Ekstra terpning Flashcards
10 laminae
Laminae I (zona marginalis) - modtager information om smerte og temperatur via sensoriske fibre
Laminae II (substantia gelatinosae) - modullering af smerteimpulser
Laminae III + IV (nucleus proprius)
- modtager og modullerer kutan information
Laminae V-VII
- modtager proprio
ceptive informationer
Laminae VIII
- motoriske interneuroner
Laminae IX
- motorneuroner
Laminae X
- ligger omkring canalis centralis
Pyramidebanen
- 40% fra M1, 30% SI og SII, 30% fra PMA og SMA
- løber via corona radiata til capsula interna., crus posterior
- i miderste 2/3 dele af crus cerebri i mesencephalon
- fortil bag ponskernerne i pons
- løber fortil i pyramis i medulla oblongata
- kaudalt i medulla oblongata krydser 90% i decussatio pyramidalis –> løber i funiculus lateralis i tractus corticospinalis lateralis
- 10% løber ipsilateralt i funiculus anterior i tractus corticospinalis anterior og krydser på segment niveau
- terminerer direkte på alfa og gamma motorneuroner
BLM
- trofiske centrum i spinalganglier
- ind via dorsalroden til funiculus posterior
- T6 og over via fasiculus gracilis og cuneatus
- Under T6 fasiculus gracilis
- herefter løber den ipsilateralt til nc. cuneatus og nc. gracilis i medulla oblongata –> synapse med 2. neuronet
- krydser midtlinjen i decussatio lemniscorum og danner lemniscus medialis –> danner synapse med 3. ordens neuronet i VPL i thalamus
- via capsula interna til cortex SI og SII
ALS
- trofiske centrum i spinalganglier
- ind via dorsalroden til Lissaurs trakt
- ascenderer 1-2 segmenter –> synapse med 2. ordens neuronet i baghornet
- krydser midtlinjen i et let ascenderende forløb –> ind foran canalis centralis funiculus anterior og ascendere via tractus spinothlamicus
- synapse med 3. ordens neuronet i VPL
- via capsula interna, crus posterior.
- corona radiata til SI og SII
N. oculomotorius (III)
nerve, fibertype, innervation, duraperforation, forløb
N. oculomotorius (III)
Fibertype
Somatisk efferent
Kerne
Nc. Oculomotorius i mesencephalon
Innervation M. rectus medialis M. rectus superior M. rectus inferior M. obliquus inferior M. levator palpebrae
Ganglier
Ingen
Apperant Fossa interpendicularis (forfladen af mesencephalon)
Dura perforation
Fissura orbitalis superior
Forløb
Cisterna interpendicularis –> sinus cavernosus –> fissura orbitalis superior (deler sig)
Ramus superior –> lateralt for n. opticus og innerverer m. levator palpebrae + rectus sup.
Ramus inferior –> innerverer resten
Fibertype
Viceral efferent
Kerne
Nc. Oculomotorius i mesencephalon
Innervation
M. ciliaris (linse)
M. sphincter pupillae (pupil)
Ganglion
Ganglion ciliaris
Apperant Fossa interpendicularis (forfladen af mesencephalon)
Duraperforation:
Fissura orbitalis superior
Forløb:
Følger ramus inferior danner ganglion ciliaris innerverer m. ciliaris + sphincter pupillare
N. throchlearis (IV)
nerve, fibertype, innervation, duraperforation, forløb
Fibertype
Somatisk efferent
Kerne
Nc. Throchlearis (dorsalt i mesencephalon PAG)
Innervation
M. obliquus superior
Ganglier
Ingen
Apperant
Under culiculus inferior (dorsalt på mesencephalon)
Dura perforation
Fisurra orbitalis superior
Forløb
Udspringer og krydser –> ligger sig langs overkanten af pons –> fra pedunculus cerebri følger n. oculomotorius
N. trigeminus (V)
fibertype, kerne, innervation, apperant, ganglier
Generel somatisk afferent, nuc. mesencephalicus nervi trigemini, proprioception, øvre laterale pons radix sensoria, ganglion trigeminale (ingen trofisk centrum)
Generel somatisk afferant, nuc. pontis nervi trigemini, taktil, øvre laterale pons radix sensoria, ganglion trigeminale
Speciel somatisk efferent, nuc. motorius nervi trigemini, M. masseter m. temporalis
m. pterygoideaus med. et. lat., Øvre, laterale pons, radix motoria, ganglion trigeminale (ingen trofisk centrum)
Generel somatisk afferant, nuc spinalis nervi trigemini, smerte og temperatur, Øvre, laterale pons, radix sensoria, ganglion trigeminale
N. trigeminus (sanseinformation, 1, 2 og 3 trofiske centrum)
Proprioception, Nuc. Mesencephalicus nervi trigemini, Pontile kerne, VPM
Taktil, Ganglion trigeminale, nuc. pontis nervi trigemini, VPM
Smerte/temp, Ganglion trigeminale,
nuc. spinalis nervi tigemini, VPM
N. trigemini (nerve, fibertype, innervation, duraperforation, forløb)
N. ofthalmicus,
Generel somatisk affarent, Næseryg + lateral kant af øje og opefter, Fissura orbitalis superior
Deler sig i sinus cavernosus til:
N. lacrimalis –> gl. lacrimale + laterale øjenkrog
N. frontalis –> pandehulen, glabella og mediale øjenkrog
N. nasociliaris –> øjeæble, næseryg + næsetip
N. maxillaris,
Generel somatisk affarent
Åbner munden, hugger over, følger zygomaticus op af.
Foramen rotundum
Herefter i fossa pterygoideus –> fissura orbitalis inferior:
N. infraorbialis gennem forarmen infraorbitale –> resten af området
N. zygomaticum huden over kindbenet
N. alvolaris sup. tænder og tandkød i overmunden
------------------------------- N. mandibualris Generel somatisk affarent + Speciel somatisk efferent Sensorisk: Resten ned og til og med kanten af mandiblen
Motorisk: tyggemuskler
Foramen ovale
N. buccalis –> sensorisk på kinden (inderside og yderside)
N. alveolaris inf –> tænder og tandkød i undermund n. mentalis sensorisk på hagen + læben
N. lingualis –> forreste 2/3 dele af tungen sensorisk
N. auriculotempolaris –> tindingeregionen og ydre øregang (ydersiden af trommehinden)
N. abducens (VI) (Fibertype Kerne Innervation Ganglier Apperant Dura perforation Forløb)
Somatisk efferent,
Nc. Abducens i pons,
M. rectus lateralis,
Ingen, Medialt på pons, Fissura orbitalies superior, Løber i sinus cavernosus –> fissura orbitales superior m. rectus lateralis
N. facialis (forløb
Fibre fra nc. n. facialis –> medialt posteriort rundt om nc. abducens –> apperant udspring som n. facialis –> gennem den cerebellopontine vinkel –> ligger sig i fossa cranii posterior –> ind i meatus acusticus internus –> løber i canalis n. facialis:
- stykke ganglion geniculi –> afgiver n. petrosus major*
- stykke –> intet
- stykke –> afgiver n. stapedius og chorda tympani**.
Løber ud gennem forarmen Stylomastorideus –> afgiver
n. auricularis posterior og løber ind i gl. parotidea deler sig i to:
- temporofacial stamme: tager de øverste mimiske muskler (ramus temporale og zygomatici)
- cervicofacial stamme: tager de nederste mimiske muskler (ramus buccales, marginalis mandibulae, coli)
*løber til ganglion pterygopalatinum, som er ophængt til n. maxillaris –> parasympatiske fibre til gl. lacrimalis
**løber til ganglion submandibulare, som er ophængt til n. submandibularis –> parasympatiske fibre til gl. submandibularis og gl. sublingualis + smagsfibre til forreste 2/3 dele af tungen
N. facialis Fibertype Kerne Innervation Ganglier Apperant Dura perforation
Speciel somatisk efferent
Nc. n. facialis i pons
M. orbicularis oculi M. orbicularis oris M. buccator M. epicarnius, venter frontali et. occipilatis M. platysma M. stapedius M. digastricus venter posterior M. stylohyoideus
Ganglion geniculi (ingen trofisk centrum)
Cerebellopontine vinkel (n. facialis)
Foramen stylomastoideum
Generel viceral efferent
Nc. Salvatorius superior i pons
Gl. submandibularis, gl. sublingualis og *gl. lacrimalis (via. n. lacrimalis)
Ganglion geniculi (ingen trofisk centrum)
Ganglion submandibularis
*Ganglion pterygopalatinum
Cerebellopontine vinkel (n. intermedius)
Foramen stylomastoideum
Speciel viceral afferent
Nc. Solitarius i MO
Smagsfibre til forreste 2/3 af tungen
Ganglion geniculi
Ganglion submandibularis (ingen trofisk centrum)
Cerebellopontine vinkel (n. intermedius)
Foramen stylomastoideum
Generel somatisk afferent
Sensoriske trigeminus kerner
Sensorisk fra mellemøret
aurikel
Ganglion geniculi (ingen trofisk centrum)
Cerebellopontine vinkel (n. intermedius)
Foramen stylomastoideum
N. vestibularis Fibertyper Kerner Innervation Ganglier Apperant udspring Duraperforation Forløb
Speciel somatisk affarant
Nc. vestibularis (med, lat, sup, inf)
(lobus floccunodularis)
Nc. cochlearis (ant, post)
Begge i pons, grænsende til medulla
Ligevægtsorganet
Cochlea
Ganglion vestibulare
Ganglion spirale
Den cerebellopontine vinkel dorsalt for n. facialis
Fælles duraskede med n. facialis
Efter udspring –> meatus acusticus internus –> deler sig til radix vestibularis (laver ganglion vestibularis) og radix cochlearis (ganglion spirale) –> innerverer områderne
N. glossophryngeus Fibertype Kerne Innervation Ganglier Apperant udspring Duraperforation Forløb
Generel somatisk afferant
De tre sensoriske trigeminus kerner
Sensorisk fra svælg og bagerste 1/3 af tungen
Ganglion inferius et superius
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Speciel somatisk efferent
Nc. ambiguus
M. stylopharyngeus
Ingen
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Speciel viceral afferant
Nc. tratcus solitarius, pars superior
Smag fra bagerste 1/3 del af tungen
Ganglion inferius et superius
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Generel viceral efferent
Nc. salvatorius inferior
Gl. parotidea
Ganglion oticum
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
Generel viceral afferant
Nc. tractus solitarius, pars inferior
Kemo og baroreceptorer glomus og sinus caroticus
Ganglion inferius et superius
Sulcus retroolivaris, medulla oblongata
Forarmen jugulare
N. vagus (forløb)
Udspringer –> ganglion superior –> foramen jugulare –> ganglion inferior –> ligger mellem carotis interna og v. jugulare interna –> afgiver
*Rr. Pharyngei og **N.laryngeus superior –> aperatura thoracis superior –> assymetrisk forløb.
Højre side: mellem a. og v. subclavia dex. –> krydser og afgiver n. laryngeus reccurens dex *** –> løber bag hovedbronchier til oesophagus –> danner plexus oesophagus med n. vagus, sin.
Venstre: løber mellem a. carotis communis og a. subclavia sin –> krydser aorta –> afgiver n. laryngeus reccurens sin*** –> løber bag hovedbronchier til oesophagus –> danner plexus oesophagus med n. vagus, dex.
Fælles: efter plexus oesophagus –> ind i abdomen og afgiver truncus vagalis –> anterior og posterior –> afgiver grene til abdomen
*Rr. Pharyngei - –> mellem carotiderne –> plexus pharyngeus
**N. laryngeus superior –> deler sig i ramus externus (motorisk) og internus (sensorisk)
***n. laryngeus reccurens –> acsenderer i furen mellem oesophagus og trachea –> innerverer sensorisk under stemmelæberne og motorisk alt undtagen m. cricothyroideus
N. glossopharyngeus (forløb)
Udspringer –> danner ganglion superior –> løber igennem foramen jugulare –>
Danner ganglion
inferior –> ligger mellem n.vagus og a. carotis interna –>
Afgiver afgiver sinusnerven* og n. tympanicus** –> mellem de to carotider og ind i svælget sammen med stylopharyngeus –>
Fortsætter medialt for m. hypoglossus
Ind til bagerste 1/3 del af tungen –> afgiver gren til m. stylopharyngeus og tonsilleje
*følger carotis interna ned til sinus og glomus caroticus.
**gennem canaliculus tympanicus –> danner plexus tympanicus –> afgiver n. petrosus minor –> ganglion oticum (trofisk centrum) –> afgiver n. auriculotemporalis til gl. parotidea
N. vagus Fibertyper Kerne Innervation Ganglion Apperant Duraperforation
Generel somatisk afferant
Nc. nervi trigemini
Pharyngs og laryngs + ydre øregang
Ganglion superior og ganglion inferior
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Speciel somatisk efferent
Nc. ambiguus
Svælg, strubehoved og øvre spiserørsmuskulatur
Ingen
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Speciel viceral afferant
Tractus solitarius, pars superior
Smagsfibre fra epiglottis
Ganglion superior og ganglion inferior
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Generel viceral efferent
Nc. dorsalis, n. vagi
Parasympaticus til kar, hjerte, lunge og MT-system
Organvæggen
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
Generel viceral afferant
Tractus solitarius, pars inferior
Kemo og baroreceptorer i arcus aorta
Ganglion superior og ganglion inferior
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. IX
Fælles duraskede med (XI) i foramen jugulare
N. accesorius Fibertype Kerne Innervation Ganglion Apperant Duraperforation Forløb
Generel somatisk efferent
Nc. Accesorius (C1-C5)
M. sternocleidomastoideus
M. trapezius
Ingen
Spinale rod: løber ud lateralt af medulla spinalis
Fælles duraskede med n. vagus i foramen jugulare
Udspringer –> ramus externus –> medialt for m. SCM –> krydser regio cervicalis lateralis –> m. trapezius
Speciel somatisk efferent
Nc. ambiguus
Hjælpenerve til vagus muskulatur
Ingen
Sulcus retroolivaris, inferiort for n. vagus
Fælles duraskede med n. vagus i foramen jugulare
Udspringer –> ramus internus løber sammen med vagus
N. hypoglossus Fibertype Kerne Innervation Ganglion Apperant Duraperforation Forløb
Generel somatisk efferent
Nc. n. hypoglossi
Tungens muskler
Ingen
Furen mellem pyramis og oliva
Canalis n. hypoglossi
Udspringer –> løber mellem begge carotider –> følger m. digastricus, venter posterior –> ind i spalten mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus
Medulla spinalis pars cervicalis
- Overordnet bred (mange nervefibre)
- Store ventralhorn
- funiculus dorsalis indeholder fasciculus cuneatus og gracilis
- Anteriore og dorsale hvide kommisur
- Rygmarvens kerner ligger i rexed lamina 1-10 (nummeret dorsalt fra)
Medulla spinalis pars thoracalis
- Allerede mindre bred
- Små ventralhorn
- Veldefinerede cornu laterale mellem T1 og L2 (sympatiske fibre)
- Ingen fasc. Cuneatus fra T6 og ned
Medulla spinalis pars lumbalis
- Igen store ventralhorn (plexus lumbalis og sacralis)
- Fasciculus gracilis dannes
a. vertebralis
Afgiver
a. spinalis anterior
- forresten del af rygmarven
- resten af rygmarven med anastomoser
a. cerebelli posterior inferior (Wallenberg syndrom)
- laterale del af medulla oplongata
- inferior del af cerebellum
- plexus choroideus i 4. ventrikel
- posterior del af rygmarven via. a. spinalis posterior.
Wallenberg syndrom
ALS Nc. + tractus spinalis, n. trigemini Pedunculus cerebellaris inferior Vestibulær kernerne Nc. tractus solitarius Nc. Ambiguus Decenderende autonome baner
Påvirket smerte og temperatur sans på krop + ekstremitet (kontra)
Påvirket smerte og temperatur sans på ansigtet (ipsi)
Hemiataksi (ipsi)
Svimmelhed, balance-gangproblemer + nystagmus
Smag på tungen (ipsi)
Hæshed i larynx, ganeseglsparese (ipsi)
Horner’s syndrom (ipsi)
a. basilaris
a. cerebelli inferior anterior (AICA)
- laterale del af pons
- del af cerebellum
a. labyrinthi
- ligevægtsapparatet i indre øre
aa. pontines
- PM-grene, tager mediale del af pons
- laterale-grene, omkring pons
a. cerebelli superior (SCA)
- øvre dorsale cerebellum
- dele af pons + mesencephalon
a. cerebri posterior
- dele af occipitallappen (syn)
- undersiden af temporallappen
AICA-syndrom (lateralt pontint syndrom)
ALS ICP Vestibularis kernerne Nc./n. facialis Nc. cochlearis Nc. principalis nervi trigemini
Påvirket smerte- og temp.-sans på krop olivocerebellare baner) og ekstremiteter (kontralateralt) Hemiataxia Svimmelhed, balance- og gangproblemer, fald til læsionens side, nystagmus Facialis parese Høretab og tinitus Påvirkede sansemodaliteter i ansigtet (ipsilateralt)
Medialt pontint syndrom
Lemniscus medialis
Tr. corticospinalis
Nc. abducens (PPRF)
Nc. facialis
BLM-sans (kontra)
Spastisk hemiparese (kontra)
Dobbeltsyn ved blik mod skadet side
Facialis parese
a. carotis interna
a. opthalmica
- øjets muskulatur
a. cerebri media
- størstedelen af primære somatosensoriske og motoriske cortex (OE + CN)
- grene forsyner basalganglier og capsula interna
a. cerebri anterior
- mediale del af hjernen (ben)
a. choroidea anterior
- ventrikelsystemet
Circulus Wilisi
- a. communicans posterior forbinder a. carotis interna og a. cerebri posterior
- a. communicas anterior forbinder de to aa. cerebri anterioes
- anastomoster mellem basilaris og carotis interna.
Astroglia
2 typer:
• Fibrøs astrocyt (hvid substans)
• Protoplasmastisk astrocyt (grå substans)
Morfologi:
• Stjerneformede (astron = stjerne)
• Mange cytoplasmatiske udløbere
• Kernen er lysere end andre gliaceller og cytoplasmaet indeholder mange filamenter og glykogenkorn
Funktion:
• Glia limitans externa: Affladede fodprocesser mod pia mater
• Kontakt med kapillærer ”perivaskulære fodprocessor”
• Kontakt med ependym
• Støttefunktion for neuroner under udvikling
• Danner vækstfaktorer
• Fjerner neurotransmittere og frembringer forstadier af disse til neuroner
• Produktion af laktat fra glukose
• Optagelse af udsivede ioner fra beskadigede neuroner → opsvulming → hjerneødem
BBB
Udgøres af tight junctions mellem endothelcellerne
• Kontinuerligt endothel med lav grad af transport
• GLUT1 (glukose ind i hjernen)
• Receptormedieret transport af cytokiner og vækstfaktorer
• P-glykoprotein luminalt transporterer stoffer tilbage til blodet
Astroglia har kontakt med kapillærer ”perivaskulære fodprocessor” → inducerer BBB egenskaber i endothelet (men indgår ikke i BBB)
Den neurovaskulære enhed
• Funktionel-strukturel enhed som varetager hjernevævets regionale blodforsyning
Indhold:
• Neuroner
• Pericytter: Regulerer BT ved vasokonstriktion og vasodilation
• Kapillærer
• Astroglia
• Dvs. at BBB er en del af den neurovaskulære enhed
Oligodendrocytter
2 typer:
• Satellitære (ligger nær cellelegemer i den grå substans)
• Interfascikulære (ligger på række mellem nervefibrene i hvid substans)
• Danner myelin i CNS. NB: I PNS = Schwannsk celle
Morfologi:
• Få og mindre udløbere end astrocytten (oligos = få)
• Lille og mørk kerne
• Ingen filamenter eller glykogenkorn i cytoplasma
Funktion:
• Danner myelinskeder → isolerende → øger ledningshastigheden → 120 m/s
• I CNS kan en oligodendrocyt danne myelin til flere neuroner
•I PNS danner en Schwannsk celle kun myelin til et neuron
Mikroglia
Morfologi:
• Små celler med lille mørk kerne
• Spinkle udløbere med spinae (ingen synapser)
• Oprindelse: Mesoderm, fra føtale monocytter der når hjernen før BBB er færdigdannet.
Funktion:
• Ved beskadigelse af hjernevæv omdannes de til reaktive mikroglia som er: • Fagocyterende
• Professionelle antigenpræsenterende (”hjernens immunsystem”)
Ependym
Morfologi:
• Enlaget kubisk epithel der beklæder ventriklerne
• Cilier mod ventrikelsiden
• Subapikalt sammenbundet med nexus’er og desmosomer
Funktion:
• AQP4 kanaler der muliggør kommunikation mellem CSF og parenchym
• NB: Hjernens stamceller findes under ependymcellerne
Aktionspotientialet
• Excitabilitet: Neuronets evne til at generere et AP
• Hvilepotentiale: -40 til -85 mV, energikrævende
ionpumper opretholder dette
• Høj koncentration af K+ intracellulært, membranen er selektiv permeabel for K+
• Aktionspotentionalet beror på spændingsstyrede Na+- kanaler
• → Kort Na+ influx → K+ efflux (1-2 ms)
• ”Alt eller intet respons”
Refraktær perioden
• Tiden fra et AP er sendt til næste kan sendes
• Opretholder ionbalancen og forhindrer at AP opstår for
hurtigt efter hinanden.
• Betinges af:
Inaktivering af Na+ (absolut)
Hyperpolarisering af neuronet via åbne K+ kanaler (relativ)
