Hjernestammen og kranienerver

Question 1

6.1.1 Forklar kort forskellen på effekten af en afbrydelse af de ascenderende forbindelser fra formatio reticularis og afbrydelse af lemniscus medialis og tractus spinothalamicus.

Answer 1

• Formatio reticularis’ ascenderende fibre er særlig vigtig for bevidsthed, vågenhed, opmærksomhed, det vi kalder aurosal. Der er nogle kerner eller nervecellelegemeansamlinger i retikulærsubstansen der er vigtig for dette:
o Locus coeruleus danner noradrenalin som reducerer virkningen af distraherende stimuli
o Raphekernerne producerer serotonin, som er vigtig for at reducere impulsive fejlresponser
o Nucleus pedunculopontinus (PPN) og nucleus basalis meynert danner acetylkolin. Det er vigtigt for at øge precision i udførelsen af bevægelser.
o Dopamin syntetiseres mange steder fra, bl.a. ventrale tegmentale area, substansia nigra etc. Dopamin er vigtig for at øge udførselshastigheden.
o Desuden findes nc, tuberomamillaris der danner histamin. Man ser øget produktion i vågen tilstand
o Fra laterale hypothalamus danner hypokretin (orexin) som også er øget i vågen tilstand.
Fælles for alle disse er, at et kompleks samspil fra disse kerner og deres projektioner til thalamus og cortex er altafgørende for bevidsthed. Man kan ved afbrydelse være bevidsthedspåvirket, direkte bevidstløs, eller i værste tilfælde koma/død. Dette system kaldes det retikulære aktiverings system (RAS)
• BLM-læsion vil give tab af berøring, tryk, vibration, proprioceptive sans og 2- punktsdiskrimination på modsatte side, hvis den overskæres i hjernestammen.
• ALS-læsion betyder påvirkning af smerte og temperatur fornemmelse. Der vil være kollateraler til retikulærsubstansen. Således vil det primært være lokalisation af smerte og temperatur på kontralaterale side der er påvirket. Hvis det er før hjernestammeniveau vil lokalisation også være ophørt.

Question 2

6.1.2 Redegør kort for hvilke af hjernestammens 3 dele, der udsættes for tryk ved forekomst af rumopfyldende processer i kraniekavitetens supra- og infratentorielle rum.

Answer 2

Supratentorielt vil mesencephalon udsættes for tryk.

Infratentorielt vil medulla oblongata udsættes for tryk.

Question 3

6.1.3 Redegør kort for de symptomer der optræder svarende til hovedet ved en unilateral læsion af truncus sympaticus på halsen.

Answer 3

Man får ipsilateralt horner’s syndrom. Det betyder manglende sympatisk innervation til hovedet. Følgende symptomer kan indgå i horners:
• Miosis – skyldes manglende innervation af m. dillator pupillae
• Varm og rød hud – skyldes manglende innervation af kar. De vil nu være i dilateret tilstand
• Tør hud – skyldes manglende innervation af svedkirtler
• En let ptose – skyldes manglende innervation af mm. Tarsales, særlig m. tarsalis superior.
En kraftig ptose ses ved occolomotorius parese.

Question 4

6.1.4 Angiv navn, beliggenhed og transmittertype for tre monoaminerge cellegrupper i hjernestammen.

Answer 4

• Locus coeruleus, ligger lige under gulvet af 4. Ventrikel i pons, helt dorsolateralt. Det er noradrenerge neuroner
• Raphekernerne, udgøres af en smal celleplade helt tæt på midtlinjen på begge side. Den strækker sig gennem både medulla oblongata, pons og mesencephalon. Her er det serotonerge neuroner.
• Substansia nigra og ventrale tegmentale area i mesencephalon, her er dopaminerge neuroner.
NB. Acetylkolin er en amin, men den er kvarternær. Det vil være forkert at angive den. Histamin er et monoamin, men den kommer fra nc. Tuberomamillaris som ikke er i hjernestammen.

Question 5

6.1.5 I hjernestammen findes 3 parvise sæt af pigmenterede nervecellekerner. Hvad hedder kernerne, og hvad er deres funktion?

Answer 5

• Substansia nigra, som navnet siger, en sort substans. Danner dopamin til striatum, derudover sendes GABAerge projektioner til bl.a. thalamus. Gennemgås i detaljer under basalganglierne
• Locus coeruleus, indeholder melanin der giver den en blå farve. Danner noradrenalin som projiceres til stort set hele CNS.
• Nucleus ruber, som navnet angiver er den rød.
Magnocellulære del sender efferenter til rygmarven. Facilitere bevægelser og hjælpebane for tr. Corticospinalis lateralis.
Parvocellulære del modtager afferenter fra cerebellum og cortex og sender efferenter til oliva inferior. Der dannes et motorisk kredsløb der er vigtig for samspil af motoriske ogaver. Se opg. 5.0.6 for detaljer.

Question 6

6.1.10 Tegn et tværsnit af mesencephalon på niveau med nc. ruber og angiv beliggenheden af følgende strukturer: Substantia nigra, Lemniscus medialis, Det prætektale område, Edinger- Westphalske kerner og Tractus corticospinalis.

Answer 6

Substansia nigra ligger lige bag den cerebrale peduncel på begge sider.
Lemniscus medialis har bevæget sig relativt lateralt for midtlinjen og ligger helt dybt. Den ligger medialt for corpus geniculatum medialie i tæt kontakt med tr. Spinothalamicus
Det pretektale område ligger lige anteriort for colliculus superior
Edinger-westphalske kernen ligger helt tæt på midtlinjen foran aquaductus cerebri. Den har tæt kontakt med occolomotoriuskernen.
Tr. Corticospinalis er belligende i den 2/3 midterste del af crus cerebri, temmelig spredt.

Question 7

6.1.11 Angiv (gerne ved hjælp af en tegning), hvilke overfladestrukturer man finder på mesencephalon.

Answer 7

Anteriort kan man på begge sider se crus cerebri. Den er nærmest halvcylindrisk. Rummet mellem kaldes fossa interpendicularis, herigennem kommer n. occolomotorius. Lateralt for crus cerebri kommer n. trochlearis til syne, dennes apperente udspring er dog på bagsiden. Man kan se corpora mammillaria og infunidublum imellem. Oppe over har vi chiasma opticum.
På bagsiden kan vi se firhøjen, coropra quadrigemina, der består af to colliculus superior og to colliculus inferior. Under colliculus inferior har vi n. trochlaris apperente udspring.

Question 8

6.1.12 Hvad er den funktionelle rolle af ponskernerne (beliggende i pars basilaris af pons)?

Answer 8

Ponskernerne modtager de corticopontine baner, som udgøres af fibre fra især MI og SI, herudover fra SMA, PMA, BA 5 og 7 samt prefrontalcortex. De descenderer til ipsilaterale side af pons. Her er synapse med neuroner der krydser midtlinjen og går via pedunculus cerebellaris media til cerebellum kontralateralt. Der kommer derfor muligvis information om bevægelse til cerebellum gennem ponskernerne.
Der kommer også et tilskud fra ekstrastriatale synsområder. Derfor menes der at være information om bevægelser hvor synet er inddraget.
Fibre fra hypothalamus og limbiske strukturer ved man ikke så meget om.

Question 9

6.1.15 Gør kort rede for den arterielle

karforsyning af medulla oblongata, gerne suppleret med tegning.

Answer 9

Fortil af a. vertebralis og a. spinalis ant.
Bagtil af aa. Spinalis posteriores
Rostralt dorsolateralt af a. cerebellaris inferior posterior (PICA) giver wallenbergs (lateralt medullært syndrom)
Rostral ventromedialt af a. basilaris og dennes paramedian grene, giver medialt medulært syndrom.

Question 10

6.1.16 Angiv de symptomer, som en okklusion af a. cerebellaris post.inf. dextra vil medføre, og redegør for hvilke strukturer (nerver, nervebaner, kerneområder), der er knyttet til de forskellige symptomer.

Answer 10

• ALS inddrages, tab af smerte og temperatur på kontralaterale side (dvs. venstre)
• Tab af smerte og temperatur på ipsilaterale ansigt, her er det skade på nc. Spinalis n.
trigeminalis
• Derivation af uvula til venstre (raske side), skade af nc. Ambiguus. Giver også synkebesvær og nedsat brækrefles
• Hæshed, igen nc. Ambiguus. Skade af larynxmuskulatur på højre side.
• Skade af pedunculus cerebellaris inferior samt ligevægtskernerne. Giver
ligevægtsproblemer med faldtendens mod højre. Desuden ses ataxi af højre side.
• Horners syndrom, skade på descenderende hypothalamospinale fibre til innervation af
præganglionære sympatiske neuroner.
• Hvis nc. Solitarius inddrages vil der være påvirkning af smagssans, påvirkning af viscerale
afferenter med svingninger i blodtryk, hjerterytme og dyspnø.
• Evt. kan nc. Dorsalis vagi inddrages. Det giver en lang række symptomer.

Question 11

6.1.18 Angiv hvilke kranienerver der indeholder smagstråde og disse trådes perifere inner- vationsområde.

Answer 11

n. glossopharyngeus, tager smag på bageste 1/3 af tunge
n. facialis, tager smag på forreste 2/3 af tunge
Man kan inddrage n. vagus som tager smag i svælg inkl. Epiglottis og vallecula epiglottica.

Question 12

6.1.19 Angiv den primære, sensoriske smagskerne.

Answer 12

Går alle til superiore del af nc. Tractus solitarius.

Question 13

6.1.20 Angiv denne kernes lokale og mere centrale kranielt rettede nerveforbindelser.

Answer 13

• Smagsfibre ender i nc. Solitarius, herfra er der forbindelse med nc. Solivatorius inferior og superior som kan øge spytsekretionen.
• Hosterefleksen og brækningsrefleksen involverer også nc. Solitarius. Fibre fra n. vagus går til kernen, herfra går der fibre til nc. Ambiguus, dorsale vaguskerne og hypoglossus. Der kommer et samspil af mange muskler der kan gøre opkast og hoste muligt.
• Udover at øge spytsekretionen, så kan ventrikelsekretionen også øges. Dette sker også igennem nc. Tractus solitarius, her er det forbindelse til dorsale vaguskerne der gør det muligt.
• Fibre til hypothalamus. I og med nc. Solitarius modtager al visceral afferent og hypothalamus er homeostasens overordnede kontrolcenter, så giver det fin mening, at der er ascenderende fibre til hypothalamus.
• Information om smag går dels til SI sv.t. ansigt og til den primære smagsbark.

Question 14

6.1.21 Hvilke(n) funktion(er) har nc. tractus solitarius?

Answer 14

Overordnet set modtager den visceral information.
Den rostrale kerne modtager informationer om smag gennem facialis, glossopharyngeus og vagus. Her er der et reflekscenter med bl.a. kerner involveret i spytsekretion samt ventrikelsekretionen. Derudover sendes ascenderende fibre til højere centre hvor smagen kan opleves.
Den kaudale del modtager information om kroppens organer, eks. Via baroreceptorer og kemoreceptorer. Der er forbindelser med respirationscenteret (VRG) og rostroventrolaterale medulla (RVLM) hvor kredsløb og cirkulationen sammenkobles.
Den sender efferenter til nc. Dorsalis vagi, hypoglossuskernen, nc. Ambiguus, hypothalamus, thalamus, amygdala foruden retikulærsubstansen.

Question 15

6.1.22 Angiv lokale og ascenderende efferente forbindelser fra smagsdelen af nc. tractus solitarius.

Answer 15

• Fibre til nc. Salivatorius sup. Et inf → øget spytsekretion
• Fibre til nc. Dorsalis vagi → ventrikelsekretion
• Fibre til nc. Ambiguus, nc. Dorsalis vagi og hypoglossuskernen → Hvis der kommer smag
der virker råddent, giftigt etc. Så kommer der en brækrefleks
• Fibre til hypothalamus → homeostasens kontrolcenter
• Fibre til cortikale og subkortikale niveauer → Insula, amygdala, SI sv.t. ansigt og
smagsbarken.

Question 16

6. 2 ØJENSYMPTOMER
7. 2.1 Redegør kort for, hvordan og hvorfor symptomerne ved en læsion af abducens- kerneområdet i pons adskiller sig fra en læsion af selve n. abducens?

Answer 16

n. abducens innerverer m. rectus lateralis ipsilateralt. Kontraktion af musklen vil abducere øjet. En læsion af n. abducens giver problemer med at abducere til ipsilaterale side.
Tæt foran nc. Abducens sidder det horisontale blikcenter, som kaldes paramediane pontine retikulære formation (PPRF). Denne kerne modtager forbindelser fra bl.a. vestibulariskernerne, colliculus superior og frontal eye field i frontallappen. Derudover er der interneuroner mellem abducenskernerne og occolomotoriuskernene.
Skade på nc. Abducens involverer typisk også den. Dette giver problemer med hurtige bevægelser i det horisontale synsfelt. Hvis man skal se til venstre, så vil venstre abducenskerne sende signal som går via n. abducens sin. Til venstre m. rectus lateralis. Samtidig går der forbindelse til PPRF som sender inhiberende interneuroner til modsattes nc. Abducens. Der går fibre via fasciculus longitudinalis medialis til modsatte sides nc. Occolomotorius som innerverer m. rectus medialis dxt. Således sikrer vi samsyn. Ved skade på dette blikcenter, så vil pt. Ikke kunne lave hurtige koordinerede sakkadebevægelser til den syge side.
Foruden blikcenteret, så skal det huskes, at nc. Facialis sender fibre dorsomedialt og rundt om abducenskernen. Facialis kan således også inddrages i skaden, hvilket vil give en ipsilateral infranukleær facialisparese.

Question 17

6.2.2 Benævn den anden hjernenerve, der hyppigt læderes samtidigt med n. facialis.

Answer 17

Man kan egentlig godt nævne to. En skade i pons kan involvere både n. facialis og nc. Abducens.
Det der nok ledes efter er det fælles forløb med n. vestibulocochlearis i meatus accusticus internus.

Question 18

6.2.3 Beskriv kort to reflekser som n. facialis er involveret i.

Answer 18

Cornea/blinke refleksen:
• Berøring eller anden irritation af cornea. Dette er smertereceptorer med lav tærskel
• Afferente signal sendes i n. opthalmicus → Trigenimus med trofisk centrum i ganglion
trigeminale, herfra videre ind til nucleus spinalis n. trigeminalis
• Reflekscentrum i hjernestammen, forbindelser fra trigeminus til retikulærsubstansen og
videre til facialiskernen
• Efferenter i n. facialis
• Innervation af m. orbicularis occoli, kontraktion af denne medfører lukning af øjet.

Stapediusrefleksen:
• Hårcellerne i cortis organ registrerer svingerne i endolymfen.
• Afferente signal ledes til hjernestammen gennem n. vestibulocochlearis
• Reflekscentrum involverer cochleariskernen, retikulærsubstans og videre til nc. Facialis
• Efferenter føres af n. facialis til m. stapedius
• Kontraktion af m. stapedius trækker stapedius lidt væk fra det ovale vindue og
lydsvingningerne fra trommehinden til det indre øre reduceres.

Question 19

6.2.4 Hvordan kan du ud fra kliniske symptomer placere en læsion af n. facialis langs forløbet af nerven fra dens apparente udspring til foramen stylomastoideum?

Answer 19

n. facialis vil under dens intrakranielle forløb afgive nogle grene med vigtige funktioner. Hvis nogle af disse funktioner er ophørt må læsionen sidde proksimalt herfor.
Fra nc. Facialis og nc. Salivatorius superior i pons afgår somatisk og visceral efferente. De somatiske til n. facialis, de viscerale til n. intermedius. Facialis slår først et knæk rundt om nc. Abducens før den får sit apperante udspring. Her løber den sammen med n. intermedius.
Den vil nu løbe sammen med n. vestibulocochlearis ind i meatus accusticus internus. Her løber n. facialis der kan opdeles i 3 stykker.
• 1. stykke; her ses ganglion geniculum hvorfra n. petrosus major afgår. Den fører præganglionære parasympatiske fibre til ganglion pterygopalatinum. Disse fibre skal innervere tårekirtlen.
• 2. Stykke afgives ingen grene.
• 3. Stykke; her afgives først n. stapedius, herefter chorda tympani.
n. stapedius skal innervere m. stapedius som forhindrer overfølsomhed over for høje lyde. chorda tympani fører de præganglionære parasympatiske fibre til gl. submandibularis og gl. sublingualis. Desuden fører den smagsfibre tilbage til hjernestammen.
Herefter løber den ekstrakranielt ud af foramen stylomastoideum.
Hvis hverken tåresekretion, stapediusreflex, smagssans på forreste 2/3 eller spytsekretion fra de to spytkirtler er ophevet, men der ses en lammelse af mimisk muskulatur, så sidder læsionen efter chorda tympani.
Hvis spytsekretion og smag er ophævet, men ikke stapediusrefleksen, så sidder den i 3. Stykke efter afgivelse af n. stapedius.
Hvis kun tåresekretion er intakt, så sidder den efter ganglion geniculum, før 3. Stykke.
Hvis det hele er ophevet, så er det således skade før ganglion geniculum.

Question 20

6.2.5 Nævn de forskellige typer af reflektoriske og viljebestemte øjenbevægelser.

Answer 20

Viljebestemte indebærer sakkade og følgebevægelser
Reflektoriske indebærer den vestibulo-okulære refleks (VOR), den optokinetiske refleks og konvergensbevægelsen.
Detaljer om disse gennemgås i 6.2.11

Question 21

6.2.6 Angiv beliggenhed og navn af øjenmuskelkernerne, nervernes apparente udspring samt de innerverede muskler og deres virkning på øjeæblet.

Answer 21

• Nc. Abducens ligger i gulvet af 4. Ventrikel, kaudalt i pons med tæt kontakt til facialisknæet.
Apperente udspring nær midtlinjen ved nedre rand af pons.
Innerverer m. rectus lateralis der abducerer øjet
• Nc. Trochlearis ligger foran aquaductus cerebri tæt på midtlinjen i mesencephalon.
Apperente udspring på bagsiden lige under colliculus inferior. Faktisk krydser nerven midtlinjen, således vil venstre kerne gå til højre side og omvendt. Man omtaler dog bare eks. Højre n. trochlearis om nerven efter den har krydset. Faktisk giver det mere forvirring at huske på denne krydsning, da man heller ikke har taget højde for det i navngivningen. Innerverer m. obliquus superior som abducerer og trækker øjet ned (depression).
• Nc. Occolomotorius og Edinger-westphalskkernen ligger foran aquaductus cerebri nær midtlinjen og over trochleariskernen. Edinger-westphalsk fører visceral-efferenter. Apperente udspring foran på mesencephalon i fossa interpendicularis
Innerverer alle andre øjenmuskler:
m. obliquus inferior trækker øjeæblet lateralt og op (elevation) m. rectus medialis adducerer øjet
m. rectus superior eleverer og adducerer øjet
m. rectus inferior laver depression og adduktion af øjet.
m. levator palbebra superior eleverer øjenlåget
De visceral-efferente fibre innerverer m. sphincter pupillae → pupilkontraktion. Derudover m. cilliares som ved kontraktion afslapper zonulatråde og krummer linsen

Question 22

6.2.7 Beskriv det forbindelsesmæssige grundlag for ligevægtsorganets styring af øjenbevæ- gelser.

Answer 22

Fra hårcellerne i buegangene sendes afferenter via n. vestibulocochlearis til vestibulariskomplekset. Der er 4 kerner, lateralt, inferior, medial og superior.
Den mediale og superiore kerne sender efferenter til øjenmuskelkerner i fasciculus longitudinalis medialis. Nogle krydser, andre er ukrydsede. Derudover findes også nogle fibre som innerverer pretektale kerner, således opstår nogle indirekte veje.
Fibrene når de 3 øjemuskelkerner som sender efferenter til øjemusklerne.
Ved rotation af hovedet mod højre ses kompensatorisk øjenbevægelser mod venstre. Således opretholdes blikket op retina.

Question 23

6.2.8 Beskriv det forbindelsesmæssige grundlag for den kortikale styring af øjenbevægelser.

Answer 23

Der er ingen direkte forbindelser fra cortex til øjenmuskelkerner. De når til øjenmuskelkerner gennem colliculus superior, pretektale kerner, riMLF og PPRF.

Voluntære sakkadebevægelser:
Her er særlig Frontal Eye Field (FEF) fra BA 8 foran PMA særlig vigtig. Fibre går herfra gennem capsula interna til de premotoriske kerner. De aktiverer herefter øjemuskelkerner. Stimulering af FEF giver konjugerede sakkadebevægelse til modsatte side.
Andre områder som SMA, prefrontalcortex, bageste parietalcortex aktiveres også ved voluntære sakkadebevægelser, men FEF er vigtigst.
Colliculus superior og cerebellum modtager information, de er med til at udføre bevægelserne udføres korrekt, men sakkade er dog stadig mulig, dog forringet, ved skade på disse.

Følgebevægelser:
Områder i parietallappen og på overgangen mellem temporallappen og occipitallappen er aktive under følgebevægelser. Deres vej til øjenmuskelkernerne er lidt lang:
Fra cortex til ponskerner, herfra til cerebellum. Fra cerebellum til ligevægtskernerne og retikulærsubstansen. Herfra videre til øjenmuskelkerner.
Grunden til det lange kompliceret forløb er nok, at følgebevægelser stimulerse af at billedet bevæges på retina. Det kræver derfor præcis information om hvor objektet er, og herefter skal præcise bevægelser samordnes.

Blikfiksering:
Her er mange områder aktive, bl.a. FEF, gyrus cinguli og prefrontalcortex. I hvert fald giver skader i disse områder problemer med at fiksere blikket.

Question 24

6.2.9 En person med fuldstændig læsion af n. oculomotorius sin. i fossa interpeduncularis bliver bedt om at se til højre. Redegør kort for de to øjnes stilling og andre synlige symptomer.

Answer 24

I hvile vil venstre øje være rettet nedad og lateralt med en dilateret pupil (mydriasis). Der vil være kraftig ptose, så dette ses kun hvis man løfter øjet.
Manglende innervation af alle øjenmuskler udover rectus lateralis og obliquus superior. Derudover manglende innervation af m. sphincter pupillae og m. levator palbebra superior.
Dette er på venstre øje. Højre øje er normalt, måske let adduceret for at kompensere for dobbeltsynet.
Ved blik mod højre kommer der diplopia pga. manglende samsyn. Patienten kan ikke adducere venstre øje og der kommer strabismus (øjnene peger ikke det samme sted hen når man kigger på et objekt).

Question 25

6.2.10 Angiv den funktionelle betydning af konjugerede øjenbevægelser og placeringen af de neuronale centre i hjernestammen, der sikrer koordinationen af øjenbevægelser.

Answer 25

Konjugerede bevægelser er helt essentielt for at vi ikke får dobbeltsyn, men derimod får et skarp billede på begge retinas korresponderende punkter. Der findes nogle blikcentre der er med i styring af dette.
Horisontale blikcenter:
Paramediane pontine retikulær formation (PPRF) ligger foran nc. Abducens i pons. Disse to kerne + occolomotoriuskernen på modsatte side har et tæt samspil:
Nc. Abducens og PPRF vil sammen sørge for at sende inhiberende signaler til modsattes nc. Abducens. Samtidig sendes excitatorisk signal via fasciculus longitudinalis medialis til modsatte sides nc. Occolomotorius. På den måde er der et samspil mellem den ene sides m. rectus lateralis og modsattes m. rectus medialis. Samtidig hæmmes antagonistmusklerne.
Vertikale og rotatoriske blikcenter:
Tæt ved occolomotoriuskernen findes et område der inkluderer riMLF (the rostral interstitial nucleus of the medial longitudinal fasciculus) og nucleus interstitialis Cajal. Disse kerner modtager forbindelser fra colliculus superior, pretectale area, vestibulariskomplekset og frontal eye field. Da det er occolomotorius der alt overvejende står for vertikale øjenbevægelser (med tilskud fra m. obliquus superior fra n. trochlearis), så er der tæt kontakt med occolomotoriuskernen.
Øjenbevægelser er dog ikke kun horisontale eller vertikale, så der er et samspil mellem PPRF og riMLF.

Question 26

6.2.11 Hvordan klassificeres viljebestemte og reflektoriske øjenbevægelser, og hvor udløses de forskellige typer fra?

Answer 26

• Sakkadebevægelser, hurtige konjugerede øjebevægelser. Her flyttes fikspunkt til et nyt. De kan både være reflektoriske og viljestyrede.
• Følgebevægelser, bevægelser der sikrer stabilt billede på retina når et objekt bevæger sig i forhold til synsfeltet.
• Optokinetiske refleksbevægelser, følgebevægelser efterfuldt af sakkadebevægelser. Sakkadebevægelsen har til opgave at rette blikket tilbage til et nyt udgangspunkt. Dette kaldes optokinetisk nygstagmus. Det fremkaldes når hele billedet bevæger sig på retina, eks. En tog/bilpassager. Det kan undertrykkes hvis billedet fikseret på et objekt med en langsommere hastighed, eks. Et hus på lang afstand.
• Vestibulo-okulære refleksbevægelser (VOR). Hvis vi drejer hovedet men ønsker vores blik fikseret på et objekt, så drejer øjnene med samme hastighed den modsatte vej end hovedet. Når objektet kommer ud af synsfeltet, så laves en sakkadebevægelser for at fiksere på et nyt objekt. Dette kaldes vestibulær nystagmus, da det er buegangene som registerer som giver information om hovedets bevægelse.
• Konvergensbevægelser; disse bevægelser sikrer samsyn, altså at det samme billede rammer korresponderende punkter af retina. Hvis vi tager et objekt og fører den tætte på ansigtet, så adduceres øjnene. Denne bevægelse ledsages normalt af akkomodation og pupilforsnævring.

Question 27

6.2.12 Hvilke øjensymptomer ses ved en mindre lokaliseret læsion af hjernestammens fasciculus longitudinalis medialis på højre side?

Answer 27

Jeg antager det er fasciculus longitudinalis medialis efter den har krydset midtlinjen.
Ved blik mod venstre kommer der dobbeltsyn, da m. rectus medialis på højre øje ikke reflektorisk trækker sig sammen når venstre øjes m. rectus lateralis gør.
Dette kaldes en internukleær ophtalmoplegi, da det er fibre mellem to kerner der giver ophtalmoplegien.

Question 28

6.2.13 Angiv hvilke øjensymptomer, man vil forvente at finde hos en person med en mindre læsion placeret i hjernestammens fasciculus longitudinalis medialis i den øvre del af pons på venstre side. Begrund kort svaret.

Answer 28

fuldstændig identisk spørgsmål med 6.2.12, bortset fra det er modsatte side.
Således kommer der en internukleær ophtalmoplegi, der giver diplopia når synet rettes mod venstre pga. manglende kontraktion af m. rectus medialis sinister.

Question 29

6.2.14 Redegør kort for den sansynlige placering af en skade på nervesystemet ved følgende observation: Belysning af såvel højre som venstre øje udløser kun lysrefleks på venstre, men ikke på højre øje. Hvilke andre symptomer, du vil forvente at finde hos den undersøgte person?

Answer 29

Da lysrefleksen virker på venstre øje når der lyses i begge øjne, så er der ikke nogen læsion på n. opticus. Det virker til, at m. sphincter pupillae ikke kontraheres på højre øje. Dette er edinger- westphalskkernen der fører visceral efferente til ganglion ciliare og videre til musklen.
Det vil være en occolomotoriuslammelse og der ses foruden mydriasis et nedad og lateraltdrejet øje + kraftig ptose.

Question 30

6.2.15 Redegør kort for den sandsynlige placering af en læsion i centralnervesystemet, der medfører, at en person uden beskadigelse af n. oculomotorius ikke kan rette blikket (begge øjne) mod venstre.

Answer 30

Fibre fra PPRF og nc. Abducens går til kontralaterale nc. Occolomotorius gennem fasciculus longitudinalis medialis.
Skader på nc. Abducens involverer næsten altid skade på horisontale blikcenter. Personen har en skade på venstre nc. Abducens. Således ses ingen kontraktion af ipsilaterale m. rectus lateralis og dertilhørende abduktion. Der ses heller ingen kontraktion af kontralaterale (højre) m. rectus medialis og dertilhørende adduktion.

Question 31

6.2.16 Redegør kort for funktionen af n.trochlearis, og hvilke symptomer (funktionsudfald) der typisk ses ved en læsion af n.trochlearis sin.

Answer 31

N. trochlearis innerverer bare én muskel, nemlig m. obliquus superior. Ved kontraktion af denne får vi en depression og abduktion af øjet.
Symptom ved læsion af n. trochlearis sin. Vil give besvær med at se mod venstre. Det venstre øje har lidt svært ved at abduceres og der kan komme diplopia. Der vil også være besvær med at se nedad, og det at gå ned af trapper eller læse en bog liggende vil være svært.
Ved lateralflexion af hovedet til modsatte side bliver dobbeltsynet være.
Personer med sådan en parese går derfor typisk med hovedet let lateralflekteret mod afficerede side og hagen trukket ind.