Session 7: Demokrati og reduktion af ulighed – empiriske studier Flashcards
Hvad undersøger Gradstein & Milanovic (2004)?
Undersøger om demokrati –> ulighed
(og herefter fokuserer på udviklingen i Østeuropa)
FUND: De finder at demokrati –> ulighed, betinget af kommunisme + erfaring med demokrati
Litteraturen er opdelt i to kategorier:
Demokrati + stemmerets udvidelse –> lighed
Demokrati + liberale frihedsrettigheder –> lighed
METODE: Litteratur-review/ metastudie. Undersøger tidligere studier og kommer med en generel kritik af dem: Definitionsproblemer med ulighed og demokrati + Selektionsbias
FUND: Der er ikke en robust sammenhæng mellem demokrati og ulighed, men det ligner, at udvidelsen af stemmerettigheder gav en reduktion af ulighed
To ekstra faktorer som påvirker sammenhængen mellem demokrati og ulighed: Demokratisk erfating og ideologi.
DEMOKRATISK ERFARING:
Østeuropa og demokratisk erfaring:
Demokratisering i Østeuropa –> stigende ulighed
Argumenter for hvorfor: Det tager tid før demokratisk institutioner opbygges. Fx Polen har oplevet mindre stigning i uligheden efter demokratisering fordi der er større erfaring med demokrati
Ulighedsreducerende politikker kommer først efter noget tid med demokrati –> Tråde til magtressoucerteori
IDEOLOGI:
Derudover så var kommunistiske stater mere lige inden demokratisering (grundet ideologi), hvor demokratisering og den typiske efterfølgende åbning af markedet (kapitalisme) har ført til mere ulighed –> Tråde til Dorsch & Maarek (2019) som laver dette om til et teoretisk argument som de undersøger.
Thomas Piketty: Ulighed er helt tilbage til middelalderen blevet begrundet med ideer så som privat ejendomsret (liberalisme)
Hvad undersøger Dorsch & Maarek (2019)?
Demokrati –> ulighed, betinget af præ-demokratisk ulighedsniveau
De baserer sig på overvejelser om Østeuropa fra Gradstein & Milanovic (2004) og kommer med en generel teori
HYPOTESER:
1) Egalitære autokratier –> højere ulighed efter demokratisering
2) Ulige autokratier –> lavere ulighed efter demokratisering
Middel ground resultat:
De forventer at efter demokratisering vil lande konvergerer imod midten
METODE: Kvantitativstudie med paneldata
IV-estimation: Demokrati bølger på regionalt plan
Country fixed effects + time fixed effects + robusthedsanalyser
Problem: Eksklusionskriteriet er ikke nødvendigvis opfyldt her.
Samlet: Freedom House er ikke det bedste mål, så det kan udskiftet med fx V-dem, men ellers så lever undersøgelsen op til alle de forslag, som Knudsen (2015) opstiller til et godt forskningsdesign.
FUND: De finder støtte til deres forventninger
1) Egalitære autokrater = mere ulighed efter demokratisering
2) Ulige autokratier = mindre ulighed efter demokratisering
DOG: Midtersøgende diktaturer; ingen effekt, trods at flere mennesker får inflydelse
Medianvælgerlogik → Tråde til H&S: det behøver ikke betyde noget, at man demokratiserer, det afhænger af mobilisering
Hvad undersøger Leipziger (2024)?
Demokrati –> reducerer socioøkonomisk etnisk ulighed
FORVENTNING:
Demokrati tillader dårligt stillede og tidligere udelukkede etniske grupper at deltage
Demokratisk overgang burde have den største effekt, hvis der var stor ulighed inden, da disse etniske grupper vil i højere grad stille krav ift. i lande, hvor der ikke er stor ulighed
Magtressourcetilgang: Skal ske en mobilisering nedefra (bottom up)
METODE: Komparativt casestudie
Tre “links” der skal leves op til
Fokus på mekanisme frem for effekt = Process tracing-ish
Case valg: Lande der havde høj horisontal ulighed før demokratisering
Lande: Bolivia, Sydafrika, Nepal (efter 2006), Nepal (første transition) og Guatemala
FUND:
Tre positive udfald: Bolivia, Sydafrika og Nepal (2006-)
- Her blev demokratisering i en kontekst med høj ulighed efterfulgt af væsentlige reduktioner i etniske uligheder.
To negative udfald: Guatemala og Nepal (første transition)
- De tidligere udelukkede grupper formåede ikke at mobilisere sig efter demokratisering = eliterne kunne formå at bevare magten
Hvad er de overordnede hovedtræk i dem empiriske litteratur om hvorvidt demokrati reducere ulighed?
De overordnede træk/ interagerede faktorer er som følger:
Huber & Stephens (2012): Venstreorienterede partiers mobilisering påvirker lighed
Knutsen og Rasmussen (2018): Der findes velfærdsgoder (pension) i både demokratier og autokratier, men disse målrettes WC.
Gradstein & Milanovic (2004): Der er ikke en robust sammenhæng mellem demokrati og ulighed, og denne afhænger af hvordan man mål udvidelsen af demokrati (stemmeret kontra rettigheder). Sammenhængen kan dog afhænge af demokratisk erfaring og ideologi (Østeuropa)
Dorsch og Maarek (2019): Demokratis indflydelse på ulighed er betinget af prædemokratisk ulighedsniveau. Finder et middle ground resultat.
Leipziger (2024): Demokrati fører til et lavere niveau af etnisk ulighed grundet politisk repræsentation, men dette afhænger af, at de tideligere udelukkede grupper formår at mobilisere.
Hvilke relevante forskningsdesign kan undersøge sammenhængen mellem demokrati og reducering af ulighed?
Man kan bruge det hele, men generet er det et trade-off, hvor kvantitative studier kan sige noget mere generelt men kan ikke 100% være sikker på, at det faktisk er den konkrete sammenhæng man undersøger. Dette kan man mere i kvalitative studier, men her kan man kun sige noget om de konkrete case.
Er der med udgangspunkt i Gradstein og Milanovics (2004) litteraturgennemgang overbevisende evidens for, at demokrati reducerer ulighed?
De finder at der er to forskellige typer af demokratiske mål - hvordan du måler det har betydning for hvad de finder. Der er dog ikke overbevisende evidens.
Operationalisering:
Demokratisering: Dahls polyaki forståelse.
Smal, krævende demokratiforståelse
Økonomisk ulighed: Økonomisk lighed internt i landet.
Gini-koefficienter - ændringer i gini
De to typer: Stemmeret samt politiske og civile rettigheder.
STEMMERET: Kigger på effekten af at udvide stemmerettighederne. Her er der ikke den store effekt medmindre det handler om at udbrede stemmeretten til kvinder.
RETTIGHEDER: Lidt større effekt end ved ovenstående. Tidligere har man ikke fundet støtte, men nyere studier finder støtte - der skal dog tages forbehold for demokratisk erfaring. → Minder om magtressource-teori = politikker og demokrati skal lige virke
FUND: Forfatterne finder ikke et entydigt billede af, hvorvidt demokratisering medfører mindre ulighed → Dog hævdes, at længden af demokratisk erfaring og andre faktorer som ideologi, køn osv. kan påvirke ulighed
Hvordan harmonerer Dorsch og Maareks argument med Huber og Stephens fund i Latinamerika?
Dorsch og Maareks (2019) bygger på Huber og Stephens (2012) argument om ideologis betydning.
Her bliver lande der var meget ulige, inden demokratisering, mere lige efter demokratiskering (modsat D&M: lande med høj lighed (bliver mere ulige efter demokratisering)
Ikke samme teoretiske framework men kan forklare de samme empiriske udviklinger
Flugter meget godt med hvad vi har læst om de to regioner hver for sig
