Retsforskrifter Flashcards
Hvilke krav skal en retsforskrift opfylde for at være en lov?
For at en retsforskrift skal være en lov, skal denne være vedtaget i Folketinget efter den fremgangsmåde, som er fastsat i grundloven.
Der er dog ingen indholdsmæssige krav til den enkelte retsforskrift, da Folketinget kan vedtage lovgivning om alt, der ikke er i strid med grundloven.
Giv en beskrivelse af lovgivningsprocessen:
- Lovgivningsprocessen starter med et lovinitiativ. Dette kan opstå hvor som helst og fra hvem som helst og initiativet er ikke underlagt nogen form for regulering.
- Herefter udarbejder et ministerium eller sagkyndigt udvalg en betænkning, der indeholder overvejelser på området, som lovinitiativet vil lovgive på. Betænkningen indeholder typisk et udkast til et lovforslag.
- Der vil herefter blive foretage en høring af relevante interesseorganisationer og sagkyndige, der kan vurdere det påtænkte lovforslag. Det er ikke altid, at høringen sker inden lovforslagets formelle fremsættelse, selvom dette anses for god skik. Det er derfor blevet kritiseret, at høringsfristerne i nogle tilfælde er meget korte og derfor ikke får den kvalitative betydning for udformningen af loven.
- Høringssvarene inddrages i det folketingsudvalg, der behandler lovforslaget og disse kan derfor godt få en retskildemæssige betydning, hvilket især gør sig gældende, når høringssvarene har påvirket lovens udformning.
- Det endelige lovforslag præsenteres for hele regeringen. Når dette er sket og lovforslaget er blevet godkendt af Statsrådet bliver det fremsat i Folketinget og herefter sker den egentlige lovgivningsprocess. Denne forløber over tre gange.
- Efter første behandling bliver lovforslaget behandlet i et folketingsudvalg, der afslutter deres arbejde med en betænkning. Dette sker ofte bag lukkede døre. Forinden betænkningen har de nøje undersøgt lovforslaget og stillet spørgsmål til ministeren og eksperter.
- Udvalgsbetænkningen danner rammerne for andenbehandlingen og den endelige lovvedtagelse sker ved tredjebehandlingen.
Er et vedtaget lovforslag en lov?
Et vedtaget lovforslag er formelt set først en lov, når denne er underskrevet og stadfæstet af regenten. Derudover skal regeringen kundgøre (offentliggøre) loven, før at den har virkninger som lov.
Hvad taler hhv. for og imod at tillægge lovens forarbejder betydning som retskilde?
For: Ved anvendelse af forarbejdere kan man komme lovgivningens hensyn og mening og lovgivers intention med lovgivningen nærmere. Det er ikke muligt med en kort lovtekst, at få alt med og det er derfor hensigtsmæssigt at benytte forarbejderne. Dette kaldes subjektiv fortolkning.
Imod: Når lovgiver vedtager lovteksten må det være denne alene, der skal være forpligtende for borgerne. På trods af, at lovteksten ikke svarer til lovgivers intention, må den være gældende, da Folketinget til hver en tid kan ændre loven, hvis ikke den er tilfredsstillende. Dette kaldes objektiv fortolkning.
Er det nødvendigt at offentliggøre en lov, for at den kan anvendes?
Det fremgår ikke af grundloven, hvorvidt lovens kundgørelse har en retlig betydning. Dette betyder altså, at det ikke fremgår om en bekendtgørelse, lov eller bindende administrativ forskrift kan have retsvirkninger og håndhæves over for borgerne uden at være offentliggjort.
Det kan derfor ikke afvises, på trods af, at kundgørelse skal ske, at der kan være specifikke situationer, hvor love, der ikke på det gældende tidspunkt er blevet offentliggjort, kan anvendes.
Hvad er en lovbekendtgørelse?
En samling af love og ændringslove, der er gældende på det tidspunkt lovbekendtgørelsen udstedes.
Hvorfor bliver der udstedt administrative retsforskrifter?
Der udstedes administrative retsforskrifter, da det er en lang process at skulle regulere alle detaljer ved lov. Dette ville kræve, at lovgivningen skulle igennem hele lovgivningsprocessen og være tidskrævende og besværligt ift. et pludseligt opstået behov for lovgivning på området. Dette kan afværges ved udstedelsen af retsforskrifter i stedet.
Hvornår kan sådanne forskrifter udstedes?
Administrative retsforskrifter kan udstedes når det opstår et pludseligt behov på et givent område. Retsforskrifterne behøver ikke fremgå direkte af en lov, men der skal omvendt være en lovregel, der muliggør at udstede den enkelte administrative regel med det givne indhold. Der kræves altså hjemmel i lov ved udstedelse af retsforskrifter.
Hvad er en bekendtgørelse?
En bekendtgørelse er bindende retsforskrifter.
Er retsforskriften underskrevet af regenten er denne i stedet en kongelig anordning.
Der findes normalt ikke forarbejdere til bekendtgørelser, da disse udarbejdes internt i ministeriet.
Når bekendtgørelsen har været udarbejdet i et folketingsudvalg, vil der være visse forarbejdere.
Fastlæggelsen af den juridiske mening skal ske ved hjælp af objektiv fortolkning.
Hvad er et cirkulære?
Forskrifter, der er forpligtende for de myndigheder, de er rettet imod.
Disse slags forskrifter er en generel tjenestebefaling.
Hvad er en vejledning?
Forskrifter, der ikke er forpligtende.
Formålet med vejledninger, er at give råd og information om, hvordan en lov eller bekendtgørelse eksempelvis skal anvendes.
Kan hurtigt blive bindende
hvorfor bliver lovbekendtgørelser udstedt, og om hvorvidt de er nyttige.
En lovbekendtgørelse er en sammenskrivning af gældende love, det vil sige en sammenskrivning af hoved- og ændringslove. Disse viser hvad loven siger på det gældende tidspunkt, hvorfor denne er mest væsentlig at bruge. Lovbekendtgørelser er derfor med til at skabe overskuelighed og er blot en service fra ministeriets side af. Det er ministerierne der behandler lovbekendtgørelserne, ikke Folketinget, og af denne grund kan man ikke finde forarbjeder eller bemærkninger til den specifikke lovbekendtgørelse, men kun til ændringslovene.
