International ret og EU-ret Flashcards
Hvorledes bliver internationale regler til?
- staterne forhandler med henblik på at opnå enighed
- når enighed er opnået, konventionen underskrevet
- konventionen skal undergå en et ratifikationsforbehold, ”som indebærer at konventionen herefter skal tiltrædes af de enkelte lande” (PB, s. 268)
- I DK er det Folketinget, der står for at ratificere en konvention, jf. Grundlovens §19
Om en traktat er gældende i tidsrummet mellem underskrivningen og ratificeringen er ikke helt afklaret. Umiddelbart må man antage, at ”staten har sagt god for traktaten og dermed forpligtet sig til at handle i overensstemmelse med traktatens regler”, men samtidig kan det diskuteres om dette lever op til princippet om forudsigelighed.
Der er ikke nogen bestemt instans, som skaber internationale retskilder, på samme måde som vi har Folketinget i DK. Umiddelbart har FN ”en fremtrædende rolle” (PB, s. 269)
Hvorledes bliver traktater en del af dansk ret?
Der er henholdsvis 2 opfattelse
1. Den dualistiske – national og international ret er to forskellige systemet. International ret er kun gældende, ”når den er gennemført af en dansk retsforskrift” (PB, s. 269)
2. Den monistiske – vi har et samlet retssystem, dermed er internationale retsforskrifter umiddelbart anvendelige.
Internationale retsforskrifter bliver en del af dansk ret ved enten
1. traktaten er i overensstemmelse med national ret, derved skal den overholdes
2. traktaten bliver omskrevet i en dansk retsforskrift
3. anvendelse af en henvisningslov, som ”refererer til traktaten i uændret udgave”
Dog vil man som udgangspunkt overholde internationale regler, selvom en af ovenstående metoder ikke er blevet fulgt. ”Det er ikke ønskeligt, at Danmark handler i strid med sine internationalretlige forpligtelser.” (PB, s. 270)
Derudover er der 3 retningslinjer for den juridiske praksis, som søger at undgå, at Danmark strider imod sine internationalretlige forpligtelser.
1. fortolkningsregel – ved fortolkningen af en lovregel, skal man anvende mulighed, ”der bedst stemmer med international ret”
2. formodningsregel – en generel ”formodning for, at lovgiver ikke vil gennemføre regler, der er i strid med international ret”
3. instruktionsregel – ”administrative forskrifter må ikke udformes i strid med international ret”
PB, s. 270
Hvilken betydning har den europæiske menneskerettighedskonvention?
EMRK har stor betydning, bl.a. fordi ”det er en forudsætning for medlemskabet af EU” (PB, s. 273). Ved overholdelsen af EMRK vil et lands retssystem anses som civiliseret.
Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse 750/1998
Hvad er primær EU-ret og hvad er sekundær EU-ret?
Primær EU-ret er,
- Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)
- Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
- Charteret for de Fundamentale Rettigheder (2000) EU’s svar på EMRK
Sekundær EU-ret er,
- Øvrige retskilder – retsakter (forordninger, direktiver og afgørelser)
https://www.ft.dk/da/leksikon/Retsakter
”Danmark har taget forbehold på rets- og politiområdet og derfor ikke her er bundet af retsakter, selvom de ofte gennemføres nationalt” (PB, s. 274)
Hvorledes adskiller forordninger sig fra direktiver?
Forordninger
- Er bindende og gælder direkte, supranational
- Nogle forordninger har en vis grad af frihed, typisk som følge af et kompromis fx GDPR
- Skal anvendes i deres EU-retlige form (en national udgave kan fravige), man må dog godt udstede supplerende retsforskrift – ”når dette er nødvendigt”
PB, s. 275, 276
Direktiver
- Er bindende, men medlemsstaterne kan selv bestemme hvorledes direktivet skal gennemføres (form og måde)
- Implementeringsfrist
- 2 slags regler: 1, totalharmonisering – reglerne skal være ens mellem medlemsstaterne. 2, minimumsdirektiver tillader nationale fravigelser
PB, s. 276
Hvilken betydning har EU-domstolen?
EU-domstolen har stor betydning, da den fastlægger gældende ret.
Domstolens afgørelser er bindende for alle medlemsstater, om de har været direkte involveret i den givne sag eller ej, da de er ”forpligtet til at lægge Domstolens retsopfattelse til grund” (PB, s. 278)
Domstolens afgørelser bliver offentliggjort, men det bliver ikke tilkendegivet om der var dissens. Dermed har alle domme lige stor vægt.
Er generaladvokatens udtalelser en retskilde?
Generaladvokater (i alt 8) er ansat ved EU-domstolen, jf. TEUF, artikel 252.
De har til opgave at udarbejde et forslag vedrørende en dom, som EU-domstolen skal afsige.
Umiddelbart har generaladvokatens udtalelser ikke en betydelig retskildeværdi. Blume nævner, at deres udtalelser nok har samme status som den juridiske litteratur. Der er tilfælde hvor en udtalelse kan få retskildeværdi, fx hvis generaladvokaternes forslag havde betydning for en dom. Dog er EU-domstolen ikke forpligtet til at følge deres forslag.
PB, side 278, 279
Er udenlandsk ret en retskilde?
Umiddelbart er udenlandsk ret ikke en retskilde i dansk ret. Dog kan udenlandsk ret fungere som et fortolkningsbidrag, fx som inspiration til forståelsen af dansk ret.
Sagkyndige lovforberedende betænkninger samt lovforslag medtager sædvanligvis dele af udenlandsk ret, da ”dette betragtes som god retspolitisk kvalitet”
PB, side 279
Forklar fortolkningsreglens, formodningsreglens og instruktionsreglens betydning for myndighedernes anvendelse af internationale traktater i dansk ret.
Fortolkningsregel:
• Man kan i forhold til flere muligheder ved eks. fortolkningen af en lovregel skal anvende den mulighed, der bedst stemmer med international ret.
Formodningsregel
• Indebærer, at der gælder er formodning for, at lovgiver ikke vil gennemføre regler, der er i strid med international ret. Retsanvendende myndigheder herunder domstolene skal derfor forsøge at anvende de nationale regler på en sådan måde, at internationale forpligtelser ikke krænkes.
Instruktionsregel
• Regel for at de administrative forskrifter ikke benyttes i strid med den internationale ret.
Man benytter disse tre regler i tilfælde af uenighed om hvordan retten skal fortolkes. Dermed er disse regler udgangspunkt for, hvordan international ret skal fortolkes ift. dansk ret. Man skal derved forsøge at udforme dansk ret, så det ikke er i strid med EMRK.
Forklar EMRK-lovens særlige placering mellem Grundloven og almindelige love.
Det er via lovbekendtgørelsen 750/1998, at EMRK indgår i dansk ret. I Danmark er udgangspunktet, at konventionen vægter lige så meget som al anden lovgivning. Den har dog alligevel en vis status, hvilket kommer til udtryk ved, at domstolenes og forvaltningens afgørelser og konklusioner samt folketingets lovvedtagelser aldrig modstrider EMRK-loven. Til gengæld vægtes grundloven i Danmark højst, hvorfor EMRK i teorien kan overtrædes, hvis det fremgår af Grundloven. Ud fra det står EMRK altså over de øvrige love på nær Grundloven. Dermed er der ikke tale om en endelig implementering af EMRK i dansk lov, da vi fortsat inkorporerer tillægsprotokollerne, som fungerer som tillægslove.
Baggrunden for EMRK er et standardiseret kodeks for medlemsstaterne.
Hvad svarer til grundloven i EU?
Traktater (TEU (Maastricht) + TEUF (Rom) + Charteret + EUA2)
Kommissionen er dem der har den udøvende magt
Hvem er lovgiver på en Europa retsakt?
Europarådet i samarbejde med Europa-Parlamentet
Hvilke retsakter operer man med i EU
- Direktiver (totalharmoniserings direktiv (fuldstændig ens i medlemslandende) og minimumsdirektivet (medlemslande har lidt spillerum))
- Forordninger
- Afgørelser
Forskellen på et direktiv og en forordning:
En EU-lov kaldes for en retsakt. De mest almindelige former for retsakter kaldes forordninger og direktiver. En forordning er en bindende retsakt, der gælder direkte i medlemslandene. Direktiver er retsakter, der fastlægger et fælles mål, der skal nås i alle EU’s medlemslande.
TEUF Artikel 298
Forklar EU-Domstolen
EU-Domstolen (fortolker EU-retten præjudicielt søgsmål, som er at man har en sag i DK med en lov som er en implementering af EU og de er usikker om, hvordan en § skal fortolkes og forstås, som så bliver sendt til EU-Domstolen, og så sende disse tilbage og dette svar bliver lagt til grund.)
