Cortex cerebri, thalamus og capsula interna Flashcards
12.1.1 Beskriv kort hjernebarkens laminære opbygning og forskellene i dens opbygning i gyrus præ- og postcentralis.
Der er 6 lag i neocortex, 3 lag i archiocortex (hippocampus og gyrus dentatus) og subiculum er en overgangszone. Jeg regner med det er neocortex der skal beskrives. Den tages udefra og ind:
• Lamina 1 (molekylærlaget), fiberrig, cellefattig, indeholder aksoner og dendritter fra pyramidecellerne fra dybere lag.
• Lamina 2 (ydre granulalag), opbygget af tætliggende små neuroner. Modtager mange afferenter.
• Lamina 3 (ydre pyramidelag), indeholder relativt mange mellemstore pyramideceller.
• Lamina 4 (indre granulalag), lig lamina 2, lidt flere neuroner.
• Lamina 5 (indre pyramidelag), lig lamina 3, dog større pyramideceller, indeholder desuden
Betz kæmpeceller i motorisk cortex (BA4)
• Lamina 6 (Lamina multiformis), mange forskelligformede neuroner, især aflange. Mange
aksoner til thalamus
Lamina 2 og 4 er især afferente, derfor kraftigere udviklet i de primær sensoriske områder. Lamina 4 modtager primært sanseinformation. Associationsforbindelser er både 2 og 4.
Lamina 3 og 5 er primært efferente ud af hjernebarken de ligger i. Lamina 3 sender primært associations og kommisuralforbindelser, lamina 5 sender projektionsfibre og derfor særlig udviklet i motorisk cortex.
Gyrus præcentralis er tykkere end gyrus postcentralis. Det er motorisk cortex (BA 4). Udover at være tykkere, så vil især lamina 5 være mere udtalt.
Lamina 4 vil være mere udviklet i gyrus postcentralis.
Tykkelsen menes at være flere dendrittræer.
Man kalder også motorisk cortex for agranulær cortex, da den har få granulære celler (lamina 2 og 4). Tilsvarende kaldes sensorisk cortex for granulær cortex.
12.1.2 Beskriv kort den lysmikroskopisk synlige, histologiske opbygning af hjernebarken svarende til primær synscortex.
Først her beskrives de 6 generalle lag, se 12.1.1. Når dette er gjort, så forklares særtrækket ved BA 17, area striata.
Det der er særligt ved BA 17 er, at den modtager massevise af afferenter fra retina, lamina 4 må derfor være særlig veludviklet, på nedenstående billede kan vi da også se, at dette er tilfældet. Den er så veludviklet, at man har opdelt lamina 4 i 3 dele, 4A, 4B og 4C. Sammenlignet med BA 18, så kan vi også se hvordan lamina 4 breder sig ud og fylder det meste af cortex.
Lamina 4B er lidt speciel. I andre farvninger kan man se, at dette lag indeholder myeliniserede aksoner. Denne stripe kaldes Gennaris stripe og er derfor at BA 17 kaldes area striata. Det stripede område. Et snit vinkelret på BA 17 viser nemlig en hvidlig stribe ind mellem den grå substans. Sidstnævnte kan som sagt også ses makroskopisk, se billede til højre.
12.1.3 Nervebanerne i centralnervesystemets hvide substans kan principielt inddeles i 3 typer. Benævn disse typer og angiv to nervebaner for hver type.
• Associationsforbindelser – Præcist ordnede fiberforbindelser mellem forskellige områder af barken indenfor SAMME hemisfære. De kan være korte, altså mellom og indenfor gyri, disse kaldes U-fibre.
De kan være lange, forbinder forskellige lobi
• Kommissuralforbindelser – Præcist ordnede fiberforbindelser mellem barkområder der forbinder de to hemisfærer. De går igennem corpus callosum (langt de fleste), commisura anterior og commisura hippocampi.
• Projektionsfibre – Et neuron der sender sit akson til forskellige niveauer af CNS. Eks. Tr. Corticospinalis, corticopontine, corticobulbære etc.
Et projektionsneuroner defineres som et neuron der sender sit akson ud af barken til hvid substans. Man kan derfor godt angive alle ovenstående som et projektionsneuron. Derfor er det vigtig at kunne skelne dette fra især projektionsfiber. Altså, et projektionsneuron kan have associationsfibre, kommissuralfibre og projektionsfibre.
12.1.4 Beskriv kort opbygning og funktion af corpus callosum og angiv to vigtige områder af hjernebarken, der ikke forbindes med callosale fibre.
Corpus callosum består af myeliniserede aksoner der forbinder de to hemisfære, altså kommisuralforbindelser. Den kan inddeles i en rostrum helt fortil som fortsætter i genu (knækket) for at komme over i corpus og til sidst bagtil ende i splenium.
Især håndområde og fodområde både i MI og SI sender ikke kommisuralforbindelser. Det menes at være fordi, at det er vigtigt at disse områder kan arbejde uafhængigt af hindanden, modsat eks. Rygmuskulaturen som sædvandligvis arbejder tæt sammen.
Desuden vil area striata (BA17) heller ikke sende kommisuralforbindelser. Det vil dog de ekstrastriatale områder og infratemporale kortikale områder, så vi kan godt lærer opgaver på begge sider af hemisfæren selvom det ene øje er dækket.
12.1.5 Hvad forstås ved kortikale søjler (”cortical columns”)? I hvilke områder er de især undersøgt?
Nevronerne i cortex er ofte ordnet i søjler eller cylindre der står vinkelret på overfladen.
Det kan måske også lidt ses i billedet i opg. 12.1.2, at cellerne nærmest er ordnede i søjler.
En pyramidecelle med alle dennes dendritter og rekurrente kollateraler ligger indenfor en cylinder med en diameter på 350μm.
Disse søjler udgør funktionelle enheder (moduler), da de stimuleres fra samme receptoriske felt. Dette blev undersøgt i somatosensorisk cortex:
Hvis en elektrode indsættes vinkelret på cortex, så ville det samme receptoriske felt stimulers. Hvis den indsættes på skrå, så flyttede det receptoriske felt sig til et andet.
MI har også påvist en sådan ordning, en søjle virker på synergistiske muskler. BA17 har også.
Et modul er funktionelt sammenhørende søjler der er horisontalt integreret.
12.1.6 Angiv hvad man udviklingsmæssigt forstår ved sensitive (kritiske) perioder og redegør kort for deres neurobiologiske grundlag.
En periode i individets udvikling hvor visse egenskaber eller færdighedet udvikles særlig hurtigt. Hvis udviklingen ikke sker i denne periode, er mulighederne for at opnå fuld funktion stærkt begrænset. Det system der er i den sensitive periode er særlig følsom for plastiske ændringer.
I sensitive perioder er LTP lettere at inducere. Der skal findes monoaminer i området i den sensitive periode, de er nemlig med til at modulere LTP og nydannelsen af synapser. Monoaminerne er også de første fibre der vokser ind i cortex.
Eks. Er den kritiske periode for synet de første 2-3 leveår for mennesket. Hvis eks. Det ene øje er blindt, så overtager det andet øje noget af dennes cortex. Hvis synet senere kommer igen, så vil det øje aldrig rigtig fungere optimalt.
Hørelsen er også de første 2-3 leveår.
Sprog er ikke helt så sensitiv, men udvikles nemmere og hurtigere i den kritiske periode. Den kritiske periode angives da også som 0-12år.
12.1.7 Redegør kort for den topografiske repræsentation af øvre motorneuroner i hjerne- barken, herunder forskellene i den areal-mæssige størrelse af de forskellige krops- og legemsdeles repræsentation.
Dette er homonculus. Først og fremmest er det repræsenteret i BA 4 primært. Der er selvfølgelig osgå MII, men der ses ikke den helt samme topografiske ordning.
Medialt ses UE repræsenteret, distalt mest medialt, længere lateralt et lille område med truncus, herefter OE og længst lateralt ansigt, inkl. Tunge, svælg osv.
Hånd og ansigt er kraftigt overrepræsenteret relativt til størrelsen af kropsdelen. Dette ses tilsvarende for SI, hvor vi kaldte det den kortikale forstørrelsesfaktor, om det også er nomenklaturen her, står der ikke.
12.1.8 Angiv placeringen af supplementær motorisk cortex og områdets funktion.
Ligger foran gyrus præcentralis, medialt på hemisfæren og derved medialt for PMA. SMA og PMA udgør BA 6. Den har med planlægning og organisering af komplekse bevægelser især for hånden. Den bruges til at kunne isolere bevægelser til 1 hånd af gangen. Skader derpå ses at begge hænder laver samme bevægelser.
12.1.9 Redegør kort for den topografiske repræsentation af lemniscus medialis/bagstrengsbanerne og lemniscus trigeminalis i hjernebarken, herunder for forskellene i den areal-mæssige størrelse af de forskellige kropsdeles repræsentation.
BLM er repræsenteret medialt og på konveksiteten på hemisfæren. Det vil være i gyrus postcentralis BA 3, 1 og 2. UE længst medialt længere lateralt ser vi OE.
Lemniscus trigeminalis ses helt lateralt på hemisfærens gyrus postcentralis.
Der er en overrepræsentation er nogle kropsdele her især ansigt og hænder. I ansigtet er det især læber og tunge der er meget tydeligt. Dette kaldes som sagt den kortikale forstørrelsesfaktor. Kropsdelenes størrelse er ikke proportionel med den kortikale størrelse, men derimod med den mængde sensorisk innervation der vil være til området.
12.1.10 Redegør kort for årsagen til, at en person med en læsion af f. eks. somatosensorisk cortex svarende til benet på modsatte side stadig kan føle smerte fra dette ben, samtidig med at der er fuldstændigt tab af 2-punktsdiskrimination, vibrationssans og stillings- og bevægesans fra benet.
Dette skyldes to ting. Dels vil smertefibre fra VPL projicere flere steder hen end bare SI. Herunder også amygdala, gyrus cinguli, insula, SII, præfrontalkorteks og bagerste parietalkorteks.
Derudover så findes også det retikulære aktiveringssystem (RAS). Der afgår kollateraler fra tr. Spinothalamicus til retikulærsubstansen herunder især PAG. Herfra afgår der ascenderende fibre til nogle af de samme steder.
Skade på SI vil give besvær med at lokalisere smerten, men ikke oplevelsen af smerte.
12.1.11 Begrebet med simple, komplekse og hyperkomplekse neuroner eller grupper af disse (moduler) er specielt kendt fra synscortex, men noget tilsvarende findes også i den somatosensoriske cortex. Giv et eksempel herpå.
Simple neuroner kan give information om ét stimulus, eks. Smerte, berøring etc.
Komplekse celler kan koble flere stimulus sammen da der er kontakt med flere simple celler Hyperkomplekse celler kan koble stimulus til tidligere erfaringer, da de også er koblet til hukommelse
12.1.12 Den del af hjernens parietallap, der ligger lige bag det primære somatosensoriske område har en række integrative funktioner. Giv 3 eksempler herpå (gerne med angivelse af de kliniske udfaldssymptomer efter læsion).
BA 5 og 7, parietale associationscortex. Da det ligger mellem somatosensorisk cortex og visuel cortex, så er det da også især disse to sanser der integreres her. Det er især BA5 der er vigtig for målrettede bevægelser og manipulering af genstande. Især BA7 synes vigtig i integrationen af visuelle og somatosensoriske indtryk som er vigtig for koordinering af øje og hånd.
Der er forbindelser med SMA, PMA, præfrontalcortex, gyrus cinguli og MI herfra.
Oftest ses neglect ved højresidig parietalskader. Der ses manglende opmærksomhed på stimuli på modsatte side af krop og synsfelt. Det er vigtigt at påpege, at det bare oftest er højre side, det kan også være venstre! Disse patienter kan også have anosognosi, hvilket er manglende erkendelse på egen sygdom. Eks. Kan blinde sige at de ser fint. Et lammet ben kan de angive som fuldt fungerende.
Apraksi ses ved skade på parietallappen. I bogen står ikke en side, heller ikke i forelæsningsslide. Disse patienter kan ikke længere bruge ellers velkendte objekter. De har også problemer med at styrer bevægelser hvor synet skal hjælpe til, eks. At hælde vand i et glas. Apraksi ses ikke til en side, det er en universel ting.
Gerstmanns syndrom – fingeranogsi, kan ikke skelne fingre fra hinanden. Agrafi, kan ikke skrive. Aleksi, kan ikke læse. Højre-venstrekonfussion, blander de to sider sammen. Dyskalkuli, kan ikke skelne mellem telkategorier som eks. Tiere, hundreder og tusinder. Dette ses oftest efter skade på venstre side, og i den nedre del af parietallappen til overgangen mod temporallappen.
12.1.13 Hvilke funktioner tilskrives den øverste posteriore del parietale cortex (Brodmanns areae 5 og 7)?
Integrere somatosensorisk og visuel information til at lave målrettede bevægelser, hvor syn og især hånden indgår.
BA 5 har særlig med målrettede bevægelser og manipulation af objekter at gøre BA 7 har særlig med bevægelser hvor synet og hånden indgår.
Lobus parietalis superior får afferenter fra SI og V1 og sender til PMA, SMA, MI, præfrontalcortex og gyrus cinguli.
12.1.14 Hvordan passer en bilateral, nedsat funktion af den inferiore parietalcortex med symptomerne ved demens og Alzheimers sygdom? (Besvarelsen kræver integration af viden fra flere kapitler i lærebogen)
Sent i alzheimersforløbet kan se sproglige vanskeligheder. Der kan også ses besvær med at holde regnskab, eks. At give byttepenge tilbage. Derudover også anosognosi.
Især de sproglige vanskeligheder giver sig som udtryk ved dårlig formulering, altså den impressive afasi. Dette er pga. Werniceks område, som ligger i lobus parietalis inferior BA 39 (gyrus angularis) BA 40 (gyrus supramarginalis) og post. Del af BA 22 gyrus temporalis superior. Sidstnævnte er en del af temporallappen selvfølgelig.
12.1.15 Angiv de typiske funktioner af den præfrontale hjernebark.
Modtager forbindelser fra alle de 3 andre lapper, gyrus cinguli, amygdala, hippocampus, ventrale pallidum (en del af globus pallidus) + nogle afferenter fra mediodorsale thalamuskerner.
Den er central for planlægning og igangsætning af målrettet adfærd, opmærksomhed, selektion af adfærd hvor flere er mulige, hæmmer uønsket adfærd.
Den er også vigtig for nogle aspekter af hukommelsen inkl. Arbejdshukommelsen.
Den er vigtig for læring af regler ved associationer og derved hensigtsmæssig adfærd.
Vigtig for social tilpasning og kognitiv empati.
Social adfærd, tilpasning mv. samt empati er et samspil mellem de andre funktioner.
Skader på præfrontalcortex giver personlighedsændringer.
Eks. Ses apati, en ligegyldighed overfor omverdenen, emotionel ”flad”. Skift af adfærd ses svækket, umotiveret og handlingslammet.
