Rettens instituationer Flashcards
Redegør for retten som system.
Retssystemet er grundlæggende måden hvorpå den retlige regulering er organiseret. Grundlovens § 3 foreskriver, at der er tre former for retlige myndigheder ud fra Montesquieus’ tredeling af magten.
• Kompetencen til at udstede love - Folketinget
• Kompetencen til at udøve beføjelser - Regeringen og forvaltningen
• Kompetencen til at dømme - Domstolene
Derudover er retssystemet karakteriseret ved de tre dimensioner - den nationale ret, EU-retten og den internationale ret. De er som udgangspunkt ligestillede.
Det er også karakteristisk, at retssystemet ikke er begrænset af de nationale grænser.
Man kan tale om, at retssystemet er en bred skala, hvor der lovgives og indgås aftaler på forskellige niveauer. I den ene ende af skalaen, taler man om lovgiveren (Folketinget), hvor der i den anden ende af skalaen eks. kan være to borgere, som indgår en aftale, hvorved fundamentet for deres indbyrdes retstilstand fremgår. Det er dermed ikke alle dele af retssystemet, som er institutionelt - dog spiller denne hovedrollen.
Redegør for folketinget som system
En politisk (ikke juridisk institution), der vedtager love ud fra et princip om demokratisk legitimitet, eftersom de 179 medlemmer er valgt af folket. Dog skal medlemmerne stemme upartisk (grundloven § 56). For tiden er folketinget struktureret i 26 stående folketingsudvalg, med hver sit emneområde - formålet er en mere kompetent behandling, da det er de samme medlemmer, der på vegne af deres parti tager stilling til lovforslag inden for et bestemt reguleringsområde. Disse udgør en væsentlig del i retssystemet. Det er de politiske partiers retsordfører, der sidder i disse udvalg. F.eks. Retsudvalget Skatteudvalget Socialudvalget Finansudvalget (grundloven §§ 46 og 47) Osv.
Redegør for regeringen som system.
Regeringen:
DK har negativ parlamentarisme: regeringen kan ikke sidde, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.
De fleste love bliver til på regeringens initiativ - regeringen udarbejder lovforslag. Der hvor regeringen sidder med sit flertal, er altså hvor stort set alle love vil blive vedtaget. Når en lov er vedtaget skal den stadfæstes jf. Grundloven § 22 af dronningen. Dog er dette blot en formalitet.
Afslutningsvis, er det også Regeringen, der repræsenterer DK internationalt, i og med, at den forhandler om internationale traktater, som den forelægger for folketinget med grundlovens § 19
(Enkelte ministre er chefer for den statslige administration, der hører under deres ministerområde. Her udarbejdes lovforslagene teknisk)
Redegør for Grundloven
Indført i 1849, men seneste ændring var i 1953
Andre retskilder må ikke fastsætte regler, der er i strid med Grundloven.
• Dog kræves der ikke, at der er hjemmel i Grundloven, for at en retsforskrift kan udstedes
Grundloven er derudover fundamentet for demokratiet samt ytringsfriheden og disse grundlæggende rettigheder.
Grundloven er særdeles svær at ændre:
1. En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov.
2. Så skal der udskrives valg til Folketinget.
3. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag.
4. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning. Her skal et flertal stemme ja til den nye grundlov, men kun hvis flertallet udgør mindst 40 % af alle stemmeberettigede bliver den ændrede grundlov endeligt vedtaget.
Redegør for forvaltningens virke og opbygning
Minister –> Depadement chef Depadement - love - bekendtgørelser –> det er styrelserne der laver bekendtgørelserne
Forvaltningens opbygning:
udøves på tre niveauer (statslige, regional, kommunale)
Dens virke:
Statslig:
organer:
• centraladministrationen, består først og fremmest af ministerierne. antallet af ministerier og dens opgaver administreres af regeringen (statsministeren).
Ministerium: består af et departement (gruppe der arbejder under og med ministeren) som betjenes af ministeren.
Der er bestræbelse på at den statslige administration skal placeres rundt omkring i landet
- nævn, administrativt organ der træffer afgørelser inden for et bestemt lovområde.
- råd, formål at rådgive forvaltningen og ministeren inden for et bestemt lovområde
Regional og Kommunal: Forvaltningen
• Det er retsanvendelse, som de mange afgørelser repræsenterer, at det kommunale niveau sætter sit præg på retssystemet. I afgørelserne klargøres og udfyldes de statslige retsforskrifter. Hvis der er ingen eller begrænset statslig regelfastsættelse, her producerer hver kommune og hver region sin egen ret.
• man kan sige det er op til den enkelte kommune at fortolke forvaltningen der bliver udstedt af de statslige ministre. på den måde danner den kommunale forvaltning et præg på retssystemet, dette gør der skabes nye retskilder som kan have en anderledes betydning end den som de statslige forvaltninger havde i tankerne.
Regionernes opgaver
Regionerne varetager en række opgaver, som bedst løses decentralt, men som samtidig kræver et større befolkningsgrundlag, end selv større kommuner har. Regionerne har ansvaret for:
• Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger
• Regional udvikling, blandt andet vedr. natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter. Sekretariatsbetjening af regionale vækstfora
• Jordforurening
• Råstofkortlægning og -planlægning
• Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet
• Deltagelse i regionale trafikselskaber
https://fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/opgaver-for-kommuner-og-regioner/
Redegør for folketingets ombudsmandens betydning.
• Skal være opmærksom på de afgørelser og andre dispositioner, som forvaltningen foretager, med henblik på at vurdere, om de er i overensstemmelse med gældende ret og god forvaltningsskik.
• kan rejse kritik over for forvaltningen, men kan ikke ændre en afgørelse
har stor betydning for offentlig ret, da man igennem ombudsmanden udtalelser, kan se hvad der er gældende forvaltningsret
• “forvaltningen i stor udstrækning lægger vægt på de retsopfattelser, som ombudsmanden tilkendegiver”
Redegør for domstolens sammensætning.
Hierarkisk opdeling af retterne (Det almindelige domstolesystem);
1) Højesteretten
2) Landsretten (og sø- og handelsretten, som behandler udvalgte sagstyper)
3) Byretten
Redegør for domstolenes betydning i forhold til forvaltningen.
Domstolene har principielt den dømmende magt, jf. GL § 3: “Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.”
De dømmer i overensstemmelse med gældende ret jf. GL § 64: “Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted.”
Domstolen skal i princippet være uafhængig af den udøvende magt (som omfatter forvaltningen) og den lovgivende magt - Der kan dog opstå konflikter ift. at Domstolen bliver “retsskabende”
Redegør for EU organernes påvirkning af dansk ret.
Traktaten om den europæiske union (TEU), samt traktaten om den europæiske unions funktionsområde (TEUF), medfører, at visse institutioner i EU har særlig indflydelse på dansk ret. EU specielt udsteder forordninger, som har indflydelse på gældende ret i Danmark. Forordning er en bindende retsakt som skal følges (supranationalret), og direktiver er en retsakt som fastsætter mål for medlemslande.
EU er opbygget af organer, udover EU-domstolen:
- Europa-kommissionen består af en formand, og en repræsentant fra hver af de 27 medlemslande. Det er alene kommissionen som fremsætter forslag til nye direktiver og forordninger, med det formål at skabe harmonisering i EU. Derudover er der Rådet og Parlamentet, der sammen udgør lovgivningskompetencen.
- Rådet består af en repræsentant fra hver regering af medlemslandene og har kompetence på større politiske følsomme områder, som eksempelvis asylpolitik. Europa Parlamentet sammensættes hver femte år efter valg i medlemsstaterne og er opdelt i grupperinger, lidt ligesom partierne i Folketinget herhjemme. Vedtagelsen af en ny retsakt kræver enstemmighed eller almindelig eller kvalificeret flertal i Rådet. Gennemførelsen af retsakterne kræver opbakning i Europaparlamentet. Når et forslag til en ny retsakt bliver fremsat af Kommissionen bliver det undersøgt i Rådet og Parlamentet → herefter forhandler de to lovgivere med henblik på at komme til enighed. Kommissionen deltager i denne forhandling og dette kaldes for en triologi.
- EU-domstolen påvirker i øvrigt den gældende ret i Danmark, da den fastsætter hvad gældende EU-ret er. Da danske jurister i forskellige sager kan søge efter retskilder og gældende EU-ret om et kompliceret emne, vil den gældende ret i EU naturligvis have indflydelse på den danske ret.
Danmark har 4 EU-forbehold: • Euroforbeholdet • Forsvarsforbeholdet • Retsforbeholdet • Forbehold om unionsborgerskab I og med at DK er et medlemsland afgiver vi suverænitet, men vi har dog valgt at beholde noget af dette, f.eks. retsforbeholdet har vi valgt ikke at samarbejde med.
Redegør for om der er en sammenhæng mellem de forskellige organer
- Nutidens retssystem består af forskellige organer, som sammen udgør et samspil der er nødvendigt for retssystemet.
- Organerne tjener samme overordnede/grundlæggende formål, altså at fastlægge og anvende retten, men det er ikke givet, at de opfatter den opgave på samme måde og forfølger de samme mål. Til dette må man også tage i betragtning, at den danske stat er i stor grad underlagt supranational ret fra EU.
- I betragtning af dette, må man dog se på at loven er dynamisk - der er mange retlige aspekter at varetage, som de forskellige organer yder en virken til. Ex. er der stor sammenhæng mellem regeringen og Forvaltningen, i det regeringen udpeger de ministre, der skal forvalte gældende lovområde. Der er også formelle sammenhæng, i det at regenten formelt spiller en central rolle som udøvende magt og til dels også lovgivende magt, men officielt er det ikke hende der varetager disse ansvarsområder.
Hvad betyder voldgift?
Er når to parter der i en kontrakt, der bliver enige om at de ikke går ind i domstolene, hvis der skulle ske en konflikt - disse bliver ikke offentliggjort. Der er en lov om voldgift.
