Digitialiseringsklar Flashcards
Skal retten have en bestemt form?
• Nej, det har den ikke og det skal den heller ikke have.
• Retten kan optræde både digital, mundtlig, skriftlig eller på en anden form, eksempelvis på en anden virtuel form.
• Der vil i perioder være en dominerende form af retten. Det betyder ikke, at det er den eneste rigtige at anvende, men derimod at det er den der i perioden virker samfundsmæssigt naturlig og i særlig grad karakteriserer retten på det gældende tidspunkt.
• Den skriftlige ret har været dominerende i mange år, men bliver i større grad udskiftet med digital ret. Dette ses bl.a. i Danmark, der er et af de lande i verden, som er mest digitaliseret. Den digitalisering der foregår i mange lande, herunder også Danmark, er et resultat af en bred politisk tilslutning, der ser en række fordele ved den digitaliserede ret og at den digitale teknologi skal benyttes, medmindre der på et bestemt område er væsentlige hensyn der taler imod brugen.
(s. 146)
o 2018 indgik Folketinget en enstemmig politisk aftale om, at det nu er et krav, at alle lovregler skal være egnede til at blive anvendt digitalt. Aftalen gælder i princippet alle love, dog er fokus primært på regulering af den offentlige sektor. Her er hensynet til retssikkerhed fremhævet. Aftalen gælder for fremsatte lovforslag efter 1. juli 2018. (s. 150)
• I dag befinder retten sig midt i et paradigmeskifte fra skriftlig til digital, der bl.a. skyldes den digitale teknologi og internettets udbredelse i 90’erne. Den digitale ret er ikke en afsluttet bevægelse, da der fortsat er barrierer, der skal overvindes før, at retten kan blive fuldt ud digitaliseret.
(s. 147)
EU-ret og den internationale rets betydning for den digitale ret:
• På nuværende tidspunkt kan EU-retten og den internationale ret udgøre en begrænsning for udviklingen af den digitale ret. Der kan være forpligtelser, der udgør barrierer for digitaliseringen i på disse retsområder.
• I EU er det ikke alle medlemslande der er lige langt fremme med digitaliseringen af deres nationale ret, på trods af, at det er et overordnet mål at udvikle et digitalt Europa. Det står for så vidt medlemslandene frit, på hvilke måder de vil indfri de EU-retlige forpligtelser. Mht. digitaliseringen er der en asymmetri i medlemslandenes indbyrdes brug af digitaliseringen, hvilket resulterer i, at der på EU-niveau gennemføres regler, der ikke er digitaliseringsegnede.
(s. 151)
Hvad er simpel digital ret?
- Denne form for digitalisering skaber ensartethed og konsistens, da den baseres på faste paradigmer for, hvordan reglerne skal forstås og subsumptionen kan på baggrund af dette foretages maskinelt.
- Bruges sædvanligt med enkle og klare regler, hvor der er ingen til meget lav grad af fortolkningstvivl.
Eks. Forskuds- og årsopgørelse i SKAT.
(s. 152-153)
Hvad er intelligent ret?
• Kunstig intelligens, der simulerer den menneskelige hjerne og dermed kan give svaret på, hvad der er gældende ret på samme måde som den menneskelige jurist kan.
• Kan bl.a. anvendes i relation til retlige problemstillinger.
• Bliver modsat den menneskelige hjerne ikke træt og kan hurtigere finde de relevante retskilder, da den husker bedre end et menneske.
• Systemet er selvlærende og bliver dygtigere med erfaring.
(s. 153)
• Spørgsmålet om intelligent ret er, om den kan arbejde med regler der baseres på skøn. Skønsmæssige regler beror bl.a. kunne bruge empati ift. afgørelsessituationen, hvilket den intelligente ret skal kunne forstå og bruge.
• De intelligente anvendte regler virker som traditionelle retlige regler, da de indgår i en subsumption med en interaktion med et givent faktum, så der i sidste ende udløses en retsfølge i form af en afgørelse.
Hvad er retlig selvbetjening?
Digitale selvbetjeningsordninger, der udelukkende er digitale og dermed uden indblanding i afgørelsen fra menneskelige jurister.
Hvad indebærer digital klarhed?
En række generelle principper i aftalen om digitaliseret ret fra 1. juli 2018, der uddybes i en vejledning om digitaliseringsklar lovgivning udstedt af Digitaliseringsstyrelsen (2018), der er relateret til Justitsministeriets generelle vejledning om lovkvalitet (2018).
Heraf fremgår det:
o Regler skal være enkle og klare, så forvaltningen let kan anvende dem.
o Regler skal understøtte digital kommunikation.
o Regler skal muliggøre automatisk sagsbehandling, når det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
o I lovgivningen skal begreber anvendes på ensartet måde.
• Principperne viser generelt, at digitaliseringen inkluderer et ønske om en generelt prægning af lovgivningen og at den digitale ret dermed på sigt kan få almindelig metodisk betydning.
(s. 150)
Har juristen en rolle i den digitale ret?
Ja, der kan i højere grad blive brug for jurister, der ikke alene er dedikerede til ret og retfærdighed, men også forstår og har indblik i rettens teknologi.
Det er stadig den juridiske metode der er juristens metode og det kan overvejes hvorvidt der i uddannelsen egentlig bliver lagt fokus på at bruge denne i den digitale ret.
Juristen må kunne sikre, at retlige grundværdier, rimelig og retfærdighed karakteriserer det nye retssystem.
(s. 156)
Bliver der en digital retskultur?
Digitaliseringen vil ændre retssystemet, hvilket ikke alene gælder forvaltningen, men også domstolene og andre dele af retssystemet.
Der er mange meninger om hvordan denne forandring vil se ud og foregå, men én ting er sikker; det er ikke sikkert, at retten vil være ændret fra når den studerende starter studiet til når den studerende er færdig med sin kandidat.
(s. 157)
Forklar fundamentet:
Programkode –> Compiler –> Binær kode (går til CPU)
Input –> CPU–> Output
Forklar Machine Learning –> Kunstig intelligens
- Ifølge FN, EU, samt den tidligere regering i DK, er en af de mest lovende, men samtidig også en af de mest farefyldte teknologier som vi har.
- Machine learning er en teknik, hvor man får en algoritme til at lede efter sammenhænge og ”logiske mønstre”.
- Ud fra de fundne mønstre opbygger man modeller, som man kan bruge til at finde de samme mønstre i nye data.
Eksempler på temaer under ”digital ret’’
• Retskilderne bliver digitale (skifter form/kommunikativ vinkel)
o Lovtidende.dk
o Databaser over domme (domsdatabase på vej)
o Databaser over rekursinstanser, tilsynsmyndigheders og ombudsmandspraksis
• Lovgivningen ændres for at muliggøre anvendes af nye teknologier
o Tidligere eksempler:
Underskiftskrav blev til digitale signaturer eller fjernet. Se også om forvaltningsloven § 32b pensum 2. 149
Bemyndigelse i forvaltningsloven § 32 a til at fjerne fx formularkrav, der ikke kan digitaliseres.
Obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post og obligatorisk brug af offentlige selvbetjeningsløsninger
o Nutidige eksempler:
Færdselsloven forudsætter en fører af et køretøj. Særregulering for selvkørende biler (tesla net)
Luftfartsloven forudsætter en pilot. Særlovgivning i forhold til droner.
• Lovgivning ændres for at regulere anvendelse af teknologier
o Fx: EU og DK: offentlige løsninger skal være handicapvenlige (tilgængelighedslovgivningen)
o Fx NOU 2019:5 (Norge) og SOU 2018:25 (Sverige): Krav om dokumentation af visse løsninger
• Regler transformeres til automatiserede processer
o Legal Tech i den private sektor, fx automatisk dannede testamenter ud fra inddaterede oplysninger
o ‘Objektiv sagsbehandling’ i den offentlige sektor, fx skatteberegninger, SU-beregninger, boligstøtte, børnecheck mv.
Forklar om den digitaliseringsklare lovgivning for den offentlig sektor
- Syv principper, som skal følges både i ny lovgivning og i forbindelse med indgåelse af politiske aftaler
- Formål: konsekvenser af lovændringer for de it-løsninger, der allerede bruges eller som måske bliver udviklet, skal kortlægges tidligst muligt i den politiske beslutningsproces.
- Er præciseret og detaljeret i vejledning nr. 9590 af 12. juni 2018 om digitaliseringsklar lovgivning - en vejledning om at indtænke digitalisering i lovforslag og Justitsministeriets vejledning om lovgivningskvalitet pkt. 4.2 samt vejledning om konsekvensanalyser.
Forklar de 7 principper
- Enkle og klare regler
- Digital kommunikation
- Muliggør automatisk sagsbehandling
- Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data
- Tryg og sikker databehandling
- Anvendelse af offentlig infrastruktur
- Forebygge snyd og fejl
Redegør for betydningen af digitaliseringen af retten
• Kommer an på, hvilket tema man ser på
• Tilbageholdende vinkel (pensum s. 147)
o Ren kommunikativ vinkel
o Sporadisk påvirkning, såsom digital kommunikation
• Mindre tilbageholdende vinkel
o Borgere og virksomheder kan og vil handle på nye måde - vil påvirke indholdet af lovgivningen
o Programmet om digitaliseringsklar lovgivning kan få metodisk betydning fx under fortolkning
