Formatio reticularis Flashcards

1
Q

3.0.1 Redegør kort for beliggenhed, generelle opbygning og de væsentligste funktion(er) af formatio reticularis.

A

Retikulærsubstansen strækker sig fra nedre del af medulla
oblongata til øverste ende af mesencephalon, der fortaber
sig i neurongrupper der går over i thalamus.
Det udgøres af et diffust netværk af neuroner med forskellig
størrelse. Den udgør den del af hjernestammen der ikke er
optaget af hjernenervekerner eller specifikke fiberbaner
som eks. Lemniscus medialis.
Neuronerne har lange og spredte dendrittræer og aksoner
med mange kollateraler der kommer vidt omkring.
Mediale 2/3 af pons og medulla oblongata har mange
kæmpeceller og kaldes reticularis gigantocellularis. De
sender mange op- og nedstigende fibre og kan groft siges at
være den efferente del.
Den 1/3 laterale del har mange små celler og er primært
den afferente del.
På billedet til højre ses retikulærsubstansen (i en kat)
markeret med rød. Raphekernernes helt mediale placering
er vigtig at kende til.
At bede om både opbygning, belliggenhed og funktioner i et
redegør kort spørgsmål er lidt voldsomt. I Brodal består
kapitlet om retikulærsubstansen af 15-16 sider hvoraf de ca.
13 omhandler funktionen. Jeg skal kort opridse de
væsentligste:
Først og fremmest afgives efferenter der når fleste dele af CNS og afferenter bringer alle typer af sensorisk information, den er derfor vigtig for integration.
• Der dannes præmotoriske netværtk, som organiserer målrettede, sammensatte bevægelser, eks. Gangrytme, blikcentre (PPRF og riMLF) og orienteringsbevægelser af hoved og krop som svar på syn- og ligevægt.
• Kontrol af respiration og cirkulationen findes i medulla oblongata.
Respiration særlig i ventrolaterale retikulærsubstans. Den kaldes ventrolateral respiratory group (VRG). Styring af rytmiske bevægelse af diaphragma og accesoriske respirationsmuskler. VRG modtager information fra lunger om luftfyldningen (Vagus til nc. Solitarius og videre til VRG). Fra kemoreceptorer om pH, CO2 og O2. Disse informationer kobles sammen til rytmegeneratoren.
Cardiovaskulære kontrol, regulering af BT, HR og SV. Sidder i rostroventrolaterale medulla (RVLM), koordinering af hjertets arbejde og karrenes diameter → koblet til sympaticus og parasympaticus (vagus). Får information fra baroreceptorer gennem nc. Solitarius.
• Retikulære aktiveringssystem (RAS) – her kontrolleres bevidsthed og opmærksomhed gennem aktivitet i specifikke dele af retikulærsubstansen. Det er nødvendig for nogle specifikke sanseindtryk. Smerte moduleres også her. ALS sender kollateraler hertil som via andre veje kan nå kortikalt niveau, derudover sendes descenderende noradrenalin og serotonin til interneuroner i grå substans der kan modulere smerten (se afsnit om smerte). Mht. bevidsthed, så er flere kerner og deres transmitter vigtig, da de alle er aktive under vågen tilstand. De ridses kort op senere.
Vigtig er; skade på ascenderende fibre til thalamus/cortex fra retikulærsubstans medfører bevidsthedspåvirkning, koma eller evt. død
• Skeletmuskulatur – aktivering i et område i medulla oblongata medførte hyporefleksi og hypotoni, et andet område rostralt for medførte det omvendte. Der er altså et aktiverende system for rygmarvens NMN også. Muligvis kan hypertonien og hyperrefleksien ved ØMN- læsioner forklares her.
Det er den retikulospinale bane, og den har derudover også påvirkning på posturale holdning, orientering af kroppen og hoved mod noget i omgivelserne + grovere motoriske bevægelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

13.0.2 Hvilken virkning har det retikulære system på den elektriske aktivitet i cortex cerebri?

A

Det måles med elektroencephalografi (EEG);
I vågen tilstand, helt afslappet med lukkede øjne ses -bølger på EEG. Det er regelmæssige bølger med en frekvens på 8-12 pr. sek. Så snart vi åbner øjnene stiger vores opmærksomhedsniveau. Det er de ascenderende aminer som har en generel øget aktivitet under vågen og opmærksom tilstand. På EEG ser vi nu en anden slags bølger kaldet B-bølger. De er uregelmæssige med en højere frekvens. Man kalder skiftet mellem a og b for desynkronisering.
Man kan også eksperimentel bevise det. Under opereationer af dyr i narkose ville man uden stimulering af retikulærsubstansen se b-bølger. Hvis man stimulerede FR, så kom der b-bølger.
Et dyr uden narkose viser tegn på øget opmærksomhed og vågenhed (aurosal) ved stimulering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

13.0.3 Afbrydelse af de ascenderende forbindelser for formatio reticularis har væsentlig betydning for funktionen af cortex cerebri. Angiv kort hvorfor?

A

Ved skader af retikulærsubstansen, hvor tr. Spinothalamicus, lemniscus medialis mv. ikke er ødelagt, der ser man patienter med øget bevidstløshed eller direkte koma. De ascenderende forbindelser har derfor en generel aktiverende modulering af cortex cerebri.

(Til Bentes forelæsning nævner hun især acetylkolins forbindelser med thalamus og videre til cortex at være afgørende, da bevidstløshed optræder ved skade på den. Acetylkolin kommer fra nucleus pedunculopontinus (PPN). Det er ikke noget bogen nævner, tværtimod lægges stor vægt på, at det er et samspil mellem alle. Vurder selv hvad i synes).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

13.0.4 Benævn de to væsentligste aminerge kerneområder i formatio reticularis og angiv kerneområdernes lokalisation og deres indhold af neurotransmitter.

A

De vigtigste er locus coeruleus (noradrenalin) og raphekernerne (serotonin). Jeg benævner dog dem alle, da de alle blev gennemgået til forelæsning.
• Locus coeruleus udgøres af en lille gruppe pigmenterede celler dorsolateralt i pons i gulvet af 4. Ventrikel. De bruger noradrenalin. De projicerer til stort set hele CNS.
NA reducerer distraherende stimuli
• Raphekernerne ligger helt tæt på midtlinjen på begge sider, gennem alle 3 afsnit af hjernestammen. Det er serotonerge neuroner.
Serotonin reducerer impulsive fejlresponer
• Nucleus pedunculopontinus (PPN) – små neurongrupper på overgang mellem pons og mesencephalon. De er kolinerge
acetylkolin øger præcission i udførelsen af bevægelsen
• Nc. Tuberomamillaris findes i corpus mamillaris. De er histaminerge Histmain ? bare øget i vågen tilstand
• Dopaminerge neuroner, de findes lidt over det hele. Det er bare IKKE substansia nigra, det er lidt vigtigt.
Dopamin øget udførselshastigheden
• Nc. Basalis meynert er også kolinerge.
• Laterale hypothalamus – hypokretin (orexin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

13.0.5 Hvad viser EEG?

A

Elektrisk aktivitet i cortex.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

13.0.6 Nævn to situationer, hvor EEG-aktiviteten ændres.

A

Når vi er i afslappet, vågen tilstand med lukke øjne ser vi -bølger. Når vi går ind i den dype rolige søvn optræder Slow Wave Sleep da bølgerne nu bliver langsommere. De kan angives som -bølger og er langsommere og lidt mere uregelmæssigt. Ca. 4 pr. sek.
Den anden er desynkroniseringen fra  til . Se opg. 13.0.2
En 3. Er under REM-søvn, her ser vi faktisk også desynkroniseringen samtidig med hurtige
konjugerede øjenbevægelser og en stort set fuldstændig ”lammet” krop.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

13.0.7 Hvilken sammenhæng er der mellem formatio reticularis’ aktivitet og den cortikale neuronale aktivitet, målt ved elektroencephalografi (EEG)?

A

Øget aktivitet i FR giver desynkronisering på EEG som er en øget cortikal aktivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

13.0.8 Hvad er den typiske ændring i den cortikale elektriske aktivitet ved ”arousal” udløst via aktivering/stimulation formatio reticularis?

A

Arousal (øget vågen tilstand og opmærksomhed) øget puls, respiration etc. Man er modtagelige for sanseindtryk. Som vi har været inde på, så er det desynkronisering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly