Session 8: Forhindringer for omfordeling: Elitedominans, “Captured democracies” og etniske skillelinjer Flashcards
Hvad undersøger Acemoglu et al. (2015)?
Demokrati –> ulighed?
Eliter kan undergrave omfordelingen efter demokratiseringen
I autokrati: eliter kan både havde de facto og de jure magt
I demokrati: eliter kan stadig have de facto magt = bruge til at påvirke de jure magt. Fx gennem lobbyisme
Selektionsbias: Viser hvordan selektionsbias kan påvirke sammenhængen mellem demokrati og reduktion af ulighed
= Hvis eliterne formår at stoppe de demokratier, som vil have været særligt omfordelende, og det kun er demokratier, som ikke er særligt omfordelende, der demokratisere, så er der nogen sammenhæng
Argumenter kun for, hvorfor demokratisering ikke altid fører til en reduktion af uligheden = afhænger af eliternes de facto magt
Hvad undersøger Albertus og Menaldo (2014)?
“Gamed democracy”
Demokrati –> omfordeling, betinget af elitesvaghed
FORVENTNINGER:
1) Svage eliter ved demokratiseringen = øget omfordeling
2) Stærke eliter ved demokratiseringen = mindre omfordeling
ARGUMENT:
Økonomiske elite og politiske elite er to forskellige aktører:
Den økonomiske vil gerne have demokrati, hvis de kan “game” det = frygter politiske eliternes ekspropriation (Tråde til Ansell & Samuels)
Der vil kun være stignede omfordeling efter demokratisering, hvis eliterne er svage ved overgangen. OBS: det er de ofte ved revolutioner. Dette er da de ikke skal kunne nå at skrive beføjelser ind i forfatningen (sker hvis de er stærke ved overgangen)
Fire faktorer, der kan forhindre omfordeling efter demokratisering (det der vil skulle være tilstede i et gamed democracy)
1) Institutioner der sikrer at de stadig er overrepræsenterede (fx proportional repræsentation, eller fx landstinget og Folketinget (et overhus for velhavende mennesker) og House of Lords
2) Fremkalde dødvande “gridlock”: Det skal være besværligt at lave ny lovgivning, hvormed eliterne sætter systemer op som blokerer for lovgivning som eliterne ikke vil have. Dette kan fx. være over-dommere (Se på USA)
3) Militære foranstaltninger: “Være venner med militæret” = Den latente trussel om at militæret kan intervenere (de spøger i kulissen) → Militæret har de facto veto → Hvis ikke befolkningen opfører sig ordentligt kan militæret træde til
4) Arve forfatninger / lokalpolitik: Hvis der er meget magt i lokalpolitik, så kan eliterne bedre styre dette
METODE: Store N-studie med paneldata. Undersøger alle demokratiske transitioner fra 1972-2008.
3 forskellige proxyer for omfordeling: Social spending., Welfare spending, Progressivt skattesystem
Den interagerende variabel måles på to måder:
1. Elitesvaghed indfanges ved revolutioner
2. Elitens svaghed indfanges ved, om demokratier skaber nye forfatninger ved overgangen.
FUND: De finder det de forventer.
Demokratier, der følger en revolution, har en statistisk signifikant højere social spending sammenlignet med ikke revolutions demokratiseringer. Social spending er også lavere i demokratier, der arvede forfatning fra autokratiet
Med andre ord: De finder at der KUN er en sammenhæng mellem demokrati og omfordeling hvis eliten er politisk svag under en demokratisk transition. Derudover er omfordelingen større, hvis de skaber en ny forfatning, når de er blevet et demokrati og ikke beholder en evt. gammel forfatning.
Hvad undersøger Scheve og Stasavage (2017)?
Demokrati –> formueulighed (undersøges først, hvorefter de kommer med teoretiske begrundelser for hvorfor de ikke finder at demokrati reducerer formueulighed)
Hvorfor interesserer de sig for formueulighed?
Teoretisk: Formueulighed giver et større helhedsbillede og er bedre til at belyse yderpolerne
Empirisk: Mange forskere sammenligner USA og LA for at vise hvordan velstandslighed og demokrati går hånd i hånd, men hvis man sammenligner de største byer i (1850érne?) så var formueuligheden langt større i USA end i LA
OBS: Formueulighed = snebolde effekt. Formuer vokser eksponentielt
Antagelse: Demokrati reducerer formueulighed
MEN De finder ikke, at demokrati reducerer formueulighed!
Herefter kommer de med forskellige teoretiske begrundelser for hvorfor dette kan være / hvorfor demokrati og høj formueulighed kan sameksistere:
1) Etnicitet: Man vil ikke omfordele til andre end sin egen etnicitet (tråde til Alesina & Glaeser (2004))
2) Fairness: Det er fair at man beholder det man tjener (Tråde til Starmans et al. 2017 - den amerikanske drøm)
3) Captured democracy: Økonomiske elite vil forsøge at påvirke politkken i en bestemt retning. Kan de gøre, hvis der er sket captured democracy (Tråde til Albertus og Menaldo (2014))
METODE: Store-N-studie + sammenligning af Latinamerika og USA
Benytter sig af bade country fixed effects og year fixed effects
FUND: Der er ikke en direkte sammenhæng mellem demokrati og reduktion af ulighed. Alle tre faktorer han indflydelse på dette
Hvad undersøger Alesina & Glaeser (2004)?
De har to hypoteser om, hvorledes den etniske sammensætning i et land påvirker omfordeling.
1) Homogene demokratier –> øget omfordeling
2) Heterogene demokratier –> mindre omfordeling
To forklaringer:
- Psykologiske årsager: Man vil ikke omfordele til dem der ikke ligner en selv
- Politisering: Det er muligt for politikkerne og andre eliter at politisere disse etniske skillelinjer
METODE: Historisk casestudie af USA og Europa
FUND: Højere omfordeling i Europa. Lav omfordeling i USA
=> forklarer 50% af kløften af kløften i velfærdsydelser mellem USA og Europa
Hvis et land bevæger sig fra at være lige så fuldstændig homogent som Danmark (et fraktionaliseringsmål på 0,02) til at være lige så heterogent som USA (et fraktionaliseringsmål på 0,49), bør man forvente, at andelen af udgifter til social velfærd (som en brøkdel af BNP) falder med 4,7 procent
Tråde til Scheve & Stasavage (2017) hvor andre sociale skillelinjer, kan være hindrende for omfordeling.
Kongkirati (2019) –> Sociale skillelinjer i Thailand (og Jenmana og Gethin (2019))
Hvilke forskellige forklaringer er der på, at demokrati medfører varierende grader af omfordeling?
Der er forskellige teorier om, hvorfor demokrati medfører variarende niveauer af omfordeling:
Albertus og Menaldo (2014): Gamed democracy, hvor eliterne tilrettelægger overgangen til demokrati så de stadig de facto har magten
Acemouglu et al. (2015): Captured democracy, hvor det er eliterne der de facto har magten. Derudover er der et selektionsbias i litteraturen, hvor de demokratier som ville omfordele mest bliver forhindret af eliterne, hvormed de demokratier vi undersøger ikke omfordeler i lige høj grad
Alesina & Glaeser (2004): Det kommer an på om et land er homogent eller heterogent, hvor homogene lande tendensere til at fordele mere
Scheve og Stasavage (2017): Hvis man kigger på formueulighed, så betyder demokratier ikke at om omfordeler mere. Dette kan være grundet politiske skillelinjer, deservingness eller captured democracy = demokrati og høj formueulighed kan sagtens sameksistere.
Hvad er de indbyrdes forhold i forklaringerne på, hvorfor demokrati medfører varierende grader af omfordeling?
Albertus og Menaldo (2014) samt Acemouglu et al. (2015) undersøger begge hvordan eliterne kan beholde magten efter demokratisk transition. Dette er via gamed eller captured democracy, hvilket Scheve og Stasavage (2017) nævner som en mulig årsag til at demokrati og høj formueulighed godt kan eksistere.
Scheve og Stasavage (2017) nævner også at denne sameksistens kan ske grundet etniske skillelinjer og “deservingness”-logikken, hvilket er noget Alesina & Glaeser (2004) undersøger ifht. at mere etnisk homogene lande omfordeler mere end etnisk heterogene lande.
Sidst nævner de også fairness som en årsag til at formueulighed og demokrati kan sameksistere, hvilket har tråde til Starmans et al. 2017, som undersøger hvordan befolkninger har det okay med en hvis grad af ulighed men er imod uretfærdighed.
Hvad er sammenhængen mellem Acemoglu et al. (2015) og Albertus og Menaldo (2014)?
De påpeger begge hvordan eliter kan forhinder omfordeling i demokratier. Dette gøres via gamed eller captured democracy.
Gamed democracy: Elitedominans i regime-transitionen, der former demokratiet til fordel for dem. Således er der stadig en elitedominans på trods af den nye styreform. “De har pakket kortene”
Captured democracy: Når eliterne har magten i demokratiet, på trods af at det burde være den brede befolkning. Hvormed at der formelt er sket en demokratisk transition, men at reelt er det stadig eliterne der har magten.
Acemoglu et al. (2015):
Handler om eliternes “de facto” magt → Den magt der ikke er strengt institutionaliseret (“de jure” magt)
Eliternes de facto magt: Den magt, eliterne kontrollerer uden for den (magt), der er strengt institutionelt sanktioneret (de jure), såsom deres indflydelse på partiernes platforme via lobbyisme eller undertrykkelse gennem kontrol af lokale retshåndhævende myndigheder eller ikke-statslige væbnede aktører
Dysfunktionelle institutionelt arkitektur: Hvis institutionerne er designet til ikke at tjene den brede befolkning, men at eliterne kan kontrollere dette.
Albertus og Menaldo (2014):
Eliterne foretrækker “gamed democracy” hvor de forbliver stærke og trasitionen sker langsomt og kontrolleret, hvormed eliterne kan opretholde deres magt og dominans, på trods af demokratisering.
Eliterne kan hermed undergrave muligheden for omfordeling, hvis demokratisering sker gradvist (modsat revulotionært shock)
Overordnet hypotese: Der er en sammenhæng mellem demokrati og omfordeling, men kun hvis demokratisering sker, når eliten er relativt svag, hvormed de ikke kan ”manipulere” demokratiseringen til deres fordel
Underhypotese: Hvis der sker en demokratisering imens der er en stærk økonomisk elite til stede, så vil det mindske omfordeling.
Hvad mener Acemoglu et al. (2015) med, at der kan være “selection bias”, som påvirker sammenhængen mellem demokratisering og omfordeling?
Vi observerer kun demokratierne, der forhindrer høj omfordeling → selektion ind i hvilke demokratier vi kigger på → man finder ikke rigtig en effekt, da demokratisering kun sker steder hvor omfordelingen er lav og ikke “går så meget ud over” eliterne.
Vi ser kun demokratisering dér hvor eliterne “tillader det”
Albertus og Menaldo kommer lidt med et svar på dette metodiske problem: Det er ikke altid muligt for eliterne at have så gennemgående indflydelse.
Ex ante forhindring:
Muligt for eliter at blokere demokratiet. Hvis de blokerer for dem steder hvor Demokrati = Omfordeling er de eneste demokratier vi måler demokratier uden særlig meget omfordeling
