Rettens sprog Flashcards
Hvordan har det sprog, der anvendes i retskilderne, betydning?
Sproget i retskilderne er med til at præge fortolkningen af retskilderne, som kan ende med at være udslagsgivende i flere konkrete sager ( s. 282)
Hvad karakteriserer det juridiske sprog?
Det juridiske sprog er komplekst og er kendetegnet ved at der er mange lange ord og lange sætninger. Der er ikke nødvendigvis mange fagbregreber, men teksten i sig selv kan godt være snørklet og der er mange svære ord i sproget. Sproget har også en indbygget flertydighed, der gør at fortolkning eller udfyldning næsten altid er nødvendig (s. 283).
Hvem bør kunne forstå henholdsvis retsafgørelser og administrative afgørelser?
Retsafgørelser og administrative afgørelser har begge konsekvenser for almene borgere. Ved retsafgørelser vil parterne dog oftest have en advokat, som kan forklare dem hvad afgørelsen indebærer og betyder for dem. Det er ikke tilfældet ved administrative afgørelser, så her er det et større problem når borgerne ikke kan forstå dem. Det gør det nemlig hverken forudberegneligt eller gennemskueligt.
Hvorfor anerkendes et princip om retsvildfarelse?
Det er nødvendigt for at retssystemet fungerer. Det ville være svært at bevise at en person kender til loven, så man forudsætter det og har som “regel” at ukendskab til loven ikke diskulperer (ignorantia juris semper nocet). Ellers ville man aldrig kunne dømme nogen, da de så bare kunne sige at de ikke kendte loven. (s. 287)
Bør alle love kunne forstås af enhver? og er det realistisk?
At alle love kan forstås af enhver er en utopi og komplet urealistisk. Lovene skal gerne kunne i hvert fald kunne forstås af dem de henvender sig til, men for f.eks. straffeloven, så henvender den sig til den almene befolkning. Dyrlægeloven vil oftest kun være relevant for dyrlæger. Det er en af juristens vigtigste opgaver at sørge for at borgerne så vidt som muligt kan forstå de love der er relevante for dem, men det er urealistisk.
Hvilken betydning har internationaliseringen for retskildernes tilgængelighed?
“Internationaliseringen udgør en komplikation i relation til rettens sprog.” (s. 291)
Juridiske tekster er i forvejen svære at forstå, så dem der kommer fra international eller EU-ret er ikke nemmere, da de skal oversættes. Når der oversættes, så vil noget af betydning stort set næsten altid mistes. Derudover skal man i EU-sammenhæng ideelt set have overblik over den samme retskilde, men på forskellige sprog. (s. 290-291)
