Ret og samfund Flashcards
Findes der ret, som aldrig ændres?
Al ret kan ændres. Nogle retlige regler har en længere levetid end andre, men kan ændres hvis de ikke længere stemmer overens med de samfundsmæssige behov der med tiden er opstået. Så på trods af at nogle regler kan virke “uendelige”, så er det ikke tilfældet. (s 317)
Hvad er den legalistiske fejlslutning?
En legalistisk fejlslutning er troen på at man kan slutte fra regel til virkelighed sådan uden videre. En tro på at verden er præcis som reglerne udtrykker det. Det er en retsoptimistisk tilgang. (s. 317)
Virker regler fra den dag, de er gennemført?
Som udgangspunkt går der lang tid fra en lov er vedtaget, til at den lov faktisk virker som tilsigtet. Adressaterne, hvad end det er borgere eller myndigheder, skal først blive klar over at der er kommet nye regler, samt tilvænne sig de nye regler.
Hvilke årsager kan forklare, at ikke alle regler virker som ønsket?
Regelmodstand kan opstå hvis den eller de nye regler opfattes som uretfærdige. Det kan føre til at borgerne ikke følger dem og det er sjældent ønskeligt.
Der kan opstå parallelle retssystemer, der ikke følger det regelsæt som er blevet pålagt fra lovgivers side, hvor man “tilslutter sig en anden retskultur end den sædvanlige” (s. 319)
Uvidenhed kan også føre til at regler ikke virker som ønsket. Hvis man ikke kender den relevante regel, så er der en større chance for at overtræde den. Dette “fænomen” kaldes for “retsuvidenhed”. Tæt på retsuvidenhed er det forhold, hvor dem som reglerne er adresseret på, ikke forstår hvad reglerne indebærer. (s. 320)
Kan man forudse, på hvilken måde regler virker?
Det er ikke givet at man bare kan slutte fra regel til virkelighed. Man kan have en idé om hvordan en regel skal virke, men det er ikke ensbetydende med at den forestilling afspejler den faktiske virkelighed. Det kan for eksempel vise sig, at en regel ikke er egnet til at opfylde det formål der ellers var fastlagt. (s. 321)
Ønsker regeludsteder altid, at reglen skal virke?
I nogle situationer, dog nok kun relativt sjældent, bliver regler vedtaget som regeludsteder ikke nødvendigvis ønsker skal virke. Der er tale om falske regler, som skal vise handlekraft fra politisk side. “Dette kan medføre forekomsten af regler, som udstedes, fordi de tilkendegiver handlekraft, men hvor man ved, at det er sandsynligt, at reglen ikke vil virke, eller hvor det slet ikke er meningen, at den skal gøre det.” (s. 322-323)
Hvad indebærer det, at retten opfattes som ideologi?
“Den omstændighed, at der ofte er et spring fra regel til virkelighed, kan føre til den opfattelse, at retten i det hele taget er en ideologi, hvilket indebærer, at retten formidler et falsk billede af virkeligheden.” (s. 324).
Retten optræder som retfærdig og objektiv, men der kan stadig være langt til at retten og reglerne fungerer. Man kan derfor opfatte retten som en fremstilling af de gode og idéele værdier i samfundet, som skal vise os hvad der er retfærdigt. Retten har kraften til at legitimere bestemte handlinger og de politiske valg der foretages, da retten har en vis overbevisningskraft.
Diskuter de faktorer, der taler for og imod, at en lovregulering får den ønskede effekt i samfundet.
Der er mange ting der taler for, at lovregulering får den ønskede effekt i samfundet.
For det første skabes det ideelle retsbillede, hvori reglen slutter direkte til virkeligheden. Dette ville være uproblematisk, og kan på sin vis tolkes som et udtryk for, at reglen har gavnlig effekt, og generelt er accepteret af samfundet.
Dog er det også vigtigt at have in mente, at ønsket med en regel ikke altid er en reel effekt. Det kan bl.a. være som en markør for et bestemt emne, f.eks. en tilkendegivelse af, at man har håndteret en problemstilling og reageret på den, ved at fremstille en lov. De falske regler er altså mere symbolske.
Desuden er det gavnligt, at samfundet giver “feedback” på den gældende lovregulering. Dette sker både ved regelmodstand og misforståelse af reglerne. Dette kan nemlig fungere som en indikator for, at den gældende regel ikke er perfekt- og herved lægges grund til en løbende revurdering af reglen, så den kan optimeres på bedst vis.
Kan man forudse om en regel er effektiv?
Det er meget svært at forudse om en regel kommer til at være effektiv, ikke mindst om en regel
overhovedet kommer til at virke på den tænkte måde. Jf. den legalistiske fejlslutning er det ikke så ligetil
at slutte fra regel til virkelighed. Alt efter om man har retsoptimistiske eller retspessimistiske briller på, så
kan man have en bestemt synsvinkel på problemstillingen. Men overordnet set, så er effektiviteten og
konsekvenserne af reglen svære at forudse.
Retsoptimisme er…
Troen på, at retten fungerer, med andre ord at gældende ret i den virkelige verden faktisk er gældende ret.
Retspessimisme er…
Mangel af tro på at retten fungerer som den skal og at den rent faktisk regulerer forholdene i samfundet.
I bund og grund er det en tro på at retten ikke har den ønskede effekt.
