Retskilders fortolkning Flashcards
Hvad er formålet med fortolkning?
Når de relevante retskilder er fundet, skal der foretages en fortolkning.
“Fortolkningens mål er at fastlægge den juridiske mening, der som nævnt i kapitel 18 ikke nødvendigvis svarer til den umiddelbare sproglige mening, men derimod er forbundet til det særlige juridiske sprog” (S. 293)
Hvad forstås ved princippet lex superior?
Lex superior: En regel på et højere niveau går altid forud for en regel på et højere niveau. Reglen i Grundloven er altså til at foretrække frem for reglen i en lov, der er til at foretrække frem for en bestemmelse i en bekendtgørelse (S. 295). Det er udgangspunktet medmindre der er retsforskriften på det højere niveau er åbnet mulighed for, at man i stedet kan anvende en modstridende lavere regel. Det tilfælde kaldes derogation. Lex superior princippet er bindende og ikke bare vejledende. Lex superior princippet kan lægge til grund for problemstillinger, hvis der vedtages en regel på et højt niveau, som strider mod regler på et lavere niveau.
Hvad forstås ved princippet lex posterior ?
Lex posterior: Lex posterior princippet angiver at hvis der skal vælges mellem to lovregler på samme niveau, så går den nyere lovregel forud for den gamle. Det er ud fra formodningen om at det har været lovgivers intention at den nye skal benyttes, samt at den nye bedre afspejler samfundsforholdene. Det er dog kun et udgangspunkt og er ikke bindende, da en vurdering af den specifikke situation kan medføre, at man foretrækker den gamle lovregel. Dette er dog sjældent. (S. 296)
Hvad forstås ved princippet lex specialis?
Lex specialis: Den særlige regel foretrækkes frem for den almindelige. Forsikringsaftaleloven (den særlige) er i dette tilfælde til at foretrække frem for aftaleloven (den almindelige). Det er dog også kun et udgangspunkt og ikke bindende. Ved fortolkningen af den specielle regel vil der ofte blive taget hensyn til den almindelige regels udformning (S. 296).
Hvorledes skal man bedømme en situation, hvor lex posterior og lex specialis medfører et forskelligt resultat?
I dette tilfælde neutraliserer de to principper hinanden. Derudover er der ingen generel retningslinje for denne situation. Forarbejderne, specielt dem til den nye regel, kan undersøges for at afklare lovgivers intention. Det må også overvejes hvilken regel der ud fra lovgivers intention, vil give det mest rimelige resultat. Ofte falder valget dog på den specielle regel, men det er ikke et klart udgangspunkt. (S. 296-297)
Hvorledes foretages en præciserende fortolkning?
Det første skridt består i at klarlægge reglens sproglige mening, at analysere selve teksten. Målet er at komme så tæt på reglens mening som muligt. Også lovens formål, hvilket kan undersøges i forarbejderne og lovens formålsbestemmelse, spiller en rolle i fortolkningen. Det har også betydning hvor i loven, f.eks. et bestemt kapitel, at denne regel befinder sig. Konteksten er meget vigtig. Ved en præciserende fortolkning udgør formålet og konteksten de væsentligste støttepunkter. (S. 298)
Hvad kan begrunde, at der foretages en indskrænkende fortolkning?
Bestemte retsgrundsætninger eller retsprincipper på et område, kan begrunde en indskrænkende fortolkning, medmindre det er tydeligt at lovgiver med reglen har villet bryde med de principper. (S. 300)
Hvad kan begrunde, at der foretages en udvidende fortolkning?
En udvidende fortolkning kan være hensigtsmæssig hvis der er et retstomt rum, men det er ikke en nødvendighed at der er det.
Den kan også bruges hvor det må være rimeligt at formode at lovgiver ville have udvidet reglen, hvis lovgiver var opmærksom på situationen. Reglens intentioner skal dog respekteres, hvis det skal være forsvarligt at foretage en udvidende fortolkning (S. 300-301)
Hvad er en modsætningsslutning?
En modsætningsslutning er “en konstatering af, at reglen ikke er anvendelig i forhold til den foreliggende situation, og at det derfor må være det modsatte, som finder anvendelse. Straffereglen gælder ikke, og derfor må adfærden være straffri.” (S. 301-302) Modsætningsslutninger er dog ikke altid svaret og derfor må problemstillinges klarlægges på grundlag af andre retskilder og ikke den pågældende regel.
Hvorledes kan man afgøre, om en dom er et præjudikat?
“Det er præmisserne der er bestemmende for, om dommen kan blive et præjudikat, men selvom præmisserne altså er i centrum, er det som nævnt vigtigt ikke at læse dem uafhængigt af den øvrige dom, idet man herved undgår at overfortolke deres betydning” (S. 304)
De mere generelt udformede præmisser er dem som har mest præjudikatværdi. Der er flere parametre der spiller ind ved klarlæggelsen af præjudikatsværdien. I præmisserne kan der være gengivet generelle synspunkter, som kan have betydning for fremtidige sager, hvilket også giver en dom mere præjudikatværdi. Ud over præmis- og domsanalysen, så er det afgørende for hvorvidt der er tale om et præjudikat, hvorvidt domstolene i fremtidige sager lægger den dommerskabte regel til grund i deres afgørelser (S. 305).
Hvad er et obiter dictum?
Et obiter dictum er det tilfælde at domstolene benytter en konkret sag til at tilkendegive en almindelige opfattelse af den retlige regulering. Det er i forlængelse af præmisserne at dette inddrages (S. 304-305)
Hvad forstås ved henholdsvis koncipist- og minimumsreglen?
Koncipistreglen: Ved uklare punkter fortolkes imod den, der har skrevet aftalen (S. 310). Dette kaldes også for uklarhedsreglen. Den dækker over, at den som har skrevet (konciperet) eksempelvis en kontrakt, denne person tager også ansvaret for uklarhed i den.
Minimumsreglen: “Bebyrdende løfter der ikke er klare, skal fortolkes således, at de bliver mindst tyngende for den pågældende part” (S. 310-311). Minimumsreglen er den regel der følges i praksis. Den såkaldte minimumsregel går ud på, at hvis et aftalevilkår kan fortolkes på to måder, da vælges den for løftegiveren mindst byrdefulde måde.
Forklar hvilke fortolkningsmetoder, der ville være relevante for de danske domstole at anvende.
De fortolkningsmetoder der er mest relevante for de danske domstole er:
Den præciserende
En præciserende fortolkning foretages ved en analyse af sproget i bestemmelsen, for at finde frem til hvad dens præcise mening er. Heraf tillægges sproget og syntaks i bestemmelsen værdi. Herudover vil udtalelser i forarbejderne også tages i betragtning, da kernen er at finde lovens formål. Konteksten spiller en stor rolle, dvs hvor i loven denne er placeret. Den præciserende fortolkning tager højde for lovens ordlyd.
• Objektiv formålsfortolkning
Man kigger kun på lovens kontekst og formål. Forarbejder tillægges ikke værdi. Hvis der fremstår tvivl, vil legaldefinitioner anvendes, og hvis disse eksisterer vil man analysere sproget, eksempelvis gennem en definition via ordbog.
• Subjektiv formålsfortolkning
Se dom U 2005.210H
Den udvidende
Se dom U 1983.121 H
(Benævnes også analogi)
På samme måde som den indskrænkende metode, kan den udvidende fortolkningsmetode være med til at sende lovgiver et signal om en hensynsmæssig lovændring.
Den udvidende fortolkning er anvendelig inden for områder hvor der findes et retstomt rum, og at der på gældende tidspunkt ikke findes reguleringer for den bestemte retlige problemstilling, dog hvis der ikke er modhensyn der taler imod dette. “ Fortolkningen må baseres på, at det er rimeligt at formode, at havde lovgiver været opmærksom på den pågældende situation, ville reglen have været gjort anvendelig.” s. 300 RJM
Anvendelsen af analogisk fortolkning skal foregå med stor omhyggelighed, eftersom en overdrevet brug ville være i strid med straffelovens legalitetsprincip §1.
Man skal dog være forsigtig med den udvidende, da man kan komme til at udvide kriminaliseringen, når man gør anvendelsesområdet større.
- Må ikke bruges i strafferet
Den indskrænkende
Den indskrænkende fortolkning er en begrænsning af lovens ordlyd; e.g at en lov om hunde ikke omhandler hundehvalpe.
“ I almindelighed forudsætter en indskrænkende fortolkning for at være holdbar, at de hensyn, der begrunder reglen, ikke er anvendelige i forhold til det, som nu holdes uden for reglen, eller at der er andre hensyn, der med vægt taler for dette resultat.” RJM, side 300.
Retsgrundsætninger har indflydelser på fortolkningsmetoden, da disse ikke ønskes brudt.
Modsætningsslutning
Modsætningsslutning betyder, at en regel “ikke er anvendelig efter den gældende situation, og at det derfor må være det modsatte som finder anvendelse.” S. 301 RJM
Benyttes oftest i lovbestemmelser med opregnelse, e.g funktionærlovens §1, som lister alle funktionærer. Hvis den givne person ikke befinder sig i denne opremsning, må det modsatte gælde.
forklar, hvordan domme kan blive til præjudikater.
Præjudikater er domme, som begrunder deres resultat på en sådan måde, at retstilstanden forandres. Herved opstår en ny regel, som bliver lagt til grund for fremtidige afgørelser. Præjudikater er retsskabende, såfremt de bliver anvendt i andre domme, som derved etablerer en (ny) praksis.
- Hvis en dom medfører en forandring af retstilstanden på et område, vil den have stor præjudicerende kraft. Dette hænger sammen med, at den med stor sandsynlighed kan blive anvendt i lignende sager, og herved danne en praksis indenfor det pågældende område.
- Dommens præjudicielle virkning træder således først i kraft, når den lægges til grund i fremtidige begrundelser.
- En doms præjudikatsværdi afhænger af hvor konkrete dens præmisser er udformet. Udformes præmisserne generelt, vil dommen være mere anvendelige i fremtidige afgørelser og kan dermed blive et præjudikat.
- Præjudikatsværdien afhænger således om dommens præmisser udtrykker en generel regel, som dermed angiver hvordan en lovregel skal tolkes i fremtiden (i lignende sager).
En dom afsagt i enighed giver som udgangspunkt det mest sikre billede af retstilstanden, og har større
chance for at blive et præjudikat.
Dette gælder dog ikke altid - ved højesteret hvor dissens fx. kan være et udtryk for for en
ny retsopfattelse, der senere opnår større tilslutning, fx efter der er blevet udnævnt nye dommere.
Uanset hvad er det relevant at tage i betragtning, om der foreligger en dissens.
Forklar hvad baggrundsretten er.
Standardkontrakter, kutymer, retsgrundsætninger alt dette kan en dommer læne sig op af
