Mave-tarm lidelser Flashcards

1
Q

Hvad er definitionen af en “produktionssygdom”?

A

Sygdomme hvis frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med produktionsbetingelserne

  • fodring
  • ydelse
  • alder
  • genetik
  • opstaldning
  • management

I gamle dage:

  • “ulykker”
  • infektionssygdomme
  • mangelsygdomme

Produktionssygdomme er multifaktorielle:

  • fodring
  • alder
  • ydelse
  • genetik
  • opstaldning
  • management
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er “den højtydende kos dilemma”?

A

Negativ energibalance i perioden efter kælvning - uanset hvad der tilbydes af foder
Forsøges minimeret gennem fodring
Store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater)
- flygtige fede syrer (VFA)
- øget gasproduktion
- øget syreproduktion –> fald i vom pH
- motilitetsforstyrrelser (atoni)
- ændringer i vommens og bagtarmens flora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er smerteytringerne hos kvæg?

A
Står med fremstrakt hals
Skærer tænder (bruxisme)
Stønner, evt i takt med respirationen
- dyb palpation i reg. xiphoidea
- ryggreb
- stavprøve
Tygger fråde
Kolikuro som vi ser hos hesten er sjælden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke parakliniske tests er der ved non-infektiøse lidelser i GI hos kvæg?

A

Vomsaft (farve, konsistens, lugt, pH, sedimentations-flotations test (mikrofloraaktivitet), metylenblå reduktion (anaerob aktivitet), mikroskopi (protozoaktivitet), gramfarvning (mikrobiel mikroflora), kloridkoncentration)

Blodprøve (hæmatokrit, plasmaprotein, standard base excess, ioner, glukose, glutaraldehydtest, leukocytter, fibrinogen)

Mælkeprøve (pH og ketonstoffer)
Urinprøve (pH, ketonstoffer)
Bughulepunktat (farve, transperens, proteinindhold, leukocyttal og -fordeling)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er vagus indigestion type I hos kvæg?

A
En gruppe (motoriske) lidelser med hvor passage af formaveindhold er forhindret
- fra reticulorumen
- fra abomasum
Ændret form af abdomen, ofte "papple"
Inddeles i 3 typer

Type I:
eructation er forhindret
- mekanism obstruktion af esophagus/cardia (foderemner, neoplasier)
- funktionelle forstyrrelser, der nedsætter eructation
Akut eller subakut/kronisk gasophobning i vommen
klinik og paraklinik:
- kraftig distension af venstre flanke
- formavestase
- nedstemthed
- kolik
- tachycardi og tachypnø
- dehydrering
- metaboliske forstyrrelser kan forekomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er vagus indigestion type II hos kvæg?

A
En gruppe (motoriske) lidelser med hvor passage af formaveindhold er forhindret
- fra reticulorumen
- fra abomasum
Ændret form af abdomen, ofte "papple"
Inddeles i 3 typer

Type II:
Formaveindhold kan ikke transporteres fra rumenreticulum til omasum
- mekanism obstruktion (papillomer, fortæret placenta, fremmedlegemer)
- funktionelle forstyrrelser (abscesser, adhærencer, traumatisk reticuloperitonitis, fokal peritonitis)
Formaveindhold akkumuleres i retikulorumen førende til distention

Klinik og paraklinik:

  • anoreksi
  • “papple” form af abdomen pga overfyldt vom
  • ingen lagdeling af vom indhold (ensartet, skummende)
  • forøget vommotilitet (eller helt ophørt)
  • nedsat fækalt output (indhold af lange fibre)
  • let dehydrering
  • normal kloridkoncentration i vomindholdet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er vagus indigestion type III hos kvæg?

A
En gruppe (motoriske) lidelser med hvor passage af formaveindhold er forhindret
- fra reticulorumen
- fra abomasum
Ændret form af abdomen, ofte "papple"
Inddeles i 3 typer

Type III:
Formaveindhold transporteres ikke ud af pylorus
- mekanisk obstruktion af pylorus (neoplasier, foderpakning, trichobezoar)
- funktionelle forstyrrelser (inflammation omkring reticulum eller abomasum, neuromuskulær beskadigelse eks efter løbedilatation- og drejning)
Initielt overfyldning af omasum og abomasum, senere “internal vomiting” og overfyldning af retikulorumen

Klinik og paraklinik:

  • “papple” form af abdomen
  • normal vommotilitet
  • moderat-kraftig dehydrering og metabolisk alkalose
  • forøget kloridkoncentration i vomindholdet (>30 mEq)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er spiserørsforstoppelse hos kvæg?

A

Intraluminal passagehindring i esophagus oftest sfa fastkilning af fodermateriale
- roe-/gulerodsstykker
- foderpakning
Anomalier/dysfunktion (evt kongenitale) af esophagus kan prædisponere for tilstanden

Klinik:
I det akutte stadie:
- pludselig ophørt ædelyst gerne i forb med foderindtag
- dyret bliver uroligt - kan blive nærmest panikagtig
- savler
- reflux af vand/foder ved forsøg på indtag
- trommesyge = gasudspiling i vom (free gas bloat)

I det subakutte stadie:

  • de fleste symptomer aftager efter nogle timer i takt med aftagende esophagusspasmer
  • ved fuldstændig obstruktion af esophsgus hos drøvtyggere ses hurtigt progredierende trommesyge, der kan udvikle sig livstruende

Diagnose:
klinik
verificeres ved fysisk hindring passage af sonde
- endoskopi

Prognose:
generelt god betinget at obstruktionen passerer uden beskadigelse af esophagus
ved anomali/dysfunktion af esophagus er prognosen slet

Behandling ved trommesyge:
Fjerne overtryk i vommen (vomspyd)
Sedation
Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage og vente
Antibiotika, NSAID, forsigtig fodring efter 24-48t
Obs komplikationer

To typer trommesyge:
Gaslomme (spiserørsforstoppelse eller pneumoni)
Skummende (“frothy bloat”):
- kløver og anden frisk græs
- kan ikke udtømmes med trokarisering eller vomsonde (akut: rumenotomi, profylaktisk: overfladeaktive stoffer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er vomacidose?

A

Def:
pH er under normalen i kortere eller længere perioder
pH <5,5 dræber G- bakterier
lavt pH og høj osmolaritet giver ruminitis (ødelægger vombarrieren)
andelen af syreresistente G+ bakterier stiger
andelen af G- bakterier falder - accelereret omsætning af G- bakterier, mere henfald og mere multiplikation, dette fører til frigivelse af endotoxin

Undertyper:
acute rumen acidosis ("grutforgiftning")
subacute rumen acidosis
Induceres af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder)
Mælkesyre ophobning (toksisk rumenitis)

Akut:

  • nedstemthed/ligger (mælkefeber positur)
  • komplet anoreksi
  • vomatoni
  • tachycardi og tachypnø
  • hypothermi
  • profus, stinkende diarre
  • dehydrering
  • svær acidose
  • kan være fatal

Subakut:

  • besætningsdiagnose
  • svingende ædelyst
  • nedstemt vommotilitet
  • mild diarre med skummende gødning
  • reduceret drøvtygning
  • sekundære lidelser (laminitis, leverbylder, vægttab og utrivelighed, mange køer der udsættes)
Behandling:
grutforgiftning:
- behandling mod endotoksisk chock (væske, NSAID, antibtiotika)
- tøm vommen (rumenotomi)
- etabler en ny sund flora
- lettere sagt end gjort
SARA:
- korrektion af fodring og management
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er traumatisk reticuloperitonitis?

A

Forekommer især hos voksent malkekvæg
Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme, som penetrerer reticulum
- ståltråd, søm eller dækwire
- koste-fibre

Klinik og paraklinik:

  • pludselig ophørt ædelyst
  • nedsat/ophørt mælkeproduktion
  • mild evt intermitterende feber
  • vom stase med nedsat/ophørt vommotorik
  • positive smerteprøver
  • positiv glutaraldehydtest (efter nogle dage)
  • symptombilledet varierer afhængigt af skadens omfang (akut lokal peritonitis (evt med spontan helbredelse), kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse, diffus peritonitis, pericarditis (klokkebøjelyde), pleuritis)
Diagnose:
klinik
blodprøver
røntgen
ultralyd

Prognose:
afhænger af perforationens lokalisation og omfang (god - slet)

Terapi:

konservativ: antibiose og ilægning af vommagnet
kirurgisk: rumenotomi med tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme - er sjælden rentabelt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er indikationerne for en rumenotomi (OP)?

A

Vomacidose (grutforgiftning)
- vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø
- kontamineringsrisikoen er stor pga den overfyldte vom
Trommesyge
- buffs trokar til kalve
- temporær vomfistel (rumenostomi)
Traumatisk retikuloperitonitis
Fremmedlegemer på overgang ml retikulum og omasum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad omfatter løbelidelser og hvad er ofte årsagerne?

A
Kulhydratrigt foder (fiberindhold mindre end 17%)
Andre produktionssygdomme

Omfatter:
abomasitis
løbesår
løbedilatation med dislokation til venstre
løbedilatation med dislokation til højre
løbedilatation med dislokation til højre og volvulus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er løbesår?

A
Stress
- kælvning
- peak laktation
- sygdom
- foderskift og fordring med megen stivelse
Infektiøse agens
- clostridium perfringens
- svampe
Lægemidler
- NSAID
Mekanism påvirkning
- stive plantedele
- geosediment
- trichobezoarer
Mineralmangel
- kobber

Prævalens

kalve: op til 75%
voksne: op til 25%

4 typer:

  • nonperforerende
  • nonperforerende med svært blodtab
  • perforerende med lokal peritonitis
  • perforerende med diffus peritonitis

Diagnostik:

  • klinisk US - smerteprøver
  • fækal okkult blod/melæna
  • bughulepunktat
  • blodprøver - hæmatokrit og inflammationsparametre
  • ultralyd
Behandling:
fjerne/korrigere udløsende årsager
- fodring
- sygdom
- andre stressorer
analgetika
antibiotika
antacida
blodtransfusion
kirurgi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er baggrunden for løbedilatation/-drejning?

A

Opstår især hos den højtydende malkeko i ugerne efter kælvning
Incidens 0,35-1,24%
Venstresidig løbedilatation: 85-96%
Løbedrejning - ALTID højresidig - drejet mod uret 95%

Patogenese:
abomasal gasophobning og hypomotilitet
årsag: formodentlig en følge af fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater - “den højtydende malkekos dilemma”
andre teorier - ændrede pladsforhold i abdomen umiddelbart efter kælvning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er sygdomsprototypen for løbedilatation?

A

Den typiske anamnese:

  • nykælver
  • andenkalvsko eller ældre
  • højtydende
  • gået fra foderet/svingende ædelyst
  • koen har sat mælken
  • koen har eller har haft en anden/andre produktionslidelser i forbindelse med kælvning eller tidligere

Klinik og paraklinik:

  • svingende ædelyst
  • nedsat mælkeproduktion
  • nedsat/ophørt vommotilitet
  • steelband ved perkussionsauskultation
  • to dæmpningsgrænser ved perkussion
  • varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (fald i K og fald i Cl-)
  • evt ketose

Behandling - løben skal reponeres:
Konservative metoder - diæt og rulning (kun venstresidig dilatation)
slagtning nogle dage efter rulning med hø-diæt
Kirurgiske metoder:
- åbne - laparotomi (hannover metoden eller utrecht metoden)
- minimalt invasive kirurgiske metoder - toggle pin eller laparotomi

Åbne metoder giver større sikkerhed, og der kan diagnosticeres andre sygdomme, minimalt invasive metoder er skånsomme, men noget mere usikre og tillader ingen/begrænset diagnostik

Dernæst skal løben forhindres i at dislokere sig igen (omento- eller abomasopexi)
Sammenfaldende lidelser skal behandles (mastitis, klovlidelser, endometritis, peritonitis, ketose og fedtlever)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan og hvorfor skal der korrigeres for væske- og elektrolytforstyrrelser hos kvæg?

A

Køer der ikke æder, har altid hypokalæmi
Køer med nedsat formavefunktion, udvikler hypochloridæmi
Hypochloridæmi fører til metabolisk alkalose - “elektroneutralitets-princippet”
Blandede elektrolytforstyrrelser, hvis koen samtidigt har ketose (ketoacidoes) eller er i shock (laktacidose)

Normalt vandbehov = 3,5-5% af kropsvægt (ikke-lakterende, tempereret klima)

Mild dehydrering korrigeres med PO væsketerapi, moderat-svær med IV væsketerapi
- ved svær bruges hyperton væske efterfulgt af isoton
Der er særdeles sjældent behov for infusion af syre eller base
- alkalose: chloridholdige væsker
- acidose: volumenekspansion (shock) eller glucose (ketose)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en højresidig løbedilatation og dislokation?

A

Symptomer som ved VSLD, men med steelband i højre flanke
Forveksles ofte med højresidig løbedrejning
- langt mildere forløb, stiller langt bedre prognose
Terapi: kirurgisk korrektion

Klinisk og paraklinisk:
meget påvirket almentbefindende
ingen ædelyst
ophørt ædelyst
ophørt vommotilitet
shocksymptomer
steelband i højre side
højgradig metabolisk alkalose

Behandling:
akut kirurgi
laparotomi h. flanke

Prognose:
løbens størrelse - meget udspilet: risiko for vagus beskadigelser
løbeindholdet - primært gas: god prognose; mere end 30L væske: overlevelse 35%; brunt, pH neutral: dårlig prognose
løbevæggens farve - bleg eller lyserød: god prognose; blå eller mørk rød: dårligere prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke blindtarmslidelser er der hos kvæg?

A
Cecal torsion
Cecal volvulus
Cecal dilatation og dislokation
- subakut forløb (dage)
- let anoreksi
- inspektion: evt hævelse midt i højre flanke
- steelband i højre flanke
- volvulus/torsion: mere akutte symptomer

Medicinsk behandling:

  • calcium intravenøst
  • motion
  • rehydrering
  • 10-12% recidiv

Kirurgisk behandling:

  • højresidig laparotomi
  • isolere apex - kan befinde udenfor omentum majus og i recessus supraomentalis
  • typhlotomi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er rektalprolaps hos kvæg?

A

Årsager:
irritative tilstande i rektum (tenesmum)
nedsat sphincter tonus
forøget intraabdominalt tryk

Fire former/grader:
I: mukosa alene
II: alle lag af rektum
III: type II med colon desc. intussusception
IV: rektum/colon desc. prolapberer ud gennem anus

Behandling:
Ingen nekrose, reponerbar:
- forsøg reponering og anlæggelse af Bühner
- epiduralblokade med lidokain
- vask og applicér hyperosmotisk behandling og lidokain gel topikalt
- bühner: skal tillade passage af 2-3 fingre, fjernes efter 1 uges tid

Nekrose, irreponibel, type IV:
forskellige teknikker
- submucosal resection
- amputation
- eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er tegnene på spiserørsforstoppelse hos hest?

A
Overdreven savlen, fodermateriale og skum gennem munden
Savlen og fodermateriale fra næseborene
Extenderet hoved og hals
Rastløs optræden
Forsøger at drikke
Hoster og kløgning (opkast)

Partiel spiserørsforstoppelse - symptomer kan komme intermitterende afhængig af fodertype
Længervarende spiserørsforstoppelse - nedstemthed, dehydrering og vægttab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er esophageal obstruktion?

A

Fodermateriale der kan forårsage obstruktion: roeaffald, pelleteret foder, majs, kraftfoder, hø, frugtstykker, æbler mm
Spåner og andre fremmedlegemer

Ikke en “lige her og nu” akut tilstand, men kan blive livstruende ved komplikationer
Alt foder og vand skal fjernes
Kom hesten i en tom boks

Komplet klinisk US
Sedation
Oxytocin (afslappelse af glatmuskulatur), atropin (salivation) og acetylcystein (blødgører)
Passage fa næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktionen
Lavage af esophagus med hestens hoved nedad. skyl i ca 10 min, så pause

Endoskopi af esophagus og trachea (hvis muligt)
Røntgen af hals med og uden kontrast til at identificere evt fistel
Ultralyd af halsregionen
Røntgen af lunger for identifikation af evt aspirationspneumoni

Sedation og afslappelse af esophagus til skylning
IV væske og elektrolytter i de alvorlige tilfælde
Intet foder de første 24t, bedst at endoskopere inden der fodres igen med opblødt foder
NSAIDs
Antibiotika, hvis aspirationspneumoni
Refraktære tilfælde kan kræve universel anæstesi
Læg “cuffed” endotracheal tubus først i esophagus hvorigennem næsesvælgsonde lægges
Skylles med vand mens hovedet holdes nedad
Skyl forsigtigt for at undgå ruptur af esophagus
Kirurgisk behandling - esophagostomi - sidste udvej (fare for striktur)
Tænk på evt dehydrering

Prognose:
god i de fleste tilfælde (<24t)
afhænger af længde og varighed af obstruktion
tegn på ulceration i esophagus
>24t giver bekymring

Forebyggelse:
regelmæssige tandundersøgelser
god høkvalitet
hurtigere spisere - fodre dem seperat og placer store sten el lign i krybben for at få dem til at spise langsommere
gamle heste eller heste med tidligere “choke” - undgå tørpiller og roeaffald - de udvider sig når de bliver fugtige. fugt dem evt før fodring
undgå store pressede høterninger eller store fibrøse hesteguf hvis hesten ikke er vant til dem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor mange taenier har de forskellige dele af stortarmen på hest?

A
caecum 4
højre ventrale colon 4
venstre dorsale colon 1
højre dorsale colon 3
colon descendens 2
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er definitionerne på de forskellige typer af læsioner i relation til GI kanalen hos hest?

Obstruktion simpel
Obstruktion strangulerende
Obstruktion non-strangulerende infarkt
Obstruktion funktionel
Infektion/inflammation
Ulcer
A

Obstruktion simpel - okklusion af tarmlumen uden kompromittering af tarmvæggens cirkulation.

Obstruktion strangulerende - okklusion af tarmlumen OG tarmens cirkulation.

Obstruktion non-strangulerende infarkt - tarmvæggs-nekrose pga kompromitteret cirkulation.

Obstruktion funktionel - passagehindring forårsaget af ændring i tarmmotiliteten uden tilstedeværelse af egentlig obstruktion.

Infektion/inflammation - levende vævs reaktion på lokal beskadigelse.

Ulcer - læsion der går dybere end epitelets basalmembran.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan klassificeres kolikuro /smerte hos hest?

A

I) ingen/mild - skraber, kigger sig mod flanken, ligger ned længere tid end normalt, rejser sig/lægger sig. god effekt af spasmolytica: vetalgin

II) moderat - sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig. kan afledes. effekt af spasmolytica + opiater/lav dosis xylazin: metadon eller butorphanol, og lavdosis xylazin

III) svær/apati - kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt. kan ikke afledes. ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi. (høj dosis opiat + xylazin/detomidin + evt fuld dosis potent NSAID)

Tommelfingerregel: jo mere smerte - jo alvorligere lidelse

Intermitterende/kontinuerlige smerter
Finadyne??

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er en ventrikelskylning og hvordan “analyseres” den?

A

Balance = volumen ud - volumen ind
negativ < 3-5L
positiv > 3-5L

Kvalitet/indhold:
tilblanding (græs/kerne)
farve:
- klar gul - galde reflux
- mørkgrøn - græs
- lys militær grøn - hø
- grå - kerne
- lysbrun-orange - blodig
lugt

Kan være svær at tømme selvom den er fuld!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke strukturer kan palperes rektalt på hesten?

A
Aorta
V. nyre (caudale pol)
Nyremiltbånd
Milt (caudale rand)
Bugvæg
Colonslynge 
V. lyskekanal
Blære/uterus
H. lyskekanal
Bugvæg
Blindtarm m. tænier
(duodenum/krøsrod/h. nyre)

Peritoneale flader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke parakliniske tests er relevante ved GI problemer hos hesten?

A

Blod:

  • hæmatokrit
  • plasmaprotein
  • standard base excess (SBE)
  • ionstatus (Na+, K+, Ca++, Cl-)
  • laktat
  • glukose

Bughulepunktat

  • farve
  • transperens
  • proteinindhold
  • lugt
  • sediment
  • mikro: baggrund, leukocyttal, diff. tælling, cellemorfologi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke “andre” diagnostiske test er relevante ved GI problemer hos hest?

A
Endoskopi/gastroskopi
Ultrasonografi
Fæces analyse (sand, parasitter, bakterier, blod)
Biopsier (lever, rektum)
Absorptionstests
Eksplorativ laparotomi
Laparoskopi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er en simpel obstruktion hos hest?

A

Akut-subakut forløb
Kræver sjældent hospitalisering
Kræver meget sjældent kirurgi
Ofte god prognose
Relativt kort (dage-uger) og ofte ukompliceret rekonvalescens
Relativt billig - kræver dog ofte vagtbesøg

Ventrikel
Stortarmsforstoppelse (mest hyppig)
Blindtarmsforstoppelse - olie??
Blindtarmstympani
Ormeforstoppelse
Tyndtarmsforstoppelse - kan være OP krævende
Meconiumforstoppelse
Sandforstoppelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er gastric impaction/primær ventrikeldilatation hos hest?
(kan også være sekundær)

A
Ses relativt hyppigt
Æder ofte små portioner
Akut, voldsom kolik
Tachycardia (<80)
Blege slimhinder
Strækker sig
Foder i næsen (sjældent)
Positiv ventrikelskylning

Årsag:
motilitet, stort vandoptag
krybbebidning
gasterophilus infestation og habrenomiasis

Diagnose:
rektalfund - milt drejet
fornemmelse ved ventrikelskylning

Behandling:
ventrikelskylning - hyppigt
IV væske
NSAID

Prognose:
oftest god

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan vil en ventrikelruptur præsentere sig hos hest?

A
Umiddelbar lettelse
Nedstemt
Peritonitis og endotoxisk shock vil føre til:
modstand mod at bevæge sig
tachypnø
tachykardi
profus svedudbrud
muskelsitren
blå/lilla slimhinde
mors
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er tyndtarmsforstoppelse hos hest?

A

Typiske fund:
moderat kolikuro
auskultation: ophørt peristaltik - obs spasmer
moderat kredsløbspåvirkning pga smerte/dehydrering
- skylning: ophobning af væske i ventrikel
- rektalfund: udspilede tyndtarmsslynger
- bughulepunktat: forhøjet proteinindhold sent i forløbet

ascaride forstopppelser er sjældne men stiller en dårlig prognose pga intestinal effekt i forb. med manifestationen

Behandling:
dekompression
væsketerapi
analgetika
operation
langsom udvikling i løbet af 10-48t
overlevelsesraten falder hurtigt med varigheden af symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er en stortarmsforstoppelse hos hest?

A
Årsag ukendt, men er formodentlig multifaktoriel
Risikofaktorer:
- krybbebidning/vindslugning
- foderændringer
- antal timer på stald
- ændret motion
- mangelfuld antiparasitær behandling
- transport indenfor de sidste 24t

Patogenese:

  • nedsat/ændret motilitet i colon
  • dehydrering af tarmindholdet
  • akkumulation af tarmindhold (anatomi)
  • distention –> smerte
  • yderligere nedsat motilitet og akkumulation

Prædilektionssteder:

  • flexura pelvina
  • maveagtige udvidning

Klinisk og paraklinisk:

  • ædelyst: ophørt
  • defækation: nedsat - ophørt (få tørre fæcesknolde)
  • kolikuro: mild - moderat
  • rektaltemperatur: normal
  • pulsfrekvens: normal - let forøget (<50)
  • respirationsfrekvens: normal - let forøget
  • kredsløb: normalt (CRT <2 sek, slimhinder pæne lyserøde)
  • hydreringsgrad: normal - let dehydrering
  • nedsat - ophørt peristaltik
  • ventrikelskylning: negativ (oftest) og uden galdetilblanding
  • rektalUS: ofte en palperbar fast forstoppelse (flexura pelvina)
  • bughulepunktat: strågult, transperant, normalt proteinindhold

Terapi:

  • faste - dog vand ad libitum
  • smerteterapi - Cave! potente NSAID kan maskere shocksymptomer
  • væsketerapi - ofte oral
  • laksantia
  • i ekstreme tilfælde kan kirurgi være nødvendigt
  • rehydrering med elektrolytvand
  • parafinolie via sonde
  • epsonsalt
  • sand? psyllium

Prognose:
generelt god, dog reserveret i fremskredne tilfælde, hvor kirurgi er nødvendig (stor risiko for tarmruptur under OP)

34
Q

Hvad er en blindtarmsforstoppelse hos hest?

A
Mest hyppig blindtarmslidelse
Ses hyppigst hos ældre heste
Diagnose ved rektalundersøgelse
Medicinsk behandling: 90% overlevelse
- aggresiv oral eller iv væske (olie har svært ved at nå caecum)
Kirurgisk behandling: 70-85% overlevelse
Generelt smertebehandling

Kan opstå efter universel anæstesi
Nogle kommer sig hurtigt ved væskebehandling PO
Andre ved IV væske og elektrolytbehandling
Kirurgi kan blive nødvendig

35
Q

Hvad er caecum tympani hos hest?

A

Mest alm specifikke fund ved rektalundersøgelsen
Kan forveksles med dilatation af stortarm

Primær pga kraftig gas produktion eller reduceret caecum mortilitet
Sekundær pga obstruktion aboralt for caecum

Symptomer:
let til svær forøget puls
kraftig smerte kan ses
steelband ved auskultation
rektalt mærkes dilateret caecum
36
Q

Når der står at behandlingen af en hest er dekompression, hvad betyder det så?

A

Mange forskellige meninger

Caecum:

  • udspilet hj. flank
  • perkus.-auskultation: steelband
  • rektalt: gasdilateret caecum der ligger helt ud til hj. bugvæg

Trokarisering:

  • klipning + desinfektion over steelband
  • lokalanalgesi
  • hudincision
  • 12-14G venekateter/trokar >10 cm retning mod venstre albue
  • efter evakuering: injektion af 5 ml streptocillin el lign. under retraktion

OBS bughulepunktat

37
Q

Hvad er en sandforstoppelse hos hest?

A
Almindelig hos heste, som græsser på sandede områder
Forstoppelse med sand i fæces
Af og til diarre - hvorfor?
Røntgen
Ultralyd
Behandling:
"sand ud" behandling (psylium)
Rektal væskebehandling
IV væske
Af og til sammen med right dorsal displacement of large colon (kirurgi)
38
Q

Hvordan præsenterer en forstoppelse i colon descendens hos hest sig?

A
Uspecifikke koliksymptomer
Protraheret kolikforløb
Ingen gødningsafgang
Ofte ikke positiv ventrikelskylning
Rektalfund - kakkelovnsrør
Behandling: olie/væske
Sjældent kirurgi
39
Q

Hvad er en strangulerende obstruktion hos hest?

A

Interne hernier:

  • nyre-miltbåndshernie
  • strangulation i oment defekter
  • foramen epiploicum hernier
  • diaphragma herie

Fejllejring:

  • stortarmsvolvulus
  • right dorsal displacement

Incarcereret umbilical-/inguinalhernie
Tyndtarmsinvagination
Strangulation omkring et pedunkulerende lipom

Generelt:

  • intermitterende - perakut - akut forløb
  • kirurgi er afhængig af årsag
  • ved kirurgi ofte intensiv terapi - både før og efter kirurgi
  • prognose afhængig af årsag
  • lang (måneder) og ofte kompliceret rekonvalescens
  • mange kommer dog tilbage til arbejde
  • dyrt

Klinisk:

  • kraftig-rabiat kolikuro OBS apati
  • fremadskridende tegn på kredsløbsinsufficiens
  • auskultation: ophørt peristaltik
  • perkussions-auskultation: tympani
  • rektalfund: cykelslanger/distension
  • skylning: ophobning af væske i ventrikel
  • bughulepunktat: rødfarvet efter centrifugering

Behandling:

  • analgetika
  • dekompression
  • væsketerapi
  • operation

Hurtig udvikling i løbet af få timer - colon torsion perakut

40
Q

Hvad er foramen epiploicum incarceration?

A

Oftest meget smertefuld men ikke altid
Kan nogle gange se forbavsende normale ud
Kan være stranguleret og med normale peritoneal fund
Kirurgi er blind rettelse af tilstand
Forsigtig manipulation af tarmen
Prognose afventende

41
Q

Hvad er en stortarmsdrejning (volvulus)?

A

Ætiologi:
kendes ikke, men er sandsynligvis multifaktoriel

Risikofaktorer:
højdrægtighed
nyligt overstået foling
mangelfuld eller ændret motion
mangelfuld antiparasitær behandling
transport indenfor de sidste 24t

Patogenese:
drejning >270 grader - passage hindring
drening >360 grader - kompromittering af blodtilførslen –> iskæmi, irreversible skader efter 3-4t, tab af den mucosale barrierefunktion, toksæmi, shock, død

Klinik og paraklinik:
perakut forløb
ædelyst: ophørt
kolikuro: moderat - voldsom ofte med svedudbrud
abdominal distension
rektaltemp: normal-nedsat (shock)
pulsfrekvens: moderat-kraftigt forøget (>60)
respirationsfrekvens: forøget
kredsløb: CRT >2 sek, slimhinder røde/cyanotiske/toksiske, nedsat perifer temperatur
hydreringsgrad: moderat - højgradig dehydrering, Ht > 45%, pp. >80 g/l - senere i forløbet kan ses hypoproteinæmi sfa tab af protein til bughulen
auskultation: kraftigt nedsat - ophørt peristaltik, steelband
ventrikelskylning: ofte negativ
rektalUS: voldsom gasudspiling, stramme ømme og/eller fejllejrede tænier
bughulepunktat: hæmolyse, transperent - skyet, øget proteinindhold
blodkemi: laktat: serumlaktat, koncentrationen stiger i takt med skadens progression

Terapi:
intensiv shockterapi: væske/colloider
vassopressive farmaka
antiendotoksæmisk behadnling
kirurgi ASAP (inden for få timer)

Prognose:
kirurgi, og selv da er prognosen reserveret - slet
blodkemi: laktat >6-10 mmol/l giver under 5% overlevelse

42
Q

Hvad er en stortarmsdrejning?

left and right dorsal displacement

A

Symptomer: intermitterende

Behandling:
medicinsk behandling i starten - phenylephrin - skrumpning af milt + longering, væskebehandling, etc
I første omgang ikke hospitalskrævende, men skal følges nøje
Men tilstanden kan forværres, da der ofte er tale om en eller anden form for colon torsion

43
Q

Hvad er navnene på de typiske infektiøse GI lidelser hos kvæg i DK?

Og hos får/geder?

A
Ostertagiose (løbe-tarm strongylose)
Paratuberculose (mycobacterium paratuberculose)
Salmonella (S. dublin og S. typhimurium)
Bovin virus diarre
Vinterdysenteri (corona virus)
Ondartet katarrhfeber (herpesvirus)
Knogleaactinomykose (actinomycoses bovis)

Får/geder:
Contagious ecthyma (orf)
Parasitter (haemonchus contortus, coccidier)
Clostridium perfringens (lammedysenteri, pulpy kidney disease)

44
Q

Hvad er de anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK?

A

Liste 1 (anmelde ved mistanke):

Miltbrand (antrax):
alle dyr,
kun enkelte dyr får det, sidst set i DK i ´88
feber, septikæmi, shock, død, blødninger fra legemsåbninger

Bluetongue:
får og kvæg
senest diag. i 2008, transmitteres med mitte
feber, sår i mund, næse, kronrand, patter, cyanotisk tunge (får), næse- og øjenflåd, ødem i hoved, aborter

Epizotisk hæmorrhagi: hjorte
aldrig påvist i DK, transmitteres med mitte
ødemer, blødninger, shock

Mund og klovsyge:
ruminanter og svin
sidste udbrud i DK i ‘83
feber, savlen, vesikler i mund, kronrand og patter

Vesikulær stomatitis:
kvæg, heste, svin
aldrig i DK
feber, savlen, vesikler i mund, kronrand og patter

Kvægpest:
kvæg
udryddet i DK i 1782
feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, høj mortalitet

Fåre- og gedepest:
får og geder
aldrig påvist i DK
feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, hoste, abort

Liste 2 (anmelde ved bekræftet mistanke):

Salmonellose:
DK bekæmpelses-program iværksat i 2009
feber, blodig diarre, luftvejssymptomer, abort

BVD:
DK bekæmpelses-program iværksat i ‘94
feber, diarre, tåreflåd, sår i mund og kronrand, aborter

Enzootisk kvæg leukose:
DK officielt fri siden ‘91
Køer > 4 år
voldsomt hævede lymfeknuder og infiltration af organer (ink løben –> diarre)

45
Q

Hvad er løbe-tarm strongylose

/ostertagiose?

A

Løbe-tarm orm
Ostertagia ostertagi

Æg udvikles til infektive larver på 2 uger
Larver graver sig ned i maveslimhinden
Efter ca 18 dage kommer de voksne orm ud på slimhinden igen og lægger æg til fæces
Hypobiose forekommer

Patofysiologi:
beskadigelse af løbeslimhinden (marokkolæder) --> 
hæmmet saltsyre og pepsin produktion -->
øget pH -->
ændret bakterieflora -->
diarre -->
tab af protein fra blodet
Klinisk:
kvier i første græsningssæson
sommerostertagiose type I (sensommer):
- flokvis diarre og vægttab
vinterostertagiose type II (feb-apr)
- enkelte dyr med diarre og afmagring
- blege slimhinder, ødemer
- sekundær pneumoni og virusdiarre
Diagnostik:
Sommerostertagiose (type I disease):
- højt EPG i fæces
- forhøjet pepsinogen i plasma
Vinterostertagiose (type II disease):
- varierende EPG
- forhøjet pepsinogen i plasma
- hypoproteinæmi
- anæmi

Terapi:
anthelmintika

Prognose:
god for sommer ostertagiose
reserveret for vinter ostertagiose

46
Q

Hvad er paratuberkulose hos kvæg?

A

Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis (MAP)
Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr (kaniner, harer, ræve, mus)
Lejres i M-cellerne i jejunum og ileum
Langsom vækst/spredning i tarmen (2 år) (granulationsvæv = fortykket tarm)
Spredes til lymfeknuder
Syrefast = god overlevelse i miljøet (græsmark: 6-9 mdr, gylle: 10 mdr)

Smitte:
Oral optagelse: mælk, fæces kontamineret strøelse/foder/vand/græs/yver
Intrauterint: 25% af kalve fra klinisk syge køer, 18% af kalve fra asymptomatiske køer

Patofysiologi:
Dyr (kalv 0-4 mdr) smittes –>
Bakterier etableres i tarm –>
Cellemedierede immunreaktioner –>
Immunreaktioner med antistoffer –>
Tarmvævet ødelægges - spredning i kroppen (ink til mælk) - diarre, vægttab og evt død)
Hele denne process tager 2-15 år.
Bakterieudskillelsen er stor i stadiet med immunreaktioner med antistoffer, og frem
Når der er immunreaktioner med antistoffer er der udtalt nedgang i mælkeproduktion

Klinisk:
nedsat mælkeydelse
kronisk intermitterende diarre --> profus vandig diarre
afmagring (trods god ædelyst)
normal TPR (dvs ingen feber)
hypoproteinæmi --> ødemer

Diagnostik:
fæces - dyrkning af bakterie, kvantitativ påvisning af bakterie DNA
mælk - påvisning af antistof (ELISA), skala fra 0-2,5 (>0,1 = positiv test)
serum - påvisning af antistof (ELISA)
tarm- eller lymfeknude biopsi - påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved ziehl-nielsen farvning (histopatologi)

Behandling:
ingen effektiv behandling
symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig - tanninholdige produkter
vaccination - kræver tilladelse i DK

Kontrol kan ydes ved antistofmåling i mælk, hygiejne og vejledning i løbende sanering (afbrydelse af smitteveje, og udsættelse af smittespredere)

47
Q

Hvad er “infektionsgrupperne” når det kommer til paratuberkulose hos kvæg?

A

0 - negativ gentagne gange, minimum 2
1 - negativ, men kun 1 prøve er indsamlet
2 - seneste prøve er positiv, men den er ikke bekræftet
3 - seneste 3 prøver er negative, men koen har tidligere været positiv
4 - ingen test-resultater, men moderen var “gul” eller “rød” da dyret blev født
5 - seneste prøve er negativ, men der har tidligere været flere positive
6 - seneste 2 prøver er positive

48
Q

Hvad er salmonellose hos kvæg?

A

Anmeldepligtig (DK overvågningsprogram for s. dublin)
Salmonella dublin
- 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
- kvæg specifik
- zoonose (svær at behandle)

Salmonella typhimurium
- ikke værtsspecifik (kan spredes fra fx mus og rotter)

Salmonella arizonae og S. abortus ovis
- får (lam)

Oftest fæcal-oral smitte (men også luftbåren)
Smitte (S. dublin):
- boks/hytte miljø
- nabokalve
- rask smittebærer
- personer
- staldmiljø/hygiejne
- kælvningsboks
Adhæsion og penetration af tarmvæg
Optagelse i makrofager og neutrofile
Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin)
Bakteriæmi/sepsis
Latent inficerede dyr:
- stress inducerer klinisk sygdom og/el. udskillese af bakterier i mælk/fæces
Lang overlevelse i miljøet
- følsom for varme/udtørring
- virkon S

Klinisk:
Septisk gastro-enteritis: kalve og nykælvere, pludselig voldsom svækkelse/ endotoxemi/ shoch (hypothermi)/ død, feber, diarre (voldsom, vandig evt blodig)
Abort
Pneumoni (kalve 2-6 mdr)
Ledbetændelse (kalve 2-6 mdr)
Latent inficerede dyr
Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd

Diff diagnoser:
kalve: diarre: rotavirus, coronavirus, clostridia, cryptosporidia; pneumoni: pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne: BVD, vinterdysenteri, fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger

Diagnose:
gødningsprøver - bakteriologisk dyrkning
mælkeprøver - antistof påvisning (ELISA)
blodprøver - antistof påvisning (ELISA)
antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom
prøver sendes til: Vet-SSI

Behandling:
isolering + hygiejne
øge overvågning af øvrige dyr
symptomatisk: væske + elektrolytter (metabolisk acidose), NSAID (endotoxæmi)
antibiotika: akutte infektioner, efter resistens undersøgelse, neomycin (oralt til kalve), sulfa-TMP, amoxicillin

God prognose ved tidlig behandling

49
Q

Hvad er bovin virus diarre?

A

Bovin virus diarre virus (pestivirus)
Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, følsom for de fleste desinficerende midler

Patofysiologi:
BVD-virus inficerer:
- epithelceller (hud, slimhinder, resp, GI) –> erosioner
- fagocyterende celler - immunokomprimering
- megakaryocytter –> trombocytopeni
Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer
Kan smitte med sæd og oocytter

Klinisk:
Akut BVD:
90% subklinisk, evt mild feber og leukopeno
10% primær/transient BVD
Ofte 6-12 mdr gamle kalve
Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale læsioner, diarre, pneumoni
Immunosuppression
Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (hæmorhagisk syndrom)
Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve

Persistent inficerede kalve (PI-dyr):
Kalve inficerede in utero før dag 125
BVD opfattes som “selv-antigen” = immunotolerance
Udskiller virus i store mængder(alle sekreter og ekskreter)
Kan være normale
Kan have generelt nedsat immunologisk reaktionsevne = immunosuppresion
- nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom og dødelighed
Kan have krøllet hårlag

Mucosal disease:
PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus (smitte eller mutation)
Erosioner og skorper:
- slimhinder --> anoreksi, savl, øje- og næseflåd
- klovspalter og kronrand --> ømbenethed
Feber
Leukopeni
Død (ofte inden diarre opstår)
Diarre, vægttab, trommesyge
Voldsommere forløb end akut BVD

Diagnostik:
antistof måling (ELISA) (mælk og blod)
Næsten udryddet i DK

Behandling/forebyggelse:

  • støttende, evt forebyggelse af sekundære infektioner
  • PI dyr aflives
  • vaccine ikke tilladt i DK
  • anmeldepligtig liste 2
50
Q

Hvad er vinterdysenteri hos kvæg?

A

Bovint coronavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede (koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)

Patofysiologi:

  • oro-fækal transmission
  • virus beskadiger epithelceller i colonkrypter
  • meget smitsom
  • inkubationstid: 2-8d

Klinisk:
pludselig diarre blandt MANGE køer og kalve (100% på 1 uge)
nedsat ydelse
lette respirationssymptomer (hoste, serøst næseflåd)

Behandling:
rent vand + elektrolytter
foder af god kvalitet
væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde

Prognose:
god - spontan helbredelse efter 1-4d

Forebyggelse/kontrol:
isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
“isolering” af besætningen ved udbrud

51
Q

Hvad er hæmonchose (stor løbeorm)?

A
Haemonchus contortus (får og geder)
Haemonchus placei (kvæg)

Patofysiologi:
adulte orm lever i løben og er hæmatofage

Klinisk:
anæmi - blege slimhinder
ødemer (bottle jaw)
vægttab
dehydrering, anoreksi, slaphed
død
Diagnostik:
kliniske fund
blodprøve: lav PCV
fæces: strongylide æg i fæces (obs i akutte tilfælde ses ingen æg)
obduktion: orm i løben

Terapi:
anthelmintika (udbredt resistens)
evt blodtransfusion
tilskud af B-vit og jern

Forebyggelse:
reducere smittepres på marken
sikre god ernæring (protein indtag)
selektiv terapi (FAMACHA)
strategisk terapi (behandling af får omkring læmning)
FAMACHA (terapi/kontrol hos får):
- dyr undersøges hver 2.-3. uge
- identificere dyr med anæmi
- altid sammenligne med kortet
- behandle dyr der er syge med anthelmintika
Five point check (tager også højde for andre parasitter):
- conjunctival farve
- nasal discharge
- submandibulær ødem
- ryg-huld
- fækal tilsmudsning af perineum
52
Q

Hvad er clostridium-infektioner hos ruminanter, hvilke subsp. findes der?

A

Anaerobe sporedannende bakterier, der producerer toxiner
Findes i jord og tarmkanal
Toxinet kan forårsage sygdom på to måder:
1. endotoxication - toxinet optages fra foder eller tarmkanal (enterotoxæmi)
- cl. botulinum –> pølseforgiftning
- cl. tetani –> stivkrampe
- cl. perfringens –> enteritis/enterotoxæmi
2. infektion - bakterien invaderer vævet og producerer toxin
- cl. chauvoei –> blackleg (miltbrandsemfysem)
- cl. septicum –> gasgangren
- cl. oedematiens –> gasgangren, tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri

53
Q

Hvordan præsenterer en clostridium perfringens enterotoksæmi infektion hos ruminanter sig?

A

5 forskellige toxiner (A, B, C, D, E)

Generelt:
unge dyr
pludselig opstået og hurtig død
ulcerativ-nekrotiserende enteritis
toxin og store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet
sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner

A:
Kvæg: jejunal hæmoragic syndrome /hæmorrhagic bowel syndrome /hemorrhagic enteritis
Intraluminal blødning til tyndtarmen, ofte fatal
Lam: yellow lamb disease Hæmolysis –> anæmi, akut død

B:
Lammedysenteri (lam <1 uge)
Blodig diarre og akut død

C:
Nekrotiserende enteritis (tarmbrand) /struck
Grise, kalve, lam, føl
Diarre og akut død

D:
Pulpy kidney disease /overeating disease
Lam
Opistotonus, glucosuri, kramper, død (ødemer i nyrer, hjerne, lunger)
Meget hurtigt forløb

E:
Enteritis
Kaniner

54
Q

Hvad er ondartet katarrhfeber hos ruminanter?

A

Coryza gangrenosa
Ovint herpesvirus

Klinisk:
Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert - skyldes tab af endothellaget i cornea)
Erosiv stomatitis
Mucopurulent næseflåd
Høj feber
Diarre
Forstørrede lymfeknuder
Dødsfald
Diff diagnoser:
Bovine pink eye = infectious bovine keratoconjunctivitis
BVD
Kvægpest
Bluetongue
Vesiculær stomatitis
Mund- og klovsyge

Diagnostik:
karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får
Vævsprøver (eller hele dyret) indsendes til vet-SSI for histopatologi el PCR

Terapi: ingen

Prognose: dårlig (90% dør)

55
Q

Beskriv den differentialdiagnostiske oversigt for infektiøse GI sygdomme hos ruminanter

A

Kun diarre:
paraTB, salmonella, vinter dysenteri og parasitter

Orale erosioner, diarre og klov/patte læsioner:
BVD, bluetongue, ondartet karrhfeber

Orale erosioner og diarre:
kvægpest

orale læsioner (vesikler + erosioner) og klov/patte læsioner:
mund- og klovsyge, og vesikulær stomatitis

56
Q

Hvad er trætunge hos ruminanter?

A

Ætiologi:
actinobacillus lignieresii
G- stav bakterie
normal inhabitant i mundhule og rumen hos kvæg og får
granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde
typisk i tunge

Klinisk:
savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae

Diagnostik:
biopsi og dyrkning fra læsionen

Behandling:
natrium- el. kaliumiodid + evt antibiotika ved systemisk spredning

Forebyggelse: undgå stikkende foder

Prognose: god

57
Q

Hvad er knogleactinomykose hos ruminanter?

A

Actinomyces bovis
G+ bakterie, der normalt forekommer i mundhulen hos kvæg
infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller sår

Klinisk:
hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt med fistuløst opbrud

Diagnostik:
histopatologi, røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer

Behandling:
hævelsen forsvinder sjældent helt, kun muligt at standse infektionen, oprensning og iodbehandling

58
Q

Hvad er orf /echtyma contagiosum /læbeskurv hos ruminanter?

A

Parapoxvirus
Kan smitte får, geder og mennesker (zoonose)
Lang tids overlevelse i skorpe materialer

Klinisk:
unge dyr (3-6 mdr gamle lam)
papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier, patter
øm i mund og ben
sekundær bakterielle infektioner (mastitis)

Diff diagnoser:
fåre- og gedekopper, blue-tongue, dermatophilosis, fotosensibilisering

Diagnostik:
viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper

Behandling:
selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på sekundære bakterier og myiasis!

Forebyggelse:
vaccine (ej nødvendigt i DK)

59
Q

Hvad er de “klassiske” inflammatoriske GI lidelesr hos hest?

A

Voksne:

Tyndtarm:
Bakterielle: clostridium
Virale: coronavirus

Stortarm:
Akut diarre: salmonella spp, cl. perfringens /cl. difficile, cyastomer, coronavirus
Kronisk diarre: salmonella, cyastomer
(derudover: sand, IBD (kronisk inflammatorisk tarmlidelse), NSAID toxicitet)

Føl - tyndtarm:
Bakterielle: Cl difficile, cl perfringens, salmonella, lawsonia intracellularis
Virale: rotavirus (corona og adeno)
Parasitter: strongyloides westeri og parascaris equorum
Protozoer: cryptosporidier

Andre årsager til diarre:
Larval cyastomose, AB-associeret, sand associeret, peritonitis, toxisk, lymfosarcom

60
Q

Hvilke diagnostiske prøver kan man tage hvis en hest har diarre?

A

Fæces
Blod
Bughulevæske
Absorptionstest/funktionstest (kronisk diarre)
Vævs undersøgelse (tarm biopsi) (kronisk diarre)
Toksikologiske undersøgelser
Billeddiagnostik (skanning, røntgen (sand))

61
Q

Hvad er diff diagnoserne for diarre hos hest?

A

Akut diarre:

  • colitis (typhlocolitis)
  • entero-colitis
  • diætetisk/osmotisk
  • hjertesvigt
  • kronisk lever problem

Akut endotoxinæmi/shock:

  • colitis
  • intestinal strangulation
  • peritonitis
Følgende fund tyder på colitis fremfor strangulation:
normal rektal fund
apatisk
feber (temp >38)
gastric reflux <5L
stigning SAA i serum
stigning fibrinogen i plasma
fald WBC i blod
fald protein i blod
laktat i blod = bughule

Ved tvivl:
bedre at OP en hest med colitis end at undlade OP en hest med strangulation

62
Q

Hvilke terapeutiske overvejelser bør man gøre sig ved en hest med akut diarre?

A
  1. genoprette normale perfussions forhold og vedligeholde væske og elektrolytbalance (væsketerapi)
  2. forebygge og behandle den systemiske inflammation (NSAID, AB?)
  3. nedsætte tarminflammation (NSAID, CRI lidocain, anthelmintika?)
  4. nedsætte optag af toxiner fra tarmen (aktivt kul /biosponge)
  5. genetablere normal tarmflora (transfaunation)
  6. analgesi (opiater evt CRI lidocain)
  7. forebygge komplikationer (laminitis, tromber, hudnekroser)
  8. forebygge smittespredning
63
Q

Hvilke præparater kan bruges til en hest med akut diarre, til at forebygge og behandle den systemiske inflammation, og til at nedsætte tarminflammation?

A

Forebygge og behandle den systemiske inflammation:

  • NSAID (flunixin meglumin) - obs kan også skade tarmslimhinden
  • hyperimmun plasma (meget dyrt, derfor mest til føl)
  • plasma fra anden hest i stalden (lidt besværligt men muligt)
  • antibiotika?

Nedsætte tarminflammation:

  • lidocain - continous rate infusion (CRI)
  • anthelmintika?
  • antibiotika?
64
Q

Ved hvilke omstændigheder vil man bruge antibiotika til en hest med akut diarre?

A

Kontroversielt fordi antibiotika kan forårsage diarre

Ved mistanke om sespis:

  • anvendes bredspektret antibiotika (penicillin + gentamycin)
  • men primært ved følgende omstændigheder:
    1. føl (<6 mdr)
    2. mistanke om clostridie infektion (giv metronidazol PO eller IV)
    3. svær leukopeni
    4. der er peritonitis
    5. der er kliniske tegn på dyshemostasis (jugular trombose)
65
Q

Hvad er terapien for en hest med akut diarre?

A

Nedsætte optag af toxiner fra tarmen

  • biosponge - PO med sonde eller mundsprøjte 3x dagligt
  • kul - PO med sonde

Genetablere normal tarmflora (også ved kronisk diarre)
fæces fra rask hest
- opblødes i lunkent vand og sies (kan fryses)
- PO med sonde
- 2-3L til voksen hest (200 ml til føl)
- 2-3 dage
- giv syre-pumpehæmmere (omeprazol) inden

66
Q

Hvilke komplikationer kan komme sfa akut diarre hos hest?

A
Laminitis
Trombophlebitis
Trykninger
Kronisk diarre
(nyresvigt)
67
Q

Hvad er prognosen for akut colitis hos hest?

A

Høj mortalitet - mange dør inden udvikling af diarre
Dyr og krævende behandling (hospital, isolation, væske)
Overlevelse steget de senere år (fra 60 til 80%)
Heste der ikke overlever dør indenfor første 1-2 døgn
Beste prognostiske indikatorer:
- laktat i plasma
- SIRS + påvirkning af HR, RR, T, eller WBC
- PCV
- slimhindefarve
- koliksmerter
- respons på terapi

Årsag:
61% ukendt
Cyathostomer
S. vulgaris
Clostridium
Sand
68
Q

Hvad er salmonellose hos hest?

A

Stavformede G- fakultativ anaerobe bakterier
Mere end 2500 serotyper - s. typhimurium hyppigst hos hest

Klinisk:
Akut diarre /akut colitis:
- diarre (kokasse til profus vandig, projektil diarre)
- nedstemt, kolikuri
- feber
- dehydreret
- tachycardi
- leukopeni
- endotoksinæmi, shock
Andre infektioner forårsaget af salmonella:
- mild infektion - feber, nedsat ædelyst, neutropeni
- septikæmi (føl)
- abort (salmonella abortus-equi)
- andet: maveoverfyldning og ileus, kronisk diarre?

Diagnostik:
fæcesprøve
BU med serotypning og resistensbestemmelse
PCR
3-5 prøveudtagninger med 12-24t interval
kan udskille op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået
kroniske udskillere kan forekomme

Forebyggelse:
biosecurity - isolation, overtrækstøj osv
zoonose - potentielt sygdomsfremkaldende hos mennesker
anmeldepligtig i DK (liste 2)

69
Q

Hvad er clostridie diarre?

A
Colitis X
"Taroksyge"
G+, anaerobe, sporedannende stave
Normal forekommende i GI hos heste
Toxin producerende

Clostridium difficile:

  • hyppigt årsag til colitis hos hest
  • ofte påvist ved AB induceret diarre
  • toxin A (enterotoksin) og toxin B (cytotoksin)

Clostridium perfringens:
- toxin type A og C

Klinik (en eller flere af følgende):
per-akut optrædende diarre
hæmoragisk/mørk, ildelugtende
kolik
feber
nedsat appetit
positiv ventrikel skyl
septisk shock
pludselig død
Diagnostik:
fæces prøve
bakteriel dyrkning og toxin påvisning
quick test for toksin A og B
PCR
70
Q

Hvad er duodenitis og proximal jejunitis hos hest?

A
Klinik:
positiv gastric reflux (>20 L/døgn i >1 døgn) - ildelugtende brunligt væske
dilaterede tyndtarme rektalt
nedstemt/kolik
feber
dehydrering
endotoxæmi
obs oftest IKKE diarre

Agens: ukendt, men mistanke om cl. perfringen toxin A

Terapi:
hyppig dekompression af ventriklen (q2-4h)
væske behandling IV
NSAID lav dosis
evt antibiotika: penicillin eller metronidazol
parenteral nutrition i langvarige tilfælde
prokinetics: lidocain (CRI)
evt OP - sikre diagnosen og dekomprimere tarmen

71
Q

Hvad er antibiotika associeret diarre?

A

Fra forbigående, selvbegrænsende diarre til fatal forløbende colitis
Ved indsættende AB-behandling eller ved seponering af behandling
Incidens varierer imellem studier: 22-94%
Associeret til dels til bakterielle patogener - clostridium perfringens, clostridium difficile, salmonella
Dels ikke-associeret til kendte patogener
Ofte andre disponerende faktorer involveret: anden sygdom, transport, hospitalisering, kirurgisk indgreb, anden medicinsk behandling, fodringsændring
Selektion i hospitalsmiljø?
Resistente stammer i hospitalsmiljø?

Behandlet i gns 4 dage
Gentamycin+ penicillin, enrofloxacin, doxycyclin
clostridium difficile og salmonella
Sulfa-TMP hyppigst anvendte
hyppigt ukorrekt dosis
72
Q

Hvad er equine corona virus (EqCoV) enterocolitis?

A
Coronavirus
Inficerer primært tyndtarmen men i nogle tilfælde også colon
- derfor varierende om der forekommer diarre
- hyperammoniæmi kan forekomme
Meget smitsom
- morbiditet 10-83%
- virus udskilles med fæces i op til 24d
Lav mortalitet
- oftest rask efter max 1 uge
Klinik:
feber
anoreksi
depression/mild kolik
evt diarre/blød fæces
Diagnostik:
udelukke andre årsager til feber, fx:
- luftvejsvirus (næsesvaber til pcr)
- peritonitis (abdominocentese)
Påvise virus med PCR-test af fæces

Terapi:
støttende (NSAID, væske evt glucose)

73
Q

Hvad er typisk årsagerne til kronisk diarre hos hest?

A
Cyathostominose
Sand
Inflammatory bowel disease (IBD)
NSAID toxicose (right dorsal colitis)
Lymfosarcom
74
Q

hvad er larval cyathostominose hos hest?

A

Akut larval cyathostominose
Kronisk verminøs typhlocolitis

Klinik:
oftest yngre dyr (<4 år), men også hos ældre
Proteintabende enteropati
Hurtigt indsættende, markant vægttab
Vinter - tidlige forår
Ødem
Mild kolik
Evt feber, leukopeni
Evt anamnese om nylig ormebehandling
Diagnostik:
Visuel inspektion af fæces/handske
McMaster - EPG ofte negativ
Modificeret Baermann
Evt larver på fæces/handske
Total serumprotein og albumin lav
Globulin:TP ratio høj
Udelukkelse af andet
Evt anamnese om nylig ormebehandling
Årstid (vinter/forår)

Terapi:
Antihelmintika
- moxidectin (enkelt dosis PO)
- el. fenbendszol 10 mg/kg i 5 dage (obs resistens forekommer)
Steroider el NSAID
- prednisolon 1 mg/kg 1x dagligt i 5-7 dage PO
Væske

Prognose:
50% dødelighed

75
Q

Hvad er inflammatory bowel disease hos hest?

A

Flere forskellige typer baseret på histopatologi:

  • granulomatøs enteritis
  • multisystemisk eosinofil epitheliotrpisk enterocolitis
  • eosinophilis enterocolitis
  • lymfoplastisk-plasmacytær enteritis
  • basofil enterocolitis

Årsager:
?
gluten allergi?
parasitter?

Klinik:
vægttab trods god appetit
intermitterende mild kolik
ødemer
\+/- diarre
- afhængig af om det er tynd eller tyktarm der primært er involveret

Paraklinik:
anæmi
hypoproteinæmi
malabsorption af glucose

Diagnostik:
biopsi af duodenum og/eller rectum
- histopatologisk US hos patolog

Terapi
dexamethason op til 0,2 mg/kg dagligt

Prognose:
reserveret

76
Q

Hvordan præsenterer NSAID tocixity sig hos hest?

right dorsal colitis

A

Øget risiko ved:
høje doser eller langvarig behandling
dehydrering

Lidelser:
ulcerationer i mundslimhinde
mavesår
right dorsal ulcerativ colitis
renal crest and papillary necrosis

Mindre risiko ved selektive cox-2 hæmmere:

  • meloxicam (metacam/inflacam)
  • firocoxib
Klinik:
mild intermitterende kolik
blød fæces eller diarre
ødemer
vægttab
anoreksi
evt endotoxemi

Diagnostik:
hypoproteinæmi
mild anæmi
fortykkelse af right dorsal colon på ultralydsskanning

Terapi:
stop al NSAID behandling
ved mavesår: omeprazol (gastrogard)
ved colitis: sucralfat (antepsin)
Skånsom fodring:
- low bulk diæt (undgå stikkende hø, men gerne græs)
- små mængder kraftfoder ad gangen
- erstat del af korn med majsolie
- psyllium (loppe)frø
- kan tage måneder at hele
77
Q

Hvad er equine gastric ulcer syndrome?

A
Dækker over:
equine squamos gastric disease
- primary
- secondary
equine glandular gastric disease 
Klinisk:
ofte uspecifikke symptomer
nedsat præstation /referred pain
vægttab
nedstemthed
nedsat ædelyst
kolikuro: mild - moderat. kan evt ses i relation til fodring
som regel normale blodværdier og -biokemi

Diagnostik:
gastroskopi ink pylorus og proximale duodenum
grad inddeling baseret på antal og dybde:
ESGD: 0-4 grader
EGGD: ingen verificeret gradinddeling

Patofysiologi:
ESGD: pladecelle slimhinden udsættes for syre
EGGD: nedbrydning af den glandulære slimhindes normale forsvar (NSAID)

Risikofaktorer:
stress
NSAID behandling
hård træning - både varighed og intensitet
opstaldning - manglende kontakt til andre heste
fodring - højt indtag af stivelse/korn, >6 timer ml stråfoder fodringer, manglende vand på folden
race - fuldblodsheste og travheste højest risiko

Terapi:
syre suppression: protonpumpeinhibitorer: omeprazole (gastrogard) - terapeutisk: fuld dosis i min 28 dage, præventivt: 0,5 dosis
mucosa protektanter: sucralfat (antepsin) i min 28 dage

Kontrol gastroskopi inden behandling stoppes

78
Q

Hvordan anbefales det at fodre for at forebygge mavesår hos hest?

A

Ideelt: kontinuerlig græsning
Ad libitum hø (el mindst 4-6 udfodringer dagligt)
- min 1,5 kg/ 100kg BW pr dag
Restriktiv fodring med kraftfoder
- max 2 g stivelse/kg BW pr dag
- max 6 timer imellem hver fodring med kraftfoder
Olie (fx majsolie) kan erstatte en del af kraftfoderet

79
Q

Hvad er peritonitis hos hest?

A
Gastrointestinale:
intestinal ulceration /perforation /perforation af rektum
intestinal iskæmi
entero-colitis
intestinale parasitter
intestinale neoplasier
Extragastrointestinale:
uterus eller vaginale perforationer
intraabdominale blødninger
blæreruptur (føl)
abscesser (strep. zoo og equi)
Klinik:
kolik
feber
sved (ved ruptur)
endotoxæmi, sepsis og shock ved diffus peritonitis
Diagnostik:
abdominocentese:
leukocytter > 5x 10^9 /L
- uklar farve, bundfald efter centrifugering
protein >25 g/L
glucose <3 mg/L
tilblanding af mave-tarmindhold

Terapi:
væsketerapi
NSAID
lidocain CRI
antibiotika - penicillin + gentamycin + metronidazol, evt sulfa-TMP (fx ved forebyggelse efter trokarisering eller enterocentese)
anthelmintika - moxidectin PO efter stabilisering
OP - for at finde og fjerne årsagen (fx tromboembolisk infarkt), skylle abdomen

Prognose:
afhænger af årsagen, men ca 40% dør
rupturer - slet (aflives/dør)
hyppigt komplikationer
- adherencer
- trombophlebitis
- ileus
- diarre
- laminitis
80
Q

Hvad er græssyge hos hest?

A

Equine dysautonomia

Forekomst: nordeuropa (UK), syd amerika, USA

Ætiologi:
ukendt
mistanke om toxicoinfektion med clostridium botulinum type C
nyeste forskning mistænker et svampetoxin i græsset

Patofysiologi:
beskadigelse af autonome ganglier (cranial cervicale, stellate og celiacomesenteria) og submucose neuroner i mavetarmkanalen (ileum, caecum, colon)
opdeles i akut, subakut og kronisk form

Epidemiologi:
alder 2-7 år
vallak/hingste
huld over middel
sæson
afgræsning
flyttet til afgræsningsareal <2 mdr
klima (14 d tidligere 7-10 grader)
ormeprofylakse

Klinik:
Akut: nedstemthed, UDSPILET ABDOMEN, ILEUS, TACHYCARDI, savlen, muskelsitren, ptosis, lokalt svedudbrud, dysphagi, UDSPILEDE TYNDTARME, KOLIK, STORTARMSFORSTOPPELSE

Subakut: opkneben bug, vægttab, dysphagi, TACHYCARDI, KOLIK, GASTRIC REFLUX, LOKAL SVEDUDBRUD, ptosis, muskelsitren, STORTARMSFORSTOPPELSE, NEDSAT TARMMOLITITET

Kronisk: kraftigt vægttab, “myndeagtigt udseende”, samlede ben (“elefant på skammel”), rhinitis sicca, bilateral ptosis, let forøget puls (<60), muskelsitren, lokalt svedudbrud, MILD KOLIK, NEDSAT TARMMOTILITET

Diagnostik:
kliniske billede karakteristisk
0,5% phenylephedrin øjendråber: positiv test = øjenlåg rejser sig indenfor 30 min efter applikation
Histopatologisk US af nerveceller i ganglier og tarmvæv - ileum el rectum biopsier, og obduktion

Terapi:
kun udvalgte kroniske tilfælde forsøges symptomatisk/paliativt behandlet
kriterier for at iværksætte/fortsætte behandling:
- nogen evne til at synke
- en vis tarmmotilitet
- ingen eller kun periodevis mild kolikuro
- nogen ædelyst
- puls < 60
Kodeordet er omsorg!!
Opstaldning
Hyppige “udsøgte” fodringer
Menneske kontakt
Håndmotion/strigling /håndgræsning
Støttende/palliativ terapi (smertebehandling, væske mm)

prognose:
akut og subakut: slet
kronisk: ca 50% kan overleve med ovennævnte behanding
- positivt tegn hvis vægtforøgelse indenfor 5 uger efter diagnose

81
Q

Opsummer følgende sygdomme:

Diarre
DPJ - proximal enteritis
Peritonitis
Right dorsal colitis
Equine gastric ulcer syndrome (EGUS)
Græssyge
A

Diarre - hos hest har høj dødelighed og kræver intensiv væske- og støtte terapi

akut: clostridier, cyathostomer, sand, toxisk, salmonella
kronisk: cyathostomer, sand, IBD, salmonella

DPJ - proximal enteritis - voldsom reflux

Peritonitis - kan skyldes på s. vulgaris associeret intestinalt infarkt - OP bør anbefales

Right dorsal colitis - er en form for “mavesår i colon” der skyldes NSAID terapi

Equine gastric ulcer syndrome (EGUS) - inddeles i 2 typer

Græssyge - forekommer i DK - hyppigt relateret til bestemte græsningsarealer og temperaturer