Session 10: Konsekvenser af ulighed for demokratisk kvalitet Flashcards
Hvad undersøger Mathisen (2023)?
Mathiesen undersøger om der er politisk ulighed i Norge. = pro-rich bias i Norge
Forventning: Den politiske ulighed er mindre udtalt i Norge end i USA
Hvorfor er Norge en god case? Least likely case på politisk ulighed
Grundet: Socialdemokratisk velfærdsstat, partierne får penge fra staten, stærke fagforeninger og rigt land med penge fra olie
METODE: Udsender survey
Ca. 600 emner for 5 årtier
Matcher folks holdning med de ting som er gennemført
FUND: Dem i 90. percentil har mest at skulle have sagt
De fattigere har også indflydelse - især ift. økonomiske spørgsmål
Uddannelse betyder mere i Norge ift. USA
Tråde i pensum: Koble det op på de forskellige demokrati-definitioner man bruger. At der er nogle som bestemmer mere er i teorien kun et problem i egalitære demokratier (manglende lighed) og deltagelsesdemokrati (da alle ikke deltager)
Gamed og captured democracy –> forskel på de jure og de facto magt.
Hvad undersøger Karl (2000)?
Latin Amerika: Økonomisk ulighed –> lavere demokratisk udvikling
ARGUMENT: Skyldes kolonial arv fordrer strukturelle forhold
LA: landbrug forhold –> elitedominans
USA: landbrug forhold –> skabte ikke elite domians
Forskel på det demokratiske system:
De fattige undertrykkeres mere i LA af eliten, end tilfældet er for USA
METODE: MSSD-design mellem Latin Amerika og USA (implicit)
Intra sammenligning: Ser på lande i regionen med høj lighed (Costa Rica og Uruguay) og mere stabilitet
FUND: Feedback effekter
Fraværet af demokrati og ulighed er selvforstærkende i Latinamerika
–> ulighed opretholdes af autokratiske regimer, der opretholder uligheden
Tråde til Ansell og Samuels samt Moore = Landleliten er den største hæmsko for demokratisering
Alberto og Menaldo: Gamed democracy –> Eliten i LA holder demokratiet fanget.
Huber og Stephens og Karl: Venstrefløjen får ikke mobiliseret sig ordenligt før der sker en stor industrialisering.
Hvad undersøger Krieckhaus et al. (2014)?
Ulighed –> opbakning til demokratiet
Skelner mellem: Retrospektiv og prospektiv samt Egocentrisk og sociotropisk
1) Prospektiv = forventning til fremtiden
2) Retrospektiv = dømmer pga. tidligere præstationer
3) Egocentrisk = drager man selv økonomiske fordele
4) Sociotropisk = nationale plan
METODE: Multilevel modeling - testen i 40 lande
H3 har mest på sig: Retrospektiv + sociotropisk, da alle vil have mindre demokrati, fordi det ikke leverer
= Ulighed –> pessimistisk syn på demokrati
MEN han kigger også på tværs af klasser: Lille effekt mellem prospektiv og egocentrisk effekt
= Ulighed op –> fattige vil have mere demokrati fordi dette kan være med til at omfordele på sigt
Tråde til Slater et al.: Det handler om hvorledes demokratiet lever op til det som der loves, hvor lav statskapacitet ved Slater betyder, at befolkningen ikke i samme grad modsætter sig kup.
Hvordan kan økonomisk ulighed i demokratier være selvforstærkende?
Det er Jensen og van Keersberg, som i grundbogen beskriver en cyklisk effekt, hvor økonomisk ulighed fører til, at rige har mere politiske indflydelse, hvilket fører til politikker der gavner dem selv, hvilket fører tilbage til økonomisk ulighed. Dermed er økonomisk ulighed i demokratier også selvforstærkende.
Her har vi især kigget på de to effekter om 1) præferenceformation, hvor eliten og borgere har forskellige præferencer og 2) præference artikulation, om hvorvidt borgerne giver udtryk for deres præferencer. Dette indkluderer at man arver præferencer samt oplevelsen af at man bliver hørt og hvor mange ressourcer man er villig i at ligge i at blive hørt.
Hvordan påvirker ulighed opbakningen til demokrati?
Krieckhaus et al. (2014) finder, at folk forventer at demokrati er omfordelende. Hvis dette ikke er tilfældet, og uligheden stiger, så mindskes opbakningen til demokratiet. De finder, at borgere typisk er retrospektiv + sociotropisk, da alle vil have mindre demokrati, fordi det ikke leverer
= Ulighed –> pessimistisk syn på demokrati
Har økonomisk ulighed undergravet demokrati i Latinamerika?
Karl (2000) finder, at fraværet af demokrati og ulighed er selvforstærkende i Latinamerika
–> ulighed opretholdes af autokratiske regimer. ARGUMENT: Skyldes kolonial arv som fordrer strukturelle forhold
Hvordan kan økonomisk ulighed jf. Jensen og Van Kersbergen føre til politisk ulighed?
Grundlæggende argument: Dem der har mest at vinde ved “pro-rich” politikker har også en uforholdsmæssig stor indflydelse på politikken → Tendens til at udvide denne politik → Til fordel for de rige → Mere ulighed (cyklisk effekt, der er selvforstærkende) OBS: Vertikal lighed.
Man kan tænke på processen, hvor borgernes præferencer for lighed bliver omsat til politikker, som en stige med fire trin:
1) Præferenceformation: Forskellen i holdningen til omfordeling. De rige vil gerne have mere ulighed / mere til dem selv. “What do people want” - Der ér forskel på hvad de rige har af præferencer for og hvad de fattige har –> Deservingnesslogik inden for hvert emne har man forskellige præferencer.
2) Præference artikulation: Graden hvormed borgere fortæller hvad de mener, og at dette medtages i den politiske proces.
Inheritance theory (social arv ish): Børn nedarver politiske og sociale synspunkter fra deres forældre.
Relative power theory: Oplevelsen af at politisk deltagelse. Hvis man føler at ens stemme ikke bliver hørt, så lader man være med at deltage politisk, da man har følelsen af, at det ikke gør noget. Cost-benefit: Hvor mange ressourcer har man lyst til at bruge relativt til hvor godt man føler sig hørt
OBS: De sidste to er vi ikke gået ned i:
3) Præference aggregation: Hvordan responderer den politiske elite på input fra borgerne? (Mathiesen (2023) –> forskelligt fra land til land)
4) Policy-making: Hvor meget borgerens holdninger egentlig betyder i policy-processen.
