Det motoriske system Flashcards
5.0.1 Definér begrebet øvre og nedre motorneuron.
Et øvre motorneuron (ØMN) defineres som neuroner der projiceres til nedre motorneuroner og/eller interneuroner. De er lokaliseret til cortex og hjernestammen.
I rygmarven rammer de i forhornet, mens de i hjernestammen innerverer hjernenervekernerne.
Et nedre motorneuroner (NMN) indebærer a og y-motorneuroner. Det er motorneuroner i hjernenervekerner og forhornsceller i rygmarven. De omtales også som the final common path, da de innerverer skeletmuskulatur, som er hele formålet med motorneuroner.
5.0.2 Angiv og forklar symptomerne ved nedre og øvre motorneuron-læsion.
ØMN:
Parase, dvs. en lammelse der ikke er slap. Man har altså svaghed. Spasticitet:
• Hypertoni, muligvis forklaret ved rekruterring af nye motorneuroner, manglende excitation på inhibitoriske motorneuroner, samt ændringer i den viskoelastiske spænding
• Hyperaktive dybe reflekser, både det sensoriske input samt det motoriske output gennem spinalrødderne er intakt, dvs. reflex er muligt. Muligvis pga. manglende inhiberende interneuroner, så vil refleksen være øget, altså dårlig rekurrent inhibition.
• Klonus, at antagonist musklen ikke inhiberes ved strækkerefleksen, således kontraherer denne efter agonistens kontraherering. Menes at være pga. øvre centre ikke stimulerer inhibitoriske interneuroner til antagonisten. Således bliver den reciprokke inhibition ikke mulig, eller i hvert fald svækket.
• Claps knife reflex, at en muskel først føles stram ved passiv bevægelse, for herefter at give efter og blive helt slap. Ses også ved helt kontraheret muskel der udøver isometrisk arbejde og pludselig giver efter. Dette skyldes muligvis ændring i den autogene inhibition.
Barbinskis tegn. Når en skarp genstand stryges lateralt på plantar pedis, så vil tæerne plantarflekteres. Ved barbinskis tegn vil storetåen dorsalflekteres og de andre tæet abduceres. Er normalt hos spædbørn de første levemåneder, endda helt op til 2-årsalderen. Hyperexcitabilitet pga. manglende inhibitoriske interneuroner.
Tab af fine voluntære bevægelser som skyldes manglende innervation fra ØMN.
NMN:
- Svaghed eller direkte paralyse
- Svag eller ingen dyb refleks. Somatisk eller aksonelt læsion, refleks er ikke mulig selvom sensoriske neuron måske er tilstede. Graden af svækkelsen afhænger af graden af læsionen, og om det er nogle eller alle motorneuroner der er læderet.
- Atrofi er muskler, ved manglende innervation kommer selvfølgelig atrofi
- Hypotoni, kaldes derfor også en slap lammelse. Manglende innervation af musklerne pga. NMN ikke kan innervere.
- De superficiele reflekser, eks. Reflekser for huden er også nedsat
- Musklerne kan øge receptorer for acetylkolin, og kan blive hypereksiterbare hvis der findes acetylkolin i nærheden. Kaldes fasciculationer hvis det er tydeligt (krampeagtigt, gruppe af muskelfibre) eller fibrilationer hvis det bare er målbart men ikke mærkbart (enkelt muskelfiber).
5.0.3 Redegør for hvilke motoriske symptomer eller dysfunktioner der kan forventes ved bortfald (læsion, degeneration) af de tyktmyeliniserede axoner i spinalnervernes dorsale rod.
De tyktmyeliniserede axoner inkluderer Aa (Ia og Ib) og Ab (2) fibre. Dvs. lavtærskelsmekanoreceptorer fra hud, sener, muskler og led.
Der vil være latenstid på den proprioceptive sans. Man vil have manglende fornemmelse af ledets placering. Det vil typisk vise sig som en bredsporet usikker gang. Har brug for at anvende synet for at kunne udføre opgaver, som ellers normalt kunne klares uden.
Reflekser vil være nedsat, eller måske komme med latens. Muligvis ses manglende autogen inhibition.
Have nedsat berøring, tryk, vibration og 2-punktsdiskrimination.
Dette svarer til en BLM-læsion.
5.0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende a oprindelse, forløb og termination
• 40% af fibrene kommer fra M1 sv.t. gyrus precentralis BA4.
30% kommer fra PMA og SMA (MII) sv.t. BA6.
Yderligere kommer 30% fra SI (gyrus postcentralis BA 3, 1 og 2) SII samt BA 5 og 7.
• Fibrene løber i corona radiata
• Til capsula interna crus posterior pars lenticulothalamica med en topografisk ordning.
Således findes ansigtet forrest, herefter arm, truncus og bagest ben.
• Løber gennem 2/3 midterste del af crus cerebri
• Ligger lidt dybt i pons
• Helt anterior i medulla oblongata og danner pyramis
• Kaudalt på medulla oblongata fortil dannes decussatio pyramis. Her krydser 85-90% af
fibrene midtlinjen og ligger sig i funiculus lateralis. De resterende 10-15% løber ipsilateralt i
funiculus anterior.
• Begge baner descenderer til deres respektive rygmarvssegmenter
• Tr. Corticospinalis lateralis descenderer i funiculus lateralis og træder ind i den grå substans
lateralt. Her innerveres de nedre motorneuroner, altså forhornscellerne i lamina 9. De innerveres enten direkte eller moduleres gennem inhiberende interneuroner via lamina VII. Forhornscellerne er ordnet således, at distalt på ekstremiteterne får innervation fra segmenter længere nede end aksial muskulatur. Desuden ligger aksialt muskulatur mest medialt mest ekstremitetmuskulatur ligger længst lateralt. Fleksormuskulatur ligger bagerst og ekstensor fortil (se billede).
• Tr. Corticospinalis ventralis descenderer i funiculus anterior. Når den når det segment den skal innervere, så sender den både krydsede og ukrydsede fibre til grå substans helt medialt. Derfor innerveres aksial muskulatur bilateralt
5.0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende b funktion, herunder symptomer ved beskadigelse (ren tr. corticospinalis læsion)
Tr. Corticospinalis lateralis innerverer kontralateralt på ekstremitetsmuskulatur, især flexormuskulatur. Den er derfor vigtig for præcise og svære bevægelser. Pincepgrep er så godt som umulig uden disse baner.
Tr. Corticospinalis ventralis er vigtig for innervering af aksial muskulatur. De innerverer bilateralt, og symptomatiske skader kræver således bilateral deinnervering.
Ved skade på tr. Corticospinalis lateralis ses en ØMN-læsion, især de voluntære præcise bevægelser er stærk påvirket.
Den har også modulerende funktioner på motorneuroner, hvorfor hyperreflexi eks. Ses ved skade på banen.
5.0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende:
c navn, oprindelse og placering i rygmarven af de øvrige descenderende motoriske baner,
• Tr. Vestibulospinalis lateralis et medialis, oprinder fra nc. Vestibularis (vestibulariskomplekset). Tr. Vestibulospinalis lateralis får fibre fra laterale kerne. Tr. Vestibulospinalis medialis får fra mediale kerne. Begge baner er ukrydset.
Tr. Vestibulospinalis lateralis ligger i funiculus anterior og vil være at finde langs hele rygmarven.
Tr. Vestibulospinalis medialis ligger også i forstrengen men vil kun være at finde i den cervikale del.
• Tr. Rubrospinalis, kommer fra nucleus ruber i mesencephalon. Løber i funiculus lateralis tæt sammen med eller lige foran tr. Corticospinalis lateralis. Krydser midtlinjen lige efter kernen.
• Tr. Tectospinale, kommer fra colliculus superior, krydser midtlinjen lige efter kernen og ligger i funiculus anterior men kun i de cervikale segmenter
• Tr. Reticulospinalis, oprinder fra retikulærsubstansen i pons og medulla oblongata. Dem fra pons kaldes også tr. Reticulospinalis medialis (pontines) og ligger i funiculus anterior.
Dem fra MO hedder reticulospinalis lateralis (medullaris) og ligger i funiculus lateralis.
5.0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende:
d hvorfor symptomerne ved en ren pyramidebanelæsion og en læsion af f.eks. capsula interna er forskellige.
Ved ren pyramidebane læsion ses kun motoriske symptomer lig en ØMN-læsion.
Skade i capsula interna giver en lang række andre symptomer.
I capsula interna løber bl.a. BLM, ALS, pyramidebane inkl. De corticobulbære fibre. Desuden løber radiatio optica og auditiva bagtil og under. Det kan således give tab af berøring, tryk osv. På kontralaterale side. Det kan give problemer med lokalitet af smerte på kontralaterale side. Det giver en ØMN-læsion pga. skade på pyramidebanen. Det kan give tab af syn, enten en kontralateral homonym hemianopsi hvis hele radiatio optica læderes. Hvis meyers loop går fri vil det være en kontralateral inferior quadrantoanopsi.
Tab af hørelsen ses ikke, dog kan lokalitet af lyde være forringet. Dette er fordi auditive projektioner fra cochleariskernen krydser på hjernestammeniveau.
5.0.5 Nævn de descenderende centrale motoriske baner til medulla spinalis, og angiv for hver af dem.
a Oprindelse
b Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
c Forløb til endeområde, og
d Kendt eller sandsynlig funktion Tr. Tectospinalis:
a) Colliculus superior
b) Får afferenter fra n. opticus, synscortex og SI
c) Efter colliculus superior krydses midtlinjen relativt hurtigt efter. Den descenderer i
funiculus anterior til de øvre cervikale segmenter.
d) Da den modtager særlig rig information fra visuelle systemer har den ikke overraskende
noget at gøre med synet. Den er af særlig betydning for bevægelse af hovedet som led i reflekser, hvor øjnene og hovedet skal rettes mod et objekt der kræver opmærksomhed.
5.0.5 Nævn de descenderende centrale motoriske baner til medulla spinalis, og angiv for hver af dem.
a Oprindelse
b Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
c Forløb til endeområde, og
d Kendt eller sandsynlig
Tr. Retikulospinale mediale et laterale:
a) Retikulærsubstansen i pons (mediale bane) og fra medulla oblongata (laterale bane)
b) Den modtager fibre fra motorisk cortex (BA 4 og 6). Der dannes altså en cortico-reticulo-
spinal bane.
Udover BA 4 og 6 kommer der også afferenter fra cerebellum, basalganglier og ligevægtskerner. Efferenter er således integrationen fra flere sanser og systemer.
c) Den pontine løber i funiculus anterior og ender primært medialt i den grå substans lamina VIII. Den virker især på aksial muskulatur.
Den medullære løber i funiculus lateralis og ender primært lateral i grå substans til lamina VII. Den virker mere på ekstremitetsmuskulatur.
De vil begge både danne monosynapser med - og -motorneuroner samt på interneuroner. Vores refleksbuer kan således modulers fra disse baner.
Banerne er ukrydsede
d) Styrer vores posturale stilling, orientering af kroppen mod noget i rummet samt grovere
bevægelser. Eks. Behøves pyramidebanen ikke til at række armen frem. Det kan denne bane klare
5.0.5 Nævn de descenderende centrale motoriske baner til medulla spinalis, og angiv for hver af dem.
a Oprindelse
b Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
c Forløb til endeområde, og
d Kendt eller sandsynlig
Tr. Vestibulospinalis lateralis et medialis:
a) Vestibulariskompleksets laterale og mediale kerne i pons og medulla oblongata
b) Fra ligevægtsorganet gennem den vestibulære del af n. vestibulocochlearis. Få fibre fra
cortex, således kan vestibulariskomplekset betragtes som selvstændig.
c) Tr. Vestibulospinalis lateralis oprinder fra laterale kerne. Den descenderer ipsilateralt i
funiculus anterior til alle segmenter af rygmarven. Den ender i forhornet på både a- og y- motorneuroner, primært medialt dvs. aksial muskulatur.
Tr. Vestibulospinalis medialis kommer fra mediale kerne. Den descenderer ipsilateralt i funiculus anterior til cervikale og øverste thorakale segmenter, også motorneuroner.
d) Tr. Vestibulospinalis lateralis der når alle segmenter vil kontrahere muskler der virker mod tyngekraften, således kan vi opretholde balancen.
Tr. Vestibulospinalis medialis som kun når cervikale og øvre thorakale vil lave refleksbevægelser af hovedet som svar på vestibulære signaler.
5.0.5 Nævn de descenderende centrale motoriske baner til medulla spinalis, og angiv for hver af dem.
a Oprindelse
b Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
c Forløb til endeområde, og
d Kendt eller sandsynlig
Tr. Rubrospinalis:
a) Fra nucleus ruber i mesencephalon
b) Modtager fibre fra MI og PMA (corticorubrale fibre). Derudover fra cerebellum. Cerebellum
modtager nogle afferenter fra oliva inferior som dels modtager fra cortex og nc. Ruber. Der
skabes altså et kredsløb der hele tiden giver præcis information om bevægelser.
c) Fra nc. Ruber krydser de hurtigt midtlinjen. De descenderer i funiculus lateralis tæt ved
eller lige foran tr. Corticospinalis lateralis.
d) Man mener den kan være hjælpebane til pyramidebanen og derved fascilitere flexion af
ekstremitetsmuskler.
5.0.6 Angiv nc. rubers vigtigste afferente og efferente forbindelser, samt kerneområdets funktion, baseret på disse forbindelser.
Nc. Ruber kan opdeles i en kaudal magnocellulære del og en rostral parvocellulær del. Den parvocellulære del:
• Afferenter fra cerebellum, MI og PMA
• Efferenter til oliva inferior
• Funktionen er en sløjfe der involverer cortex, cerebellum, nc. Ruber og oliva inf.
Fra nc. Ruber går fibre til oliva inf. Herefter krydser fibre fra oliva inferior til cerebellum. Fibre fra cerebellum krydser igen for at nå cortex. Fibre fra cortex går til nc. Ruber. Funktionen har derfor nok noget at gøre med samspil af motorik.
Den magnocellulære del:
• Afferenter fra MI og PMA
• Efferenterne går til rygmarven i funiculus lateralis. De er krydset og ligger op af tr.
Corticospinalis lateralis.
• Funktionen menes at være samspil med pyramidebanen og fascilitering af flexion af
ektremitetsmuskler.
