Session 9: Økonomisk ulighed og regimesammenbrud Flashcards
Hvad undersøger Houle (2009)?
Høj økonomisk ulighed øger risikoen for demokratisk sammenbrud men påvirker ikke sandsynligheden for demokratiske transitioner
Ulighed har ikke samme effekt på demokratisering og sammenbrud:
1) Økonomisk ulighed –> lav ssh. For demokratisering
2) Økonomisk ulighed –> risiko for sammenbrud
TOP DOWN PERSPEKTIV:
Transitioner: Tre problemer hos fordelingskonfliktteorierne:
1. Transition kommer ofte fra oven, og ikke fra neden.
2. Kollektiv handlingsproblem: mobilisering er nemmere fra toppen end fra bunden
3. Større ulighed gør det dyrt for eliten at demokratisere. Større ulighed gør det mere eftertragtet for borgerne = to modsatrettede og udlignende effekter
Sammenbrud: Ulighed –> kup –> sammenbrud
Hvis man har mange penge, og er en del af eliten, så kan man opleve et relativt tab ved omfordeling = man er fristet til at lave kup
METODE:
Probit-model: Estimerer sandsynligheden for at lande med et bestemt regime i én periode transiterer til et nyt regime i den næste periode
Uafhængige variabel: Capital share (minder om wage share hos Knusten (2015)). Capital share: Måler den andel af væksten der går til kapitalejerne
FUND: Ulighed skader ikke demokratisering (som Boix og A&R ellers siger), men fremmer derimod demokratisering - dog ikke meget
Høj ulighed skader konsolidering, hvilket kan medføre sammenbrud => støtter Boix og A&R
Hvad undersøger Slater et al. (2014)?
Lav statskapacitet + autonomt militær –> sammenbrud
Udvidet kausalkæde: Demokratisering → Svagt statsapparat → Autonomt militær → Demokratisk sammenbrud uden stor modstand fra befolkningen
ARGUMENT:
Fokus på, at demokratisk sammenbrud efter anden verdenskrig bedst forstås ved postkolonial svaghed
Lav statskapacitet –> sammenbrud
= Hvis staten ikke udbyder offentlige goder, så vil borgerne i mindre grad forsvare demokratiet
Militæret (som egen aktør) vil i højere grad være tilbøjelig til kup
Kritik af fordelingskonfliktteorierne: Manglende blik for statskapacitet og militært
METODE: Mixed methods design (statistisk analyse + case-analyse)
Statistisk analyse: To forskellige kausalitetsretninger. Indkomstskat = proxy for statskapacitet
1) Indkomstskat –> kup: Desto højere indkomstskat, desto lavere ssh. for kup
2) Kup –> indkomstskat: Finder de ikke.
FUND:
indkomstskat –> kup
= Desto højere indkomstskat, desto lavere ssh. For kup
Kup –> indkomstskat
= Ingen indflydelse
Boix og A&R: høj indkomstskat = høj ulighed –> sammenbrud
Dette er ikke hvad Slater finder, da det handler om statskapacitet
Case-analyse: 5 kapitalistiske sydøstasiatiske lande
Jf. Boix og A&R skulle man finde: Højrefløjskup + stor ulighed –> most likely case (dvs. ingen omfordeling)
FUND: Højre fløjs kup + stor omfordeling –> IKKE sammenbrud.
Der indføres progressiv beskatning
Hvad finder Kongkirati (2019)?
Politiseret ulighed –> demokratisk sammenbrud (Thailand)
Uligheden mellem land/by skal politiseres
KAUSALKÆDE:
Ulighed –> skillelinjer (hvis der er elite opmærksomhed fx ved framing) –> politisk ustabilitet –> kup –> sammenbrud
METODE: Single case studie af Thailand
FUND: Kombination af økonomisk ulighed, elite opmærksomhed og skillelinjer –> politisk ustabilitet –> kup –> sammenbrud
Dermed både et top-down og bottom up perspektiv
Hvad finder Jenmana & Gethin (2019)?
Indkomst, rigdom og regionale uligheder i Thailand –> ustabilitet
ARGUMENT: Hovedkilden til ustabiliteten i Thailand skyldes den store niveauer af indkomst-, formue- og regionale uligheder
METODE: Single case studie af Thailand
Benytter ulighedsdata → Kigger på flere forskellige former for ulighed
Ser efter den asiatiske finanskrise
FUND: Ulighedsniveauet er faldende, men stadig blandt det højeste i verden. Opbakningen til demokrati er faldende. Alle ulighederne i Thailand “har altid eksisteret” men det er det øgede fokus og politisering af forskellene der har været afgørende for den demokratiske ustabilitet i landet
Hvad taler for og imod, at økonomisk ulighed øger sandsynligheden for demokratisk sammenbrud?
Houle (2009): Hvis man har mange penge, og er en del af eliten, så kan man opleve et relativt tab ved omfordeling = man er fristet til at lave kup. De finder at høj ulighed skader konsolidering, hvilket fører til forøget risici for sammenbrud
Slater et al. (2014): Lavt statkapacitet (målt ved indkomstskat) + et autonomt militær fører til demokratisk sammenbrud.
Kongkirati (2019): Med Thailand som case finder han/hun at det er ikke nok med ulighed i sig selv, da denne ulighed skal politiseres for at der sker et demokratisk sammenbrud.
Jenmana & Gethin (2019): Kigger på flere former for ulighed. En kombination af disse i sammenspil med øget politisering klassekonflikter på baggrund af ulighed/omfordeling → Alle ulighederne i Thailand “har altid eksisteret” men det er det øgede fokus og politisering af forskellene der har været afgørende for den demokratiske ustabilitet i landet.
