Respiratoriske lidelser Flashcards
Benævn de “klassiske” lungelidelser hos hest
Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos den voksne hest Rhodococcus equi infektioner Pneumoni hos føl Kværke Acute respiratory distress syndrome Interstitial pneumonia Virale luftvejslidelser (influenza, herpes, EVA, equine rhinitis virus, adenovirus, afrikansk hestepest) Lungeorm Thorax traume Lunge ødem Røgforgiftning Recurrent airway obstruction (RAO) Inflammatory airway disease (IAD) Tuberculose Mykoplasma Snive/Glanders Exercise induced pulmonary hemmorhage (EIPH) Tumorer
Benævn de klassiske lungelidelser hos kvæg/får/ged
Bronkopneumoni Interstitiel pneumoni Lungeorm Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged ink Maedi Visna Aspirationspneumoni Mykotisk pneumoni Vena cava thromboser og metastatisk pneumoni Bovine tuberculose Pleuritis Pneumothorax Diaphragma hernia Lungetumorer
Hvordan præsenterer bronkopneumoni og pleuritis sig hos hest?
Ingen race, køns-disponering, alle aldre, dog primært yngre heste
Transport < 1 uge inden sygdom (shipping fever) - hovedet bundet op under transport fører til øget mængde bakteriekolonier og neutrofile (nedsat mucociliær clearance)
Anæstesi (evt sfa aspirationspneumoni)
Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for aspirationspneumoni
High intensity exercise
Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
Respiratorisk virale infektioner
Patofysiologi:
Lungeforsvarsmekanismer undertryk eller massiv bakteriekolonisering
Disse faktorer fører til:
inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer, hvilket skader lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillær),
lungeødem, fortætninger, abscesser, exudation til pleura
Initielt bronchitis –> pneumoni –> pleuritis
Hyppigste agens: Strep. equi subsp zooepidemicus
Derudover: pasteurella, actinobacillus, klebsiella, e. coli, staph, anaerobe, osv
Klinisk:
afhænger af sværhedsgraden
Milde tilfælde som bakterielle IAD: nedsat præstation, hoste under/efter arbejde, næseflåd
Svære tilfælde: feber, anoreksi, næseflåd, vægttab, takypnø, dyspnø, pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
Ausk: brug re-breathing bag - heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste, lungeforandringer oftest ventralt, forstærket veskikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
Perkussion: dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumulering/atelektase
Diagnostik:
kliniske symptomer sammenholdt med auskultation indikerer bronkopneumoni, formålet med yderligere diagnostik er at fastsætte agens ink CFU og resistensprofil
Blodprøve:
hæmatologi/biokemi: ingen lungespecifikke markører
ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobin, immunglobuliner) eller falder (albumin), jern falder. evt anæmi hvis lidelsen er kronisk
Endoskopi: mukupurulent flåd i trachea (ses ofte ved non-infektiøs IAD)
Tracheal wash (TA): (foretrækkes frem for BAL):
mikroskopi: celletal, neutrofili, bakterier (intracellulære/ekstracellulære)
mikrobiologisk undersøgelse (aerob og evt anaerob)
Ultralyd: ultralyd kan ikke ledes gennem luft, så der kan kun ses pleuraforandringer, væske i pleura, atelektase, abscesser
Røntgen: ofte svært på heste fordi thorax er bred, men at foretrække fremfor ultralyd, ved dybere lungeforandringer mistænkes
luft-bronkogrammer, abscesser og pleuraleffusion
Thoracocentese: cytologi og bakteriologi
Behandling:
antibiotika:
strep equi subs zooepi: penicillin
G- : sulfa-TMP, evt gentamycin
anaerobe: metronidazol
NSAID (metacam, finadyne, butasaft, equipalazone, rheumocam)
evt intranasal O2, bronkiedilator, væske osv osv STØTTETERAPI
Prognose afhængig af sværhedsgrad og sekundære komplikationer
75% overlevelse
Hvad er neonatal pneumoni hos føl?
Neonatal pneumoni (<1 mdr gl)
Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
ætiologi: bakteriel: e. coli, klebsiella spp, actinobacillus equuli, salmonella spp, strep spp
viral: EVA, EHV-1+4, EIV
Prædisponerende faktorer: failure of passive transfer of immunity, aspiration af amnion væske, aspiration af mekonium
Klinisk:
viser sjældent tegn på luftvejslidelse i tidlige stadier
auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
dyspnø i svære tilfælde
generelt: svag, nedstemt, nedsat sutterefleks, anoreksi, feber, sjældent hoste
Diagnostik:
thorax røntgen, blodgas analyse, TA, blodprøver
Terapi:
opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel)
antibiotika
bronkiedilator (clenbuterol)
Hvad er pneumoni hos føl på 1-6 mdr gamle?
Ætiologi: strep equi subsp. zooepidemicus rhodococcus equi klebsiella spp, actinobacillus spp, bordatella bronchiseptica, salmonella, strep svampeinfektioner ses sjældent i DK
Klinisk:
auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
dyspnø i svære tilfælde
Diagnostik:
thorax røntgen, blodgas analyse, TA, blodprøver
Terapi:
opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel)
antibiotika
bronkiedilator (clenbuterol)
Hvordan præsenterer en pneumoni hos føl sig, med en infektion med rhodococcus equi?
Ætiologi: R equi G+ syrefast, strikt aerob facultativ intracellulær
Bakterien er naturligt forekommende i jorden og GI kanalen, koncentrationen af bakterier i luften er høj i fx stalde i forhold til på fold
Føllene smittes 1-4 uger gamle, primært via inhalation af kontamineret støv (inkubationsperiode ukendt), sjældnere peroralt eller via navlestreng
bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister og bakterien spredes til det omgivende væv. virulens afhænger af VapA genet som muliggør multiplikation i makrofager. absces dannelser i lunger = langsomt!
Klinisk:
tidligt: let feber, let takypnø
sent: feber, takypnø, dyspnø, udspilede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt hoste og næseflåd. auskultatoriske fund varierer
sjældnere ses subakut form: føllet findes dødt eller med svær dyspnø
kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis i GI kanalen)
ledeffusion i flere led, evt halthed
abscesser i hud og diverse andre organer (fx øjne, nyrer, CNS)
osteomyelitis/arthritis
Røntgen:
tidligt: interstitiel pneumoni, ingen abscesser
moderat stadium: interstitiel pneumoni, <50% lungevæv afficeret, <5 abscesser, <10 mm store
svært: interstitiel pneumoni, >50% lungevæv afficeret, >5 abscesser
blod: leukocytose med neutrofili, hyperfibrinogenæmi
Ultralyd: tidlig: comet tails (irregular pleura), senere konsolidering og abscessdannelse
Diagnostik:
bakteriologisk dyrkning
PCR (vapA gen)
fra trachealskyl (TA)
- begge dele for at sikre virulens genet samt udelukket andre co-infektioner
Ledpunktater, næsesvaberprøver eller gødningsprøver ofte værdiløse
Terapi:
Kombinationsbehandling: makrolid og rifamycin
Bivirkning: diarre hos føl (oftest selvbegrænsende), hyperthermia, mere alvorligt: diarre hos hoppen
Prognose:
generelt reserveret
Hvilke luftvejsvirus findes der hos hest?
Orthomyxovirus:
influenza A /Equi/1
influneza A /Equi/2
Herpesvirus:
Equine herpes virus 1
Equine herpes virus 4
Equine herpes virus 2 og 5
Arterivirus:
Equine arteritis virus (EAV)
Equine rhinitis virus A og B
Orbivirus (afrikansk hestepest)
Oversigt:
Influenza ; EHV1-4 ; EVA
feber: +++ ; +++ ; ++ næseflåd: ++ ; + ; + hoste: +++ ; + ; (+) konjunktivitis: + ; - ; +++ ødem: (+) ; (+) ; +++ abort: - ; ++ ; ++ lammelse: - ; ++ ; - latent infek: - ; +++ ; + immunitet: kort ; kort ; ?
luftvejsvirus: smitsomme subkliniske infektioner betydning for "nedsat præstation" økonomisk belastning i hesteholdet profylaktiske muligheder behandling: symptomatisk (NSAID, ro i 2-4 uger, kun antibiotika ved sekundære infektioner) højrisikoperioder for heste: - den drægtige hoppe - nyfødte føl - føllet omkring fravænning - ungheste der rejser meget (konkurrence) - den ældre hest
Tommelfingerregel: ro 1 uge for hver feberdag
Hvad er influenzavirus hos hest?
Orthomyxoviridae (RNA virus)
Influenza H7N7 og H3N8
Sidste reg. udbrud i DK i 1982, jævnligt udbrud i USA og Europa
Prædisponerende faktorer: mange heste samlet, stress fx transport
Epidemiologi: overlever kun få dage udenfor værten. smitter via aerosol (direte/indirekte kontakt). let at desinficere (undtagelse er fugleinfluenza som overlever flere uger udenfor vært)
Patogenese: inkubationstid ca 1-3 dage
virus ødelægger luftvejsepitelet og øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af luftvejsepitel = 3 uger)
Symptomer: høj feber, hoste, næseflåd
VACCINATION, vaccinerede heste kan godt få influenza men udviser mildere symptomer og hestene smitter mindre
Hvad er herpesvirus hos hest?
9 typer equine herpes
EHV1 og EHV4 er de vigtigste
Alphaherpesviridae (DNA virus):
EHV1: abort, neurologisk, luftveje
EHV3: coital exanthem (kønsorganer)
EHV4: luftveje
Gammaherpesviridae (DNA virus):
EHV2: luftveje
EHV5: luftveje
Primært ungheste (<3 år) angribes
mange heste samlet, stress fx transport
Epidemiologi:
smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt
abortmateriale meget smitsomt. let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge
virus er meget homogent med minimal drift/shift. dog stor forskel på det patogene potentiale ml typerne
smitter via luftveje, invaderer T lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og agens persisterer i lymfocytter
Inkubationstid: 1-3d
Klinisk:
feber, peak efter 24-48t og igen efter 4-8d (hvis viræmi)
milde luftvejssymptomer
neurologiske symptomer
abort/neonatal død
chorioretinopathy
anoreksia, nasal discharge, conjunctivitis, lymphadenopathy
Vaccination:
reduceres kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud
Hvad er equin viral arteritisvirus?
EVA
anmeldepligtig liste 2 sygdom (dvs indberettes til fødevarestyrelsen ved positiv diagnostik)
Prævalens ukendt i DK, men stigende i Europa
Overlever kun få dage udenfor værten, let at desinficere
Smitter via aerosol og venerisk. latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Inkubationstid: 1-8d
Virus invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres de til regionale lymfeknuder. herefter leukocytassocieret viræmi bl.a. til lever, testikler, og endothelceller
Virus udskilles i 7-14d efter infektion - kan vare op til 21d
Klinisk: ofte asymptomatisk høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye) føl: fatal pneumoni hopper: abort
Vaccination primært til hingste
Sero-negative hopper der skal bedækkes af en positiv hingst vaccineres inden bedækning
Sero-negativ blodprøve skal være tilstede før vaccination af hingste (sæd må ikke sælges hvis ikke)
Hvad er afrikansk hestepest?
Orbivirus
Anmeldepligtig liste 1
Store dele af Afrika, spredes vha vektor (culicoides spp)
Inkubationstid: 5-7d
4 typer:
- febrile form: feber
- subakut/cardiac form: feber, ødem I hoved/nakke, hydropericardium, myocardial hæmorrhage, 50% mortalitet
- akut pulmonær form: feber, dyspnø, hoste, hyperæmiske slimhinder, fråde fra nares, pulmonær ødem/hydrothorax - nær 100% mortalitet
- blandet form (lunge/hjerte): hyppigste, ødem, pneumoni, 60-70% mortalitet
Behandling: ingen
Diagnostik:
ELISA, complement fixation test (CFT)
RT-PCR
Virus isolation, serologi
Diff diagnoser: equine infectious anemia (EIA) EVA piroplasmose purpura haemorrhagica mfl.
Hvordan kan man generelt diagnosticere luftvejsvirus hos hest?
Virusisolation/antigen bestemmelse Bedst: første 24-48t efter kliniske tegn Næsesvaber eller tracheal-skylleprøver Polyester swab over bomuld EHV tørsvaber til PCR
Serologisk diagnostik:
- retrospektiv diagnose
- påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14d mellemrum)
Hvordan anbefales det at håndtere besætningen hvis der påvises en luftvejsvirus hos en hest?
Influenza:
besætningen - karantæne min 10 dage efter sidste feberdag
besætninger i nærheden - booster hurtigt
Herpes:
besætningen - karantæne - min 3 uger
vaccination - nej - risiko for at udløse paralyse/abort
EVA:
anmeldepligtig liste 2 sygdom
besætningen - karantæne 30 dage
Afrikansk hestepest:
anmeldepligtig liste 1 sygdom
Hvad er kværke?
Streptococcus equi subsp equi
G+, extracellulær kokker i lange kæder
Kan ramme alle heste, men der er aldersbetinger immunitet, derfor oftest unge heste
hyppigste bakterielle infektion hos heste
Patogenese:
syge dyr eller raske smittebærere
smitter via kontakt til mund og svælg
spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer
overlever <1 uge i tørt miljø
overlever 4 uger i drikkevand
overlever 8 uger i sekreter ink blod
Inkubationstid 3-14d –> akut feber
udskillelse af strep equi via næsehule 2-3d efter start på feber - vedvarer i 2-3 uger
hvis spredning via luftposerne: vedvarer i op til 6 uger
raske smittebærere (10% af angrebne heste) i op til 1 år
Immunitet:
hvis ikke AB behandlet, immunitet i ca 5 år
føl efter immune hopper får antistoffer
Klinik: feber - op til 40-41 grader pharyngitis, purulent næseflåd initialt hævelse af lymfeknuderne senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne
Diagnostik:
ofte sandsynlighedsdiagnose (høj feber, purulent flåd, hævede lymfeknuder)
Dyrkning: bakterier til stede på mucosa 1-2-3 døgn efter feber start, næsesvaber, skylleprøve fra nasopharynx eller luftposer
Polymerase chain reaction (PCR): både levende og døde organismer, komb af dyrkning og PCR –> aktiv infektion, detektion af asymptomatiske bærer, afgøre om behandling i luftposer er effektiv
Serologi: SeM protein, afgør nylig men ikke ongoing infektion, high SeM titer –> øget risiko for purpura hemorrhagica
Terapi:
NSAID
Varm vask af evt abscesser og kamfersalve på
Isolering med ro og uden træk
Tilbydes varmt foder, nemt at æde
Penicillin = første valg af AB
Hvilke heste behandles?
- heste i akutte stadium uden abscessdannelser
- ej hos heste med abscesdannelser, da modning af abscesser forlænges
- heste med komplikationer (dyspnø, obstruktion af luftvej)
Prognose for ukomplicerede tilfælde:
god
Hvad er kværke med komplikationer?
Vandrende kværke - abscessdannelse i multiple organer - hæmatogen/lymfogen spredning til kroppens andre lymfeknuder og indre organer, terapi med penicillin, prognose reserveret til slet
Brandfeber - aseptisk nekrotiserende vaskulitis, type III hypersensitivitets reaktion 1-3 uger efter kværke, ødemer, terapi med dexamethason og penicillin og støttende terapi, prognose reserveret til slet
Luftposeemphyem - opbrud af abscess, helt op til et år efter kværke, headshaker, utrivelighed, intermitterende feber og evt næseflåd, terapi med penicillin og drænering/skylning af luftposer og støtteterapi, prognose reserveret
Luftposesten - kronisk stadie
Strubepibning
Hvad er Snive hos hest?
glanders/mallus
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Burkholderia mallei
Ikke set i DK siden 1928
Endemisk i syd og mellemamerika, nordafrika, dele af asien
Inkubationstid uger til måneder, akut (æsler) og kronisk (heste)
Klinik:
akut: oftest æsler, høj feber, nedstemt, septikæmi, bronkopneumoni og vægttab, død indenfor 7-10d
kronisk: oftest heste, 3 former:
kutan: 1-2 cm store knuder under huden, med sårdannelse og purulent flåd
nasal: uni/bilateralt purulent/hæmorrhagisk næseflåd, ulceration på næseseptum, lymphadenopathy
pulmonal: forværrelse af den nasale form med abscesser i lungerne samt ulcerationer i trachea
Diagnostik:
complement fixation test (serologi) og “western blot”
Behandling: aflivning
Hvad er de typiske tre lungelidelser drøvtyggere får?
Bronkopneumoni:
patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger
klinisk: nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde kranioventralt
agens: oftest virus og bakterier
Interstitiel pneumoni:
ofte noninfektiøst, og er forårsaget af inhalation/indigestion af toksiner eller allergener
klinisk: ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt. responderer dårligt på antibiotika.
Metastatisk pneumoni:
sekundær spredning fra primært fokus via blodet til lungerne (embolisk spredning)
klinisk: minder om bronkopneumoni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation
Hvad ligger bag en bronkopneumoni hos drøvtyggere?
agens
= respiratory disease complex
= enzotisk pneumoni (kalve)
= shipping fever (især kødkvæg efter lang transport)
= bovine respiratory disease (BRD)
Kalve er mest udsatte, men alle typer af kvæg og drøvtyggere kan udvikle sygdommen
Generelt: kombination af vært - agens - miljø - afgør om sygdommen opstår
Virus:
infektiøs bovine rhinotracheitis (IBR) (kvæg)
bovine herpesvirus 1
bovine respiratory syncytial virus (BRSV) (kvæg, får, ged)
bovine viral diarrea (BVD)
bovine parainfluenza 3
maedi-visna
Parasitær:
lungeorm
Bakterielle infektioner: mannheima haemolytica pasteurella multocida mycoplasma bovis mycoplasma mycoides subsp mycoides mycoplasma spp histophilus somni arcanobacterium pyogenes
Hvordan præsenteres en bronkopneumoni hos kvæg?
Nyindkøb, kalve syge, flytning af dyr
Klinisk: vigtigt at få undersøgt et bredt udsnit af syge dyr
generelt giver virus mildere symptomer end bakterielle infektioner
feber, fald i mælkeydelse, anoreksi, takypnø, hoste, næseflåd, evt tåreflåd
dyspnø, fremstrakt hals/hoved
lungeauskultation (afhænger af agens og sygdomsgrad):
initielt: forstærket eller ru respiration. senere bliver både in- og ekspirationslyden ru og karakteriseres bronkøs respiration evt ventrale dæmpninger, pibe og knirkelyde
Lab: direkte påvisning af agens tidligt i sygdomsforløbet, eller indirekte ved antistof identifikation og titerstigning 1-2 uger efter infektion
prøvemateriale: næsesvaber, trachealskylleprøve, lunger til dyrkning, parrede blodprøver
Terapi:
NSAIDs
evt antibiotika, penicillin første valg
isolering af syge dyr i sygeboks
Hvad er infektiøs bovin rhinotracheitis (IBR)?
Bovin herpesvirus type 1 DNA virus Involveret i flere sygdomsmanifestationer: luftveje konjunktivitis infektiøse pustulær vulvovaginitis aborter balanoposthitis encephalomyelitis mastitis
Diagnosticeret i DK i 1975 bekæmpelsesprogram officielt fri i '92 seneste udbrud i 2005 anmeldepligtig liste 1 overvåges via tankmælk og slagteblod vaccination ikke tilladt i DK
Klinik:
inkubationstid 2-6 dage, direkte kontakt
især voksne dyr afficeres, symptomer varierer
feber, anoreksi, fald i mælkeydelse, ptytialisme, hoste, næseflåd, dyspnø
hyperæmi og pustler på muleplade
konkunktivitis, cornea ødem og evt abort
Patogenese:
smitter via direkte kontakt eller aerosol
1. virus invaderer epithelceller i luftveje - nekrose i luftvejsepitel - sekundære bakterielle infektioner
2. virus invaderer lymfocyter/monocytter - immunosuppresion
latent infektion i nerveganglier
dyret udskiller ikke virus, men infektion kan reaktiveres (stress/glucocorticosteroider) og virus udskilles og andre dyr smittes
Diagnostik:
næsesvaber og blodprøve:
virus isolation
antistofbestemmelse
Anmeldepligtig liste 1
Hvad er oksens ondartede lungesyge?
contagious bovine pleuropneumonia
mycoplasma mycoides subsp mycoides
udryddet i DK i 1886, findes i afrika og asien
får og geder er naturlige bærere
Klinik:
høj feber, anoreksi, dyspnø, klagelyde, ødemer, dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde
Patologi:
serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni
Diagnostik:
kliniske tegn, obduktion, dyrkning og PCR
Diff diagnose: akut pasteurellose (fx shipping fever)
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Hvad er interstitiel pneumoni og lungeemfysen hos drøvtyggere?
= acute bovine pulmonary emphysema = atypical interstitial pneumonia (AIP) = fog fever = pulmonary adenomatosis = farmers lung = acute respiratory distress syndrome
Patogenesen varierer og ses som komplikation til:
- bronkopneumoni
- hypersensitivitetsreaktioner
- toksiske lidelser
Postmorten: store lunger der ikke er kolaberede, tunge, gummiagtig tekstur. histologi: fibrin aflejring, alveolar og interstitiel ødem
Hvad er interstitiel pneumoni og lungeemfysem, sekundært til bronkopneumoni hos drøvtyggere?
Patogenese:
ved kraftig hoste brister alveoler og luft pumpes ud i interstitiet
Interstitialrummene bliver tykke og respirationen bliver stærkt besværet
Klinik:
akut opståen, smertefuld respiration
undertrykt hoste, emfysen spredes via mediastinum til subkutis (krepiterende områder over ryggen)
Prognose:
reserveret
Terapi:
behandling af primærlidelse og evt vanddrivende
Hvad er hypersensitivitet pneumoni hos drøvtyggere?
= extrinsic allergic alveolitis
Patogenese:
skyldes sandsynligvis allergisk reaktion efter:
1) inhalation af svampesporer fra muggent foder (actinomyceter), sjældent i DK
2) allergisk reaktion overfor mælkeproteiner i forbindelse med goldning
3) allergisk reaktion overfor græsser
Klinik:
akut: pludselig opstået nedstemthed, fald i mælkeydelse, hoste, takypnø, dyspnø, evt rallelyde ved auskultation, evt urtikarier i huden, evt emfysem
kronisk: snigende symptomer med vægttab, fald i mælkeydelse, hoste, pibe, knitrelyde ved auskultation
Diff diagnoser:
toksiske årsager til luftvejslidelser, idet der er ikke tegn på infektion (feber, sepsis)
Terapi:
fjern muggent foder
dexamethason behandling
Hvad er toksisk induceret lunge emfysem hos drøvtyggere?
Patogenese:
skyldes sandsynligvis påvirkning af toksiner i lungevæv efter inhalation/indigestion
1) omdannelse af L-trytofan i vommen til lungetoxin 3-MI (“fog fever” kvæg på græs, der flyttes til nyt frodigt græs)
2) foderforgiftninger (fx fodring med svampeinficeret sweet potatoes)
3) toksiske planter
4) toksiske gasarter (ammoniak, hydrogensulfid, methan, røgforgiftning)
Diagnose:
baseret på historie
Behandling:
ingen, lette tilfælde vil overleve, svære tilfælde vil dø
Hvad er metastatic pneumoni?
Patogenese:
septisk emboli oftest fra caudal vena cava, ofte fra leverabscess, sek. til rumenitis
Klinik:
tachycardia, tachypnø, hoste, forandrede lungelyde, blege slimhinder, epistaxis og hemoptysis
Diagnose:
anæmi, kliniske tegn, fokus på hemoptysis
Agens:
F. necrophorum, a. pyogenes, staphylococci, streptococci, e. coli
Behandling:
prognose slet, antibiotika kan forsøges (langvarig)
Hvilke agens kan give verminøs bronkitis?
Hvad er agens livscyklus?
Lungeorm
Kvæg: dictyocaulus viviparus
Får, ged: D. filaria, muellerius capillaris og protostrongylus spp
Hest, æsel: D. arnfieldi
- æg lægges i trachea/bronkier - L1 hostes op, synkes og føres via GI kanalen
- L3 larver udvikles i fæces
- L3 spredes via pilobolussvampe
- L3 larvers indtages via foder
- L4 larver modnes i mesenterielle lymfeknuder
- L4 larver spredes via blod/lymfe til lungerne hvor de bliver kønsmodne og lægger æg
Hvad er verminøs bronkitis hos kvæg?
Forekomst:
våde somre, engområder
ungkreaturer på græs
Epidemiologi:
dyrene smittes enten via lavgradig infektion i lungerne, via overvintrede larver eller via kontamineret foder på stald
lavgradig infektion - immunitet erhverves over sommeren
nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren og disse dyr bliver ofte syge
morbiditet 100%
Symptomer:
præpatenstid er 3 uger
larvernes første vandring i lunger giver hoste/dyspnø ved massive infektioner
voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer
hoste, rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab, evt feber/ sek bakteriel infektion
Re-infektionssyndrom:
immunologisk reaktion udløst sfa første larvepenetration (dvs 1 uge efter smitte)
Svær dyspnø, cyanose, feber, forpint
Diagnostik:
gødningsprøver (friskt udtaget): baermann
trachealskyl: æg med L1 larver /eosinofili
hæmatologi: eosinofili
Terapi:
ivermectin, moxidectin, levamisol
behandling straks hoste opdages
dyrene tages på stald i 3 uger (formål: optagelse af larver ophører, marken renses for larver på ca 3 uger)
alternativt foldskifte
antibiotika for sekundære bakterielle pneumonier
Prognose:
reserveret
bedring efter 5-6 uger ved ukomplicerede tilfælde
sekundære infektioner: reserveret prognose og utrivelighed
re-infektionssyndrom: mortalitet 20-30%
Hvad er verminøs bronkitis hos får og ged?
Dictyocaulus filaria
Protostrongylus spp
Kliniske symptomer mildere end hos kvæg, men overordnet samme billede:
Præpatenstid er 3 uger
larvernes første vandring i lunger giver hoste/dyspnø ved massive infektioner
voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer
hoste, rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab, evt feber/ sek bakteriel infektion
Re-infektionssyndrom:
immunologisk reaktion udløst sfa første larvepenetration (dvs 1 uge efter smitte)
Svær dyspnø, cyanose, feber, forpint
Muellerius capillaris:
hyppigste, ofte subklinisk, mest patogen hos ged
har indirekte livscyklus via snegl
Hvad er verminøs bronkitis hos hest?
Dictyocaulus arnfieldi
Hos heste der græsser sammen med æsler
Ca 6% af hestene er kronisk inficeret >50% af æsler er kronisk inficeret
Livscyklus: som for kvægets lungeorm, men præpatenstid er 2-4 mdr
Symptomer:
kronisk hoste, næseflåd, dyspnø, forandrede lungelyde ved auskultation (dog kun hos ret få heste)
Diagnose: modificeret baermann teknik larveudskillelse meget lav og risiko for falsk negative TA/BAL: eosinofili hæmatologi: ikke specifikt
Terapi:
moxidectin, ivermectin (ink æsler)
Profylakse:
adskil heste og æsler
Hvad er maedi-visna?
Progressive pneumonier hos får/ged
OPP = ovine progressive pneumonia
Ætiologi: lentivirus, (retrovirus) 1) kronisk progredierende pneumoni (maedi) eller 2) demyeliniserende hjernesygdom (visna) ældre får (>2 år)
Forekomst: første gang i DK i 1969
Patogenese: smitte aerogent /kontakt /kropsvæsker /mælk (diegivning)
virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lunger, lymfeknuder, milt, knoglemarv og yver
Klinik:
inkubationstid er 1-2 år
1) lungeform (hyppigste): snigende udvikling, vægttab, anstrengelsesudløst dyspnø, som forværres over måneder, evt svag/undertrykt hoste. dyrene har ikke feber, med mindre sekundære bakterielle infektioner
2) hjerneform (sjælden): ataksi, snubler. senere udvikles parese, evt kløe
Diagnose:
Symptomer, ELISA test, tunge lunger (2-3x normalvægt), lungerne falder ikke sammen pga interstitiel celleinfiltration
Diff diagnoser:
kronisk pneumoni
verminøs pneumoni
tuberculose (abscesser i lnn)
Anmeldepligtig liste 2
Hvad er tuberkulose?
ZOONOSE
Mycobacterium spp
Anmeldepligtig liste 1
3 vigtigste former:
M. tuberculosis, naturlig vært mennesker, forårsager sjældent sygdom hos andre arter
M. bovis, kvægtuberkulose, naturlig vært kvæg, men kan forårsage sygdom hos stort set alle arter
M. avium, fjerkrætuberkulose, naturlig vært fjerkræ, kan smitte andre arter
Ikke set i DK siden 1988
Findes i europa, UK, USA, sydamerika og afrika, en del hjortefarme inficeret i 90’erne
Overvågning i DK:
Inspektion for hævelser i lymfeknuder ved kødkontrol
levende kvæg til eksport fra DK testes ved tuberkulintest
alle tyre på tyrestationer testes ved indsættelse
Patogenese:
smitter via ekskretioner (næseflåd, spyt, fæces, mælk, sæd, eksudater fra lymfeknudeopbrud)
eller indirekte via foder, vand, personale
Inficerer monocytter/makrofager og lokaliseres primært til lunger og kraniale lymfeknuder
her dannes granulomatøs inflammation (tuberkler, granulomer = patognomisk), der omgives af fibrose.
central forostning sker over tid
andre organer så som yver, uterus og tarm kan også inficeres
Klinik:
ofte snigende, i sjældnere tilfælde akut
uspecifikke symptomer så som vægttab, anoreksi, flukturerende feber, evt hoste
senere ses tydelig dyspnø, hoste, forstørrede lymfeknuder evt med opbrud
forstørrede mediastinale lymfeknuder kan føre til trommesyge, ligesom mastitis og endometritis kan forekomme
Post mortem: granulomer i lunge, lymfeknuder og evt andre organer
Diagnostik:
tuberkulintest (tuberkulinantigen subkutant)
positiv reaktion i huden efter 48-72t
dyrkning for mykobakterier (obs langsom vækst) eller PCR diagnostik
Hvad er aspirations pneumoni?
Sondefodring af kvæg, hvor helt eller dele af indhold fejlagtigt kommer i lungerne
særlig risiko er dyr med laryngeal parese, fx hypocalcæmi, nutritionel muskelsvaghed (white muscle disease)
Patogenese:
blandingsflora koloniserer i lungevæv, laver lokal inflammation, som evt spredes og giver systemisk inflammation
Klinik:
afhænger af mængde og indhold af materiale, men ofte symptomer som svær bronkopneumoni
Terapi:
bredspektret antibiotika, NSAIDs, aflivning
Hvad er fåre og gedepest?
Anmeldepligtig liste 1
Morbilivirus
geder mere modtagelige end får, kvæg udviser ikke symptomer, hjorte kan også smittes (vilde fauna)
Forekomst:
afrika, arabiske halvø, mellemøsten, tyrkiet og bulgarien
Patogenese:
inkubationstid 4-5 dage, epidemic, smitte via gødning, tåreflåd, luftbåren
Klinik:
høj feber, anoreksi, depression, conjunctivitis, ulcer i nares/mund, pneumoni og hoste, abort, diarre, død 5-10 dage
Diagnose:
klinik, virusisolation
Terapi:
besætningen aflives og destrueres (I DK) antibiotika kan lindre symptomer, men ikke helbrede, vaccine tilgængelig, ej tilladt i DK
Hvilke anmeldepligtige sygdomme er der hos hest?
Liste 1: afrikansk hestepest equin infektiøs anæmi (EIA) hesteencephalomyelitis (østlig og vestlig) ondartet beskelersyge (dourine) snive venezuelansk hesteencephalomyelitis
Liste 2:
equin viral arteritis (EVA)
kontagiøs equin metritis (CEM)
Hvad er “take home message” for øvre luftvejslidelser hos hest?
1) intermitterende DDPM og LH er hyppige og derfor de vigtigste
2) endoskopi er det vigtigste værktøj til diagnosticering af øvre luftvejslidelser
3) kirurgi udføres ofte, og med varierende resultat, derfor udvikles der hele tiden nye operationsteknikker i forsøget på at udvikle de optimale resultater
4) endoskopi på løbebånd, men specielt dynamisk endoskopi, stående tie-back, tie-forward og laser kirurgi er de nyeste tiltag indenfor dette område
Hvilke lidelser er typiske i følgende områder af øvre luftveje hos hest:
Nasale lidelser
Luftposelidelser
Pharyngeale lidelser
Laryngeale lidelser
Nasale lidelser: atheromer kollaps af plica alares "wry nose" progressive hæmatomer
Luftposelidelser:
luftposetympani
luftposeempyem
temporohyoid osteopati
Pharyngeale lidelser: pharyngeal cyster pharyngeal hyperplasi ganesejlslidelser dynamisk nasopharyngeal kollaps
Laryngeale lidelser: laryngeal neuropathy entrapment af epiglottis retroversion af epiglottis axial deviation af plica aryepiglottica rostral dislokation af den palatopharyngeale bue
Hvad er progressive hæmatomer hos hest?
Ukendt ætiologi
4 år eller ældre heste
Udbredelse:
- sinus
- ethmoturbinalier
Symptomer:
- hæmorrhagisk unilateral næseflåd
- varierende grad af nasal obstruktion
- respiratorisk stenoselyd
Diagnose:
- røntgen
- endoskopi
Terapi - afhængig af placering:
- ingen
- formalinbehandling (4-10%)
- ekstirpation
- aflivning
Prognose:
- afhængig af størrelse og behandling
- formalinbehandling kan medføre neurologiske symptomer
Hvordan er luftposerne opbygget?
Kapacitet på 400 ml Medialt og lateralt kammer Hyoid-ben A. carotis interna A. carotis externa N. glossuspharyngeus N. hypoglossus N. vagus Truncus sympaticus
Hvad er luftposetympanitis?
Non-inflammatorisk hævelse i parotisregionen Medfødt/erhvervet smerte Dysfagi Dyspnø
Terapi: medicinsk eller operativ dilatation af indgangen til luftposen fistel ml de to luftposer via laser fistel ml indgang og recessus pharyngealis
Prognose: god
Hvad er luftposeempyem?
Uni- eller bilateralt næseflåd
Endoskopi/røntgen
Terapi:
medicinsk - foleys kateter
kirurgisk
Hvad er luftposemykose?
Årsag:
aspergillus-arter
Symptomer: næseflåd epistaxis dysphagi dyspnø neurologiske symptomer
Diagnose ved endoskopi
Terapi:
lokal fungicid terapi
evt operation - afhængig af a. carotis
Hvad er pharyngeal cyster?
Medfødte
Symptomer: in- og ekspiratorisk stenoselyd nedsat præstationsevne regurgitation respirationsbesvær
Diagnose:
endoskopi
Terapi:
operation
drænering
Prognose:
god
Hvad er pharyngeal kollaps?
Ætiologi - ukendt
Symptomer:
inspiratorisk stenoselyd under arbejde - samling eller hårdt arbejde
Diagnose:
dynamisk endoskopi
unilateral eller bilateral ventral dislokation af loftet i nasopharynx eller axial dislokation af de laterale vægge (betydning)
Terapi:
steroider (inhalation ell. PO)
Prognose:
afventende
Hvad er dorsal dislokation af palatum molle?
DDPM
Intermitterende eller persisterende malpositionering af den bløde gane medførende in- og /eller ekspiratorisk snorkelyd og dyspnø
Nedsat aktivitet i m. thyrohyoideus
Patogenese: ganesejlslammelse inflammation i de øvre luftveje > neuromuskulær dysfunktion lang blød gane kontraktion af de accessoriske respirations-muskler blød epiglottis hoved og hals flexion smal pharynx lumen deficit i m. thyrohyoideus
Klinik: inspiratorisk stenoselyd expiratorisk snorkende lyd hesten stopper pludselig op respiration gennem munden synkebevægelser hoste i forbindelse med ridning ingen lyd hos 30%
Diagnose:
en tentativ diagnose kan stilles under arbejde samt ved ejers observation
den konklusive diagnose kan kun stilles ved dynamisk endoskopi
Behandling: Konservativ: - anti-inflammatorisk behandling - tongue tie (modvirker caudal laryngeal retraktion) - næsebånd (modvirker respiration gennem mund) - tie forward OP Kirurgisk: - staphylectomi - myektomi af de accessoriske respirationsmuskler - epiglottic augmentation med teflon - brænding - laser - kombination - tie forward
Hvad er laryngeal neuropathy (larynx hemiplegi)
Idiopatisk (98% venstre side) Sjælden hos ponyer Arveligt?? Fuldblod, varmblod og travheste Alder ml 2-6 år Ligelig fordeling ml kønnene
Klinik: inspiratorisk stenoselyd evt eksspiratorisk stenoselyd præstationsnedsættelse hæs vrinsken langtrukken hoste
Patofysiologi: hemiparese/paralyse af n. recurrens atrofi af laryngealmuskulaturen inspiratorisk abduktorinsufficiens dynamisk kollaps inspiratorisk laryngeal stenoselyd nedsat præstationsevne
Den tentative diagnose kan stilles ud fra symptomer
Den konklusive diagnose kan kun stilles vha endoskopi (uden sedation) evt dynamisk
Grade 1: normal abduktion og synkrone bevægelser under respiration
Grade 2: venstre arytenoidbrusk abduceres asynkront under respiration. fuld abduktion kan opnås ved nasal oklusion
Grade 3: venstre arytenoidbrusk abduceres asynkront under respiration. fuld abduktion kan ikke opnås ved nasal oklusion
Grade 4: venstre arytenoidbrusk abduceres ikke under respiration og forbliver på eller tæt ved midtlinjen
Terapi:
ventrikulektomi (hobday)
laryngoplastik /tie-back - funktionel korrektion
laryngeal reinnervation
Efterbehandling: 2 ugers boksro 4 uger - skridt ved hånd 2 uger - lidt trav 4 uger - langsom øgning i arbejdsintensitet (9-12 langsom genoptræning)
Pas på! mange ting kan gå galt!
Hvad er entrapment af epiglottis?
Plica glossoepiglotica
Epiglottis er fanget i plica glossoepiglotica
Terapi:
gennemskæring af fold gennem cavum oris
Prognose:
god ved normal længde af epiglottis
dårlig ved epiglottis hypoplasi
Hvilke sygdomme dækker astma hos hest over?
Mild til moderat equine astma (tidligere inflammatory airway disease)
Svær equine astma (tidligere recurrent airway obstruction)
Chronic obstructive pulmpnary diasease (COPD) Heaves/engbrystighed Bronkitis/bronkiolitis RAO IAD Small-airway inflammatory disease Small-airway disease
Hvad er svær equine astma?
Kronisk hoste
Nedsat præstation
Dobbeltsidig næseflåd
Besværet vejrtrækning i hvile
Definition: heste med reversibel luftvejsobstruktion induceret af organisk støv, hvor neutrofile granulocytter er den primære inflammatoriske celletype i bronkoalveolær lavage (BAL)
Ætiologi: allergisk respons mod partikler i hø - aspergillus fumigatus (svampespore) - thermoactinomyces vulgaris (bakteriespore) - faenia retivirgula (bakteriespore)
Patogenese: overreaktion af lungernes naturlige forsvarsmekanismer Inflammation: neutrofil influx 4-6h efter udsættelse Mucus og bronkokonstriktion
Irritation, øget antal celler og ophobning af slim i de bagerste lungeafsnit --> aflukning af de bagerste lungeafsnit (ophobning af luft, overinflation) --> nedsat elasticitet --> forceret udånding --> engbrystighedsfuge --> respiratorisk krøbling
Hvad er mild til moderat equine astma?
Defintion:
heste med:
- evt hoste
- forøget mængde mucus i trachea (grad > 1/2)
- forhøjet antal af inflammatoriske celler i luftvejene
- ikke besværet respiration i hvile
- ingen synlige akutte respiratoriske problemer
Ætiologi:
multifaktoriel
miljø, allergener
infektiøse agens?
Patogenese:
hypersensitivitetsreaktion baseret på forekomst af mastceller, neutrofile og/eller eosinofile
Varighed: 7 uger (4-22 uger)
3 typer
Hvad er sommer astma?
SPA-RAO
Summer pasture-associated obstructive pulmonary disease (SPAOD)
Symptomer som RAO, med hoste og nedsat præstation
Ses typisk om foråret/sommeren
Varme og fugtighed
Skyldes stadig “støv”
Hvordan grades mucus i trachea visuelt?
0 - ingen mucus 1 - lille mængde, små bobler 2 - moderat mængde, store bobler 3 - markeret mængde, strømdannelse 4 - stor mængde pool formation 5 - ekstrem mængde, profust
Hvordan udføres hhv tracheal aspiration og bronkoalveolær lavage?
Hvad er relevant at bruge til test af forskellige problemer?
TW/TA: kort endoskop 30 ml opvarmet fysiologisk NaCl 10 ml EDTA rør (lilla) plain rør til bakteriologi
BAL: endoskop min 2 m BAL kateterslange 250 ml opvarmet fysiologisk NaCl 10 ml EDTA rør (lilla)
TA udføres altid før BAL hvis disse skal laves samtidig
TA: samlet udsnit af lungerne status her og nu bakteriologi mistanke om dictyocaulus arnfieldi sammenhæng med hoste
BAL:
enkelte segmenter af lungerne
diagnosticering af MEA (mild - moderat equin astma)
diagnosticering af SEA (svær equin astma)
sammenhæng med kroniske lungesygdomme
sammenhæng med nedsat præstation
sammenhæng med lungefunktionstest
Hvad er de klassiske diagnosticeringsmetoder ved luftvejssygdomme hos hest?
Grundig anamnese, ink opstaldningsforhold
Klinisk US med fokus på respirationsorganerne
Endoskopi - graduering af mucus, vurdering af bifurcatio trachealis
TA
BAL
evt arbejdsendoskopi
evt røntgen og/eller biopsi
Hvilke diff diagnoser er der til hoste hos hest?
Svær equine astma Mild til moderat equine astma Summer pasture associated RAO Exercise induced pulmonary hemorrhage Bronkopneumoni /pleuropneumoni Virale infektioner Neoplasi Dictyocaulus arnfieldi
Hvad karakteriserer hhv svær equin astma og mild til moderat equin astma?
SEA: ældre heste kronisk hoste mucopurulent ekssudat abormale lungelyde forøget respiration markant træningsintolerance kronisk inflammation ætiologi: allergi moderat til svær luftvejsobstruktion tilbagevendende bronkitis
MEA: unge præstationsheste kronisk hoste mucopurulent ekssudat mild træningsintolerance kronisk inflammation ætiologi: multifaktoriel mild luftvejsobstruktion ikke tilbagevendende bronkitis
Hvordan behandles non-infektiøse luftvejslidelser hos heste generelt?
Medicinsk
Antiinflammatorisk
- corticosteroider - inhalation
- glykokortikoidcorticoid (equisolon) - oral
Bronkodilator - ventipulmin
Sekretolytica - sputolysin
Hvad er respiratory gene technology?
Hestens eget blod Inkuberes ved 37 grader i 72 timer Centrifugeres Serum bruges til IM injektioner 12 IM injektioner over en 6 ugers behandlingsperiode Endnu ikke evidens for virkning
