Session 6: Teoretiske argumenter for demokrati som årsag til økonomisk lighed Flashcards
Hvad er en velfærdsstat, hvorfor forventer vi at den er omfordelende og hvad er de 4 logikker bag velfærdsstatens udvikling?
Kommer fra oplægget af Kees van Kersbergen.
Hvad er en velfærdsstat: Velfærdsstaten sikrer rettigheder, civile rettigheder, politiske rettigheder og sociale rettigheder. Denne velfærd inkluderer i en bred definition kernevelfærden, hvilket særligt målrettes sundhedsområdet.
Hvorfor forventer vi, at velfærdsstaten er omfordelende: redistribuering på tværs af livet (piggy bank - horisontal) (altså modsat Robin Hood- vertikal))
MEN det er svært at måle omfordeling af velfærdsstaten pg. forskellig omfordeling i løbet af livet. Der er fx. flere tilfælde hvor velfærdsstaten gør, at borgere ikke “tjener” noget, da de her kun får omfordeling (SU som eksempel)
Stilisering - 4 logikker bag velfærdsstatens udvikling:
1) MODERNISERING: Under industrialiseringen skete der en stor omvæltning med stor indkomstsikkerhed og et nyt marked
→ skaber et kæmpe behov i samfundet og et krav på ændring (omfordeling)
Hvis man ikke er beskyttet af noget, så er man nødt til at sælge sin arbejdskraft på markedet, som en råvare - hvis ikke, så dør man. → ren overlevelse. Første grund til at man har en velfærdsstat: Man skal sørge for at arbejdskraft ikke er en ting som kun købes og sælges.
Funktionalistisk forklaring → Forklarer velfærdsstaten med dens outcome som løsning (man bruger y til at forklarer x)
2) POLITISK INTEGRATION OG STATSOPBYGNING: Der skal være politisk handling bag behovet for omfordeling.
(Churchill og) Bismark: Hvis arbejderne skal have stærk nationalfølelse → sikres gennem en stat, der tilbyder dem noget igen → velfærd. En velfærdsstat handler hermed om stabilisering, intern orden, loyalitet til staten og hjælper til at håndterer eksterne chok (Tråde til Knutsen & Rasmussen (2018) –> autokratier og demokratier sikre deres WC gennem pensionsordninger)
Betydningen af krig: For at gå i krig skal man have en hær fuld af raske mennesker = investerer i sundhed og housing. Uddannelse: Loyalitet til staten, centraliseret stat og planlægning, højere skatter
3) NEED SATISFACTION OG RISK: Dette er den økonomiske logik. Hvis man havde et perfekt marked, så skulle staten ikke gøre noget → problemet er at man ikke har et perfekt marked…
- Moral hazzard → forsikring af markedet bliver alt for dyrt
- Adverse selektion → markedet kender ikke de forskellige risici (asymmetrisk information), hvormed markedet ikke ender med at kunne udbyde forsikring
= Staten træder til og bidrager til at understøtte markedet.
Argumentet er, at grundet asymmetrisk information, vil man ikke tilbyde forsikring. Derfor skal velfærdsstaten gå ind og sikre både gode og dårlige risikoer. Den skal på en eller anden måde tage top og bund af samfundet, for at udbedre ekstrapoleringen. Teknologisk fremgang kan have indflydelse herpå (fx bevise at man er sund så man kan blive forsikret)
4) KLASSEKOMPROMIS OG -OMFORDELING: Magtteori: Markedslighed og omfordeling.
Meget at omfordelingen er allerede indbygget i markedet.
OPSAMLING:
Velfærdsstaten ≠ lighed, omfang eller symbolsk betydning
De 4 logikker: OBS på behov: et behov er ikke nok, der skal mobilisering
Hvilke typer velfærdsstater er beskrevet hos Jensen og van Kersbergen (2017), og hvordan adskiller de sig ift. ulighedsniveauet?
KAPITEL 8:
Forskellige velfærdsstater har forskellige implikationer for uligheden:
1) Konservative: tendens til at fremme ulighed
2) Liberal: Beskytter de svageste i samfundet, men minimerer ik ulighed
3) Socialistisk: Uligheden falder grundet omfordeling
Metode: Kigger på ulighedsdata på lande der er karakteriseret af forskellige velfærdstyper
Fund: Der er ingen direkte sammenhæng mellem velfærdsstatens størrelse og ulighed
KAPITEL 10:
Kigger på Meltzer-Richard modellen og Magteori som to bottom-up tilgange til at demokrati fører til ulighed.
Meltzer-Richard modellen:
Medianvælgeren beslutter om der skal være omfordeling
Gns. > median –> omfordeling
Gns. < median –>ingen omfordeling
Problem: Robin Hood paradokset - lande der omfordeler mest, er også mest lige
Magtressourceteori:
To kanaler:
Mobilisering i fagforeninger –> reduktion af lønspredning
Mobilisering i S-partier –> krav om omfordelingspolitikker
Hvordan kan autokratier tilskyndes til at tilbyde velfærdsydelser?
Hvorfor tilbyder autokratiske regimer (udvalgte) borgere pensionsordninger?
Tilgodese deres støtter og lukke munden på deres critical supporters
Bueno de Mesquita (SAS) → Selectorate Theory
Pensioner = Klubgoder → Kan tildeles WC
Goderne er ekskluderbare.
Credible commitment: Pensioner har en ekstrem levedygtighed (den foregår over tid (horisontal omfordeling = piggy bank), hvormed borgerne som får det er meget investeret i at de forbliver - vil ikke have nyt regime, fordi så forsvinder alt det de har sparet op nok)
Dette undersøger Knutsen og Rasmussen (2018). Her teoretisere de, at både autokratier og demokratier forventes at tilbyde velfærdsydelser, men hvor disse i demokratier ofte er et public good, så er det et klubgode i autokratier. Dette er da velfærdsydelser målrettes winning correlition, hvor denne er mindre i autokratier end i demokratier.
Her finder de netop, at det er lige så sandsynligt, at der er pensionsprogrammer i autokratier som i demokratier. De er bare mere målrettet i autokratier (de er klubgoder)
Hvad er medianvælgerteori?
1) Centrale aktører: Partier som er midtesøgende og sigter efter at tilfredstille medianvælgeren.
2) Ulighed påvirkes via: Omfordeling
3) Demokrati reducere ulighed fordi: Ved demokrati får medianvælgeren magten, og derfor vil disses interesser også i højere grad tilgodeses
Jo mere højreskæv fordelingen er (jo længere medianvælgeren er for gennemsnittet) jo mere vil disse ønske en omfordeling, for at få del i noget af velstanden. → teorien forudsiger, at højere markedsulighed = mere markedsomfordeling.
4) Situation, hvor demokrati kun i mindre grad (eller ikke) reducere ulighed: Hvis der er en høj grad af lighed. Her er medianvælgerens indkomst tæt på gennemsnittet (middelindkomsten), hvorfor dennes præferencer i høj grad er opfyldt, og man vil ikke forvente mere omfordeling. Derudover antages der også i teorien, at medianvælgeren ikke er interesseret i at omfordele, hvis det går ud over samfundet som helhed, da det så også går ud over deres egen indkomst. (Kritik: Gimpelson & Treisman (2017) –> folk har lille til ingen ide om hvordan økonomien ser ud)
Hvad er magtressourceteori?
1) Centrale aktører: Arbejderne og derigennem venstrefløjspartier. Arbejderne ønsker bedre vilkår → mere omfordeling + bedre arbejdstager
2) Ulighed påvirkes via: Overenskomster og lønforhandling (og omfordeling). Det handler om den korporative kanal som påvirker markeds-uligheden.
3) Demokrati reducere ulighed fordi: Arbejdere har mulighed for at organisere sig og kræve flere rettigheder med større succes. Dette er en historisk og sociologisk forankret forklaring (Møller og Skaaning (2014) –> klassekampsperspektiverne har samme udgangspunkt)
4) Situation, hvor demokrati kun i mindre grad (eller ikke) reducere ulighed: Hvis arbejderne ikke er i stand til at mobilisere sig. Lavindkomstgrupper gør at personer har svært ved at organisere sig. Derudover kan arbejderne også være en del af flere skillelinjer/ etniske grupper, hvor det ikke er sikkert at mobilisering er førsteprioriteten. Kollektivt handlingsproblem.
Sammenlign medianvælgerteori og magtressourceteori ifht. hvorfor og hvordan demokrati påvirker økonomisk ulighed
Kombination af de to teorier: De to teorier kan benyttes i en kombination, i situationer, hvor arbejderklassen mobiliseres, da det i det fleste lande er arbejderklassen som udgør medianvælgeren. Når denne er organiseret, kan den i langt højere grad kræve omfordeling. (Tråde til Boix (top down), hvor eliten vurdere styrken af masserne (her arbejderklassen) og laver en rationel cost-benefit analyse af hvorledes man skal følge disses krav eller undertrykke)
SAMMENLIGNING: Der er et forskelligt fokus, hvor medianvælgerteori har fokus på den konkrete medianvælger og dennes krav om omfordeling til hele samfundet (og dermed sig selv), så har magtressoruceteori fokus på arbejderklassen og bedre løn og vilkår til disse. Der er hermed et mere specifikt fokus på magtressourceteori.
Robin Hood paradoxet: De lande der er mest ulige, er de lande, der omfordeler mindst. Dette strider dermed imod Meltzer-Richards model.
Magtressourceteori: højere markedsulighed og svagere grundlag for organisering (grundet svag organisering af lavindkomstgrupper)
= magtressourceteori kan nemmere forklare Robin Hood Paradoxet
Hvorvidt kan medianvælgerteori og magtressoruceteori appliceres på en latinamerikansk kontekst?
Huber og Stephens (2012): Demokratisering er ikke nok, det mest centrale er, at demokrati fordrer, at venstreorienterede partier kan organisere sig.
Afviser medianvælgerteorien: Ulighed og dermed behovet for lighed, er ikke i sig selv en forudsætning for, at der kommer større lighed. Men der er en grundpræmis for at lavindkomstgrupper kan organisere sig og dermed skabe politisk forandring.
→ De lægger vægt på at behov for omfordeling (krav fra befolkningen) ikke nødvendigvis fører til omfordeling
Der er generelt sket et fald i uligheden i Sydamerika. Her er der især fokus på uddannelse, hvor en højere uddannet fører til mindre markedsmulighed (befolkningen opkvalificeres) (obs: også lidt omfordeling, da nogle borgere fik direkte penge for at sende deres børn i skole)
Hvad undersøger Huber & Stephens (2012)?
Kapitlet er et godt eksempel på, hvordan magtressourceteori kan bruges til at kæde demokratiske transitioner sammen med omfordelingspolitikker.
Demokrati –> lighed, betinget af venstreorienteret partier
ANTAGELSE: Demokrati er en nødvendig betingelse for lighed men ikke tilstrækkelig. Jf. magtressourceteori skal der ske mobilisering
METODE: Kvantitativ analyse + komparativ historisk case analyse
Undersøges i 5 latinamerikanske lande
FUND: To stier
1) Demokratisk/venstrepolitisk sti: Chile, Costa Rica og uruguay
2) Autokratisk sti: Argentina og Brasilien
Demokratiet muliggjorde en politisk mobilisering, og venstrefløjens politiske styrke havde vigtige virkninger på ulighed og fattigdom.
Det er magtressourceteori der er afgørende
Hvad undersøger Knutsen og Rasmussen (2018)?
Autokrati + demokrati –> velfærd (pension)
To kausalretninger:
1) Regimestabilitet –> velfærd
2) Velfærd –> regimestabilitet (denne de vil undersøge)
TEORETISK FORVENTNING:
Både autokratier og demokratier vil tilbyde pensionsprogrammer
I autokratier er pension en klubgode som målrettes regimets kritikkere (mindre winning coalition)
I demokratier er pension universel (større winning coalition)
METODE: Store-N med fixed effects + IV-estimation (der er omvendt kausalitet)
Instrumentvariabel når velfærd/pension = X: Procentandel af lande i regionen der har pension i det år.
Hvad er de metodiske udfordringer:
Effekten kan først måles senere i tid, hvilket gør det problematisk at isolere effekten af ordningen .
Pensionsordningerne indføres oftes når der er stor usikkerhed i regiment, for at få styr på sin WC
Løsning på metodiske udfordringer/ endogenitetsproblemet: IV-estimation - man bruger regional velfærd som instrument for national velfærd (handler om pensionsordninger i regionen)
FUND: Viser at der er en robust effekt af indførelsen af pensioner og regime overlevelse.
Det er lige sandsynligt, at der er pensionsprogrammer i demokratier og autokratier. De er bare mere målrettet i autokratier (de er klubgoder)
Hvad er kernen i Kees van Kersbergens oplæg om velfærdsstater?
1) Velfærdsstaten ≠ omfordeling ≠ større lighed
2) Dette er den brede forståelse → kun i Skandinavien er der en positiv konnotation med velfærdsstaten (og dennes uligheds-reducerende effekter).
3) Velfærdsstaten opstår gennem magtressourceteori = Bevægelserne
4) State building, nationalfølelse, moderniseringsteori, forsikringsmarkeder som de 4 logikker bag udvikling.
–> Moderniseringsteori, som en funktionalistisk forklaring.
