Respiratoriske lidelser Flashcards
Benævn de “klassiske” lungelidelser hos hest
Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos den voksne hest Rhodococcus equi infektioner Pneumoni hos føl Kværke Acute respiratory distress syndrome Interstitial pneumonia Virale luftvejslidelser (influenza, herpes, EVA, equine rhinitis virus, adenovirus, afrikansk hestepest) Lungeorm Thorax traume Lunge ødem Røgforgiftning Recurrent airway obstruction (RAO) Inflammatory airway disease (IAD) Tuberculose Mykoplasma Snive/Glanders Exercise induced pulmonary hemmorhage (EIPH) Tumorer
Benævn de klassiske lungelidelser hos kvæg/får/ged
Bronkopneumoni Interstitiel pneumoni Lungeorm Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged ink Maedi Visna Aspirationspneumoni Mykotisk pneumoni Vena cava thromboser og metastatisk pneumoni Bovine tuberculose Pleuritis Pneumothorax Diaphragma hernia Lungetumorer
Hvordan præsenterer bronkopneumoni og pleuritis sig hos hest?
Ingen race, køns-disponering, alle aldre, dog primært yngre heste
Transport < 1 uge inden sygdom (shipping fever) - hovedet bundet op under transport fører til øget mængde bakteriekolonier og neutrofile (nedsat mucociliær clearance)
Anæstesi (evt sfa aspirationspneumoni)
Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for aspirationspneumoni
High intensity exercise
Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
Respiratorisk virale infektioner
Patofysiologi:
Lungeforsvarsmekanismer undertryk eller massiv bakteriekolonisering
Disse faktorer fører til:
inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer, hvilket skader lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillær),
lungeødem, fortætninger, abscesser, exudation til pleura
Initielt bronchitis –> pneumoni –> pleuritis
Hyppigste agens: Strep. equi subsp zooepidemicus
Derudover: pasteurella, actinobacillus, klebsiella, e. coli, staph, anaerobe, osv
Klinisk:
afhænger af sværhedsgraden
Milde tilfælde som bakterielle IAD: nedsat præstation, hoste under/efter arbejde, næseflåd
Svære tilfælde: feber, anoreksi, næseflåd, vægttab, takypnø, dyspnø, pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
Ausk: brug re-breathing bag - heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste, lungeforandringer oftest ventralt, forstærket veskikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
Perkussion: dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumulering/atelektase
Diagnostik:
kliniske symptomer sammenholdt med auskultation indikerer bronkopneumoni, formålet med yderligere diagnostik er at fastsætte agens ink CFU og resistensprofil
Blodprøve:
hæmatologi/biokemi: ingen lungespecifikke markører
ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobin, immunglobuliner) eller falder (albumin), jern falder. evt anæmi hvis lidelsen er kronisk
Endoskopi: mukupurulent flåd i trachea (ses ofte ved non-infektiøs IAD)
Tracheal wash (TA): (foretrækkes frem for BAL):
mikroskopi: celletal, neutrofili, bakterier (intracellulære/ekstracellulære)
mikrobiologisk undersøgelse (aerob og evt anaerob)
Ultralyd: ultralyd kan ikke ledes gennem luft, så der kan kun ses pleuraforandringer, væske i pleura, atelektase, abscesser
Røntgen: ofte svært på heste fordi thorax er bred, men at foretrække fremfor ultralyd, ved dybere lungeforandringer mistænkes
luft-bronkogrammer, abscesser og pleuraleffusion
Thoracocentese: cytologi og bakteriologi
Behandling:
antibiotika:
strep equi subs zooepi: penicillin
G- : sulfa-TMP, evt gentamycin
anaerobe: metronidazol
NSAID (metacam, finadyne, butasaft, equipalazone, rheumocam)
evt intranasal O2, bronkiedilator, væske osv osv STØTTETERAPI
Prognose afhængig af sværhedsgrad og sekundære komplikationer
75% overlevelse
Hvad er neonatal pneumoni hos føl?
Neonatal pneumoni (<1 mdr gl)
Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
ætiologi: bakteriel: e. coli, klebsiella spp, actinobacillus equuli, salmonella spp, strep spp
viral: EVA, EHV-1+4, EIV
Prædisponerende faktorer: failure of passive transfer of immunity, aspiration af amnion væske, aspiration af mekonium
Klinisk:
viser sjældent tegn på luftvejslidelse i tidlige stadier
auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
dyspnø i svære tilfælde
generelt: svag, nedstemt, nedsat sutterefleks, anoreksi, feber, sjældent hoste
Diagnostik:
thorax røntgen, blodgas analyse, TA, blodprøver
Terapi:
opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel)
antibiotika
bronkiedilator (clenbuterol)
Hvad er pneumoni hos føl på 1-6 mdr gamle?
Ætiologi: strep equi subsp. zooepidemicus rhodococcus equi klebsiella spp, actinobacillus spp, bordatella bronchiseptica, salmonella, strep svampeinfektioner ses sjældent i DK
Klinisk:
auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
dyspnø i svære tilfælde
Diagnostik:
thorax røntgen, blodgas analyse, TA, blodprøver
Terapi:
opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel)
antibiotika
bronkiedilator (clenbuterol)
Hvordan præsenterer en pneumoni hos føl sig, med en infektion med rhodococcus equi?
Ætiologi: R equi G+ syrefast, strikt aerob facultativ intracellulær
Bakterien er naturligt forekommende i jorden og GI kanalen, koncentrationen af bakterier i luften er høj i fx stalde i forhold til på fold
Føllene smittes 1-4 uger gamle, primært via inhalation af kontamineret støv (inkubationsperiode ukendt), sjældnere peroralt eller via navlestreng
bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister og bakterien spredes til det omgivende væv. virulens afhænger af VapA genet som muliggør multiplikation i makrofager. absces dannelser i lunger = langsomt!
Klinisk:
tidligt: let feber, let takypnø
sent: feber, takypnø, dyspnø, udspilede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt hoste og næseflåd. auskultatoriske fund varierer
sjældnere ses subakut form: føllet findes dødt eller med svær dyspnø
kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis i GI kanalen)
ledeffusion i flere led, evt halthed
abscesser i hud og diverse andre organer (fx øjne, nyrer, CNS)
osteomyelitis/arthritis
Røntgen:
tidligt: interstitiel pneumoni, ingen abscesser
moderat stadium: interstitiel pneumoni, <50% lungevæv afficeret, <5 abscesser, <10 mm store
svært: interstitiel pneumoni, >50% lungevæv afficeret, >5 abscesser
blod: leukocytose med neutrofili, hyperfibrinogenæmi
Ultralyd: tidlig: comet tails (irregular pleura), senere konsolidering og abscessdannelse
Diagnostik:
bakteriologisk dyrkning
PCR (vapA gen)
fra trachealskyl (TA)
- begge dele for at sikre virulens genet samt udelukket andre co-infektioner
Ledpunktater, næsesvaberprøver eller gødningsprøver ofte værdiløse
Terapi:
Kombinationsbehandling: makrolid og rifamycin
Bivirkning: diarre hos føl (oftest selvbegrænsende), hyperthermia, mere alvorligt: diarre hos hoppen
Prognose:
generelt reserveret
Hvilke luftvejsvirus findes der hos hest?
Orthomyxovirus:
influenza A /Equi/1
influneza A /Equi/2
Herpesvirus:
Equine herpes virus 1
Equine herpes virus 4
Equine herpes virus 2 og 5
Arterivirus:
Equine arteritis virus (EAV)
Equine rhinitis virus A og B
Orbivirus (afrikansk hestepest)
Oversigt:
Influenza ; EHV1-4 ; EVA
feber: +++ ; +++ ; ++ næseflåd: ++ ; + ; + hoste: +++ ; + ; (+) konjunktivitis: + ; - ; +++ ødem: (+) ; (+) ; +++ abort: - ; ++ ; ++ lammelse: - ; ++ ; - latent infek: - ; +++ ; + immunitet: kort ; kort ; ?
luftvejsvirus: smitsomme subkliniske infektioner betydning for "nedsat præstation" økonomisk belastning i hesteholdet profylaktiske muligheder behandling: symptomatisk (NSAID, ro i 2-4 uger, kun antibiotika ved sekundære infektioner) højrisikoperioder for heste: - den drægtige hoppe - nyfødte føl - føllet omkring fravænning - ungheste der rejser meget (konkurrence) - den ældre hest
Tommelfingerregel: ro 1 uge for hver feberdag
Hvad er influenzavirus hos hest?
Orthomyxoviridae (RNA virus)
Influenza H7N7 og H3N8
Sidste reg. udbrud i DK i 1982, jævnligt udbrud i USA og Europa
Prædisponerende faktorer: mange heste samlet, stress fx transport
Epidemiologi: overlever kun få dage udenfor værten. smitter via aerosol (direte/indirekte kontakt). let at desinficere (undtagelse er fugleinfluenza som overlever flere uger udenfor vært)
Patogenese: inkubationstid ca 1-3 dage
virus ødelægger luftvejsepitelet og øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af luftvejsepitel = 3 uger)
Symptomer: høj feber, hoste, næseflåd
VACCINATION, vaccinerede heste kan godt få influenza men udviser mildere symptomer og hestene smitter mindre
Hvad er herpesvirus hos hest?
9 typer equine herpes
EHV1 og EHV4 er de vigtigste
Alphaherpesviridae (DNA virus):
EHV1: abort, neurologisk, luftveje
EHV3: coital exanthem (kønsorganer)
EHV4: luftveje
Gammaherpesviridae (DNA virus):
EHV2: luftveje
EHV5: luftveje
Primært ungheste (<3 år) angribes
mange heste samlet, stress fx transport
Epidemiologi:
smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt
abortmateriale meget smitsomt. let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge
virus er meget homogent med minimal drift/shift. dog stor forskel på det patogene potentiale ml typerne
smitter via luftveje, invaderer T lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og agens persisterer i lymfocytter
Inkubationstid: 1-3d
Klinisk:
feber, peak efter 24-48t og igen efter 4-8d (hvis viræmi)
milde luftvejssymptomer
neurologiske symptomer
abort/neonatal død
chorioretinopathy
anoreksia, nasal discharge, conjunctivitis, lymphadenopathy
Vaccination:
reduceres kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud
Hvad er equin viral arteritisvirus?
EVA
anmeldepligtig liste 2 sygdom (dvs indberettes til fødevarestyrelsen ved positiv diagnostik)
Prævalens ukendt i DK, men stigende i Europa
Overlever kun få dage udenfor værten, let at desinficere
Smitter via aerosol og venerisk. latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Inkubationstid: 1-8d
Virus invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres de til regionale lymfeknuder. herefter leukocytassocieret viræmi bl.a. til lever, testikler, og endothelceller
Virus udskilles i 7-14d efter infektion - kan vare op til 21d
Klinisk: ofte asymptomatisk høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye) føl: fatal pneumoni hopper: abort
Vaccination primært til hingste
Sero-negative hopper der skal bedækkes af en positiv hingst vaccineres inden bedækning
Sero-negativ blodprøve skal være tilstede før vaccination af hingste (sæd må ikke sælges hvis ikke)
Hvad er afrikansk hestepest?
Orbivirus
Anmeldepligtig liste 1
Store dele af Afrika, spredes vha vektor (culicoides spp)
Inkubationstid: 5-7d
4 typer:
- febrile form: feber
- subakut/cardiac form: feber, ødem I hoved/nakke, hydropericardium, myocardial hæmorrhage, 50% mortalitet
- akut pulmonær form: feber, dyspnø, hoste, hyperæmiske slimhinder, fråde fra nares, pulmonær ødem/hydrothorax - nær 100% mortalitet
- blandet form (lunge/hjerte): hyppigste, ødem, pneumoni, 60-70% mortalitet
Behandling: ingen
Diagnostik:
ELISA, complement fixation test (CFT)
RT-PCR
Virus isolation, serologi
Diff diagnoser: equine infectious anemia (EIA) EVA piroplasmose purpura haemorrhagica mfl.
Hvordan kan man generelt diagnosticere luftvejsvirus hos hest?
Virusisolation/antigen bestemmelse Bedst: første 24-48t efter kliniske tegn Næsesvaber eller tracheal-skylleprøver Polyester swab over bomuld EHV tørsvaber til PCR
Serologisk diagnostik:
- retrospektiv diagnose
- påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14d mellemrum)
Hvordan anbefales det at håndtere besætningen hvis der påvises en luftvejsvirus hos en hest?
Influenza:
besætningen - karantæne min 10 dage efter sidste feberdag
besætninger i nærheden - booster hurtigt
Herpes:
besætningen - karantæne - min 3 uger
vaccination - nej - risiko for at udløse paralyse/abort
EVA:
anmeldepligtig liste 2 sygdom
besætningen - karantæne 30 dage
Afrikansk hestepest:
anmeldepligtig liste 1 sygdom
Hvad er kværke?
Streptococcus equi subsp equi
G+, extracellulær kokker i lange kæder
Kan ramme alle heste, men der er aldersbetinger immunitet, derfor oftest unge heste
hyppigste bakterielle infektion hos heste
Patogenese:
syge dyr eller raske smittebærere
smitter via kontakt til mund og svælg
spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer
overlever <1 uge i tørt miljø
overlever 4 uger i drikkevand
overlever 8 uger i sekreter ink blod
Inkubationstid 3-14d –> akut feber
udskillelse af strep equi via næsehule 2-3d efter start på feber - vedvarer i 2-3 uger
hvis spredning via luftposerne: vedvarer i op til 6 uger
raske smittebærere (10% af angrebne heste) i op til 1 år
Immunitet:
hvis ikke AB behandlet, immunitet i ca 5 år
føl efter immune hopper får antistoffer
Klinik: feber - op til 40-41 grader pharyngitis, purulent næseflåd initialt hævelse af lymfeknuderne senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne
Diagnostik:
ofte sandsynlighedsdiagnose (høj feber, purulent flåd, hævede lymfeknuder)
Dyrkning: bakterier til stede på mucosa 1-2-3 døgn efter feber start, næsesvaber, skylleprøve fra nasopharynx eller luftposer
Polymerase chain reaction (PCR): både levende og døde organismer, komb af dyrkning og PCR –> aktiv infektion, detektion af asymptomatiske bærer, afgøre om behandling i luftposer er effektiv
Serologi: SeM protein, afgør nylig men ikke ongoing infektion, high SeM titer –> øget risiko for purpura hemorrhagica
Terapi:
NSAID
Varm vask af evt abscesser og kamfersalve på
Isolering med ro og uden træk
Tilbydes varmt foder, nemt at æde
Penicillin = første valg af AB
Hvilke heste behandles?
- heste i akutte stadium uden abscessdannelser
- ej hos heste med abscesdannelser, da modning af abscesser forlænges
- heste med komplikationer (dyspnø, obstruktion af luftvej)
Prognose for ukomplicerede tilfælde:
god
Hvad er kværke med komplikationer?
Vandrende kværke - abscessdannelse i multiple organer - hæmatogen/lymfogen spredning til kroppens andre lymfeknuder og indre organer, terapi med penicillin, prognose reserveret til slet
Brandfeber - aseptisk nekrotiserende vaskulitis, type III hypersensitivitets reaktion 1-3 uger efter kværke, ødemer, terapi med dexamethason og penicillin og støttende terapi, prognose reserveret til slet
Luftposeemphyem - opbrud af abscess, helt op til et år efter kværke, headshaker, utrivelighed, intermitterende feber og evt næseflåd, terapi med penicillin og drænering/skylning af luftposer og støtteterapi, prognose reserveret
Luftposesten - kronisk stadie
Strubepibning
Hvad er Snive hos hest?
glanders/mallus
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Burkholderia mallei
Ikke set i DK siden 1928
Endemisk i syd og mellemamerika, nordafrika, dele af asien
Inkubationstid uger til måneder, akut (æsler) og kronisk (heste)
Klinik:
akut: oftest æsler, høj feber, nedstemt, septikæmi, bronkopneumoni og vægttab, død indenfor 7-10d
kronisk: oftest heste, 3 former:
kutan: 1-2 cm store knuder under huden, med sårdannelse og purulent flåd
nasal: uni/bilateralt purulent/hæmorrhagisk næseflåd, ulceration på næseseptum, lymphadenopathy
pulmonal: forværrelse af den nasale form med abscesser i lungerne samt ulcerationer i trachea
Diagnostik:
complement fixation test (serologi) og “western blot”
Behandling: aflivning
Hvad er de typiske tre lungelidelser drøvtyggere får?
Bronkopneumoni:
patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger
klinisk: nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde kranioventralt
agens: oftest virus og bakterier
Interstitiel pneumoni:
ofte noninfektiøst, og er forårsaget af inhalation/indigestion af toksiner eller allergener
klinisk: ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt. responderer dårligt på antibiotika.
Metastatisk pneumoni:
sekundær spredning fra primært fokus via blodet til lungerne (embolisk spredning)
klinisk: minder om bronkopneumoni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation
Hvad ligger bag en bronkopneumoni hos drøvtyggere?
agens
= respiratory disease complex
= enzotisk pneumoni (kalve)
= shipping fever (især kødkvæg efter lang transport)
= bovine respiratory disease (BRD)
Kalve er mest udsatte, men alle typer af kvæg og drøvtyggere kan udvikle sygdommen
Generelt: kombination af vært - agens - miljø - afgør om sygdommen opstår
Virus:
infektiøs bovine rhinotracheitis (IBR) (kvæg)
bovine herpesvirus 1
bovine respiratory syncytial virus (BRSV) (kvæg, får, ged)
bovine viral diarrea (BVD)
bovine parainfluenza 3
maedi-visna
Parasitær:
lungeorm
Bakterielle infektioner: mannheima haemolytica pasteurella multocida mycoplasma bovis mycoplasma mycoides subsp mycoides mycoplasma spp histophilus somni arcanobacterium pyogenes
Hvordan præsenteres en bronkopneumoni hos kvæg?
Nyindkøb, kalve syge, flytning af dyr
Klinisk: vigtigt at få undersøgt et bredt udsnit af syge dyr
generelt giver virus mildere symptomer end bakterielle infektioner
feber, fald i mælkeydelse, anoreksi, takypnø, hoste, næseflåd, evt tåreflåd
dyspnø, fremstrakt hals/hoved
lungeauskultation (afhænger af agens og sygdomsgrad):
initielt: forstærket eller ru respiration. senere bliver både in- og ekspirationslyden ru og karakteriseres bronkøs respiration evt ventrale dæmpninger, pibe og knirkelyde
Lab: direkte påvisning af agens tidligt i sygdomsforløbet, eller indirekte ved antistof identifikation og titerstigning 1-2 uger efter infektion
prøvemateriale: næsesvaber, trachealskylleprøve, lunger til dyrkning, parrede blodprøver
Terapi:
NSAIDs
evt antibiotika, penicillin første valg
isolering af syge dyr i sygeboks
Hvad er infektiøs bovin rhinotracheitis (IBR)?
Bovin herpesvirus type 1 DNA virus Involveret i flere sygdomsmanifestationer: luftveje konjunktivitis infektiøse pustulær vulvovaginitis aborter balanoposthitis encephalomyelitis mastitis
Diagnosticeret i DK i 1975 bekæmpelsesprogram officielt fri i '92 seneste udbrud i 2005 anmeldepligtig liste 1 overvåges via tankmælk og slagteblod vaccination ikke tilladt i DK
Klinik:
inkubationstid 2-6 dage, direkte kontakt
især voksne dyr afficeres, symptomer varierer
feber, anoreksi, fald i mælkeydelse, ptytialisme, hoste, næseflåd, dyspnø
hyperæmi og pustler på muleplade
konkunktivitis, cornea ødem og evt abort
Patogenese:
smitter via direkte kontakt eller aerosol
1. virus invaderer epithelceller i luftveje - nekrose i luftvejsepitel - sekundære bakterielle infektioner
2. virus invaderer lymfocyter/monocytter - immunosuppresion
latent infektion i nerveganglier
dyret udskiller ikke virus, men infektion kan reaktiveres (stress/glucocorticosteroider) og virus udskilles og andre dyr smittes
Diagnostik:
næsesvaber og blodprøve:
virus isolation
antistofbestemmelse
Anmeldepligtig liste 1
Hvad er oksens ondartede lungesyge?
contagious bovine pleuropneumonia
mycoplasma mycoides subsp mycoides
udryddet i DK i 1886, findes i afrika og asien
får og geder er naturlige bærere
Klinik:
høj feber, anoreksi, dyspnø, klagelyde, ødemer, dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde
Patologi:
serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni
Diagnostik:
kliniske tegn, obduktion, dyrkning og PCR
Diff diagnose: akut pasteurellose (fx shipping fever)
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Hvad er interstitiel pneumoni og lungeemfysen hos drøvtyggere?
= acute bovine pulmonary emphysema = atypical interstitial pneumonia (AIP) = fog fever = pulmonary adenomatosis = farmers lung = acute respiratory distress syndrome
Patogenesen varierer og ses som komplikation til:
- bronkopneumoni
- hypersensitivitetsreaktioner
- toksiske lidelser
Postmorten: store lunger der ikke er kolaberede, tunge, gummiagtig tekstur. histologi: fibrin aflejring, alveolar og interstitiel ødem
Hvad er interstitiel pneumoni og lungeemfysem, sekundært til bronkopneumoni hos drøvtyggere?
Patogenese:
ved kraftig hoste brister alveoler og luft pumpes ud i interstitiet
Interstitialrummene bliver tykke og respirationen bliver stærkt besværet
Klinik:
akut opståen, smertefuld respiration
undertrykt hoste, emfysen spredes via mediastinum til subkutis (krepiterende områder over ryggen)
Prognose:
reserveret
Terapi:
behandling af primærlidelse og evt vanddrivende
