Mave-tarm lidelser Flashcards
Hvad er definitionen af en “produktionssygdom”?
Sygdomme hvis frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med produktionsbetingelserne
- fodring
- ydelse
- alder
- genetik
- opstaldning
- management
I gamle dage:
- “ulykker”
- infektionssygdomme
- mangelsygdomme
Produktionssygdomme er multifaktorielle:
- fodring
- alder
- ydelse
- genetik
- opstaldning
- management
Hvad er “den højtydende kos dilemma”?
Negativ energibalance i perioden efter kælvning - uanset hvad der tilbydes af foder
Forsøges minimeret gennem fodring
Store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater)
- flygtige fede syrer (VFA)
- øget gasproduktion
- øget syreproduktion –> fald i vom pH
- motilitetsforstyrrelser (atoni)
- ændringer i vommens og bagtarmens flora
Hvad er smerteytringerne hos kvæg?
Står med fremstrakt hals Skærer tænder (bruxisme) Stønner, evt i takt med respirationen - dyb palpation i reg. xiphoidea - ryggreb - stavprøve Tygger fråde Kolikuro som vi ser hos hesten er sjælden
Hvilke parakliniske tests er der ved non-infektiøse lidelser i GI hos kvæg?
Vomsaft (farve, konsistens, lugt, pH, sedimentations-flotations test (mikrofloraaktivitet), metylenblå reduktion (anaerob aktivitet), mikroskopi (protozoaktivitet), gramfarvning (mikrobiel mikroflora), kloridkoncentration)
Blodprøve (hæmatokrit, plasmaprotein, standard base excess, ioner, glukose, glutaraldehydtest, leukocytter, fibrinogen)
Mælkeprøve (pH og ketonstoffer)
Urinprøve (pH, ketonstoffer)
Bughulepunktat (farve, transperens, proteinindhold, leukocyttal og -fordeling)
Hvad er vagus indigestion type I hos kvæg?
En gruppe (motoriske) lidelser med hvor passage af formaveindhold er forhindret - fra reticulorumen - fra abomasum Ændret form af abdomen, ofte "papple" Inddeles i 3 typer
Type I:
eructation er forhindret
- mekanism obstruktion af esophagus/cardia (foderemner, neoplasier)
- funktionelle forstyrrelser, der nedsætter eructation
Akut eller subakut/kronisk gasophobning i vommen
klinik og paraklinik:
- kraftig distension af venstre flanke
- formavestase
- nedstemthed
- kolik
- tachycardi og tachypnø
- dehydrering
- metaboliske forstyrrelser kan forekomme
Hvad er vagus indigestion type II hos kvæg?
En gruppe (motoriske) lidelser med hvor passage af formaveindhold er forhindret - fra reticulorumen - fra abomasum Ændret form af abdomen, ofte "papple" Inddeles i 3 typer
Type II:
Formaveindhold kan ikke transporteres fra rumenreticulum til omasum
- mekanism obstruktion (papillomer, fortæret placenta, fremmedlegemer)
- funktionelle forstyrrelser (abscesser, adhærencer, traumatisk reticuloperitonitis, fokal peritonitis)
Formaveindhold akkumuleres i retikulorumen førende til distention
Klinik og paraklinik:
- anoreksi
- “papple” form af abdomen pga overfyldt vom
- ingen lagdeling af vom indhold (ensartet, skummende)
- forøget vommotilitet (eller helt ophørt)
- nedsat fækalt output (indhold af lange fibre)
- let dehydrering
- normal kloridkoncentration i vomindholdet
Hvad er vagus indigestion type III hos kvæg?
En gruppe (motoriske) lidelser med hvor passage af formaveindhold er forhindret - fra reticulorumen - fra abomasum Ændret form af abdomen, ofte "papple" Inddeles i 3 typer
Type III:
Formaveindhold transporteres ikke ud af pylorus
- mekanisk obstruktion af pylorus (neoplasier, foderpakning, trichobezoar)
- funktionelle forstyrrelser (inflammation omkring reticulum eller abomasum, neuromuskulær beskadigelse eks efter løbedilatation- og drejning)
Initielt overfyldning af omasum og abomasum, senere “internal vomiting” og overfyldning af retikulorumen
Klinik og paraklinik:
- “papple” form af abdomen
- normal vommotilitet
- moderat-kraftig dehydrering og metabolisk alkalose
- forøget kloridkoncentration i vomindholdet (>30 mEq)
Hvad er spiserørsforstoppelse hos kvæg?
Intraluminal passagehindring i esophagus oftest sfa fastkilning af fodermateriale
- roe-/gulerodsstykker
- foderpakning
Anomalier/dysfunktion (evt kongenitale) af esophagus kan prædisponere for tilstanden
Klinik:
I det akutte stadie:
- pludselig ophørt ædelyst gerne i forb med foderindtag
- dyret bliver uroligt - kan blive nærmest panikagtig
- savler
- reflux af vand/foder ved forsøg på indtag
- trommesyge = gasudspiling i vom (free gas bloat)
I det subakutte stadie:
- de fleste symptomer aftager efter nogle timer i takt med aftagende esophagusspasmer
- ved fuldstændig obstruktion af esophsgus hos drøvtyggere ses hurtigt progredierende trommesyge, der kan udvikle sig livstruende
Diagnose:
klinik
verificeres ved fysisk hindring passage af sonde
- endoskopi
Prognose:
generelt god betinget at obstruktionen passerer uden beskadigelse af esophagus
ved anomali/dysfunktion af esophagus er prognosen slet
Behandling ved trommesyge:
Fjerne overtryk i vommen (vomspyd)
Sedation
Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage og vente
Antibiotika, NSAID, forsigtig fodring efter 24-48t
Obs komplikationer
To typer trommesyge:
Gaslomme (spiserørsforstoppelse eller pneumoni)
Skummende (“frothy bloat”):
- kløver og anden frisk græs
- kan ikke udtømmes med trokarisering eller vomsonde (akut: rumenotomi, profylaktisk: overfladeaktive stoffer)
Hvad er vomacidose?
Def:
pH er under normalen i kortere eller længere perioder
pH <5,5 dræber G- bakterier
lavt pH og høj osmolaritet giver ruminitis (ødelægger vombarrieren)
andelen af syreresistente G+ bakterier stiger
andelen af G- bakterier falder - accelereret omsætning af G- bakterier, mere henfald og mere multiplikation, dette fører til frigivelse af endotoxin
Undertyper:
acute rumen acidosis ("grutforgiftning")
subacute rumen acidosis
Induceres af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder)
Mælkesyre ophobning (toksisk rumenitis)
Akut:
- nedstemthed/ligger (mælkefeber positur)
- komplet anoreksi
- vomatoni
- tachycardi og tachypnø
- hypothermi
- profus, stinkende diarre
- dehydrering
- svær acidose
- kan være fatal
Subakut:
- besætningsdiagnose
- svingende ædelyst
- nedstemt vommotilitet
- mild diarre med skummende gødning
- reduceret drøvtygning
- sekundære lidelser (laminitis, leverbylder, vægttab og utrivelighed, mange køer der udsættes)
Behandling: grutforgiftning: - behandling mod endotoksisk chock (væske, NSAID, antibtiotika) - tøm vommen (rumenotomi) - etabler en ny sund flora - lettere sagt end gjort SARA: - korrektion af fodring og management
Hvad er traumatisk reticuloperitonitis?
Forekommer især hos voksent malkekvæg
Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme, som penetrerer reticulum
- ståltråd, søm eller dækwire
- koste-fibre
Klinik og paraklinik:
- pludselig ophørt ædelyst
- nedsat/ophørt mælkeproduktion
- mild evt intermitterende feber
- vom stase med nedsat/ophørt vommotorik
- positive smerteprøver
- positiv glutaraldehydtest (efter nogle dage)
- symptombilledet varierer afhængigt af skadens omfang (akut lokal peritonitis (evt med spontan helbredelse), kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse, diffus peritonitis, pericarditis (klokkebøjelyde), pleuritis)
Diagnose: klinik blodprøver røntgen ultralyd
Prognose:
afhænger af perforationens lokalisation og omfang (god - slet)
Terapi:
konservativ: antibiose og ilægning af vommagnet
kirurgisk: rumenotomi med tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme - er sjælden rentabelt
Hvad er indikationerne for en rumenotomi (OP)?
Vomacidose (grutforgiftning)
- vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø
- kontamineringsrisikoen er stor pga den overfyldte vom
Trommesyge
- buffs trokar til kalve
- temporær vomfistel (rumenostomi)
Traumatisk retikuloperitonitis
Fremmedlegemer på overgang ml retikulum og omasum
Hvad omfatter løbelidelser og hvad er ofte årsagerne?
Kulhydratrigt foder (fiberindhold mindre end 17%) Andre produktionssygdomme
Omfatter:
abomasitis
løbesår
løbedilatation med dislokation til venstre
løbedilatation med dislokation til højre
løbedilatation med dislokation til højre og volvulus
Hvad er løbesår?
Stress - kælvning - peak laktation - sygdom - foderskift og fordring med megen stivelse Infektiøse agens - clostridium perfringens - svampe Lægemidler - NSAID Mekanism påvirkning - stive plantedele - geosediment - trichobezoarer Mineralmangel - kobber
Prævalens
kalve: op til 75%
voksne: op til 25%
4 typer:
- nonperforerende
- nonperforerende med svært blodtab
- perforerende med lokal peritonitis
- perforerende med diffus peritonitis
Diagnostik:
- klinisk US - smerteprøver
- fækal okkult blod/melæna
- bughulepunktat
- blodprøver - hæmatokrit og inflammationsparametre
- ultralyd
Behandling: fjerne/korrigere udløsende årsager - fodring - sygdom - andre stressorer analgetika antibiotika antacida blodtransfusion kirurgi
Hvad er baggrunden for løbedilatation/-drejning?
Opstår især hos den højtydende malkeko i ugerne efter kælvning
Incidens 0,35-1,24%
Venstresidig løbedilatation: 85-96%
Løbedrejning - ALTID højresidig - drejet mod uret 95%
Patogenese:
abomasal gasophobning og hypomotilitet
årsag: formodentlig en følge af fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater - “den højtydende malkekos dilemma”
andre teorier - ændrede pladsforhold i abdomen umiddelbart efter kælvning
Hvad er sygdomsprototypen for løbedilatation?
Den typiske anamnese:
- nykælver
- andenkalvsko eller ældre
- højtydende
- gået fra foderet/svingende ædelyst
- koen har sat mælken
- koen har eller har haft en anden/andre produktionslidelser i forbindelse med kælvning eller tidligere
Klinik og paraklinik:
- svingende ædelyst
- nedsat mælkeproduktion
- nedsat/ophørt vommotilitet
- steelband ved perkussionsauskultation
- to dæmpningsgrænser ved perkussion
- varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (fald i K og fald i Cl-)
- evt ketose
Behandling - løben skal reponeres:
Konservative metoder - diæt og rulning (kun venstresidig dilatation)
slagtning nogle dage efter rulning med hø-diæt
Kirurgiske metoder:
- åbne - laparotomi (hannover metoden eller utrecht metoden)
- minimalt invasive kirurgiske metoder - toggle pin eller laparotomi
Åbne metoder giver større sikkerhed, og der kan diagnosticeres andre sygdomme, minimalt invasive metoder er skånsomme, men noget mere usikre og tillader ingen/begrænset diagnostik
Dernæst skal løben forhindres i at dislokere sig igen (omento- eller abomasopexi)
Sammenfaldende lidelser skal behandles (mastitis, klovlidelser, endometritis, peritonitis, ketose og fedtlever)
Hvordan og hvorfor skal der korrigeres for væske- og elektrolytforstyrrelser hos kvæg?
Køer der ikke æder, har altid hypokalæmi
Køer med nedsat formavefunktion, udvikler hypochloridæmi
Hypochloridæmi fører til metabolisk alkalose - “elektroneutralitets-princippet”
Blandede elektrolytforstyrrelser, hvis koen samtidigt har ketose (ketoacidoes) eller er i shock (laktacidose)
Normalt vandbehov = 3,5-5% af kropsvægt (ikke-lakterende, tempereret klima)
Mild dehydrering korrigeres med PO væsketerapi, moderat-svær med IV væsketerapi
- ved svær bruges hyperton væske efterfulgt af isoton
Der er særdeles sjældent behov for infusion af syre eller base
- alkalose: chloridholdige væsker
- acidose: volumenekspansion (shock) eller glucose (ketose)
Hvad er en højresidig løbedilatation og dislokation?
Symptomer som ved VSLD, men med steelband i højre flanke
Forveksles ofte med højresidig løbedrejning
- langt mildere forløb, stiller langt bedre prognose
Terapi: kirurgisk korrektion
Klinisk og paraklinisk: meget påvirket almentbefindende ingen ædelyst ophørt ædelyst ophørt vommotilitet shocksymptomer steelband i højre side højgradig metabolisk alkalose
Behandling:
akut kirurgi
laparotomi h. flanke
Prognose:
løbens størrelse - meget udspilet: risiko for vagus beskadigelser
løbeindholdet - primært gas: god prognose; mere end 30L væske: overlevelse 35%; brunt, pH neutral: dårlig prognose
løbevæggens farve - bleg eller lyserød: god prognose; blå eller mørk rød: dårligere prognose
Hvilke blindtarmslidelser er der hos kvæg?
Cecal torsion Cecal volvulus Cecal dilatation og dislokation - subakut forløb (dage) - let anoreksi - inspektion: evt hævelse midt i højre flanke - steelband i højre flanke - volvulus/torsion: mere akutte symptomer
Medicinsk behandling:
- calcium intravenøst
- motion
- rehydrering
- 10-12% recidiv
Kirurgisk behandling:
- højresidig laparotomi
- isolere apex - kan befinde udenfor omentum majus og i recessus supraomentalis
- typhlotomi
Hvad er rektalprolaps hos kvæg?
Årsager:
irritative tilstande i rektum (tenesmum)
nedsat sphincter tonus
forøget intraabdominalt tryk
Fire former/grader:
I: mukosa alene
II: alle lag af rektum
III: type II med colon desc. intussusception
IV: rektum/colon desc. prolapberer ud gennem anus
Behandling:
Ingen nekrose, reponerbar:
- forsøg reponering og anlæggelse af Bühner
- epiduralblokade med lidokain
- vask og applicér hyperosmotisk behandling og lidokain gel topikalt
- bühner: skal tillade passage af 2-3 fingre, fjernes efter 1 uges tid
Nekrose, irreponibel, type IV: forskellige teknikker - submucosal resection - amputation - eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose
Hvad er tegnene på spiserørsforstoppelse hos hest?
Overdreven savlen, fodermateriale og skum gennem munden Savlen og fodermateriale fra næseborene Extenderet hoved og hals Rastløs optræden Forsøger at drikke Hoster og kløgning (opkast)
Partiel spiserørsforstoppelse - symptomer kan komme intermitterende afhængig af fodertype
Længervarende spiserørsforstoppelse - nedstemthed, dehydrering og vægttab
Hvad er esophageal obstruktion?
Fodermateriale der kan forårsage obstruktion: roeaffald, pelleteret foder, majs, kraftfoder, hø, frugtstykker, æbler mm
Spåner og andre fremmedlegemer
Ikke en “lige her og nu” akut tilstand, men kan blive livstruende ved komplikationer
Alt foder og vand skal fjernes
Kom hesten i en tom boks
Komplet klinisk US
Sedation
Oxytocin (afslappelse af glatmuskulatur), atropin (salivation) og acetylcystein (blødgører)
Passage fa næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktionen
Lavage af esophagus med hestens hoved nedad. skyl i ca 10 min, så pause
Endoskopi af esophagus og trachea (hvis muligt)
Røntgen af hals med og uden kontrast til at identificere evt fistel
Ultralyd af halsregionen
Røntgen af lunger for identifikation af evt aspirationspneumoni
Sedation og afslappelse af esophagus til skylning
IV væske og elektrolytter i de alvorlige tilfælde
Intet foder de første 24t, bedst at endoskopere inden der fodres igen med opblødt foder
NSAIDs
Antibiotika, hvis aspirationspneumoni
Refraktære tilfælde kan kræve universel anæstesi
Læg “cuffed” endotracheal tubus først i esophagus hvorigennem næsesvælgsonde lægges
Skylles med vand mens hovedet holdes nedad
Skyl forsigtigt for at undgå ruptur af esophagus
Kirurgisk behandling - esophagostomi - sidste udvej (fare for striktur)
Tænk på evt dehydrering
Prognose: god i de fleste tilfælde (<24t) afhænger af længde og varighed af obstruktion tegn på ulceration i esophagus >24t giver bekymring
Forebyggelse:
regelmæssige tandundersøgelser
god høkvalitet
hurtigere spisere - fodre dem seperat og placer store sten el lign i krybben for at få dem til at spise langsommere
gamle heste eller heste med tidligere “choke” - undgå tørpiller og roeaffald - de udvider sig når de bliver fugtige. fugt dem evt før fodring
undgå store pressede høterninger eller store fibrøse hesteguf hvis hesten ikke er vant til dem
Hvor mange taenier har de forskellige dele af stortarmen på hest?
caecum 4 højre ventrale colon 4 venstre dorsale colon 1 højre dorsale colon 3 colon descendens 2
Hvad er definitionerne på de forskellige typer af læsioner i relation til GI kanalen hos hest?
Obstruktion simpel Obstruktion strangulerende Obstruktion non-strangulerende infarkt Obstruktion funktionel Infektion/inflammation Ulcer
Obstruktion simpel - okklusion af tarmlumen uden kompromittering af tarmvæggens cirkulation.
Obstruktion strangulerende - okklusion af tarmlumen OG tarmens cirkulation.
Obstruktion non-strangulerende infarkt - tarmvæggs-nekrose pga kompromitteret cirkulation.
Obstruktion funktionel - passagehindring forårsaget af ændring i tarmmotiliteten uden tilstedeværelse af egentlig obstruktion.
Infektion/inflammation - levende vævs reaktion på lokal beskadigelse.
Ulcer - læsion der går dybere end epitelets basalmembran.
Hvordan klassificeres kolikuro /smerte hos hest?
I) ingen/mild - skraber, kigger sig mod flanken, ligger ned længere tid end normalt, rejser sig/lægger sig. god effekt af spasmolytica: vetalgin
II) moderat - sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig. kan afledes. effekt af spasmolytica + opiater/lav dosis xylazin: metadon eller butorphanol, og lavdosis xylazin
III) svær/apati - kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt. kan ikke afledes. ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi. (høj dosis opiat + xylazin/detomidin + evt fuld dosis potent NSAID)
Tommelfingerregel: jo mere smerte - jo alvorligere lidelse
Intermitterende/kontinuerlige smerter
Finadyne??
Hvad er en ventrikelskylning og hvordan “analyseres” den?
Balance = volumen ud - volumen ind
negativ < 3-5L
positiv > 3-5L
Kvalitet/indhold: tilblanding (græs/kerne) farve: - klar gul - galde reflux - mørkgrøn - græs - lys militær grøn - hø - grå - kerne - lysbrun-orange - blodig lugt
Kan være svær at tømme selvom den er fuld!!
Hvilke strukturer kan palperes rektalt på hesten?
Aorta V. nyre (caudale pol) Nyremiltbånd Milt (caudale rand) Bugvæg Colonslynge V. lyskekanal Blære/uterus H. lyskekanal Bugvæg Blindtarm m. tænier (duodenum/krøsrod/h. nyre)
Peritoneale flader
Hvilke parakliniske tests er relevante ved GI problemer hos hesten?
Blod:
- hæmatokrit
- plasmaprotein
- standard base excess (SBE)
- ionstatus (Na+, K+, Ca++, Cl-)
- laktat
- glukose
Bughulepunktat
- farve
- transperens
- proteinindhold
- lugt
- sediment
- mikro: baggrund, leukocyttal, diff. tælling, cellemorfologi
Hvilke “andre” diagnostiske test er relevante ved GI problemer hos hest?
Endoskopi/gastroskopi Ultrasonografi Fæces analyse (sand, parasitter, bakterier, blod) Biopsier (lever, rektum) Absorptionstests Eksplorativ laparotomi Laparoskopi
Hvad er en simpel obstruktion hos hest?
Akut-subakut forløb
Kræver sjældent hospitalisering
Kræver meget sjældent kirurgi
Ofte god prognose
Relativt kort (dage-uger) og ofte ukompliceret rekonvalescens
Relativt billig - kræver dog ofte vagtbesøg
Ventrikel Stortarmsforstoppelse (mest hyppig) Blindtarmsforstoppelse - olie?? Blindtarmstympani Ormeforstoppelse Tyndtarmsforstoppelse - kan være OP krævende Meconiumforstoppelse Sandforstoppelse
Hvad er gastric impaction/primær ventrikeldilatation hos hest?
(kan også være sekundær)
Ses relativt hyppigt Æder ofte små portioner Akut, voldsom kolik Tachycardia (<80) Blege slimhinder Strækker sig Foder i næsen (sjældent) Positiv ventrikelskylning
Årsag:
motilitet, stort vandoptag
krybbebidning
gasterophilus infestation og habrenomiasis
Diagnose:
rektalfund - milt drejet
fornemmelse ved ventrikelskylning
Behandling:
ventrikelskylning - hyppigt
IV væske
NSAID
Prognose:
oftest god
Hvordan vil en ventrikelruptur præsentere sig hos hest?
Umiddelbar lettelse Nedstemt Peritonitis og endotoxisk shock vil føre til: modstand mod at bevæge sig tachypnø tachykardi profus svedudbrud muskelsitren blå/lilla slimhinde mors
Hvad er tyndtarmsforstoppelse hos hest?
Typiske fund:
moderat kolikuro
auskultation: ophørt peristaltik - obs spasmer
moderat kredsløbspåvirkning pga smerte/dehydrering
- skylning: ophobning af væske i ventrikel
- rektalfund: udspilede tyndtarmsslynger
- bughulepunktat: forhøjet proteinindhold sent i forløbet
ascaride forstopppelser er sjældne men stiller en dårlig prognose pga intestinal effekt i forb. med manifestationen
Behandling: dekompression væsketerapi analgetika operation langsom udvikling i løbet af 10-48t overlevelsesraten falder hurtigt med varigheden af symptomer
Hvad er en stortarmsforstoppelse hos hest?
Årsag ukendt, men er formodentlig multifaktoriel Risikofaktorer: - krybbebidning/vindslugning - foderændringer - antal timer på stald - ændret motion - mangelfuld antiparasitær behandling - transport indenfor de sidste 24t
Patogenese:
- nedsat/ændret motilitet i colon
- dehydrering af tarmindholdet
- akkumulation af tarmindhold (anatomi)
- distention –> smerte
- yderligere nedsat motilitet og akkumulation
Prædilektionssteder:
- flexura pelvina
- maveagtige udvidning
Klinisk og paraklinisk:
- ædelyst: ophørt
- defækation: nedsat - ophørt (få tørre fæcesknolde)
- kolikuro: mild - moderat
- rektaltemperatur: normal
- pulsfrekvens: normal - let forøget (<50)
- respirationsfrekvens: normal - let forøget
- kredsløb: normalt (CRT <2 sek, slimhinder pæne lyserøde)
- hydreringsgrad: normal - let dehydrering
- nedsat - ophørt peristaltik
- ventrikelskylning: negativ (oftest) og uden galdetilblanding
- rektalUS: ofte en palperbar fast forstoppelse (flexura pelvina)
- bughulepunktat: strågult, transperant, normalt proteinindhold
Terapi:
- faste - dog vand ad libitum
- smerteterapi - Cave! potente NSAID kan maskere shocksymptomer
- væsketerapi - ofte oral
- laksantia
- i ekstreme tilfælde kan kirurgi være nødvendigt
- rehydrering med elektrolytvand
- parafinolie via sonde
- epsonsalt
- sand? psyllium
Prognose:
generelt god, dog reserveret i fremskredne tilfælde, hvor kirurgi er nødvendig (stor risiko for tarmruptur under OP)
Hvad er en blindtarmsforstoppelse hos hest?
Mest hyppig blindtarmslidelse Ses hyppigst hos ældre heste Diagnose ved rektalundersøgelse Medicinsk behandling: 90% overlevelse - aggresiv oral eller iv væske (olie har svært ved at nå caecum) Kirurgisk behandling: 70-85% overlevelse Generelt smertebehandling
Kan opstå efter universel anæstesi
Nogle kommer sig hurtigt ved væskebehandling PO
Andre ved IV væske og elektrolytbehandling
Kirurgi kan blive nødvendig
Hvad er caecum tympani hos hest?
Mest alm specifikke fund ved rektalundersøgelsen
Kan forveksles med dilatation af stortarm
Primær pga kraftig gas produktion eller reduceret caecum mortilitet
Sekundær pga obstruktion aboralt for caecum
Symptomer: let til svær forøget puls kraftig smerte kan ses steelband ved auskultation rektalt mærkes dilateret caecum
Når der står at behandlingen af en hest er dekompression, hvad betyder det så?
Mange forskellige meninger
Caecum:
- udspilet hj. flank
- perkus.-auskultation: steelband
- rektalt: gasdilateret caecum der ligger helt ud til hj. bugvæg
Trokarisering:
- klipning + desinfektion over steelband
- lokalanalgesi
- hudincision
- 12-14G venekateter/trokar >10 cm retning mod venstre albue
- efter evakuering: injektion af 5 ml streptocillin el lign. under retraktion
OBS bughulepunktat
Hvad er en sandforstoppelse hos hest?
Almindelig hos heste, som græsser på sandede områder Forstoppelse med sand i fæces Af og til diarre - hvorfor? Røntgen Ultralyd
Behandling: "sand ud" behandling (psylium) Rektal væskebehandling IV væske Af og til sammen med right dorsal displacement of large colon (kirurgi)
Hvordan præsenterer en forstoppelse i colon descendens hos hest sig?
Uspecifikke koliksymptomer Protraheret kolikforløb Ingen gødningsafgang Ofte ikke positiv ventrikelskylning Rektalfund - kakkelovnsrør Behandling: olie/væske Sjældent kirurgi
Hvad er en strangulerende obstruktion hos hest?
Interne hernier:
- nyre-miltbåndshernie
- strangulation i oment defekter
- foramen epiploicum hernier
- diaphragma herie
Fejllejring:
- stortarmsvolvulus
- right dorsal displacement
Incarcereret umbilical-/inguinalhernie
Tyndtarmsinvagination
Strangulation omkring et pedunkulerende lipom
Generelt:
- intermitterende - perakut - akut forløb
- kirurgi er afhængig af årsag
- ved kirurgi ofte intensiv terapi - både før og efter kirurgi
- prognose afhængig af årsag
- lang (måneder) og ofte kompliceret rekonvalescens
- mange kommer dog tilbage til arbejde
- dyrt
Klinisk:
- kraftig-rabiat kolikuro OBS apati
- fremadskridende tegn på kredsløbsinsufficiens
- auskultation: ophørt peristaltik
- perkussions-auskultation: tympani
- rektalfund: cykelslanger/distension
- skylning: ophobning af væske i ventrikel
- bughulepunktat: rødfarvet efter centrifugering
Behandling:
- analgetika
- dekompression
- væsketerapi
- operation
Hurtig udvikling i løbet af få timer - colon torsion perakut
Hvad er foramen epiploicum incarceration?
Oftest meget smertefuld men ikke altid
Kan nogle gange se forbavsende normale ud
Kan være stranguleret og med normale peritoneal fund
Kirurgi er blind rettelse af tilstand
Forsigtig manipulation af tarmen
Prognose afventende
Hvad er en stortarmsdrejning (volvulus)?
Ætiologi:
kendes ikke, men er sandsynligvis multifaktoriel
Risikofaktorer: højdrægtighed nyligt overstået foling mangelfuld eller ændret motion mangelfuld antiparasitær behandling transport indenfor de sidste 24t
Patogenese:
drejning >270 grader - passage hindring
drening >360 grader - kompromittering af blodtilførslen –> iskæmi, irreversible skader efter 3-4t, tab af den mucosale barrierefunktion, toksæmi, shock, død
Klinik og paraklinik:
perakut forløb
ædelyst: ophørt
kolikuro: moderat - voldsom ofte med svedudbrud
abdominal distension
rektaltemp: normal-nedsat (shock)
pulsfrekvens: moderat-kraftigt forøget (>60)
respirationsfrekvens: forøget
kredsløb: CRT >2 sek, slimhinder røde/cyanotiske/toksiske, nedsat perifer temperatur
hydreringsgrad: moderat - højgradig dehydrering, Ht > 45%, pp. >80 g/l - senere i forløbet kan ses hypoproteinæmi sfa tab af protein til bughulen
auskultation: kraftigt nedsat - ophørt peristaltik, steelband
ventrikelskylning: ofte negativ
rektalUS: voldsom gasudspiling, stramme ømme og/eller fejllejrede tænier
bughulepunktat: hæmolyse, transperent - skyet, øget proteinindhold
blodkemi: laktat: serumlaktat, koncentrationen stiger i takt med skadens progression
Terapi: intensiv shockterapi: væske/colloider vassopressive farmaka antiendotoksæmisk behadnling kirurgi ASAP (inden for få timer)
Prognose:
kirurgi, og selv da er prognosen reserveret - slet
blodkemi: laktat >6-10 mmol/l giver under 5% overlevelse
Hvad er en stortarmsdrejning?
left and right dorsal displacement
Symptomer: intermitterende
Behandling:
medicinsk behandling i starten - phenylephrin - skrumpning af milt + longering, væskebehandling, etc
I første omgang ikke hospitalskrævende, men skal følges nøje
Men tilstanden kan forværres, da der ofte er tale om en eller anden form for colon torsion
Hvad er navnene på de typiske infektiøse GI lidelser hos kvæg i DK?
Og hos får/geder?
Ostertagiose (løbe-tarm strongylose) Paratuberculose (mycobacterium paratuberculose) Salmonella (S. dublin og S. typhimurium) Bovin virus diarre Vinterdysenteri (corona virus)
Ondartet katarrhfeber (herpesvirus) Knogleaactinomykose (actinomycoses bovis)
Får/geder:
Contagious ecthyma (orf)
Parasitter (haemonchus contortus, coccidier)
Clostridium perfringens (lammedysenteri, pulpy kidney disease)
Hvad er de anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK?
Liste 1 (anmelde ved mistanke):
Miltbrand (antrax):
alle dyr,
kun enkelte dyr får det, sidst set i DK i ´88
feber, septikæmi, shock, død, blødninger fra legemsåbninger
Bluetongue:
får og kvæg
senest diag. i 2008, transmitteres med mitte
feber, sår i mund, næse, kronrand, patter, cyanotisk tunge (får), næse- og øjenflåd, ødem i hoved, aborter
Epizotisk hæmorrhagi: hjorte
aldrig påvist i DK, transmitteres med mitte
ødemer, blødninger, shock
Mund og klovsyge:
ruminanter og svin
sidste udbrud i DK i ‘83
feber, savlen, vesikler i mund, kronrand og patter
Vesikulær stomatitis:
kvæg, heste, svin
aldrig i DK
feber, savlen, vesikler i mund, kronrand og patter
Kvægpest:
kvæg
udryddet i DK i 1782
feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, høj mortalitet
Fåre- og gedepest:
får og geder
aldrig påvist i DK
feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, hoste, abort
Liste 2 (anmelde ved bekræftet mistanke):
Salmonellose:
DK bekæmpelses-program iværksat i 2009
feber, blodig diarre, luftvejssymptomer, abort
BVD:
DK bekæmpelses-program iværksat i ‘94
feber, diarre, tåreflåd, sår i mund og kronrand, aborter
Enzootisk kvæg leukose:
DK officielt fri siden ‘91
Køer > 4 år
voldsomt hævede lymfeknuder og infiltration af organer (ink løben –> diarre)
Hvad er løbe-tarm strongylose
/ostertagiose?
Løbe-tarm orm
Ostertagia ostertagi
Æg udvikles til infektive larver på 2 uger
Larver graver sig ned i maveslimhinden
Efter ca 18 dage kommer de voksne orm ud på slimhinden igen og lægger æg til fæces
Hypobiose forekommer
Patofysiologi: beskadigelse af løbeslimhinden (marokkolæder) --> hæmmet saltsyre og pepsin produktion --> øget pH --> ændret bakterieflora --> diarre --> tab af protein fra blodet
Klinisk: kvier i første græsningssæson sommerostertagiose type I (sensommer): - flokvis diarre og vægttab vinterostertagiose type II (feb-apr) - enkelte dyr med diarre og afmagring - blege slimhinder, ødemer - sekundær pneumoni og virusdiarre
Diagnostik: Sommerostertagiose (type I disease): - højt EPG i fæces - forhøjet pepsinogen i plasma Vinterostertagiose (type II disease): - varierende EPG - forhøjet pepsinogen i plasma - hypoproteinæmi - anæmi
Terapi:
anthelmintika
Prognose:
god for sommer ostertagiose
reserveret for vinter ostertagiose
Hvad er paratuberkulose hos kvæg?
Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis (MAP)
Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr (kaniner, harer, ræve, mus)
Lejres i M-cellerne i jejunum og ileum
Langsom vækst/spredning i tarmen (2 år) (granulationsvæv = fortykket tarm)
Spredes til lymfeknuder
Syrefast = god overlevelse i miljøet (græsmark: 6-9 mdr, gylle: 10 mdr)
Smitte:
Oral optagelse: mælk, fæces kontamineret strøelse/foder/vand/græs/yver
Intrauterint: 25% af kalve fra klinisk syge køer, 18% af kalve fra asymptomatiske køer
Patofysiologi:
Dyr (kalv 0-4 mdr) smittes –>
Bakterier etableres i tarm –>
Cellemedierede immunreaktioner –>
Immunreaktioner med antistoffer –>
Tarmvævet ødelægges - spredning i kroppen (ink til mælk) - diarre, vægttab og evt død)
Hele denne process tager 2-15 år.
Bakterieudskillelsen er stor i stadiet med immunreaktioner med antistoffer, og frem
Når der er immunreaktioner med antistoffer er der udtalt nedgang i mælkeproduktion
Klinisk: nedsat mælkeydelse kronisk intermitterende diarre --> profus vandig diarre afmagring (trods god ædelyst) normal TPR (dvs ingen feber) hypoproteinæmi --> ødemer
Diagnostik:
fæces - dyrkning af bakterie, kvantitativ påvisning af bakterie DNA
mælk - påvisning af antistof (ELISA), skala fra 0-2,5 (>0,1 = positiv test)
serum - påvisning af antistof (ELISA)
tarm- eller lymfeknude biopsi - påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved ziehl-nielsen farvning (histopatologi)
Behandling:
ingen effektiv behandling
symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig - tanninholdige produkter
vaccination - kræver tilladelse i DK
Kontrol kan ydes ved antistofmåling i mælk, hygiejne og vejledning i løbende sanering (afbrydelse af smitteveje, og udsættelse af smittespredere)
Hvad er “infektionsgrupperne” når det kommer til paratuberkulose hos kvæg?
0 - negativ gentagne gange, minimum 2
1 - negativ, men kun 1 prøve er indsamlet
2 - seneste prøve er positiv, men den er ikke bekræftet
3 - seneste 3 prøver er negative, men koen har tidligere været positiv
4 - ingen test-resultater, men moderen var “gul” eller “rød” da dyret blev født
5 - seneste prøve er negativ, men der har tidligere været flere positive
6 - seneste 2 prøver er positive
Hvad er salmonellose hos kvæg?
Anmeldepligtig (DK overvågningsprogram for s. dublin)
Salmonella dublin
- 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
- kvæg specifik
- zoonose (svær at behandle)
Salmonella typhimurium
- ikke værtsspecifik (kan spredes fra fx mus og rotter)
Salmonella arizonae og S. abortus ovis
- får (lam)
Oftest fæcal-oral smitte (men også luftbåren) Smitte (S. dublin): - boks/hytte miljø - nabokalve - rask smittebærer - personer - staldmiljø/hygiejne - kælvningsboks Adhæsion og penetration af tarmvæg Optagelse i makrofager og neutrofile Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) Bakteriæmi/sepsis Latent inficerede dyr: - stress inducerer klinisk sygdom og/el. udskillese af bakterier i mælk/fæces Lang overlevelse i miljøet - følsom for varme/udtørring - virkon S
Klinisk:
Septisk gastro-enteritis: kalve og nykælvere, pludselig voldsom svækkelse/ endotoxemi/ shoch (hypothermi)/ død, feber, diarre (voldsom, vandig evt blodig)
Abort
Pneumoni (kalve 2-6 mdr)
Ledbetændelse (kalve 2-6 mdr)
Latent inficerede dyr
Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd
Diff diagnoser:
kalve: diarre: rotavirus, coronavirus, clostridia, cryptosporidia; pneumoni: pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne: BVD, vinterdysenteri, fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
Diagnose: gødningsprøver - bakteriologisk dyrkning mælkeprøver - antistof påvisning (ELISA) blodprøver - antistof påvisning (ELISA) antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom prøver sendes til: Vet-SSI
Behandling:
isolering + hygiejne
øge overvågning af øvrige dyr
symptomatisk: væske + elektrolytter (metabolisk acidose), NSAID (endotoxæmi)
antibiotika: akutte infektioner, efter resistens undersøgelse, neomycin (oralt til kalve), sulfa-TMP, amoxicillin
God prognose ved tidlig behandling
Hvad er bovin virus diarre?
Bovin virus diarre virus (pestivirus)
Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, følsom for de fleste desinficerende midler
Patofysiologi:
BVD-virus inficerer:
- epithelceller (hud, slimhinder, resp, GI) –> erosioner
- fagocyterende celler - immunokomprimering
- megakaryocytter –> trombocytopeni
Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer
Kan smitte med sæd og oocytter
Klinisk:
Akut BVD:
90% subklinisk, evt mild feber og leukopeno
10% primær/transient BVD
Ofte 6-12 mdr gamle kalve
Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale læsioner, diarre, pneumoni
Immunosuppression
Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (hæmorhagisk syndrom)
Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve
Persistent inficerede kalve (PI-dyr):
Kalve inficerede in utero før dag 125
BVD opfattes som “selv-antigen” = immunotolerance
Udskiller virus i store mængder(alle sekreter og ekskreter)
Kan være normale
Kan have generelt nedsat immunologisk reaktionsevne = immunosuppresion
- nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom og dødelighed
Kan have krøllet hårlag
Mucosal disease: PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus (smitte eller mutation) Erosioner og skorper: - slimhinder --> anoreksi, savl, øje- og næseflåd - klovspalter og kronrand --> ømbenethed Feber Leukopeni Død (ofte inden diarre opstår) Diarre, vægttab, trommesyge Voldsommere forløb end akut BVD
Diagnostik:
antistof måling (ELISA) (mælk og blod)
Næsten udryddet i DK
Behandling/forebyggelse:
- støttende, evt forebyggelse af sekundære infektioner
- PI dyr aflives
- vaccine ikke tilladt i DK
- anmeldepligtig liste 2
Hvad er vinterdysenteri hos kvæg?
Bovint coronavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede (koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)
Patofysiologi:
- oro-fækal transmission
- virus beskadiger epithelceller i colonkrypter
- meget smitsom
- inkubationstid: 2-8d
Klinisk:
pludselig diarre blandt MANGE køer og kalve (100% på 1 uge)
nedsat ydelse
lette respirationssymptomer (hoste, serøst næseflåd)
Behandling:
rent vand + elektrolytter
foder af god kvalitet
væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
Prognose:
god - spontan helbredelse efter 1-4d
Forebyggelse/kontrol:
isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
“isolering” af besætningen ved udbrud
Hvad er hæmonchose (stor løbeorm)?
Haemonchus contortus (får og geder) Haemonchus placei (kvæg)
Patofysiologi:
adulte orm lever i løben og er hæmatofage
Klinisk: anæmi - blege slimhinder ødemer (bottle jaw) vægttab dehydrering, anoreksi, slaphed død
Diagnostik: kliniske fund blodprøve: lav PCV fæces: strongylide æg i fæces (obs i akutte tilfælde ses ingen æg) obduktion: orm i løben
Terapi:
anthelmintika (udbredt resistens)
evt blodtransfusion
tilskud af B-vit og jern
Forebyggelse: reducere smittepres på marken sikre god ernæring (protein indtag) selektiv terapi (FAMACHA) strategisk terapi (behandling af får omkring læmning)
FAMACHA (terapi/kontrol hos får): - dyr undersøges hver 2.-3. uge - identificere dyr med anæmi - altid sammenligne med kortet - behandle dyr der er syge med anthelmintika Five point check (tager også højde for andre parasitter): - conjunctival farve - nasal discharge - submandibulær ødem - ryg-huld - fækal tilsmudsning af perineum
Hvad er clostridium-infektioner hos ruminanter, hvilke subsp. findes der?
Anaerobe sporedannende bakterier, der producerer toxiner
Findes i jord og tarmkanal
Toxinet kan forårsage sygdom på to måder:
1. endotoxication - toxinet optages fra foder eller tarmkanal (enterotoxæmi)
- cl. botulinum –> pølseforgiftning
- cl. tetani –> stivkrampe
- cl. perfringens –> enteritis/enterotoxæmi
2. infektion - bakterien invaderer vævet og producerer toxin
- cl. chauvoei –> blackleg (miltbrandsemfysem)
- cl. septicum –> gasgangren
- cl. oedematiens –> gasgangren, tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri
Hvordan præsenterer en clostridium perfringens enterotoksæmi infektion hos ruminanter sig?
5 forskellige toxiner (A, B, C, D, E)
Generelt:
unge dyr
pludselig opstået og hurtig død
ulcerativ-nekrotiserende enteritis
toxin og store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet
sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner
A:
Kvæg: jejunal hæmoragic syndrome /hæmorrhagic bowel syndrome /hemorrhagic enteritis
Intraluminal blødning til tyndtarmen, ofte fatal
Lam: yellow lamb disease Hæmolysis –> anæmi, akut død
B:
Lammedysenteri (lam <1 uge)
Blodig diarre og akut død
C:
Nekrotiserende enteritis (tarmbrand) /struck
Grise, kalve, lam, føl
Diarre og akut død
D: Pulpy kidney disease /overeating disease Lam Opistotonus, glucosuri, kramper, død (ødemer i nyrer, hjerne, lunger) Meget hurtigt forløb
E:
Enteritis
Kaniner
Hvad er ondartet katarrhfeber hos ruminanter?
Coryza gangrenosa
Ovint herpesvirus
Klinisk: Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert - skyldes tab af endothellaget i cornea) Erosiv stomatitis Mucopurulent næseflåd Høj feber Diarre Forstørrede lymfeknuder Dødsfald
Diff diagnoser: Bovine pink eye = infectious bovine keratoconjunctivitis BVD Kvægpest Bluetongue Vesiculær stomatitis Mund- og klovsyge
Diagnostik:
karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får
Vævsprøver (eller hele dyret) indsendes til vet-SSI for histopatologi el PCR
Terapi: ingen
Prognose: dårlig (90% dør)
Beskriv den differentialdiagnostiske oversigt for infektiøse GI sygdomme hos ruminanter
Kun diarre:
paraTB, salmonella, vinter dysenteri og parasitter
Orale erosioner, diarre og klov/patte læsioner:
BVD, bluetongue, ondartet karrhfeber
Orale erosioner og diarre:
kvægpest
orale læsioner (vesikler + erosioner) og klov/patte læsioner:
mund- og klovsyge, og vesikulær stomatitis
Hvad er trætunge hos ruminanter?
Ætiologi:
actinobacillus lignieresii
G- stav bakterie
normal inhabitant i mundhule og rumen hos kvæg og får
granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde
typisk i tunge
Klinisk:
savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae
Diagnostik:
biopsi og dyrkning fra læsionen
Behandling:
natrium- el. kaliumiodid + evt antibiotika ved systemisk spredning
Forebyggelse: undgå stikkende foder
Prognose: god
Hvad er knogleactinomykose hos ruminanter?
Actinomyces bovis
G+ bakterie, der normalt forekommer i mundhulen hos kvæg
infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller sår
Klinisk:
hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt med fistuløst opbrud
Diagnostik:
histopatologi, røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer
Behandling:
hævelsen forsvinder sjældent helt, kun muligt at standse infektionen, oprensning og iodbehandling
Hvad er orf /echtyma contagiosum /læbeskurv hos ruminanter?
Parapoxvirus
Kan smitte får, geder og mennesker (zoonose)
Lang tids overlevelse i skorpe materialer
Klinisk:
unge dyr (3-6 mdr gamle lam)
papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier, patter
øm i mund og ben
sekundær bakterielle infektioner (mastitis)
Diff diagnoser:
fåre- og gedekopper, blue-tongue, dermatophilosis, fotosensibilisering
Diagnostik:
viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper
Behandling:
selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på sekundære bakterier og myiasis!
Forebyggelse:
vaccine (ej nødvendigt i DK)
Hvad er de “klassiske” inflammatoriske GI lidelesr hos hest?
Voksne:
Tyndtarm:
Bakterielle: clostridium
Virale: coronavirus
Stortarm:
Akut diarre: salmonella spp, cl. perfringens /cl. difficile, cyastomer, coronavirus
Kronisk diarre: salmonella, cyastomer
(derudover: sand, IBD (kronisk inflammatorisk tarmlidelse), NSAID toxicitet)
Føl - tyndtarm:
Bakterielle: Cl difficile, cl perfringens, salmonella, lawsonia intracellularis
Virale: rotavirus (corona og adeno)
Parasitter: strongyloides westeri og parascaris equorum
Protozoer: cryptosporidier
Andre årsager til diarre:
Larval cyastomose, AB-associeret, sand associeret, peritonitis, toxisk, lymfosarcom
Hvilke diagnostiske prøver kan man tage hvis en hest har diarre?
Fæces
Blod
Bughulevæske
Absorptionstest/funktionstest (kronisk diarre)
Vævs undersøgelse (tarm biopsi) (kronisk diarre)
Toksikologiske undersøgelser
Billeddiagnostik (skanning, røntgen (sand))
Hvad er diff diagnoserne for diarre hos hest?
Akut diarre:
- colitis (typhlocolitis)
- entero-colitis
- diætetisk/osmotisk
- hjertesvigt
- kronisk lever problem
Akut endotoxinæmi/shock:
- colitis
- intestinal strangulation
- peritonitis
Følgende fund tyder på colitis fremfor strangulation: normal rektal fund apatisk feber (temp >38) gastric reflux <5L stigning SAA i serum stigning fibrinogen i plasma fald WBC i blod fald protein i blod laktat i blod = bughule
Ved tvivl:
bedre at OP en hest med colitis end at undlade OP en hest med strangulation
Hvilke terapeutiske overvejelser bør man gøre sig ved en hest med akut diarre?
- genoprette normale perfussions forhold og vedligeholde væske og elektrolytbalance (væsketerapi)
- forebygge og behandle den systemiske inflammation (NSAID, AB?)
- nedsætte tarminflammation (NSAID, CRI lidocain, anthelmintika?)
- nedsætte optag af toxiner fra tarmen (aktivt kul /biosponge)
- genetablere normal tarmflora (transfaunation)
- analgesi (opiater evt CRI lidocain)
- forebygge komplikationer (laminitis, tromber, hudnekroser)
- forebygge smittespredning
Hvilke præparater kan bruges til en hest med akut diarre, til at forebygge og behandle den systemiske inflammation, og til at nedsætte tarminflammation?
Forebygge og behandle den systemiske inflammation:
- NSAID (flunixin meglumin) - obs kan også skade tarmslimhinden
- hyperimmun plasma (meget dyrt, derfor mest til føl)
- plasma fra anden hest i stalden (lidt besværligt men muligt)
- antibiotika?
Nedsætte tarminflammation:
- lidocain - continous rate infusion (CRI)
- anthelmintika?
- antibiotika?
Ved hvilke omstændigheder vil man bruge antibiotika til en hest med akut diarre?
Kontroversielt fordi antibiotika kan forårsage diarre
Ved mistanke om sespis:
- anvendes bredspektret antibiotika (penicillin + gentamycin)
- men primært ved følgende omstændigheder:
1. føl (<6 mdr)
2. mistanke om clostridie infektion (giv metronidazol PO eller IV)
3. svær leukopeni
4. der er peritonitis
5. der er kliniske tegn på dyshemostasis (jugular trombose)
Hvad er terapien for en hest med akut diarre?
Nedsætte optag af toxiner fra tarmen
- biosponge - PO med sonde eller mundsprøjte 3x dagligt
- kul - PO med sonde
Genetablere normal tarmflora (også ved kronisk diarre)
fæces fra rask hest
- opblødes i lunkent vand og sies (kan fryses)
- PO med sonde
- 2-3L til voksen hest (200 ml til føl)
- 2-3 dage
- giv syre-pumpehæmmere (omeprazol) inden
Hvilke komplikationer kan komme sfa akut diarre hos hest?
Laminitis Trombophlebitis Trykninger Kronisk diarre (nyresvigt)
Hvad er prognosen for akut colitis hos hest?
Høj mortalitet - mange dør inden udvikling af diarre
Dyr og krævende behandling (hospital, isolation, væske)
Overlevelse steget de senere år (fra 60 til 80%)
Heste der ikke overlever dør indenfor første 1-2 døgn
Beste prognostiske indikatorer:
- laktat i plasma
- SIRS + påvirkning af HR, RR, T, eller WBC
- PCV
- slimhindefarve
- koliksmerter
- respons på terapi
Årsag: 61% ukendt Cyathostomer S. vulgaris Clostridium Sand
Hvad er salmonellose hos hest?
Stavformede G- fakultativ anaerobe bakterier
Mere end 2500 serotyper - s. typhimurium hyppigst hos hest
Klinisk:
Akut diarre /akut colitis:
- diarre (kokasse til profus vandig, projektil diarre)
- nedstemt, kolikuri
- feber
- dehydreret
- tachycardi
- leukopeni
- endotoksinæmi, shock
Andre infektioner forårsaget af salmonella:
- mild infektion - feber, nedsat ædelyst, neutropeni
- septikæmi (føl)
- abort (salmonella abortus-equi)
- andet: maveoverfyldning og ileus, kronisk diarre?
Diagnostik:
fæcesprøve
BU med serotypning og resistensbestemmelse
PCR
3-5 prøveudtagninger med 12-24t interval
kan udskille op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået
kroniske udskillere kan forekomme
Forebyggelse:
biosecurity - isolation, overtrækstøj osv
zoonose - potentielt sygdomsfremkaldende hos mennesker
anmeldepligtig i DK (liste 2)
Hvad er clostridie diarre?
Colitis X "Taroksyge" G+, anaerobe, sporedannende stave Normal forekommende i GI hos heste Toxin producerende
Clostridium difficile:
- hyppigt årsag til colitis hos hest
- ofte påvist ved AB induceret diarre
- toxin A (enterotoksin) og toxin B (cytotoksin)
Clostridium perfringens:
- toxin type A og C
Klinik (en eller flere af følgende): per-akut optrædende diarre hæmoragisk/mørk, ildelugtende kolik feber nedsat appetit positiv ventrikel skyl septisk shock pludselig død
Diagnostik: fæces prøve bakteriel dyrkning og toxin påvisning quick test for toksin A og B PCR
Hvad er duodenitis og proximal jejunitis hos hest?
Klinik: positiv gastric reflux (>20 L/døgn i >1 døgn) - ildelugtende brunligt væske dilaterede tyndtarme rektalt nedstemt/kolik feber dehydrering endotoxæmi obs oftest IKKE diarre
Agens: ukendt, men mistanke om cl. perfringen toxin A
Terapi:
hyppig dekompression af ventriklen (q2-4h)
væske behandling IV
NSAID lav dosis
evt antibiotika: penicillin eller metronidazol
parenteral nutrition i langvarige tilfælde
prokinetics: lidocain (CRI)
evt OP - sikre diagnosen og dekomprimere tarmen
Hvad er antibiotika associeret diarre?
Fra forbigående, selvbegrænsende diarre til fatal forløbende colitis
Ved indsættende AB-behandling eller ved seponering af behandling
Incidens varierer imellem studier: 22-94%
Associeret til dels til bakterielle patogener - clostridium perfringens, clostridium difficile, salmonella
Dels ikke-associeret til kendte patogener
Ofte andre disponerende faktorer involveret: anden sygdom, transport, hospitalisering, kirurgisk indgreb, anden medicinsk behandling, fodringsændring
Selektion i hospitalsmiljø?
Resistente stammer i hospitalsmiljø?
Behandlet i gns 4 dage Gentamycin+ penicillin, enrofloxacin, doxycyclin clostridium difficile og salmonella Sulfa-TMP hyppigst anvendte hyppigt ukorrekt dosis
Hvad er equine corona virus (EqCoV) enterocolitis?
Coronavirus Inficerer primært tyndtarmen men i nogle tilfælde også colon - derfor varierende om der forekommer diarre - hyperammoniæmi kan forekomme Meget smitsom - morbiditet 10-83% - virus udskilles med fæces i op til 24d Lav mortalitet - oftest rask efter max 1 uge
Klinik: feber anoreksi depression/mild kolik evt diarre/blød fæces
Diagnostik: udelukke andre årsager til feber, fx: - luftvejsvirus (næsesvaber til pcr) - peritonitis (abdominocentese) Påvise virus med PCR-test af fæces
Terapi:
støttende (NSAID, væske evt glucose)
Hvad er typisk årsagerne til kronisk diarre hos hest?
Cyathostominose Sand Inflammatory bowel disease (IBD) NSAID toxicose (right dorsal colitis) Lymfosarcom
hvad er larval cyathostominose hos hest?
Akut larval cyathostominose
Kronisk verminøs typhlocolitis
Klinik: oftest yngre dyr (<4 år), men også hos ældre Proteintabende enteropati Hurtigt indsættende, markant vægttab Vinter - tidlige forår Ødem Mild kolik Evt feber, leukopeni Evt anamnese om nylig ormebehandling
Diagnostik: Visuel inspektion af fæces/handske McMaster - EPG ofte negativ Modificeret Baermann Evt larver på fæces/handske Total serumprotein og albumin lav Globulin:TP ratio høj Udelukkelse af andet Evt anamnese om nylig ormebehandling Årstid (vinter/forår)
Terapi:
Antihelmintika
- moxidectin (enkelt dosis PO)
- el. fenbendszol 10 mg/kg i 5 dage (obs resistens forekommer)
Steroider el NSAID
- prednisolon 1 mg/kg 1x dagligt i 5-7 dage PO
Væske
Prognose:
50% dødelighed
Hvad er inflammatory bowel disease hos hest?
Flere forskellige typer baseret på histopatologi:
- granulomatøs enteritis
- multisystemisk eosinofil epitheliotrpisk enterocolitis
- eosinophilis enterocolitis
- lymfoplastisk-plasmacytær enteritis
- basofil enterocolitis
Årsager:
?
gluten allergi?
parasitter?
Klinik: vægttab trods god appetit intermitterende mild kolik ødemer \+/- diarre - afhængig af om det er tynd eller tyktarm der primært er involveret
Paraklinik:
anæmi
hypoproteinæmi
malabsorption af glucose
Diagnostik:
biopsi af duodenum og/eller rectum
- histopatologisk US hos patolog
Terapi
dexamethason op til 0,2 mg/kg dagligt
Prognose:
reserveret
Hvordan præsenterer NSAID tocixity sig hos hest?
right dorsal colitis
Øget risiko ved:
høje doser eller langvarig behandling
dehydrering
Lidelser: ulcerationer i mundslimhinde mavesår right dorsal ulcerativ colitis renal crest and papillary necrosis
Mindre risiko ved selektive cox-2 hæmmere:
- meloxicam (metacam/inflacam)
- firocoxib
Klinik: mild intermitterende kolik blød fæces eller diarre ødemer vægttab anoreksi evt endotoxemi
Diagnostik:
hypoproteinæmi
mild anæmi
fortykkelse af right dorsal colon på ultralydsskanning
Terapi: stop al NSAID behandling ved mavesår: omeprazol (gastrogard) ved colitis: sucralfat (antepsin) Skånsom fodring: - low bulk diæt (undgå stikkende hø, men gerne græs) - små mængder kraftfoder ad gangen - erstat del af korn med majsolie - psyllium (loppe)frø - kan tage måneder at hele
Hvad er equine gastric ulcer syndrome?
Dækker over: equine squamos gastric disease - primary - secondary equine glandular gastric disease
Klinisk: ofte uspecifikke symptomer nedsat præstation /referred pain vægttab nedstemthed nedsat ædelyst kolikuro: mild - moderat. kan evt ses i relation til fodring som regel normale blodværdier og -biokemi
Diagnostik:
gastroskopi ink pylorus og proximale duodenum
grad inddeling baseret på antal og dybde:
ESGD: 0-4 grader
EGGD: ingen verificeret gradinddeling
Patofysiologi:
ESGD: pladecelle slimhinden udsættes for syre
EGGD: nedbrydning af den glandulære slimhindes normale forsvar (NSAID)
Risikofaktorer:
stress
NSAID behandling
hård træning - både varighed og intensitet
opstaldning - manglende kontakt til andre heste
fodring - højt indtag af stivelse/korn, >6 timer ml stråfoder fodringer, manglende vand på folden
race - fuldblodsheste og travheste højest risiko
Terapi:
syre suppression: protonpumpeinhibitorer: omeprazole (gastrogard) - terapeutisk: fuld dosis i min 28 dage, præventivt: 0,5 dosis
mucosa protektanter: sucralfat (antepsin) i min 28 dage
Kontrol gastroskopi inden behandling stoppes
Hvordan anbefales det at fodre for at forebygge mavesår hos hest?
Ideelt: kontinuerlig græsning
Ad libitum hø (el mindst 4-6 udfodringer dagligt)
- min 1,5 kg/ 100kg BW pr dag
Restriktiv fodring med kraftfoder
- max 2 g stivelse/kg BW pr dag
- max 6 timer imellem hver fodring med kraftfoder
Olie (fx majsolie) kan erstatte en del af kraftfoderet
Hvad er peritonitis hos hest?
Gastrointestinale: intestinal ulceration /perforation /perforation af rektum intestinal iskæmi entero-colitis intestinale parasitter intestinale neoplasier
Extragastrointestinale: uterus eller vaginale perforationer intraabdominale blødninger blæreruptur (føl) abscesser (strep. zoo og equi)
Klinik: kolik feber sved (ved ruptur) endotoxæmi, sepsis og shock ved diffus peritonitis
Diagnostik: abdominocentese: leukocytter > 5x 10^9 /L - uklar farve, bundfald efter centrifugering protein >25 g/L glucose <3 mg/L tilblanding af mave-tarmindhold
Terapi:
væsketerapi
NSAID
lidocain CRI
antibiotika - penicillin + gentamycin + metronidazol, evt sulfa-TMP (fx ved forebyggelse efter trokarisering eller enterocentese)
anthelmintika - moxidectin PO efter stabilisering
OP - for at finde og fjerne årsagen (fx tromboembolisk infarkt), skylle abdomen
Prognose: afhænger af årsagen, men ca 40% dør rupturer - slet (aflives/dør) hyppigt komplikationer - adherencer - trombophlebitis - ileus - diarre - laminitis
Hvad er græssyge hos hest?
Equine dysautonomia
Forekomst: nordeuropa (UK), syd amerika, USA
Ætiologi:
ukendt
mistanke om toxicoinfektion med clostridium botulinum type C
nyeste forskning mistænker et svampetoxin i græsset
Patofysiologi:
beskadigelse af autonome ganglier (cranial cervicale, stellate og celiacomesenteria) og submucose neuroner i mavetarmkanalen (ileum, caecum, colon)
opdeles i akut, subakut og kronisk form
Epidemiologi: alder 2-7 år vallak/hingste huld over middel sæson afgræsning flyttet til afgræsningsareal <2 mdr klima (14 d tidligere 7-10 grader) ormeprofylakse
Klinik:
Akut: nedstemthed, UDSPILET ABDOMEN, ILEUS, TACHYCARDI, savlen, muskelsitren, ptosis, lokalt svedudbrud, dysphagi, UDSPILEDE TYNDTARME, KOLIK, STORTARMSFORSTOPPELSE
Subakut: opkneben bug, vægttab, dysphagi, TACHYCARDI, KOLIK, GASTRIC REFLUX, LOKAL SVEDUDBRUD, ptosis, muskelsitren, STORTARMSFORSTOPPELSE, NEDSAT TARMMOLITITET
Kronisk: kraftigt vægttab, “myndeagtigt udseende”, samlede ben (“elefant på skammel”), rhinitis sicca, bilateral ptosis, let forøget puls (<60), muskelsitren, lokalt svedudbrud, MILD KOLIK, NEDSAT TARMMOTILITET
Diagnostik:
kliniske billede karakteristisk
0,5% phenylephedrin øjendråber: positiv test = øjenlåg rejser sig indenfor 30 min efter applikation
Histopatologisk US af nerveceller i ganglier og tarmvæv - ileum el rectum biopsier, og obduktion
Terapi:
kun udvalgte kroniske tilfælde forsøges symptomatisk/paliativt behandlet
kriterier for at iværksætte/fortsætte behandling:
- nogen evne til at synke
- en vis tarmmotilitet
- ingen eller kun periodevis mild kolikuro
- nogen ædelyst
- puls < 60
Kodeordet er omsorg!!
Opstaldning
Hyppige “udsøgte” fodringer
Menneske kontakt
Håndmotion/strigling /håndgræsning
Støttende/palliativ terapi (smertebehandling, væske mm)
prognose:
akut og subakut: slet
kronisk: ca 50% kan overleve med ovennævnte behanding
- positivt tegn hvis vægtforøgelse indenfor 5 uger efter diagnose
Opsummer følgende sygdomme:
Diarre DPJ - proximal enteritis Peritonitis Right dorsal colitis Equine gastric ulcer syndrome (EGUS) Græssyge
Diarre - hos hest har høj dødelighed og kræver intensiv væske- og støtte terapi
akut: clostridier, cyathostomer, sand, toxisk, salmonella
kronisk: cyathostomer, sand, IBD, salmonella
DPJ - proximal enteritis - voldsom reflux
Peritonitis - kan skyldes på s. vulgaris associeret intestinalt infarkt - OP bør anbefales
Right dorsal colitis - er en form for “mavesår i colon” der skyldes NSAID terapi
Equine gastric ulcer syndrome (EGUS) - inddeles i 2 typer
Græssyge - forekommer i DK - hyppigt relateret til bestemte græsningsarealer og temperaturer
