Session 2: Typer af ulighed, måling og udviklinger Flashcards
Hvad er forskellen på indkomstulighed og formueulighed?
Indkomstulighed: Dette er individets indkomst i form af typisk løn (på årsbasis)
1) Før skat:
Fordele: Kan give et billede af hvor ulige indkomstfordelingen er. Personer med høj indkomst før skat, vil også forventeligt have en relativt højere indkomst efter skat. Ulemper: Vi kan undervurdere ligheden, fordi offentlige ydelser ikke er medtalt (Tænk DK).
2)Efter skat (og sociale ydelser): Fordele: Dette er den disponible indkomst og giver et klart billede af, hvad individer reelt har at gøre godt med.
Ulemper: Det er svært at gennemskue hvor mange ydelser man får og hvilken værdi in-kind-services har → kan føre til en undervurdering af fx ligheden i DK, hvor der er mange in-kind-services.
OBS: Sociale ydelser og offentlige goder er ikke det samme.
Formueulighed: Dette er individers indkomst inklusiv formue i form af fx. aktier, kunst, bolig OBS: man kan både have positiv og negativ formue men kun positiv eller ingen indkomst
1) Fordele: Giver et helhedsbillede, især i yderpolerne (de rigeste og de fattigste) → Ofte stor ulighed formue, hvorfor det kan være interessant at inddrage.
2) Ulemper: Mangel på data, der tillader at sammenligne på tværs af lande og over tid. Der er mulighed for at undervurdere den egentlige formue → estimerer at omkring 8% af formue er skattely.Svært at sammenligne cross-country data på formuer.
På hvilke forskellige måder kan man måle indkomstulighed, og hvad er fordele og ulemper ved dette?
GINI: Arealet mellem den faktiske indkomstfordeling (Lorentzkurven - A) og en hvor fordelingen ville være perfekt lige (B). 0 til 1, hvor 1 er perfekt ulighed og 0 er perfekt lighed.
1) Fordele: Intuitiv graf og standardiseret mål, som vi har meget data på.
2)Ulemper: Middle-class-bias og siger ikke så meget om fordelingen af indkomst (overordnet mål, hvor mange forskellige indkomstfordelinger kan give det samme mål). Det er intuitivt svært at læse, fordi hvad betyder tallene egentlig?
RATIO: Befolkningen inddeles i percentiler hvorefter man sammenholder indkomsten hos forskellige (oftest deciler) grupper med hinanden = Hvor meget har en gruppe relativt til en anden
1) Fordele: Giver et godt billede af uligheden mellem to grupper. Det er et flexibelt mål, hvor man selv kan vælge hvilke grupper man måler/undersøger.
2) Ulemper: Ratio kan ofte ikke stå alene, da det ikke siger så meget om resten af befolkningen.
TOP-SHARE: Måler uligheden ved at se på andelen af indkomst der går til de rigeste, fx den 1% rigeste
1)Fordele: Det er teoretisk interessant, da man kan holde øje med top 1%
2)Ulemper: Giver ingen information om indkomstfordelingen i resten af landet. Det er meget svært at undersøge (formue osv.)
Hvad er forskellen på brutto-ulighed, netto-ulighed og omfordeling?
Brutto: Ulighed før skatter og omfordeling
Netto: Ulighed efter skatter og omfordeling → tager udgangspunkt i den disponible indkomst = tager højde for lande med progressive skattesystem (forskellige landes forskellige skattesystemer)
Omfordeling: Brutto fratrukket nettouligheden = Reducerer uligheden
Hvordan kan man måle ulighed mellem etniske grupper? Hvad er styrker og svagheder ved dette?
De typiske tre mål man kan bruge er surveys, GREG/spartial og ekspertkodning.
Surveys: Typisk organisationer som spørger ind til levestandarder
1) Fordele: Relativt direkte mål
2) Ulemper: Social sociability bias: politisk sensitive emner, nogle steder kan det være svært at få surveys frem.
Spartial: Bruger data i rum til at lave natlys-kort = se hvor folk bor og har adgang til elektrisitet.
1) Fordele: Proxy for velstand, godt til ufremkommelige steder og ikke politisk biased.
2) Ulemper: Antager at etniske grupper er adskilt. Grov proxy
Ekspertkodning: Personer med ekspertviden om et givent land. Vurderer uligheden med afsæt i en række spørgsmål
1) Fordele: Bred og nuanceret dækning.
2) Ulemper: Eksperterne kan mangle vide. Bias i kodning. Indirekte mål.
På hvilke forskellige måder korceptualisere Coppedge et al. (2012) demokrati, og hvorledes kan disse måles?
De argumenterer for, at der tidligere ikke har været en konsensus for, hvordan man skal konceptualisere og måle demokratier, så man meningsfuldt kan sammenligne disse over tid og mellem lande. De tidligere mål har været for upræcist, for mange faktorer, dårlig dækning.
De pointere, at når man skal mål demokrati skal man overveje Definition, præcision, dækning og datakilder, kodning, aggregering, validitet og reliabilitet.
De kommer frem til følgende forståelser:
- Elektoral demokrati (Frie og fair valg)
- Liberal demokrati (Civile rettigheder og minimal indflydelse fra staten)
- Majoratært demokrati (majoriteten bestemmer, centralisering og vertikalt ansvar og hieraki)
- Deltagelses demokrati (direkte demokrati, hvor borgerne deltager direkte i demokratiet)
- Deliberativ demokrati (Er politiske beslutninger et resultat af offentlig diskussion/deliberation?)
- Egalitær demokrati (politisk og derigennem antaget social lighed)
Møller og Skaanings demokratistige:
- Minimalistisk demokrati = konkurrancefyldte valg
- Elektoralt demokrati = + frie og fair valg
- Polyarki = + civile friheder
- Liberalt demokrati = + Retsstat
Hvad handler Leipziger (2024) om?
Leipziger laver en systematisk gennemgang og sammenligning af forskellige mål for etnisk ulighed: Survey, Spartial (GREG) og Ekspertkodning.
Han gennemgår alle 6 mål (de er alle tværnationale mål af etnisk ulighed), hvor han finder svagheder og styrker og beskriver hvordan de måles (operationalisering, omfang, data, agreggering)
Derefter ser han hvordan de forskellige mål korrelerer indbyrdes, da når de forsøger at måle det samme, så burde de korrelere = han finder, at det gør de ikke rigtigt
–> De økonomiske dimensioner korrelerer kun lidt - det er lidt mere for den sociale dimension
Herefter foretager han replikations-analyser: Replikations-analyserne viser, at valg indikator har stor betydning for resultatet
Hvad er forskellen på ulighed og fattigdom? (relativ og absolut)
Absolut fattigdom: Minimal levestandart
Relativ fattigdom: fattig ift. øvrig del af samfundet, fx andel der lever for under 40% af medianindkomsten
Kritik: indfanger måske mere ulighed end fattigdom
Strengt taget ulighedsmål men hvis man lever for under 40% af medianindkomsten, så har man det også ret stramt
Hvad er etnisk ulighed?
Bredt: Forskelle i levestandarder mellem etniske grupper
Etnicitet: Subjektiv oplevelse af samhørighed baseret på tro på fælles afstamning og kultur (Weber, 1922)
Forskellige arvelige/medfødte identitetsmarkører → Kan varierer meget fra kontekst til kontekst
Sprog (Belgien)
Religion (Bosnien & Herzegovina, Irak) → religion har lidt den samme rolle som etnicitet har (er du shia eller sunni? ortodox eller katolik? de har de samme mekanismer)
Stamme (Kenya)
Kaste (Indien, Nepal)A
Fysisk udtryk - ‘race’ (USA)
