Session 4: Historiske cases, kritik og nyere bidrag Flashcards
Hvordan udfordrer Ansell og Samuels (2010) fordelingskonfliktlitteraturen? (Boix osv.)
FLERE BEFOLKNINGSGRUPPER: Ansell & Samuels fokuserer på borgerskabet /middelklassens efterspørgsel af demokrati og skriver sig dermed op mod bla Boix og A&R der i højere grad fokuserer på et top-down perspektiv med en elite drevet demokratiseringsproces.
Modsiger sig også A&R samt Boix ift. medianvælgeren.
Hvad er et large/medium N kvalitativ test? (Haggard og Kaufman (2012)
Det er et kvalitativt N-studie, som består af et kvalitativt datasæt med with-in-case process tracing, hvor man både kan gå i dybden med hvert land, men man kan også lave en overordnet sammenhæng/generalisering. På denne måde undersøger man ikke bare en kvantitativ sammenhæng, men man undersøger også hvorledes det teoretiske argument er til stede indenfor hver enkelt case.
Konkret i Haggard og Kaufman (2012): Detaljerede observationer fra et stort udvalg af lande i en 20 årig periode mellem 1980-2000 (den tredje demokratibølge)
Hvad undersøger Haggard og Kaufman (2012)?
Haggard og Kaufman (2012) tester Acemuglo og Robinson (2005) og Boix (2003) ved brug af et medium N-studie. Her undersøger de konkrete hvorledes fordelingskonflikter har været medvirkende til overgange til og fra demokratisk styre
De finder, at fordelingskonflikt er til stede i 55% af tilfældene (høj ulighed –> ikke demokratisering), men imod den teoretiske forventning, så sker en substantiel del af disse overgange i lande med et højere niveau af ulighed (ca. 30%). Derudover er under en tredjedel af alle demokratiske sammenbrud drevet af fordelingskonflikter mellem eliter og masserne.
Derfor foreslår de forskellige alternative forklaringer på demokratisering og demokratisk sammenbrud / betingende faktorer fra d. 3 demokratiseringsbølge:
1) Internationalt pres
2) Intraelite pres
3) Fejlvurdering: eliterne tror de kan kontrollere demokratiet
Hvad er forskningsdesignet i Ansell og Samuels (2010)?
Kvantitativ analyse (+ 2 illustrative cases af England og Kina)
Analysestrategi: Regression på tværs af populationen af cases → Logistisk regression (da demokrati er dikotom)
Data: Langt tilbage i tid, hvilket er vigtigt, da socioøkonomiske transformationer af samfundet foregår over lang tid.
Langsigtet historisk analyse: 55 lande fra 1858-1993
Efterkrigsanalyse: 126 lande fra 1955 - 2004
Times-series-cross-section data:
Ikke bare tværnationalt data → På tværs af lande og over tid
Både bredt og langt format, hvilket sikrer en høj grad af kontrol med 3. variable.
Hvad taler for og imod empirisk støtte til fordelingskonfliktlitteraturen?
Haggard og Kaufmann: Udelukker ikke at fordelingskonfliktperspektivet kan forklare regime overgange, MEN den er ikke nødvendigvis så entydigt sikker som Boix samt A&R vil argumentere for.
Overordnet: Der er ikke overvældende støtte.
1) Intressante teorier, men de står ikke så stærkt som fx moderniseringsteorien.
2) Fordelingskonfliktteori er en størrelse, hvor der skal være rammebetingelser til stede - men vi kan ikke regne med det hver gang → teori m. betingelse.
3) Ulighedstyper: Der er brug for præcisering af ulighedstyper for hvilke effekter vi forventer at se.
FOR:
1) Klassekamps perspektiver har et inkorporeret element af fordelingskonflikt. (Møller & Skaaning)
2) Der er casestudier som bekræfter perspektiverne
Hvad er forskningsdesignet i Boix (2003), og hvad finder han af resultater?
Han laver to forskellige sub-nationale analyser, hvor han undersøger delstater i USA og kantoner i Schweiz (MSSD).
Han har primært tre grunde til hvorfor han vælger de to specifikke cases:
1) God intern validitet (grundt sub-national variation, hvor mange variable holdes konstant = nationale forhold og fordeling af ressourcer isoleres)
2) Landene var føderale nationer i en lang periode (Variation i demokratiniveau på tværs af landet)
3) Landene var adskilt fra verdenspolitik (hav, bjerge)
Schweiz: Neutrale → Ikke påvirket af Europas krige
USA: Geografi → Ikke påvirket af Europas krige
Kritik af udvælgelsesmetode: Cherry picking, ikke så godt generaliserings-potentiale (han sammenligner på baggrund af manglende krig, men hvad hvis krig generelt er en faktor i andre lande?)
RESULTAT:
Schweiz: Kantoner med høj ulighed + landbrug (lav mobilitet) → styret af autokratiske principper
USA: Sydstaterne har høj ulighed + landburg (lav mobilitet) → demokratiet er indskrænket fordi der er stemme restriktioner
Dog finder han også: Midtvest staterne er mere lig og mere lighed i jord → mere demokratisk
Hvad er forskningsdesignet i Acemuglo og Robinson (2005), og hvad finder de af resultater?
Historisk case analyse af fire lande: England, Argentina Singapore og Sydafrika
Der er fire udviklingsveje i teorien, hvor de har Cherry-picked et land som symbolisere en af hver vej. Dette er problematisk for generaliseringspotentialet, men det er heller ikke nødvendigvis deres mål med undersøgelsen.
FUND:
1) Demokrati opstår og konsolideres i England → Skyldes mellem ulighed + gradvis udvikling
2) Demokrati opstår, men konsolideres ikke i Argentina → Demokrati er ustabilt grundet mange kup + Høj ulighed
3) Demokrati skabes ikke i Singapore, fordi der er lav ulighed → Borgerne har ikke incitament til at kæmpe for demokrati
4) Demokrati skabes ikke, fordi befolkningen undertrykkes i Sydafrika → Der er høj ulighed = eliterne undertrykker borgerne
Hvad er Ansell og Samuels (2010) teoretiske argument?
Jordlighed + indkomstulighed → demokratisering
Demokratiseringen er en funktion af kravene fra voksende økonomiske grupper (især fokus på borgerskabet) om beskyttelse fra staten
H1: Jo større lighed i landfordeling, jo større sandsynlighed er der for demokratisering
H2: Jo større ulighed i indkomst, jo større sandsynlighed for demokratisering
HYPOTESERNE I DYBDEN:
Argument om landulighed:
1) Høj ulighed i landfordeling = Borgerskabet ejer relativt lidt ift. eliten → Mindre incitatment til at gøre oprør, da de ejer mindre som eliten kan ekspropriere (probability effekt)
2) Lav ulighed i landfordeling = Borgerskabet ejer relativt mere, og derfor mere, som eliten kan ekspropriere (taxation effect)
Flere småbøndere som gerne vil beskytte deres land → Flere mennesker der presser på for demokrati
Indkomstulighed:
1) Høj indkomstulighed = Borgerskabet tjener mere relativt til både de fattige og eliten → Større sandsynlighed for at de gør oprør mod eliten fordi deres chancer for at vinde er større
2) Lav indkomstulighed = Borgerskabet er fattigere relativt til eliten og er tættere på de fattige → Mindre sandsynligt at gør oprør mod eliten
ANTAGELSER:
1) Interelitekonflikter:
Ved at differentiere mellem land og industriel elite, tager Ansell & Samuels også argumentet videre og argumenterer for, at der ikke kan være tale om én elite men to og at demokratisering sker, ikke som følge af én lille elite der er bange for masserne, men nærmere en inter-elite-konflikt. Hermed tre grupper: Eliten, borgerskabet og befolkningen (masserne)
2) Typen af ulighed:
Forskel på ulighed indenfor landbrug og indenfor den industrielle sektor = Ulighed varierer både indenfor hver sektor i økonomien og på tværs af økonomiske sektorer
3) Demokratiets funktion:
Demokratiet er et redskab til at sikre sig mod eliterne
Fokus er på “credible commitment” = Når uligheden stiger og nogen derfor får mere magt vil de fattige have de-jura-magt fordi det giver en grad af sikkerhed
