Cellulær neurobiologi Flashcards
1.1.1 Nævn de forskellige typer af gliaceller i det perifere og det centrale nervesystem, beskriv deres morfologi og angiv de vigtigste funktioner for hver celletype.
GLIA I CNS:
Astrocytter: store stjerneformede, mange forgrenede udløbere, stor lys kerne + glykogenkorn. Udløbere danner fodprocesser på neuronoverflader perivaskulært, edendymalt og i mod pia mater.
Kan opdeles i:
1. Fibrøse astrocytter - findes i hvid substans og har mange fliamenter
2. Prontoplasmatiske astrocytter - findes i grå substans, mere varierende form. Tyndere og mere forgrenede
Funktion:
- mekanisk støtte
- inducerer dannelsen af BBB
- genoptagelse af neurotransmittere
- dannelse af forstadier til neurotransmittere
- ionbuffer
- oplagrer glykogenkorn som kan omdannes til laktat (kan bruges af neuroner
- danner arvæv efter skader
- danner vækstfaktorer
Oligodendrocytter:
Mindre celle med få, forgrenede udløbere, mindre og mørk kerne. Uden filamenter og glykogenkorn
Findes:
- salitære: ligger op af neuroner i grå substans
- interfasiculære: ligger mellem axonerne i hvid substans. Danner myelin i CNS.
Oligodendrytternes udlæbere kan omskede og myelinisere mere end et axon.
Mikroglia:
Lille celle med spinkle udløbere, lille og mørk kerne (findes i hele CNS!), har spinae udløbere, som ikke danner synapser
Funktion:
- CNS makrofager. Dannes ad monocytter, som vandre ind i CNS før BBB er dannet. Kommer fra mesoderm
- Er normalt residente, men kan aktiveres til reaktive. De reaktive er fagocyterende og professionelle antigenpræsenterende.
- Kan betragtes som hjernens immunforsvar (intet lymfe i CNS)
Ependym:
Enlaget kubisk epitel mellem cilier apikalt, beklæder hjernens ventrikler og canalis centralis i medulla spinals, har ingen basallamina. Indeholder AQP4 - kommunikation mellem CSF og hjernevæv.
GLIA I PNS:
Schwannske celler:
Danner nerveskeder omkring perifære axoner. Kan måde være med og uden myelin.
Kan omskede ét axon MED myelin, men kan omskede flere axoner UDEN dannelse af myelin.
Umyeliniserede: Ledningshastighed op til 1 m/s, kan omskede omkring 30 axoner ved at invaginere dem i plasmalemme - kaldes mesaxoner
Myeliniserede: Ledningshastighed op til 120 m/s, omskeder ét segment af ét axon
Satellitceller:
Affladet celler, der omskeder neuroner i ganglierne
1.1.2 Nævn de celler, der danner myelin i det perifere og det centrale nervesystem og redegør for forskellen i deres strukturelle relation til axonerne.
CNS: Oligodendrocytterne
PNS: Schwannske celler
1.2.1 Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at et kemisk stof kan siges af være en neuro- transmitter (nævn mindst 3)?
- Skal syntetiseres i nervecellen
- Skal oplagres i nerveterminalen
- Skal frigives ved depolarisering, som skal være calciumafhængig
- Skal kunne medføre en direkte effekt på postsynapsen
- Skal have specifikke mekanismer til fjernelse/inaktivering
1.2.2 Angiv 6 lavmolekylære transmitterstoffer og for hver af dem en nervecellerype eller en fiberprojektion, hvori de findes.
GABA: findes i interneuroner i hele CNS, den mest udbredte inhibitoriske neurotransmitter
Glutamat: mest udbredte exitatoriske neurotransmitter i CNS. Findes overalt, hvor der skal videregives et eksatorisk potientiale.
Acetylkolin: bruges som neurotransmitter for parasympaticus, fra præganglionære til postganglionære i det autonome nervesystem og I NMN.
Noradrenalin: syntetiseres i locus coeruleus i retikulærsubstansen, findes i stort set hele CNS. I PNS i de postganglionære sympatiske neuroner
Dopamin: receptor for denne transmitter findes hovedsageligt i basal ganglier og frontallap, dog i mindre grad i resten af CNS. Syntetiseres især i substantia nigra og VTA.
Serotonin: syntetiseres i nuclei raphei. Menes at være med til at undertrykke smerte, samt øge smerteoplevelse
Glycin: inhibitorisk interneuron som især findes i hjernestamme og rygmarv
Histamin: nc. tuberomammilaris
ATP: bl.a. i locus coeruelus, i rygmarven og i gliaceller.
1.2.3 Angiv de lavmolekylære transmittersubstanser i centralnervesystemet, opdelt efter kemisk type.
Aminosyrer: glutamat, GABA, glysin og aspartat
Aminer: acetylkolin, noradrenalin, dopamin, histamin og serotonin
Puriner: ATP
Gasarter: NO
Peptider: enkelafin, substans P, B-endorphin, neuropeptid Y.
Aminer + aminosyrer er vigtigst!
1.2.4 Hvad forstås ved neuroaktive peptider? Nævn to af disse, og giv et eksempel på deres cellulære forekomst.
Peptider som har virkning på nervecellernes eksitabilitet. Findes i lave koncentrationer, men kan opreguleres. Findes oftest i vesikler som co-transmitterne med småmolekylære transmitter.
Angiotensin: dannes fra renin. Findes både ANG I, II og III.
Substans P: findes i rygmarv og er med til transmission af smerte. Findes som co-transmitter i basalganglierne.
1.2.5 Nævn to aminosyrer, som er neurotransmittere i CNS, og angiv deres typiske receptorvirkning.
Der er 4 der er vigtige at kende til.
• Glutamat – virker på AMPA (Natrium-influx) og NMDA (især Calcium influx) som ionotrope Fast EPSP (eksitatorisk postsynaptisk potentiale).
Metebotrope glutamatreceptorer (mGluR1-5), langsom EPSP, men også IPSP.
• GABA – virker på GABAa som er en ionotrop klorid kanal. Dvs. hurtig IPSP. Den virker også på GABAb som er en metabotrop receptor. Her sker efflux af især kalium eller blokering af calciumkanaler, dvs. langsom IPSP
• Aspartat – primært exitatorisk
• Glycin – Ionotrop på klorid kanal, dvs. hurtig IPSP.
1.2.6 Hvilket kemisk stof er GABA forkortelsen for?
Gamma-Amino-Butan-Acid
1.2.7 Hvordan virker neurotransmitteren GABA, og hvordan ophører dens virkning på receptorerne?
- GABAa – er en ionotrop kloridkanal. Den formidler således hurtig IPSP. Mange celler har hvilemembranpotentiale lig klorids ligevægtspotentiale. Således vil en åbning af kloridkanalen egentlig ikke føre til hyperpolarisering. Man siger dog at den gør det, da den mindste depolarisering hurtigt vil elimineres af de åbne kloridkanaler.
- GABAb – metabotrop receptor. Ikke så udbredt som GABAA. Her kan der fremkaldes langsom IPSP, som typisk er langvarrigt. Dette sker gennem åbning af K+-kanaler, dvs. efflux af kalium, og/eller lukning af calcium-kanaler. GABAb findes både præ og postsynaptisk.
Kan genbruges af nerveterminalen ved at genoptages gennem glutaminsyre transporter/GABA transporter (GAT). Det er GAT1 i præsynapsen og GAT3 i astrocytter. Astrocytter kan optage dem og enzymatisk omdanne dem til glutamat, dette sker gennem enzymet GABA-transaminase (GABA-T).
1.2.8 Redegør kort for aminerge nervetransmitteres modulerende effekt på aktiviteten af andre neuroner.
- aminerne dannes i kerner, som projiceres til stort set hele CNS.
2 de danner mange forgreninger på nerveterminalerne. De danner sjældent en egentlig synapse = mindre specifik men meget udbredt effekt. - transmitterne er overvejende metabotrope, altså langsomt virkende, men typisk med lang varrighed.
De formidler altså ikke præcist temporal og spatiel information. Derimod er de gode til at sløre unødvendig støj, præcisere information el lign. Det drejer sig om histamin, NA, dopamin, serotonin især.
1.3.1 Hvor finder man især spændingsstyrede Na+-kanaler på neuronet, og hvilken virkning har de?
Stort set over alt på neuronet. Særlig udbredt: uspringskonus og det initiale segment. Yderligere findes de langs axonet, og ved de myeliniserede axoner findes de i de ranvierske indsnørringer.
Virkningen er en hurtig depolarisering. Spændingsstyrede kanaler åbnes først ved et givent transmembranalt potentiale. Spændingsstyrede natrium-kanaler vil åbnes ved en lille depolarisering (tærskelværdien), herefter strømmer natrium hurtigt ind i cellen og depolariserer den yderlige. Er altafgørende for propagering af stimuli langs axon.
1.3.2 Hvad forstås ved ligevægtspotentialet for K+-ioner?
Det membranpotentiale der opnås, hvis kun kalium-ioner er permeable for cellen. Det ligger typisk på -75 til -90 mV.
1.3.3 Forklar hvordan en transmitterstyret åbning eller lukning af K+-kanaler vil påvirke nervecellens excitationstærskel.
- En transmitterstyret åbning vil øge permeabiliteten for kalium. Nu bestemmer kalium endnu mere over membranpotentialet. En åbning vil føre til efflux af kalium og derved en hyperpolarisering. Nervecellen bliver mindre excitatorisk.
- En transmitterstyret lukning af kalium vil føre til mindre permeabilitet for kalium, og nu relativt mere for andre ioner. Det vil føre til at kalium ophobes intracellulært, det vil føre til en depolarisering og cellen er nu hyperexciterbar.
1.3.4 Hvad forstås ved ligevægtspotentialet for Cl -ioner?
Membranpotentialet der opnås hvis kun klorid er permeabel for cellen. Det ligger typisk på -65mV, altså ca. omkring cellens hvilemembranpotentiale.
1.3.5 Forklar hvordan en transmitterstyret åbning af Cl -kanaler påvirker nervecellers excitabilitet.
Her afhænger det lidt af hvilken tilstand cellen er i på forhånd. En åbning vil normalt ikke føre til en ændring, da cellen alligevel ligger på klorids ligevægtspotentiale. Dog bliver cellen mindre exciterbar da den mindste depolarisering hurtigt udlignes af indstrøm af klorid. Således er cellen mindre exciterbar.
1.3.6 Angiv en neurotransmitter der åbner Cl -kanaler.
GABA der sætter sig på GABAa
1.3.7 Forklar kort, hvordan åbning af ionkanaler for klor-ioner og lukning af ion kanaler for kalium-ioner påvirker en nervecelles hvilepotentiale.
For klorid vil det ikke nødvendigvis føre til ændring i membranpotentiale. Dog bliver cellen mindre exciterbar, da den mindste depolarisering vil føre til influx af klorid og derved hyperpolarisering.
For kalium betyder det ophobning intracellulært og derved depolarisering.
Sker det på samme celle, så vil ionen med størst permeabilitet ”vinde”, og det er jo kalium. Dvs. der sker en lille depolarisering. Om cellen når tærskelværdi er dog ikke sikkert.