Rygmarven, reflekser og baner Flashcards
3.1.2 Skitsér et tværsnit af medulla spinalis på midtthorakalt niveau og benævn de makroskopisk synlige strukturer.
Grå substans: • Vi kan se laterale cellesøjle • Substansia gelatinosa • Ventralhorn • Baghorn • Canalis centralis • Lissauers trakt, zona terminalis Hvis substans: • Funiculus posterior, her findes både fasciculus gracilis og cuneatus, da dette er på T5 • Funiculus lateralis • Funiculus anterior Andet: • Fissura mediana anterior • Sulcus mediana posterior • Rødderne og fila radicularia
3.1.3 Navngiv 5 kerneområder/laminae i medulla spinalis med angivelse af funktion.
Lamina 1, kaldes også lamina terminalis, her findes især 2. Neuronet for den sensoriske bane vedr. smerte og temperatur. Især A fibre danner synapse her. Her findes lige bag lissauers tragt, hvor ascenderende og descdenderende kollateraler fra 1. Sensoriske neuroner i ALS løber.
Lamina 2, kaldes også substansia gelatinosa, er især vigtig for smertemodulering. Det er i denne lamina at mange af C-fibrene danner synapser, her findes kun interneuroner som kan interagere med andre laminae, også på andre niveauer.
Lamina 3 og 4, nucleus proprius, mange synapser med Aa og Ab fibre, modulering af sensoriske input især fra huden via interneuroner.
Lamina 5, her går mange af A-fibrene også til, og det er her mange af de spinothalamiske neuroner er. Indgår desuden også i nucleus proprius, samt vigtig for modulering af proprioception fra muskler og led.
Lamina 6, indgår også i nucleus proprius, således vigtig for den somatosensoriske videreformidling samt proprioseptive sans
Lamina 7, en overgangzone mellem dorsalhornet (Lamina 1-Lamina 6) og ventralhornet. Desuden findes mellem T1-L2 i den intermediolaterale cellesøjle de præganglionære sympatiske neuroner. I den intermediomediale sellesøjle mellem S2-S4 findes de præganglionære parasympatiske neuroner.
Helt medialt mellem T1-L3 findes nc. Thoracicus dorsalis, clarks nucleus.
Her træder også mange fibre ind fra højere niveauer med synapse til interneuroner. Det er en overgangszone og det er altså her kommunikation mellem dorsal og ventralhorn finder sted. Mange interneuroner med synapse fra proprioreceptorneuronerne.
Lamina 8, motoriske interneuroner, desuden også kommisuralforbindelser mellem de to sider af den grå substans
Lamina 9, her afgår - og -motoriske neuroner til innervation af skeletmuskulatur. Mest medialt og kranielt i kernerne afgår fibre til axiale muskler, mens distale muskler modtager fibre fra distale og laterale dele af kernerne.
Lamina 10, grå substans omkring canalis centralis
3.1.4 Angiv 3 eksempler på inhibitoriske interneuroner i medulla spinalis.
- For at forhindre overkontrahering af muskler under reflekser, så har vi nogle kollateraler der virker på nogle interneuroner der kaldes renshawceller. De inhiberer motorneuronet selv + de motorneuroner der går til samme muskel. Kaldes rekurrent inhibition.
- Ia-inhibitoriske interneuroner: Ia fibre der formidler proprioceptive sans fra muskelspoler sender kollateraler til Ia-inhibitoriske interneuroner. Disse stimuleres nu og vil hæmme antagonistens a-motorneuroner. Hvis ikke dette sker, så strækkes antagonisten umiddelbart efter stræk af agonisten, dette kaldes klonus. Hæmningen kaldes en reciprok inhibition
- Ib-inhibitoriske interneuroner: Fibre fra senespoler løber i Ib-fibre. Disse fibre sender kollateraler til Ib-inhibitoriske interneuroner, som herefter hæmmer a-motorneuronerne til samme muskel som senen er fra. Dette kaldes en autogen inhibition som har til opgave at sikre, at vi ikke overstrækker vores muskler.
3.1.5 Giv 2 eksempler på intern topografisk fordeling af nervefibre i nervebaner i medulla spinalis.
- I BLM kommer a- og b-fibre ind gennem dorsalroden, fibrene fra T6 og ned ligger sig mest medialt i funiculus posterior som fasciculus gracilis. Fibre fra T6 og op ligger sig mere lateralt i funiculus posterior som fasciculus cuneatus
- I ALS krydser fibrene i rygmarven, således vil fibre fra T6 og ned ligger sig mest lateralt i modsatte sides funiculus lateralis, fibre fra T6 og op mest medialt.
3.1.6 Angiv på et tværsnit af medulla spinalis cervicalis beliggenhed, navn og funktion for to motoriske og to sensoriske baner, samt to sensoriske kerneområder.
Sensorisk:
- BLM, ligger i funiculus posterior, her vil der både være en fasciculus gracilis og cuneatus. Funktionen er at føre 1. Neuronet for følesans, vibrationer og proprioceptiv sans til nucleus gracilis et cuneatus
- ALS, ligger i funiculus lateralis helt anteriort. Hedder tractus spinothalamicus, fører 2. Neuronet for smerte og temperatur på kontralaterale side til VPL
Motorisk:
- Tractus corticospinalis lateralis, løber i funiculus lateralis tæt op af tr. Rubrospinalis. Her er aksoner fra ØMN til NMN, er krydset i deccusatio pyramis
- Tr. Rubrospinale, løber langs med tr. Corticospinalis. Funktionen menes at være hjælpefunktion til corticospinale fibre samt vores posturale stilling.
Kerner:
- Substansia gelatinosa, modularing af smerte og temperatur, findes i rexeds lamina 2 i baghornet
- Nucleus proprius, især vigtig for den proprioceptive sans samt modulering af tryk, berøring og vibration. Findes i Rexeds lamina 3 til 6. Lamina 5 er vigtig for smerte og temperatur.
3.1.7 Angiv 3 markante forskelle på udseendet af tværsnit af medulla spinalis cervicalis (C4) og thoracalis (T8).
På C4 vil vi både se fasciculus gracilis og cuneatus i funiculus posterior, på T8 vil vi kun se fasciculus gracilis
På T8 vil vi se den intermediolaterale cellesøjle (lateralhornet). Her afgår de præganglionære sympatiske fibre
På C4 vil den grå substans fylde relativt mere end på T8. Dette er fordi T8 kun innerverer truncus’ muskulatur mens C4 er med i plexus cervicalis. Dvs. ventralhornet er tykkere
Der er mere hvid substans på C4 niveau. Dette aftager hele tiden jo længere kaudalt man kommer
Pga. plexus cervicalis og brachialis vil pars cervicalis være tykkere, dette kaldes intumisentia cervicalis
Måske ikke direkte synligt, men Clarks cellesøjle findes mellem T1-L3. Modtager især proprioceptive fibre. Det er interneuroner som videreformidler information om vores proprioceptive sans.
- 1.8 Tegn et tværsnit af medulla spinalis svarende til midt-thorakalt niveau og angiv beliggenheden af:
- grå og hvid substans
- aa. spinales posteriores og anterior
- substantia gelatinosa
- tr. spinocerebellaris dorsalis
- nc. thoracicus dorsalis Clarki
- tr. vestibulospinalis lateralis
- tr. reticulospinalis anterior/medialis
- tr. Rubrospinalis
- tr. corticospinalis lateralis
- tr. spinothalamicus lateralis
- fasciculus gracilis
- grå og hvid substans – Grå substans er H’et i midten, hvid substans udenom
- aa. spinales posteriores og anterior – Én a. spinalis anterior i fissura mediana ant. 2 aa. Spinalis posterior langs radix dorsalis
- substantia gelatinosa – Baghornet i rexeds lamina 2
- tr. spinocerebellaris dorsalis – Helt lateralt i funiculus lateralis, bag tr. Spinocerebellaris ventralis
- nc. thoracicus dorsalis Clarki – Mellem T1-L3 niveau i lamina 7, ligger medialt i grå substans 6. tr. vestibulospinalis lateralis – Ligger længst fremme i funiculus ventralis
- tr. reticulospinalis anterior/medialis – Ligger begge to lige bag tr. Vestibulospinalis lateralis i funiculus ventralis. Lateralis selvfølgelig længere lateralt end den mediale
- tr. Rubrospinalis – Ligger i funiculus lateralis lige foran tr. corticospinalis
- tr. corticospinalis lateralis – Ligger i funiculus lateralis lige bag tr. rubrospinalis
- tr. spinothalamicus lateralis – Ligger helt fremme og lateralt i funiculus lateralis.
- fasciculus gracilis – Under T6 angives bare som funiculus posterior, over T6 angives som medialt i funiculus posterior
3.1.9 Angiv på et tværsnit af medulla spinalis thoracalis beliggenheden af de descenderende motoriske baner af supraspinal oprindelse.
Ingen i funiculus posterior, de er ascenderende.
Funiculus lateralis:
- Tr. Corticospinalis, bag tr. Rubrospinalis
- Tr. Rubrospinalis, foran tr. Corticospinalis
- Resten er ascenderende
Funiculus ventralis:
- Tr. Vestibulospinalis lateralis, helt fremme
- Tr. Reticulospinalis lateralis et medialis, lige bag tr. Vestibulospinalis
- Tr. Corticospinalis ventralis, helt medialt (inn. Aksialt skeletmuskulatur)
3.1.10 Tegn to vellignende tværsnit af medulla spinalis på henholdsvis cervikalt niveau (f.eks. C4) og thorakalt niveau (f.eks. T10), og angiv placeringen af tre kerneområder eller nervebaner, der findes på begge niveauer, og to kerneområder i grå substans,
som kun findes på det thorakale niveau.
Findes på begge:
• Tr. Corticospinalis lateralis, ligger i funiculus lateralis • Tr. Spinothalamicus, ligger i funiculus lateralis
• Tr. Rubrospinalis ligger i funiculus lateralis
Kun på thorakalt niveau:
• Den intermediolaterale cellesøjle (lateralhornet), overgang mellem baghorn og forhorn • Clarks’ nucleus, findes medialt i den grå substans
3.1.11 Angiv kort forløb og funktion(er) af 3 væsentlige nervebaner, der beskadiges ved en unilateral, halvsidig læsion af medulla spinalis.
- Tractus corticospinalis lateralis, Funktionen er innervation til NMN især til ekstremitetsmuskulatur, og særligt fleksormuskulatur. Overrivning af denne giver en spastisk lammelse på samme side som skaden er sket
- BLM, Funktionen er at føre berøring, vibration, tryk og proprioceptive sans fra kroppen. Overrivning giver tab af følesans, proprioceptiv sans og 2- punktsdiskreminering ipsilateralt
- ALS, Funktionen er at føre smerte og temperatur, den krydser ca. på niveau, så overrivning giver tab af smerte og temperatur på modsatte side. Desuden ser man ipsilateral tab 1-2 segmenter under skaden. Det er ascenderende fibre i lissauers trakt som ikke er krydset endnu.
3.1.12 Angiv de sensoriske og motoriske og eventuelt vaskulære symptomer man kan forvente at finde distalt for en halvsidig tværsnitslæsion (hemisektion) af medulla spinalis svarende til segment T8.
Motoriske ses en spastisk lammelse ipsilateralt fra T8 og ned. (Tr. Corticospinalis)
Motorisk ses desuden skade på NMN i ventralhornet. Derfor faktisk en slap lammelse på C8 niveau.
Sensorisk ses tab af tryk, berøring, proprioceptiv sand og vibration fra T8 og ned (BLM)
Sensorisk ses tab af smerte og temperatur. Her lidt mere kompliceret. Da der sendes kollateraler som ascenderer 1-2 segmenter inden indtrædning i baghorn, så ses udfaldet først lidt længere nede. Desuden krydser fibrene. Dvs. tab af smerte og temperatur på kontralaterale side fra T9 eller T10 og ned. Desuden ses et ipsilateralt tab af smerte og temperatur ca. på T9 og T10 pga. lissauers trakt.
Vaskulære tab: Her skal man tænke på, at sympaticus modtager descenderende fibre fra hypothalamus. Dvs. Tab af sympatisk innervation fra T8 og ned ipsilateralt. Muligvis varm og rød hud på UE pga. manglende karkontraktion. Evt. ortostatisk hypotension?
3.1.13 Angiv de symptomer, der udløses f.eks. svarende til en underekstremitet ved læsion af: a øvre motoneuroner
b nedre motoneuroner
c spinale nervers dorsale rødder
a øvre motoneuroner Spastisk lammelse som inkluderer: • Hyperrefleksi • Hypertoni • Klonus • Clasps knife Desuden ses babinskis tegn og tab af fine voluntære bevægelser.
b nedre motoneuroner Slap lammelse. Der ses: • Hypotoni • Hyporefleksi • Atrofi • Fascikulationer og fibrilationer • Superficielle reflekser også nedsat (reflekser fra hud)
c spinalnervernes dorsale rødder.
Tab af alt sensorisk input, dvs. ingen 2-punktsdiskremination, berøringssans, vibrationer, proprioceptiv sans, temperatur og smertefølelse. Tabet svarer til det niveau spinalnerven er skadet på.
3.1.14 Forklar, hvordan en rumopfyldende proces i cervikal-delen af canalis vertebralis kan give sensorisk udfald på modsatte (kontralaterale) underekstremitet.
Det kan det kun gennem ALS, dvs. man taber smerte og temperatur på kontralaterale side, dette er fordi fibre der fører smerte og temperatur (A og C-fibre) synapser i baghorn på samme side, herefter krydses midtlinjen i commisura alba ant. Og de ligger sig i funiculus lateralis. Her ascenderer de til VPL.
3.2.1 Beskriv, gerne støttet af tegning, det neuronale grundlag for strækrefleksen.
I de intrafusale muskelspoler føres afferenter til rygmarven gennem Ia-fibre. Stræk af en muskel giver også stræk af de intrafusale muskelspoler:
• Dette registeres af lavtærskels proprioceptive mekanoreceptorer
• Afferenter føres til rygmarven gennem Ia fibre
• Synapse enten med interneuroner (polysynaptisk refleks) eller direkte på -motorneuroner
(monosynaptisk refleks)
• Efferent signal føres til musklen via -motorneuronernes aksoner
• Stimulering af muskelfiber, effekten er en kontraktion af musklen.
3.2.2 Hvilken rolle spiller strækrefleksen ved normal muskelaktivitet, eksempelvis kontraktion af en muskel mod pludselig større eller mindre modstand?
Det sikrer, at vi kan opretholde funktioner som ellers ville kræve enormt meget plads kortikalt. Vi kan undgå overstræk af muskler, sikre præcise greb om genstande, så vi hele tiden kan øge eller sænke muskelkontraktionen ift. Den funktion vi ønsker. Sådanne reflekser kræver dog et samspil med bl.a. cerebellum og det er ikke lige så simpelt som eks. Patellarefleksen.
