Session 1: Introduktion – hvorfor bekymre sig om ulighed? Flashcards
Hvorfor bør vi ifølge Jensen og van Kersbergen (2017) bekymre os om økonomisk ulighed?
Hvorfor skal vi bekymre os om ulighed?
Dårlige konsekvenser (stress, social mobilitet og helbred), hvilket er et moralsk argument.
= Vi bør grundlæggende bekymre os om økonomisk ulighed pga. de negative konsekvenser det medfører for mennesker og samfundet
= Alle bør bekymre sig om at leve i et ulige land, fordi det er en problematik, som sætter sig på tværs af samfundsklasser.
Jensen & van Kersbergen fokuserer primært på sundhed og social stres, og så har de en pointe om social mobilitet.
Sundhed: Figur 3.3.: sammenhængen mellem gini-koefficient og ”health and social problems index” = Desto mere lige landet er, desto lavere scorer man på health og social problems
Social stres: Psykosocial stress handler om, at mennesker bliver kronisk stresset over dårlige vilkår, og i stater med meget høj ulighed forværres denne stress. Denne kroniske stress over sin placering på den socioøkonomiske rangliste fører til sundhedsmæssige og sociale problemer.
Social mobilitet: Intuitivt forventer man at social mobilitet giver muligheder for at bryde den sociale arv, og at der er større mobilitet hvis samfundet er mere ulige. I kapitlet finder de, at dette ikke kan siges at være sandt. Der fokuserer de primært på følgende to årsager: Løn-ulighed og løn-mobilitet er ikke det samme samt inter-generationel mobilitet:
1) Intra-generationelt mobilitet: hvor meget påvirker ens forældres indkomst ens egne chancer? (hvor stor er muligheden for, at man kan overgå ens forældres indkomst)
= Wage persistance (hvis du tjener det samme som din far)
= Jo mere lige samfundet er, desto lavere er “wage persistance” → Jo større social mobilitet.
Hvad er horisontale uligheder, og hvorfor skal vi tage dem seriøst? Stewart (2002)
Horisontal ulighed er ulighed mellem grupper og er et multidimensionel begreb, som indbefatter politisk, social og økonomisk ulighed.
OBS: Handler om veldefinerede grupper med begrænset social mobilitet, da omfattende social mobilitet udligner de negative effekter (da man så bare kan hoppe over i en “bedre” gruppe)
Vi skal tage det seriøst, da da tilhør til gruppen indregnes i ens mulighed/chance for at forbedre din egen velfærd samt samfundet.
Instrumentale grunde: Hvis gruppe-uligheden fortsætter, kan individer i den deprimerede gruppe blive “handicappede” og derfor ikke yde det bidrag til deres egen og samfundets velstand, som de kunne have. Hvis man skal forhindre dette med politikker, så skal disse ikke målrettes dem som er værst stillet men hele gruppen.
Direkte velfærd: Her er det især fordi, at din egen skæbne er tilknyttet gruppen på en helt anden måde end fx dit tilhørsforhold til din socialklasse (vertikal). Hvis du identificerer dig med en gruppe så føler du med gruppen, så hvis andre fra din gruppe behandles dårligt så påvirker det også dig, uanset hvor du står i gruppen ift. fx din indkomst
Destabiliserende: Hvis grupper opfatter det politiseret at der er en ulige forskelsbehandling.
Større mobilisering potentiale: gruppen er egnet til mobilisering, fordi den agerer som gruppe.
= Ekstra sprængfarligt når uligheder ikke er tilfældigt delt mellem individer, men relaterer sig til kulturelle identiteter (køn, etnicitet, religion osv.)
Hvorfor er det ifølge Starmans et al. (2017) vigtigt at sondre mellem ulighed og unfairness?
Det er vigtigt at sondre mellem ulighed og unfairness, da mennesker naturligt går ind for retfærdige fordelinger, ikke lige, og at når retfærdighed og lighed støder sammen, foretrækker folk fair ulighed frem for uretfærdig lighed.
1) Fair ulighed = Der eksisterer ulighed men den er fair → Baseret på noget “deservingness”
2) Unfair ulighed = Der eksisterer ulighed men den er unfair → ikke baseret på noget
Fx. “den amerikanske drøm” der gør, at mange amerikanerer godkender en højrer grad af ulighed
Der er forskel på økonomisk ulighed og økonomisk uretfærdighed = De kalder det for et uligheds-bias (i litteraturen)
Hvorfor er det ifølge Gimpelson og Treisman (2017) problematisk at de fleste teorier og analyser af uligheds politiske konsekvenser tager udgangspunkt i objektiv ulighed
Dette er problematisk, da mange teorier hviler på antagelser om, at befolkningen eller ledere kender til niveauet af ulighed, men dette er langt fra tilfældet. Derfor mener de, at om skal overveje forskellen mellem objektiv og opfattet ulighed.
Objektiv ulighed: Dette er den faktiske ulighed i et land, hvilket som oftest bliver målt med GINI
Opfattet ulighed: Dette er et mål for den ulighed, som borgerne selv opfatter, at der er i et land. Denne opfattede ulighed divergerer ofte i høj grad fra den objektive ulighed.
IMPLIKATIONER:
Teorierne antager, at vi har perfekt information (ved) hvor meget ulighed der er.
→ Hvis ikke man ved det, har ulighed ikke samme destabiliserende effekt.
Konsekvens: Man kommer til at drage fejlagtige kausalslutninger
Det vil også kunne forklare hvorfor vi ikke finder noget i studier.
Hvad undersøger Gimpelson og Treisman (2017)?
De undersøger om der er forskel på borgeres opfattede ulighed og den objektive ulighed i 22 lande.
Sammenfatter 9 tværnationale studier fra 22 lande med tre emner respondenterne skal svare på:
1. Hvor meget ulighed er der i landet
2. Hvor henne i indkomstfordelingen er respondenten placeret
3. Hvad er tendensen i landet
FUND: Folk ved ikke, hvor meget ulighed der er i samfundet, hvorhenne de er placeret, samt hvordan udviklingen er.
1) ¾ af respondenter som troede, at de kunne placere hvilken form for ulighed der var i landet, gættede forkert → Generelt valgte folk rigtigt kun lidt over hvad den statistiske chance var for det.
2) Folk tror enten man er rigere eller fattigere relativt til gennemsnittet end man er. Medianvælgeren havde kun ret i 2 ud af 22 lande.
3) De finder trends via SWIID (GINI, pre-tax), og ser om befolkninger kan estimere den korrekte trend i deres land (falder, stiger eller forbliver GINI det samme). Folk gættede rigtigt i 36% af tilfælde, hvilket igen kun er lidt højere end chancen på 33%. I over 90% af landene troede et flertal, at uligheden steg, hvilket kun var tilfældet i 6 ud af 22.
Hvad handler Stewart (2002) om?
Stewart (2002) prøver at gøre op med det udelukkende individfokuserede i uligheds-litteraturen og i stedet fokuserer på, hvordan ulighed mellem (især sociale)-grupper har en stor indflydelse på individers velfærd og politisk (u)ro.
Dette gør hun ved først at definerer horisontal ulighed som et muliti-dimensionelt begreb (social, politisk og økonomisk), og derefter argumentere for hvorfor det er vigtigt (instrumentelle årsager, direkte velfærd og mobilisering).
Herefter laver hun en masse mini-case-studier, hvor hun undersøger horisontale uligheder i landene. Her finder hun at:
Blandt de undersøgte sager har HI’er fremprovokeret et spektrum af politiske reaktioner, herunder alvorlige og langvarige voldelige konflikter (Uganda, Sri Lanka, Sydafrika, Nordirland), mindre alvorlige oprør (Chiapas), kup (Fiji), periodiske optøjer og kriminalitet (USA), lejlighedsvise raceoptøjer (Malaysia) og et højt niveau af kriminalitet (Brasilien).
Hvad undersøger Starmans et al. (2017)?
Retfærdig fordeling > lige fordeling
De argumentere for, at der i litteraturen er et ulighedsbias, hvor forskerer ikke er opmærksom på forskellen mellem ulighed og uretfærdighed.
Der er forskel på økonomisk ulighed og økonomisk uretfærdighed
* Fair ulighed = Der eksisterer ulighed men den er fair → Baseret på noget “deservingness”
* Unfair ulighed = Der eksisterer ulighed men den er unfair → ikke baseret på noget
De skriver sig imod labratorie-forsøg, da de pointere, at uoverensstemmelsen i litteraturen mellem forsøg og virkeligheden opstår, fordi laboratorieresultater ikke giver bevis for, at en modvilje mod ulighed er drivkraften bag præferencen for lige fordeling. I stedet er alle disse i overensstemmelse med både en præference for ligestilling og en retfærdighed, fordi undersøgelserne er udformet således, at det lige resultat også er det retfærdige
3 ÅRSAGER TIL AT FOLK VARIERE I DERES OPFATTELSER AF RETFÆRDIGHED:
* Folk er forskellige i deres intuitioner om, hvilke ressourcer der skal fordeles på grundlag af fortjeneste/merit
* Politiske og kulturelle forskelle: Kvinder, Demokrater og fattige ønskede relativt mere lige fordelinger end mænd, Republikanere og de velhavende, og var også mere præcise i at estimere omfanget af den nuværende ulighed.
* Udviklingsmæssige forskelle: Den relative vægtning af forskellige faktorer, der kan retfærdiggøre ulighed – såsom held, indsats og dygtighed – udvikler sig selv gennem teenageårene
De pointerer alt dette, ved at henvise til et eksperiment med børn der uddeler viskelæder, ift. om de har ryddet deres værelse op.
Den dreng der havde arbejdet mest, tildelte det andet barn flest viskelæder
= Retfærdighed vægtes over lighed
