPL i thalamus
- via capsula interna til cortex SI og SII
ALS
- trofiske centrum i spinalganglier
- ind via dorsalroden til Lissaurs trakt
- ascenderer 1-2 segmenter –> synapse med 2. ordens neuronet i baghornet
- krydser midtlinjen i et let ascenderende forløb –> ind foran canalis centralis funiculus anterior og ascendere via tractus spinothlamicus
- synapse med 3. ordens neuronet i VPL
- via capsula interna, crus posterior.
- corona radiata til SI og SII
N. oculomotorius (III)
nerve, fibertype, innervation, duraperforation, forløb
N. oculomotorius (III)
Fibertype
Somatisk efferent
Kerne
Nc. Oculomotorius i mesencephalon
Innervation M. rectus medialis M. rectus superior M. rectus inferior M. obliquus inferior M. levator palpebrae
Ganglier
Ingen
Apperant Fossa interpendicularis (forfladen af mesencephalon)
Dura perforation
Fissura orbitalis superior
Forløb
Cisterna interpendicularis –> sinus cavernosus –> fissura orbitalis superior (deler sig)
Ramus superior –> lateralt for n. opticus og innerverer m. levator palpebrae + rectus sup.
Ramus inferior –> innerverer resten
Fibertype
Viceral efferent
Kerne
Nc. Oculomotorius i mesencephalon
Innervation
M. ciliaris (linse)
M. sphincter pupillae (pupil)
Ganglion
Ganglion ciliaris
Apperant Fossa interpendicularis (forfladen af mesencephalon)
Duraperforation:
Fissura orbitalis superior
Forløb:
Følger ramus inferior danner ganglion ciliaris innerverer m. ciliaris + sphincter pupillare
N. throchlearis (IV)
nerve, fibertype, innervation, duraperforation, forløb
Fibertype
Somatisk efferent
Kerne
Nc. Throchlearis (dorsalt i mesencephalon PAG)
Innervation
M. obliquus superior
Ganglier
Ingen
Apperant
Under culiculus inferior (dorsalt på mesencephalon)
Dura perforation
Fisurra orbitalis superior
Forløb
Udspringer og krydser –> ligger sig langs overkanten af pons –> fra pedunculus cerebri følger n. oculomotorius
N. trigeminus (V)
fibertype, kerne, innervation, apperant, ganglier
Generel somatisk afferent, nuc. mesencephalicus nervi trigemini, proprioception, øvre laterale pons radix sensoria, ganglion trigeminale (ingen trofisk centrum)
Generel somatisk afferant, nuc. pontis nervi trigemini, taktil, øvre laterale pons radix sensoria, ganglion trigeminale
Speciel somatisk efferent, nuc. motorius nervi trigemini, M. masseter m. temporalis
m. pterygoideaus med. et. lat., Øvre, laterale pons, radix motoria, ganglion trigeminale (ingen trofisk centrum)
Generel somatisk afferant, nuc spinalis nervi trigemini, smerte og temperatur, Øvre, laterale pons, radix sensoria, ganglion trigeminale
N. trigeminus (sanseinformation, 1, 2 og 3 trofiske centrum)
Proprioception, Nuc. Mesencephalicus nervi trigemini, Pontile kerne, VPM
Taktil, Ganglion trigeminale, nuc. pontis nervi trigemini, VPM
Smerte/temp, Ganglion trigeminale,
nuc. spinalis nervi tigemini, VPM
N. trigemini (nerve, fibertype, innervation, duraperforation, forløb)
N. ofthalmicus,
Generel somatisk affarent, Næseryg + lateral kant af øje og opefter, Fissura orbitalis superior
Deler sig i sinus cavernosus til:
N. lacrimalis –> gl. lacrimale + laterale øjenkrog
N. frontalis –> pandehulen, glabella og mediale øjenkrog
N. nasociliaris –> øjeæble, næseryg + næsetip
N. maxillaris,
Generel somatisk affarent
Åbner munden, hugger over, følger zygomaticus op af.
Foramen rotundum
Herefter i fossa pterygoideus –> fissura orbitalis inferior:
N. infraorbialis gennem forarmen infraorbitale –> resten af området
N. zygomaticum huden over kindbenet
N. alvolaris sup. tænder og tandkød i overmunden
------------------------------- N. mandibualris Generel somatisk affarent + Speciel somatisk efferent Sensorisk: Resten ned og til og med kanten af mandiblen
Motorisk: tyggemuskler
Foramen ovale
N. buccalis –> sensorisk på kinden (inderside og yderside)
N. alveolaris inf –> tænder og tandkød i undermund n. mentalis sensorisk på hagen + læben
N. lingualis –> forreste 2/3 dele af tungen sensorisk
N. auriculotempolaris –> tindingeregionen og ydre øregang (ydersiden af trommehinden)
N. abducens (VI) (Fibertype Kerne Innervation Ganglier Apperant Dura perforation Forløb)
Somatisk efferent,
Nc. Abducens i pons,
M. rectus lateralis,
Ingen, Medialt på pons, Fissura orbitalies superior, Løber i sinus cavernosus –> fissura orbitales superior m. rectus lateralis
N. facialis (forløb
Fibre fra nc. n. facialis –> medialt posteriort rundt om nc. abducens –> apperant udspring som n. facialis –> gennem den cerebellopontine vinkel –> ligger sig i fossa cranii posterior –> ind i meatus acusticus internus –> løber i canalis n. facialis:
- stykke ganglion geniculi –> afgiver n. petrosus major*
- stykke –> intet
- stykke –> afgiver n. stapedius og chorda tympani**.
Løber ud gennem forarmen Stylomastorideus –> afgiver
n. auricularis posterior og løber ind i gl. parotidea deler sig i to:
- temporofacial stamme: tager de øverste mimiske muskler (ramus temporale og zygomatici)
- cervicofacial stamme: tager de nederste mimiske muskler (ramus buccales, marginalis mandibulae, coli)
*løber til ganglion pterygopalatinum, som er ophængt til n. maxillaris –> parasympatiske fibre til gl. lacrimalis
**løber til ganglion submandibulare, som er ophængt til n. submandibularis –> parasympatiske fibre til gl. submandibularis og gl. sublingualis + smagsfibre til forreste 2/3 dele af tungen
N. facialis Fibertype Kerne Innervation Ganglier Apperant Dura perforation
Speciel somatisk efferent
Nc. n. facialis i pons
M. orbicularis oculi M. orbicularis oris M. buccator M. epicarnius, venter frontali et. occipilatis M. platysma M. stapedius M. digastricus venter posterior M. stylohyoideus
Ganglion geniculi (ingen trofisk centrum)
Cerebellopontine vinkel (n. facialis)
Foramen stylomastoideum
Generel viceral efferent
Nc. Salvatorius superior i pons
Gl. submandibularis, gl. sublingualis og *gl. lacrimalis (via. n. lacrimalis)
Ganglion geniculi (ingen trofisk centrum)
Ganglion submandibularis
*Ganglion pterygopalatinum
Cerebellopontine vinkel (n. intermedius)
Foramen stylomastoideum
Speciel viceral afferent
Nc. Solitarius i MO
Smagsfibre til forreste 2/3 af tungen
Ganglion geniculi
Ganglion submandibularis (ingen trofisk centrum)
Cerebellopontine vinkel (n. intermedius)
Foramen stylomastoideum
Generel somatisk afferent
Sensoriske trigeminus kerner
Sensorisk fra mellemøret
aurikel
Ganglion geniculi (ingen trofisk centrum)
Cerebellopontine vinkel (n. intermedius)
Foramen stylomastoideum
N. vestibularis Fibertyper Kerner Innervation Ganglier Apperant udspring Duraperforation Forløb
Speciel somatisk affarant
Nc. vestibularis (med, lat, sup, inf)
(lobus floccunodularis)
Nc. cochlearis (ant, post)
Begge i pons, grænsende til medulla
Ligevægtsorganet
Cochlea
Ganglion vestibulare
Ganglion spirale
Den cerebellopontine vinkel dorsalt for n. facialis
Fælles duraskede med n. facialis
Efter udspring –> meatus acusticus internus –> deler sig til radix vestibularis (laver ganglion vestibularis) og radix cochlearis (ganglion spirale) –> innerverer områderne
N. glossophryngeus Fibertype Kerne Innervation Ganglier Apperant udspring Duraperforation Forløb
Generel somatisk afferant
De tre sensoriske trigeminus kerner
Sensorisk fra svælg og bagerste 1/3 af tungen
Ganglion inferius et superius
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Speciel somatisk efferent
Nc. ambiguus
M. stylopharyngeus
Ingen
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Speciel viceral afferant
Nc. tratcus solitarius, pars superior
Smag fra bagerste 1/3 del af tungen
Ganglion inferius et superius
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Generel viceral efferent
Nc. salvatorius inferior
Gl. parotidea
Ganglion oticum
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Generel viceral afferant
Nc. tractus solitarius, pars inferior
Kemo og baroreceptorer glomus og sinus caroticus
Ganglion inferius et superius
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
N. vagus (forløb)
Udspringer –> ganglion superior –> foramen jugulare –> ganglion inferior –> ligger mellem carotis interna og v. jugulare interna –> afgiver
*Rr. Pharyngei og **N.laryngeus superior –> aperatura thoracis superior –> assymetrisk forløb.
Højre side: mellem a. og v. subclavia dex. –> krydser og afgiver n. laryngeus reccurens dex *** –> løber bag hovedbronchier til oesophagus –> danner plexus oesophagus med n. vagus, sin.
Venstre: løber mellem a. carotis communis og a. subclavia sin –> krydser aorta –> afgiver n. laryngeus reccurens sin*** –> løber bag hovedbronchier til oesophagus –> danner plexus oesophagus med n. vagus, dex.
Fælles: efter plexus oesophagus –> ind i abdomen og afgiver truncus vagalis –> anterior og posterior –> afgiver grene til abdomen
*Rr. Pharyngei - –> mellem carotiderne –> plexus pharyngeus
**N. laryngeus superior –> deler sig i ramus externus (motorisk) og internus (sensorisk)
***n. laryngeus reccurens –> acsenderer i furen mellem oesophagus og trachea –> innerverer sensorisk under stemmelæberne og motorisk alt undtagen m. cricothyroideus
N. glossopharyngeus (forløb)
Udspringer –> danner ganglion superior –> løber igennem foramen jugulare –>
Danner ganglion
inferior –> ligger mellem n.vagus og a. carotis interna –>
Afgiver afgiver sinusnerven* og n. tympanicus** –> mellem de to carotider og ind i svælget sammen med stylopharyngeus –>
Fortsætter medialt for m. hypoglossus
Ind til bagerste 1/3 del af tungen –> afgiver gren til m. stylopharyngeus og tonsilleje
*følger carotis interna ned til sinus og glomus caroticus.
**gennem canaliculus tympanicus –> danner plexus tympanicus –> afgiver n. petrosus minor –> ganglion oticum (trofisk centrum) –> afgiver n. auriculotemporalis til gl. parotidea
N. vagus Fibertyper Kerne Innervation Ganglion Apperant Duraperforation
Generel somatisk afferant
Nc. nervi trigemini
Pharyngs og laryngs + ydre øregang
Ganglion superior og ganglion inferior
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Speciel somatisk efferent
Nc. ambiguus
Svælg, strubehoved og øvre spiserørsmuskulatur
Ingen
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Speciel viceral afferant
Tractus solitarius, pars superior
Smagsfibre fra epiglottis
Ganglion superior og ganglion inferior
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Generel viceral efferent
Nc. dorsalis, n. vagi
Parasympaticus til kar, hjerte, lunge og MT-system
Organvæggen
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Generel viceral afferant
Tractus solitarius, pars inferior
Kemo og baroreceptorer i arcus aorta
Ganglion superior og ganglion inferior
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
N. accesorius Fibertype Kerne Innervation Ganglion Apperant Duraperforation Forløb
Generel somatisk efferent
Nc. Accesorius (C1-C5)
M. sternocleidomastoideus
M. trapezius
Ingen
Spinale rod: løber ud lateralt af medulla spinalis
Fælles duraskede med n. vagus i foramen jugulare
Udspringer –> ramus externus –> medialt for m. SCM –> krydser regio cervicalis lateralis –> m. trapezius
Speciel somatisk efferent
Nc. ambiguus
Hjælpenerve til vagus muskulatur
Ingen
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. vagus
Fælles duraskede med n. vagus i foramen jugulare
Udspringer –> ramus internus løber sammen med vagus
N. hypoglossus Fibertype Kerne Innervation Ganglion Apperant Duraperforation Forløb
Generel somatisk efferent
Nc. n. hypoglossi
Tungens muskler
Ingen
Furen mellem pyramis og oliva
Canalis n. hypoglossi
Udspringer –> løber mellem begge carotider –> følger m. digastricus, venter posterior –> ind i spalten mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus
Medulla spinalis pars cervicalis
- Overordnet bred (mange nervefibre)
- Store ventralhorn
- funiculus dorsalis indeholder fasciculus cuneatus og gracilis
- Anteriore og dorsale hvide kommisur
- Rygmarvens kerner ligger i rexed lamina 1-10 (nummeret dorsalt fra)
Medulla spinalis pars thoracalis
- Allerede mindre bred
- Små ventralhorn
- Veldefinerede cornu laterale mellem T1 og L2 (sympatiske fibre)
- Ingen fasc. Cuneatus fra T6 og ned
Medulla spinalis pars lumbalis
- Igen store ventralhorn (plexus lumbalis og sacralis)
- Fasciculus gracilis dannes
a. vertebralis
Afgiver
a. spinalis anterior
- forresten del af rygmarven
- resten af rygmarven med anastomoser
a. cerebelli posterior inferior (Wallenberg syndrom)
- laterale del af medulla oplongata
- inferior del af cerebellum
- plexus choroideus i 4. ventrikel
- posterior del af rygmarven via. a. spinalis posterior.
Wallenberg syndrom
ALS Nc. + tractus spinalis, n. trigemini Pedunculus cerebellaris inferior Vestibulær kernerne Nc. tractus solitarius Nc. Ambiguus Decenderende autonome baner
Påvirket smerte og temperatur sans på krop + ekstremitet (kontra)
Påvirket smerte og temperatur sans på ansigtet (ipsi)
Hemiataksi (ipsi)
Svimmelhed, balance-gangproblemer + nystagmus
Smag på tungen (ipsi)
Hæshed i larynx, ganeseglsparese (ipsi)
Horner’s syndrom (ipsi)
a. basilaris
a. cerebelli inferior anterior (AICA)
- laterale del af pons
- del af cerebellum
a. labyrinthi
- ligevægtsapparatet i indre øre
aa. pontines
- PM-grene, tager mediale del af pons
- laterale-grene, omkring pons
a. cerebelli superior (SCA)
- øvre dorsale cerebellum
- dele af pons + mesencephalon
a. cerebri posterior
- dele af occipitallappen (syn)
- undersiden af temporallappen
AICA-syndrom (lateralt pontint syndrom)
ALS ICP Vestibularis kernerne Nc./n. facialis Nc. cochlearis Nc. principalis nervi trigemini
Påvirket smerte- og temp.-sans på krop olivocerebellare baner) og ekstremiteter (kontralateralt) Hemiataxia Svimmelhed, balance- og gangproblemer, fald til læsionens side, nystagmus Facialis parese Høretab og tinitus Påvirkede sansemodaliteter i ansigtet (ipsilateralt)
Medialt pontint syndrom
Lemniscus medialis
Tr. corticospinalis
Nc. abducens (PPRF)
Nc. facialis
BLM-sans (kontra)
Spastisk hemiparese (kontra)
Dobbeltsyn ved blik mod skadet side
Facialis parese
a. carotis interna
a. opthalmica
- øjets muskulatur
a. cerebri media
- størstedelen af primære somatosensoriske og motoriske cortex (OE + CN)
- grene forsyner basalganglier og capsula interna
a. cerebri anterior
- mediale del af hjernen (ben)
a. choroidea anterior
- ventrikelsystemet
Circulus Wilisi
- a. communicans posterior forbinder a. carotis interna og a. cerebri posterior
- a. communicas anterior forbinder de to aa. cerebri anterioes
- anastomoster mellem basilaris og carotis interna.
Astroglia
2 typer:
• Fibrøs astrocyt (hvid substans)
• Protoplasmastisk astrocyt (grå substans)
Morfologi:
• Stjerneformede (astron = stjerne)
• Mange cytoplasmatiske udløbere
• Kernen er lysere end andre gliaceller og cytoplasmaet indeholder mange filamenter og glykogenkorn
Funktion:
• Glia limitans externa: Affladede fodprocesser mod pia mater
• Kontakt med kapillærer ”perivaskulære fodprocessor”
• Kontakt med ependym
• Støttefunktion for neuroner under udvikling
• Danner vækstfaktorer
• Fjerner neurotransmittere og frembringer forstadier af disse til neuroner
• Produktion af laktat fra glukose
• Optagelse af udsivede ioner fra beskadigede neuroner → opsvulming → hjerneødem
BBB
Udgøres af tight junctions mellem endothelcellerne
• Kontinuerligt endothel med lav grad af transport
• GLUT1 (glukose ind i hjernen)
• Receptormedieret transport af cytokiner og vækstfaktorer
• P-glykoprotein luminalt transporterer stoffer tilbage til blodet
Astroglia har kontakt med kapillærer ”perivaskulære fodprocessor” → inducerer BBB egenskaber i endothelet (men indgår ikke i BBB)
Den neurovaskulære enhed
• Funktionel-strukturel enhed som varetager hjernevævets regionale blodforsyning
Indhold:
• Neuroner
• Pericytter: Regulerer BT ved vasokonstriktion og vasodilation
• Kapillærer
• Astroglia
• Dvs. at BBB er en del af den neurovaskulære enhed
Oligodendrocytter
2 typer:
• Satellitære (ligger nær cellelegemer i den grå substans)
• Interfascikulære (ligger på række mellem nervefibrene i hvid substans)
• Danner myelin i CNS. NB: I PNS = Schwannsk celle
Morfologi:
• Få og mindre udløbere end astrocytten (oligos = få)
• Lille og mørk kerne
• Ingen filamenter eller glykogenkorn i cytoplasma
Funktion:
• Danner myelinskeder → isolerende → øger ledningshastigheden → 120 m/s
• I CNS kan en oligodendrocyt danne myelin til flere neuroner
•I PNS danner en Schwannsk celle kun myelin til et neuron
Mikroglia
Morfologi:
• Små celler med lille mørk kerne
• Spinkle udløbere med spinae (ingen synapser)
• Oprindelse: Mesoderm, fra føtale monocytter der når hjernen før BBB er færdigdannet.
Funktion:
• Ved beskadigelse af hjernevæv omdannes de til reaktive mikroglia som er: • Fagocyterende
• Professionelle antigenpræsenterende (”hjernens immunsystem”)
Ependym
Morfologi:
• Enlaget kubisk epithel der beklæder ventriklerne
• Cilier mod ventrikelsiden
• Subapikalt sammenbundet med nexus’er og desmosomer
Funktion:
• AQP4 kanaler der muliggør kommunikation mellem CSF og parenchym
• NB: Hjernens stamceller findes under ependymcellerne
Aktionspotientialet
• Excitabilitet: Neuronets evne til at generere et AP
• Hvilepotentiale: -40 til -85 mV, energikrævende
ionpumper opretholder dette
• Høj koncentration af K+ intracellulært, membranen er selektiv permeabel for K+
• Aktionspotentionalet beror på spændingsstyrede Na+- kanaler
• → Kort Na+ influx → K+ efflux (1-2 ms)
• ”Alt eller intet respons”
Refraktær perioden
• Tiden fra et AP er sendt til næste kan sendes
• Opretholder ionbalancen og forhindrer at AP opstår for
hurtigt efter hinanden.
• Betinges af:
Inaktivering af Na+ (absolut)
Hyperpolarisering af neuronet via åbne K+ kanaler (relativ)
Synapseplacering på det postsynaptiske neuron
• Axo-dendritiske synapser på spinae er excitatoriske
• Axo-axoniske synapser varetager funktioner som
præsynaptisk inhibition
• Axo-somatisk synapser nær axonhillock er typisk inhibitoriske
Definitionen af en neurotransmitter
- Syntetiseres i cellen
- Oplagres i nerveterminaler
- Frigives ved depolarinsering (Ca2+ afhængig)
- Stoffet skal medføre direkte postsynaptiske ændringer
- Der skal findes mekanismer til fjernelse/inaktivering
Typer af neurotransmittere
- Aminer: Acetylcholin, noradrenalin, dopamin, serotonin, histamin
- Aminosyrer: Glutamat, aspartat, GABA, glycin
- Peptider: Enkephalin, beta-endorphin, dynorphin, neuropepid Y, substans P, neurotensin
- Puriner:ATP
- Gasarter: NO
Exitatoriske: Glutamat, ATP, achetylcholin Inhibitoriske: GABA, glycin, achetylcholin
Synapsens virkemåde
→ Depolarisering af præsynaptisk element
→ åbning af spændingsafhængige Ca2+ kanaler
→ frisætning af vesikelindhold fra præsynapsen ud i den synaptiske kløft
Den synaptiske spalte/kløft er 20 nm
Synapse potientiale
EPSP (excitatorisk postsynaptisk potentiale):
• Øger sandsynligheden for at neuronet danner
aktionspotentiale.
• En excitatorisk neurotransmitter fremkalder en forbigående depolarisering af cellemembranen
• Summationen af mange ESPS på samme tid kan føre til at tærsklen nås og et aktionspotentiale udløses.
IPSP (inhibitorisk postsynaptisk potentiale):
• Reducerer sandsynligheden for at neuronet danner
aktionspotentiale.
• Hyperpolariserer cellemembranen eller hindrer depolarisering.
Ionotrope og metabotrope receptorer
Ionotrope receptorer: Hurtig og præcis. • Eksitatorisk: Na+ og Ca2+
• Inhibitorisk: K+ og Cl-
Metabotrope receptorer: Langsom og modulerende.
Aktivering af second messengers.
Stop af neurotransmission
- Enzymatisk fjernelse
- Up-take mekanismer: Høj-affinitets transportproteiner fjerner neurotransmitteren fra den synaptiske kløft. Optages præsynaptisk eller ind i gliaceller.
- Postsynaptisk receptor-desentisering: Receptoren mister følsomheden for transmitteren og reagerer derfor ikke på den transmittersubstans der er i synapsen.
Glutamerg synapse
→ glutamat transporteres ind i astrocyt → glutamin synthetase omdanner glutamat → glutamin → ud af astrocyt → ind i præsynaptisk neuron → glutaminase omdanner glukose og glutamin → glutamat → oplagring i vesikler → Ca2+ afhængig frigivelse af vesikler → binder til postsynaptisk receptor → re-uptake mekanisme
Forstadier til glutamat
- glukose + glutamin –> glutamat (glutaminase)
2. alfa-ketogluterat –> glutamat (glutamat dehydrogenase)
Ach
- Ach dannes ud fra cholin og acetyl CoA
- I synapsen nedbrydes Ach hurtigt af enzymet acetylcholinesterase (AchE)
- Cholin transporteres tilbage til axon- terminalen og bruges til at danne mere Ach
Retinas opbygning
- Indre grænselag
- Axoner fra ganglieceller/nervefiberlag
- Gangliecellelag
- Indre synapselag
- Indre kernelag
- Ydre synapselag
- Ydre kernelag (stav- og tapceller)
- Ydre grænselag
- Fotoreceptorernes lysfølsomme segment
- Pigmentepithel (enlaget kubisk)
Signaltransduktion i retina
- I mørke er fotoreceptorerne depolariserede (-30 mV) pga. åbne Na+ kanaler: Glutamat frisættelse
- Lys fører til ændring i rodopsin molekylet
- Rodopsin er G-protein koblet → cGMP hydrolyse
- Na+ kanaler lukkes → glutamatfrigivelsen falder
Lys: lav glutamat, +ON -OFF
Mørke: høj glutamat, -ON +OFF
Retinas celler
• Bipolærceller:
• ONbipolarcelle→ONgangliecelle
• OFFbipolarcelle→OFFgangliecelle
• Ganglieceller:AP!
• ON celler exciteres bedst ved belysning i centrum af det receptive felt
• OFF celler exciteres bedst ved belysning i periferien af det receptive felt
• ON og OFF celler kan være:
• M celler: Store celler med store receptive felter
(ser bevægelse og kontrast → stavcelle hertil)
• P celler: Små celler med små receptive felter (ser konturer og farver → tapcelle hertil)
• Horisontalcellen:
• Mørke → ↑Glu (fotoreceptorer) → DP horisontalcelle → ↑GABA → påvirker fotoreceptorerne som lys → hyperpolarisering (negativ feedback)
• Amakrincellen:
Leddet mellem gangliecelle og bipolarcelle.
Lysrefleks
→ fotoreceptorer → n. opticus → chiasma opticus → tractus opticus → pretektal kerne → Erdinger-Westphals kerne → parasympatiske fibre i n. occulomotorius → ganglion ciliare → m. sphincter pupillare → pupillen mindskes og mindre lys passerer
Akkomodationsrefleks
→ fotoreceptorer → n. opticus → chiasma opticus → tractus opticus → corpus geniculatum lat. → synsbark → pretektal kerne → Erdinger Westphals kerne → parasympatiske fibre i n. occulomotorius → ganglion ciliare → m. ciliare + m. sphincter pupillae → linsen krummes
Ganglion ciliare
- Motorisk rod der fører parasympatiske præganglionære fibre fra Erdinger Westphals kerne der danner synapse med de parasympatiske postganglionære fibre.
- Sympatisk rod med postganglionære fibre der kommer fra ganglion cervicale sup.
- Sensorisk rod med fibre til n. nasociliaris.
Striatum
Putamen
Nc. Caudatus
Nc. accumbens
Nc. lentiformis
Putamen
Globus pallidus internus + externus
Dopamin
- Dopaminreceptorer: D1 + D2
- Dopamin syntetiseres af dopaminerge neuroner i SN pars compacta
- Dopamin har en exitatorisk effekt når den binder til D1 og en inhibitorisk effekt når den binder til D2
- Dopamin faciliterer bevægelse i både det direkte og indirekte kredsløb idet det fører til en reduceret aktivitet i GPi og derved mindre inhibition (øget aktivitet) i thalamus og frontal cortex
Direkte kredsløb:
• Striatum D1 receptor (+) (GABA+SubstansP-neuroner udtrykker D1)
• Indirekte kredsløb:
• Striatum D2 receptor (-) (GABA+Enkefalin-neuroner udtrykker D2)
Parkinsons
Diagnosen stilles klinisk ved tilstedeværelse af 2 symptomer:
• Hviletremor
• Hypokinesi(brady-ogakinesi)
• Rigiditet
Patologi: Degeneration af dopaminerge celler i substantia nigra fører til nedsat dopaminniveau. Der er stadig D1 og D2 receptorer i striatum.
• ↓dopamin→↓faciliterende effekt fra direktebane
• ↓ dopamin → ↑ inhiberende effekt fra den indirekte bane
• Behandling: Levodopa + DDC-hæmmer + COMT-hæmmer
Huntingtons
• Autosomal dominant arvegang
Klinisk billede:
• Hurtige, ukontrollerede, ufrivillige bevægelser, manglende koordination
• Demens, tab af mental fleksibilitet
• Depression, personlighedsforstyrrelser, apati, irritabilitet
Patologi:
• CAG-repeats der koder for proteinet huntingtin.
• Tab af GABA-nerge neuroner i striatum (starter i den indirekte pathway fra striatum til GPe). Den indirekte pathway virker modsat, dvs. ikke-hæmmende
• Senere sker der et tab af GABA-nerge neuroner der tilhører den direkte pathway, hvilket fører til at den direkte pathway virker hæmmende (som ved Parkinsons)
Amygdala
AFFERANTE:
Kortikomediale: Autonome funktioner
• Bulbus olfactorius, hypothalamus,
thalamus, septumkerner, PB, insula
Basolaterale: Bevidste processer
• Præfrontal cortex, gyrus cinguli, thalamus, temporal- og sensorisk associationscortex
EFFERENTE:
Kortikomediale: Motorisk vaguskerne, PAG
(hjernestamme)
Basolaterale: Ventrale striatum, nc. basalis
Begge: Hypothalamus + thalamus, hippocampusformationen
Hippocampus
3 neuron pathway (-subiculum)
• Area entorhinalis → gyrus dendatus → CA3 → CA1 → subiculum
Glutamat er neurotransmitter og alle led er exitatoriske
Læring
Læring: Processen hvor ny læring tilegnes og giver udslag i adfærd
Hukommelse: Evnen til at lagre og genfinde tilegnet information
• Deklarativ (eksplicit): Episodisk (hændelser i eget liv) eller semantisk (faktiske oplysninger). Denne type hukommelse er afhængig af hippocampus.
• Non-deklarativ (implicit): Færdigheder og vaner. Denne type hukommelse er afhængig af basalganglier, cerebellum og dele af cortex.
LTP
Langtidsøgning af synaptisk effekt (”forstærkning af synapser”):
- Glutamat åbner NMDA-receptoren
- Ca2+ strømmer ind
- Ca2+ aktiverer proteinkinaser
- Flere AMP A receptorer
- Flere spinae + ændret morfologi
LTD
- Stadig stigning i Ca2+ i, men langsom og svag!
- Aktivering af proteinfosfataser, AMPA får nedsat Glu-følsomhed
- ↓Na+ ind i cellen
Amnesi, Alzheimers og demens
Amnesi: Hukommelsessvigt (men ingen intellektuel reduktion)
• Anterograd: Tab af evne til huske ny information
• Retrograd: Tab af evne til at huske tilbage i tiden
Alzheimers sygdom: Atrofi af hjernebark
• Tab af synapser i entorhinal cortex + selektivt tab af CA1-pyramideceller i hippocampus
• Desuden tab af: Cholinerge neuroner i nc. Basalis (kognition), NA-neuroner i locus coeruleus (adfærd) og 5-HT neuroner i raphekernerne (stemning)
• Skyldes ikke en accelereret aldring men en sygelig aldring!
Demens: Hukommelsestab + nedsat IQ → ses ikke ved en skade på hippocampus.
Centrale hørebaner
Hårcelle bevæger sig → ganglion spirale (trofisk centrum) → n. cochlearis → n. vestibulochoclearis gennem meatus acusticus internus → ind i pons i cerebellopontin vinkel → nc. Choclearis ipsilateralt → via. Lateral lemniscus til colliculus inf (kontralateralt) og oliva sup (bilatteralt), hvor oliva sup sender fibre billateralt til coliculus inf → corpus geniculatum mediale i thalamus → gennem capsula interna i pars suplenticularis → primær auditivt cortex (A1, BA 41, temporallap, gyrus temporalis transversi) og auditivt associationskorteks (A2, BA 42, 22)
Cochlea
- Lydbølger får trommehinden til at bevæge sig.
- Øreknoglerne bevæges som en enhed.
- Stapes flytter sig ind og ud af det ovale vindue (fenestra vestibuli)
- Lydbølger overføres til scala vestibuli i et medie der indeholder perilymfe
- Korte bølger/høj frekvens forplanter sig ved basis af cochlea
Lange bølger /lav frekvens forplanter sig ved apex - Bølgerne skubbes over ductus cochlearis i et medie af endolymfe til scala tympani. Bølgerne kan også forplante sig hele vejen rundt om helicotrema ved cochleas basis.
- Bølgerne får det runde vindue (fenestra cochleae) til at bevæges modsat af det ovale vindue
Cochlea opbygning
- Modilus: Vindingerne snor sig om denne. Indeholder ganglion spirale og canalis cochlea (med nerver) der løber mod lamina spiralis
- Scalamedia: Indeholder det cortiske organ, afgrænses af membrana basilaris (forlængelse af lamina spiralis ossea) og membrana vestibularis.
- Membrana basalis: Smallest og stivest nær det ovale vindue og bliver bredere og mindre udspændt ved membranens top.
- Tonotopisk organisation: Hver hårcelle reagerer på et bestemt frekvensområde. Tonotopien finde i de centrale hørebaner helt op i den auditive cortex.
Det corticale organ
• Støtteceller: Omkring sansecellerne
• Indre hårceller: Ca. 3.500, en række, får primært
kontakt af afferenter, registrerer lyd.
• Ydre hårceller: Ca. 15.000, tre rækker, får både efferenter og afferenter, regulerer følsomhed og frekvensspecificitet
• Stereocilier: Forbundet med tectorialmembranen og hinanden med molekylære forbindelser
Det corticale organ
Mekanisme:
- Basilarmembranen vibrerer
- Hårcellerne forskydes ift. tectorialmembranen
- Stereocilierne der er hæftet til membranen bøjes frem og tilbage i takt med lydsvingningerne
- Hårcellerne depolariserer/hyperpolariserer afhængig af hvilken vej cilierne bøjes. DP = K+ influx.
- Transmitter frisættes fra hårcellerne ved depolarisering
- Transmitteren overfører signalet til afferenterne og AP dannes.
Efferente fibre til hårcellerne: Hyperpolariserer hårcellerne ved at blokere Ca2+ kanaler.
Auditive reflekser
- Nc. cochlearis → retikulærsubstansen → hjernestamme/medulla spinalis → beskytte/undvige
- Nc. cochlearis → nc. facialis → n. facilalis → m. stapedius kontraktion → beskytter hårcellerne
mod høj lyd - Nc. cochlearis → nc. trigemini → n. trigeminus → m. tensor tympani → beskytter hårcellerne mod høj lyd
Døvhed
- Konduktivitet/ledningsdøvhed: Ledningen fra ydre øre til cochlea er beskadiget. Fx ørevoks, fremmedlegeme, øreknogler, trommehinde, tryk/væske i mellemøret.
- Sensorineural døvhed: Tab af sensoriske hårceller. Nerveledning fra cochlea og centralt er beskadiget.
- Perceptivt/cortikal døvhed (auditiv agnosi): Centrale hørebaner og reflekser er intakte men en skade på cortex gør at lydende ikke kan tolkes, fx sprog. Dvs. at pt. godt kan høre.
Vestibulær apparatet
- Ductus semicircularis ant.: Ligger vinkelret på pars petrosas (os temporale) længdeakse.
- Ductus semicircularis post.: Ligger i pars petrosas (os temporale) længdeakse.
- Ductus semicircularis lat.: Ligger i et plan vinkelret på de to andre buegange.
Centralbehandling
Hårcelle i buegange eller sacculus/utriculus eller otolitter i sacculus/utriculus → n. vestibularis med ganglion vestibularis → n. vestibulochoclearis gennem meatus acusicus internus → til pons i cerebellopontin vinkel, bag n. intermedius → nc. Vestibularis.
Desuden modtager nc. Vestibularis afferenter fra alle steder, den sender efferenter hen.
Nc. Vestibularis inddeles i 4; den laterale, mediale, superior og inferior kerne.
Efferenter fra nc. Vestibularis:
Nc. Vestibularis lat → tr. vestibulospinalis lateralis → MS, hvor den terminerer i lamina 8 og 9 (svarende til balancemuskulatur)
Nc. Vestibularis med → tr vestibulospinalis medialis → MS hvor den terminerer i lamina 8 og 9 i cervicalregionen (til nakkemuskulatur, for at opretholde rigtig hovedstilling)
Nc. Vestibularis sup og mid → til blikcentre (horisontal og vertikal blikcenter) → VOR
Desuden til cerebellum (lobus flocculonodularis) og thalamus (VPL)
Lugtesansen
Signaltransduktion:
Receptorcellerne er specifikke og har kun ét receptorprotein, og de samme receptorceller konvergerer til samme mitralcelle.
Lugt bestemmes af molekyleform
- Odorant bindes til receptorprotein
- G-proteinaktivering
- ATP omdannes til cAMP
- Åbning af Na+ kanaler → depolarisering → AP
Bulbus olfractorius
7 lag:
- N. olfactorius
- Glomerulus-lag
- Ext. nervefiberlag (plexiforme)
- Mitralcellelag
- Int. nervefiberlag (plexiforme)
- Granulacellelag (interneuroner)
- Hvid substans → tractus olfactorius
Periglomerulær celle og glomerulærcelle = interneuroner Centrifugeal afferent: Fibre fra ipsilateral nc. olfactorius ant.
Lugteområder og central ledning
Tractus olfactorius:
• Med.olfactoriskstria→ krydsermidtlinjen → hæmmer
mitralceller (kontralateralt via granulære celler)
• Lat.olfactoriskstria→ 1) piriformcortex 2) amygdala (ipsilateralt)
Primær olfactorisk cortex = piriform cortex
• Består af uncus + areaentorhinalis (temporallap)
Sekundær olfactorisk cortex
• Svarer til orbito frontal cortex
• Modtager afferenter fra piriform cortex, insula(smagsstimuli), det limbiske system (motivation, emotion og hukommelse) og visuel somatosensorisk associationscortex.
Smagsbaner
- Forreste 2/3 af tungen (papilla fungiforme): n. lingualis → chorda tympani → ganglion geniculi → n. facialis → nc. solitarius
- Bagerste 1/3 af tungen (papilla vallatae + foliatae): n. glossopharyngeus → ganglion inf/petrosus → n. glossopharyngeus → nc. solitarius
- Epiglottis + gane: n. vagus → ganglion inf./nodosum → n. vagus → nc. solitarius
Cerebellar anatomi
Vestibulocerebellum: lobus flocculonodularis
Spinocerebellum: vermis + paravermis
Cerebrocerebellum: hemisfære + mellemste vermis
Forbindelser til cerebellum
VESTIBULOCEREBELLUM
Primære vestibulære fibre → Direkte fibre fra
labyrinten → krydser ikke → Pedunculus cerebellaris inf.
Sekundære vestibulære fibre → Fibre fra labyrinten via. Nc. Vestibularis → krydser ikke → pedunculus cerebellaris inferior
Olivocerebellare fibre → Fra oliva inferior → Ja 1x → pedunculus cerebellaris inferior
SPINOCEREBELLUM
Direkte spinocerebellare baner →
Tractus spinocerebellaris post + rostralis + cuneocerebellaris → krydser ikke →
Pedunculus cerebellaris inf
Tractus spinocerebellaris ant. → Ja x 2 → Pedunculus cerebellaris sup.
Indirekte spinocerebellare bane → Fra oliva inferior → Ja 1x → pedunculus cerebellaris inferior
CEREBROCEREBELLUM
Pontocerebellare bane → Fra cortex cerebri → Pendunculus cerebellaris med.
Olivocerebellare bane → Fra oliva inferior → Pedunculus cerebellarus inf.
Efferente forbindelser fra cerebellare kerner
Ingen kerne (direkte til nc. Vestibularis) →
Vestibulocerebellum →
1. Til tr. Vestibulospinalis lat. et med.
2. Til øjenmuskelkernerne i
mesencephalon og Pons.
Krydser ikke → Pedunculus cerebellaris
Nc . Fastigii → Spino-cerebellum (VERMIS) → 1. Til retikulær substans 2. Nc vestibularis Krydser ikke → Pedunculus cerebellaris inf.
Nc. interpositus → Spinocerebellum (PARAVERMIS) → 1. Thalamus (VL, VA) → cortex 2. Nc Ruber 3. Oliva inferior Krydser → Pedunculus cerebellaris sup.
Nc. Dentatus → Cerebro-cerebellum →
- Thalamus (VL, VA)
- Nc Ruber →rubrospinale bane
- Oliva inferior
Krydser → Pedunculus cerebellaris
sup.
Information til og fra cerebellum
Afferent input → mosfibre og klatrefibre
Transport ind via lillehjernestilke →
Cerebellare cortex synapse med purkinjefibre (Glut) →
Dybe cerebellare kerner → synapse med neuroner i de cerebellare kerner (GABA) →
Transport ud hjernestilke →
Efferent output
Tr. Spinocerebellaris dorsalis
Information om muskelaktivitet efter den er igangsat (muskel + senetene) under T1.
Løber ind i MS gennem dorsal rod (trofisk centrum i spinalganglie) → ind i MS og synapse med 2. ordens neuron i clarks søjle (lamina VII) → ud til tr. spinocerebellaris posterior ipsilteralt → acendere til MO → ICP → lillehjernebark ipsilateralt.
Tr. cuneocerebellaris
Information om muskelaktivitet efter bevægelsen er igangsat (muskle + senetene) over T1
Til MS gennem radix dorsalis (trofisk centrum) → acendere i faciculus cuneatus ipsilateralt → synapse med 2. ordens neuron i nc. Cuneatus i MO → ICP → lillehjernebark ipsilateralt.
Tr. Spinocerebellaris, rostralis
Information fra interneuroner inden bevægelsen er igangsat over T6
Til MS gennem radix dorsalis (trofisk centrum) → synapse med 2. ordens neuron i lamina VII → lægger sig i sammen med tr. spinocerebellaris post, hvor den accendere → op til MO, gennem ICP → lillehjernebrak ipsilateralt.
Tr. spinocerebellaris, anterior
Information fra interneuroner inden bevægelsen er igangsat under T6
Kommer ind til MS gennem radix dorsalis (trofisk centrum i spinalganglie) → krydser over og danner synapse med 2. ordens neuron i modsatte lamina VII → går ud til tr. spinothalamicus ant på denne side, hvor den acendere til pons → går gennem SCP, hvorefter den krydser tilbage til lillehjernebark på samme side.
Frontopontine baner
Cortex (M1, SMA, PMA, SI) → capsula interna (crus anterior) → crus cerebri I mesencephalon → til de ipsilaterale pontine kerner → krydser til kontralateral MCP → lillehjernebark
Corticobulbære baner
Følger pyramidebane til hjernestamme. Desuden kommer der fibre fra FEF (BA 6) til øjemuskelcentrene (vertikalt og horisontalt).
Kerner der modtager i mesencephalon:
Vertikale øjecenter (ipsilateralt, men center innervere bilatteralt nc. Throclearis og nc. Okulomotorius)
Kerner der modtager i pons:
Nc. N. facialis (øverste del billateralt, nederste del kontralateralt)
Nc. Musculus trigimini (billateralt)
Horisontal øjecenter (kontralateralt
Kerner der modtager i MO:
nc. Ambiguus (IX, X, XI) (nogle gange kontralateralt, nogle gange billateralt)
nc. Hypoglossus (oftest kontralateralt, sjældent billateralt)
Vestibulooklærrefleks
Receptor/stimuli: hårceller i buegange depolariseres/hyperpolariseres
Afferent led: n. vestibularis med ganglion vestibulare → n. vestibulochoclearis → ind i pons til nc. Vestibularis.
Reflekscentrum: nc. Vestibularis → samme sides nc. Okkulomotorius og modsatte sides nc. N. abudcentis via blikcentre (vertikale (riMLF) og horisontale (PPRF)).
Efferent led: III, IV og VI ud til bevægende øjemuskulatur
Effekt: fastholde blikfokus på et punkt, på trods af hovedets bevægelse = fast billede på retina.
Optokinetisk refleks
Receptor/stimuli: billede bevæger sig på retina (stimuli af lysreceptor)
Afferent led: n. opticus
Reflekscentrum: (måske bark ) vertikal (riMLF) + horisontal blikcenter (PPRF)
Efferent led: øjemuskelnerver (III, IV, VI)
Effekt: kontraktion af øjemuskler, således at billede på retina fastholdes.
Stærkrefleks
Receptor/stimuli: stræk af muskeltene
Afferent led: Ia og II fibre til MS
Reflekscentrum: MS lamina IX
Efferent led: nerver til muskel der strækkes
Effekt: kontraktion af muskel, således den ikke overstrækkes
Desuden vil fibre til antagonisters strækrefleks inhiberes, således at klonus undgås.
Autogen inhibition
Receptor/stimuli: stræk af seneten
Afferent led: Ib fibre til MS
Reflekscentrum: MS lamina IX til alfa- og gammamotorneuroner i den strækkede muskel
Efferent led: nerver ud til muskel der strækkes
Effekt: inhibition af muskelfibre, således at de ikke beskadiges pga. for meget stræk.
Recurrent inhibition
Reflekscentrum: kollateraler fra motorneuroner renshawcelle samme motorneuron
Effekt: inhibition af samme motorneuron, så man undgår for langvarig kontraktion af muskel.
Labyrintrefleks
Receptor/stimuli: hårceller i buegange og sacculus + utriculus
Afferent led: n. vestibulochoclearis (trofisk centrum i ganglion vestibularis)
Reflekscentrum: nc. Vestibularis med tr. vestibularis medialis alfa og gamma motorneuroner i MS
Efferent led: nerver ud til postural muskulatur
Effekt: kontraktion af muskel man retter op på holdning
Medialt medullært syndrom
BLM
Nc. hypoglossus
Tr. corticospinalis
