Hud, øjne og neurologisk

Question 1

Hvad er diff diagnoserne til hudlidelser?

Answer 1

ALT!
Hudlidelser er ofte sekundært til andre lidelser - så glem ikke resten af dyret.
Den primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer
Ofte er det ikke muligt at stille en eksakt diagnose, men det gør tilstræbes

Question 2

Hvordan testes for parasitter i huden/pelsen?

Answer 2

God lyskilde, evt lup
Børst/kam - lus og chorioptes skab
Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder) - sarcoptes- eller psoroptesskab og demodex
Tapetest - oxuris equi (haleorm, æg påvises)
- fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt. rids. tape påsættes og rids med negl ovenpå. tape påsættes objektglas med lidt paraffinolie på.

Question 3

Hvordan testes for svampe?

Answer 3

Patologiske svampe lever langs hårrødderne (exothrix), hvorimod normalfloraen findes på huden
Direkte mikroskopi af en tot hår (hiv hårtot ud med pean)
Trichogram
Hvis negativ mikroskopi: svampekultur fra hårrødder (Sabourard agar (dyrkning 1-3 uger)) - husk afspritning af området før prøveudtagelse
Woods lampe?

Question 4

Hvordan testes for bakterielle hudlidelser?

Answer 4

Hudsvaber - fjern skorpe og svaber derunder
Alternativt vask såret med fysiologisk saltvand og svaber et lille område (tryk lidt hårdt for at få sårvæske fra dybden)

Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning o lign)

Question 5

Hvordan udtager man en biopsi for histopatologi for hudlidelser?

Answer 5

Undgå kroniske og inficerede områder, randzoner
Huden vaskes forsigtigt, klippes ikke
Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation
Husk mærkning (udtagelsessted, evt marker epidermis på biopsi)
Formalin er meget giftigt, også dampene. Pas på jeres bakteriologiprøver og jer selv (håndteres i stinkskab eller lukket beholdere), da formalindamp er baktericidt

Question 6

Hvad ser man typisk histopatologisk ved inflammation i huden?

Answer 6

Epidermal hyperplasi og orthokeratotic hyperkeratose
I dermis, perivaskulær, perifollikulær og interstitiel infiltration af mononucleære celler som neutrofile, lymfocytter og plasmaceller

Hyperplasi = øget antal celler
Hyperkeratose = fortykkelse af stratum corneum
Parakeratose = affladede kerner i stratum corneum
Orthokeratose = hyperkeratose uden parakeratose

Question 7

Benævn de vigtigste hudlidelser i DK hos kvæg

Answer 7

Digital dermatitis
Ringorm (T. verrucosum /mentagrophytes)
Papillomer
Dermatofilose
Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
Stefanofilariose
Fotosensibilsiering (sjældent)
Hudleukose (sjældent)
Yver- og pattelæsioner (bl.a. BPV, pseudocowpox, bovine herpes mammillitis)
Haletråd
Trykninger

Question 8

Hvad er de vigtigste hudlidelser får i DK får?

Answer 8

Dermatofilose (lumpy wool)
Ektoparasitter - lus, lusefluer (sheep ked), skab, myiasis
Læbe skurv (orf virus)
Klovsyge

Question 9

Hvad er de vigtigste hudlidelser heste får i DK?

Answer 9

Muk i kodebøjninger
Ringorm (trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum)
Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
Sommerkesem
Foderbetinget allergi /atopisk dermatitis
Eosinofil dermatitis
Seborrehea
Sarkoidosis
Sarkoider
Papillomer /vorter
Melanomer
Ulcerativ lymfangitis
"Eosinofile knopper"
Fotosensibilisering
Urticarier
Habronema
Pemfingus folliaceus - sjældent
Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)

Question 10

Hvordan præsenterer en hudbetændelse sig?

Answer 10

Hest: muk, pastern dermatitis, greasy heel, rain scald
Får: lumpy wool

Agens:
Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonofil, kun infektiv i fugtige omgivelser), staph spp, strept spp, og evt dermatofytoser og skabsmider

Forekomst:
Kvæg, får, hest, især efterår, vinter, forår
hos hest ses det ofte i kodebøjninger og er i DK et stort problem

Risikofaktorer:
fugtige omgivelser (regn og mudder) - zoosporer aktiveres
mindre hudlæsioner, fx hos dyr på mudrede folde, får der lige er klipper
kronisk inficerede dyr

Klinik:
udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (dette gælder primært for dermatofilus congolensis)
under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt eksudat
ingen kløe men ømhed (halthed hos hest)

Terapi:
fjern skorper
vask i klorhexidin shampoo
hold området tørt - luk dyrene ind
lokal behandling med antibiotika (penicillin eller sulfaTMP) - især får og kvæg

Prognose:
reserveret, ofte residiv

Question 11

Hvad er leukocytoclastisk vasculitis?

Answer 11

Forekomst:
heste, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben)

Symptomer:
tydelig demarkationslinje til normal hud. nekrose, ulcerationer, krustedannelser

Patogenese:
ukendt, sandsynligvis immunmedieret, evt pga sollys

Histopatologisk:
vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis

Terapi:
systemisk prednisolonbehandling og undgå sollys

Question 12

Hvad er kronisk progressiv lymfødem?

CPL

Answer 12

Forekomst:
tunge racer. variant af kodeledsdermatitis (muk) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrainage
forventet levetid for belgier reduceret fra 20 til 6 år

Patogenese:
delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. måske arvelig.
Starte ofte med en blød fold i kodeled/hasebøjning
Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser

Terapi:
vask, fx i saltvand, tjæresæbe, Sebacil
motion er vigtigt. evt støttebandager

Question 13

Hvad er lymfangitis?

Answer 13

= cellulitis

Forekomst:
alle dyr, oftest bagben

Symptomer:
oftest akut opstået
diffus hævelse, øm, halt, evt feber, seumudsvedning fra benet
evt sår på benet

Diagnostik:
skanning viser udvidede lymfekar
dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende
forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA)

Terapi:
behandling skal iværksættes hurtigt
jo længere tid benet er hævet, jo større risiko for kronisk lymfebeskadigelse
kolde omslag flere gange daglig (senere varme omslag)
NSAID, fx finadyne
penicillin komb med gentamycin
check tetanus status
skridt ture
støttebandage modsatte ben. check for laminitis
når akutte stadium er ovre: prednisolon i 2 uger, trappes ned over 4 uger

Prognose:
reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt

Question 14

Hvad er ringorm?

Answer 14

Dermatofytose

Agens:
Trichophyton spp og microsporum spp
formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci
strikte aerob, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen
muligvis aldersbetinget og erhvervet immunitet

Forekomst:
ungdyr, hest, får ged, kvæg og svin
(særligt hest og kvæg)

Risikofaktorer:
dårlig fodring, mange dyr sammen
tåget, fugtigt vejr og ingen sollys

Symptomer:
inkubationstid 1-4 uger
lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt konfluerende med andre
centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose, væsken sker i randzone
kalve: hoved, hals, perineum
heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner)
får: hoved, sjældent på uldbeklædt ud
+/- kløe

Diagnose:
symptomer
skrab m mikroskop, evt ringorme dyrkning (sabourard agar)

Terapi:
ofte spontan heling om sommeren på græs –> immunitet
vask. enilconazol (Imaverol) 4x med 3d mellemrum, dyr og omgivelser

Profylakse:
hygiejne
vaccination: kun kvæg 2x 14dg

Question 15

Hvad er skab?

Answer 15

Agens og forekomst:
Sarcoptes spp: 
- benskab (svin, hest - kontakt til ræve)
- fnat (homo)
Chorioptes spp:
- haleskab (kvæg)
- skabmuk distalt på ben (hest)
- scrotum (vædder)
Psoroptes spp:
- ondartet fåreskab
- krops- og øreskab (hest og kvæg)

Symptomer:
overvejende om vinteren og indendørs
initialt papeldannelser herefter krustedannelser, hyperkeratose og alopeci og kløe
evt vægttab, utrivelighed

Diagnose:
skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes)

Terapi:
pout-on med 14 dages mellemrum
flumetrin (baytril)
moxidectin (cydectin) - ikke til lakterende køer
frontline eller sebacil til hest - kaskaderegel
Obs for tilbageholdelsestider

Question 16

Hvad er lus?

Answer 16

Agens:
blodsugende- og pelslus

Forekomst:
hos syge dyr og under dårlige forhold. ses primært vinter

Symptomer:
kløe, alopeci, hyperkeratose, evt vægttab og anæmi

Diagnostik:
lus og æg kan erkendes i pels, evt mikroskopi. kravler ud af pelsen når dyret sveder

Terapi:
som ved skab. overvej behandling selvom lus ikke er identificeret

Question 17

Hvad er myiasis?

Answer 17

= maddiker, blowfly strike

Agens:
diverse spyfluer

Forekomst:
får/lam men også andre dyr
drægtige fluer tiltrækkes af: fugtig og varm pels, diarre, urin, hudlæsioner fx efter kastration eller halekupering

Patogenese:
æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud, frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af

Symptomer:
uro, kløe, feber, anoreksi, fugtig brunlig uld, evt død

Terapi:
oprensning: skylning evt kirurgisk debridement
Ivermectin

Profylakse:
reduktion af flueantal (svært)
flue repellent (pour on)
hygiejne
klip ulden af i disponerede områder

Question 18

Hvad er sommersår?

Answer 18

Agens:
stephanofilaria spp (kvæg), habronema spp og draschia (hest)

Patogenese:
Stephanofilaria: L3 stadier af parasitten overføres med fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg, der klækkes
fluerne optager æggene når de fouragerer på dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne
Habronema/Draschia: voksne parasit lever i ventriklen, æg udskilles i fæces. fluer optager æg, L3 udvikles i flue
larverne penetrerer tyndhudede områder, fx mediale øjenkrog, pattebasis, ventrale midlinie lyskefold, hals, præputium

Symptomer:
eksudativt granulationsvæv
grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
kløe

Diagnostik:
symptomer, eller skrab/smears
larver er op til 3 mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop. evt biopsi

Diff diagnoser:
granulationsvæv, sarkoider

Terapi:
skal ofte gentages flere gange
heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens)
flumetrin (baytricol)
moxidectin (cydectin)
evt prednisolon behandling
fluespray for at undgå nye sår

Question 19

Hvad er sommereksem?

Answer 19

Culicoides hypersensitivitet
Agens:
mitter (culicoides spp), spyfluer (simulium spp), hestebremser (tabanus spp), staldfluer (stomoxys)

Forekomst:
især islandske heste (ikke på island) og andre pony racer, men også hos store heste.
sommerperioden
sjældent hos heste <2 år

Patogenese:
allergisk reaktion (type I og IV, IgG, IgE) overfor mitternes spyt

Symptomer:
svær kløe (man, hale, ryg, evt andre steder på kroppen)
alopeci, hyperkeratose, evt sekundære infektioner

Diagnose:
symptomer - ingen antigentest

Diff diagnoser:
haleskab (chorioptes)
haleorm (oxyuris)
lus
foderbetinger allergi
eosinofile knopper

Terapi og profylakse:
undgå fold morgen og aften
prednisolon, start evt med dexametason
antihistamin hydroxyzin
omega 3 og 6 fedtsyrer i foder
topical behandling: tjære-, svovl-, eller salisylsyreshampoo fx dermalux

Question 20

Hvad er urticaria?

Answer 20

Nældefeber

Patogenese:
allergisk reaktion (type I, men også II og III) på fx insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin. kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos især hest
non-immunologiske årsager: motion, kulde, stress fx før løb

Symptomer:
ødematøse hævelser (kvadler), evt serumudsivning
+/- kløe
i sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning

Diagnose:
symptomer

Diff diagnoser:
insektbid, purpura haemorrhagica, erythema multiforme, pyoderma, dermatofytosis, dermatophilosis, vasculitis

Terapi:
evt systemisk steroidbehandling (dexamethason), evt langvarig behandling, antihistaminer (hydroxin)
kvæg: mælkeallergi. urticarier i goldperioden, mælkeproteiner i blodbanen sfa højt tryk i yver. medfører type I allergisk reaktion

Question 21

Hvad er pemphigus folliaceus?

Answer 21

Hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hest

Forekomst:
heste i alle aldre og racer

Patogenese:
autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx) mellem keratinocytter i epidermis. cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse). ligeledes ses intraepidermale pustler

Symptomer:
skæl, skorper, alopeci, pustler evt kløe
kan være lokalt eller mere ubdredt
evt systemisk påvirket

Diagnostik:
hudbiopsi

Diff diagnoser:
alle andre hudlidelser, der giver de samme symptomer

Terapi:
langvarig prednisolonbehandling
prognose rimelig god for unge heste

Question 22

Hvad er der af andre årsager til kløende, skorpebelagte og skællende hudlidelser hos hest?

Answer 22

Seborrehea
Klinisk: defineret ved overdreven skæl og skorper. kan være primær men oftest sekundært

Eosinofil dermatitis og stomatitis
generaliseret eosinofil infiltration i hud (hoved, hals, lemmer), mundhule og i tarm (inflammatory bowel disease)

Sarkoidosis
generaliseret granulomatøs lidelse hvor hud og bl.a. lunger, tarm, lymfeknuder, milt lever

Question 23

Hvad er eosinofile granulomer hos hest?

Answer 23

Forekomst:
især sommer
skyldes evt reaktion efter insektbid

Symptomer:
faste afgrænsede ret hårde hævelser, ikke ømme
evt forkalkninger
især hals, skuldre og i sadelleje

Terapi:
lad dem være eller dexamethason injektion under hver papel/nodulus (max 20 mg i alt)
obs laminitis
hvis mange granulomer overvej systemisk prednisolon behandling

Question 24

Hvad er equine sarkoider?
Og occulte sarkoider og verrukøse sarkoider?
Nodulære sarkoider?
fibroblastisk sarkoid?
mixed sarkoid?

Answer 24

Patogenese:
sandsynligvis bovin papillomavirus, type 1 eller 2
måske overførsel via insekter eller kontakt ml heste
udvikles evt i område med tidligere traume
især tyndhudede områder
måske er nogle heste genetisk prædisponerede

Forekomst:
hyppigste neoplasi hos hest
alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere, alle racer
fibro-epitheliale tumor, der findes flere forskellige typer

Diagnostik:
hudbiopsi
viser fibroblast proliferation i hvirvler vinkelret på basalmembranen
og i epidermis strækker sig ned i dermis som fingre
traumer eller biopsier kan få sarkoiderne til at vokse

Occulte sarkoider:
cirkulære, alopeci, ingen tydelig prominenser
Diff diagnoser:
slidmærker efter seletøj, dermatophytose, alopecia arreata, pemphigus
Diagnostik: biopsi, men lad være

Verrukøse sarkoider:
ofte tørre og med kraftig keratinproduktion

Nodulære sarkoider:
faste afgrænsede subkutane hævelser, der dækkes af intakt hud
type A: frit forskydelig ifht dermis
type B: tumor er fæstnet til dermis og epidermis, så den er ikke frit forskydelig. hud evt ikke intakt

Fibroblastisk sarkoid:
kan stamme fra læderet nodulær sarkoid
flæsket udseende
kan være pendikulerende og stilket (type 1) eller bredbasede (type 2)

Mixed sarkoid:
består af flere af ovennævnte typer
dette ses ret ofte

Diagnostik:
hudbiopsi, men pas på!
det aktiverer tumorceller og spredet. især verrukøse og occulte bliver let aggressive
send hellere hele tumoren til histopatologi.
send tumorstykker (<1 cm tykke i formalin)
foto eller grundig beskrivelse af tumor medsendes rekvisitionen

Diff diagnoser:
papillomer
fibromer, fibrosarkomer
granulationsvæv
sommersår
neurofibromer
pladecellecarcinom
mastcelletumor

Terapi:
hvis små - lad dem være, kortlæg dem - fjern dem straks de begynder at vokse
spontan forsvinding (0-10%)
medicinsk: Aciclovir topikalt (ikke godkendt i DK), imiquimod eller efudix creme
Immunoterapi - primært tumorer ved øjnene
kirurgi så som kryoterapi, laserkirurgi - pas på post operativ infektion, da det øger risiko for residiv
ligering (kun ved stilkede mindre tumorer)
stråling god effekt men kun muligt få steder i verden
cisplatin (kemoterapeutikum)

Prognose: reserveret - vaccine under udviklingm

Question 25

Hvad er papillomer?

Answer 25

Agens:
bovin papillomavirus (BPV 1-10)

Forekomst:
heste: mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier
kvæg: patter og yver, hoved, hals, ryg
får, geder: sjældent
generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3-4 mdr

Symptomer:
afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser
ikke kløende

Terapi:
som for sarcoider

Øreplak (aural plaques):
hos hest i øre, forsvinder ikke

Question 26

Hvad er melanomer?

Answer 26

Forekomst:
forekommer især hos skimlede, ældre heste (80% >15 år)
især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer
udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne

Diagnostik:
FNASP eller biopsi

Behandling:
ingen, da fleste heste lever uden problemer med melanomer, men hold øje med om de vokser
ved tegn på vækst: fjernes de straks

Question 27

Hvad er lumpy skin disease?

Answer 27

Anmeldepligtig liste 1
Agens:
capripoxvirus
overføres via insekter eller ved kontakt

Forekomst:
afrika og siden 2015: grækenland og østeuropa (vaccination)

Symptomer:
høj feber, faste smertefulde papler i huden og slimhinder, der brister efter 1-2 uger
savlen, tåreflåd og nedsat ydelse

Question 28

Hvad er fåre- og gedekopper?

Answer 28

Anmeldepligtig liste 1
Agens:
chorodopoxvirus
overføres via sekreter til hud eller luftveje evt insekter

Forekomst:
afrika, asien og middelhavslandene

Symptomer:
feber, savlen og tåreflåd, hyperæmiske slimhinder, takypnø
hyperæmi omkring cirkulære områder i huden med papeldannelser, brister og bliver til mørke nekrotiserede områder
mortalitet hos unge dyr 50-80%, lav hos voksne

Question 29

Hvad er Snive?

Answer 29

Anmeldepligtig liste 1
Glanders disease

Agens:
burholderia mallei

Forekomst:
afrika, asien og middelhavslandene
heste og æsler smittes, evt katte og mennesker

Symptomer:
akut form: respirationsvejene
kronisk form: hoste, forstørrede lnn og 1-2 cm store papler i huden med purulent indhold (hudsnive)

Question 30

Hvad er fotosensibilisering?

Answer 30

Øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer
absorberer langbølget lys og stofferne aktiveres og vævsbeskadigelse initieres

Forekomst:
kvæg, får, hest på græs
ikke pigmenterede område afficeres

Symptomer:
initialt uro, hudkløe
rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
ofte sekundære infektioner

Primær:
indtagelse af fotodynamiske stoffer, ofte friske planter

Sekundær:
hepatogen fotosensibilisering:
leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden

Årsager:
fascioliasis (leverikter)
hepatotoksiske planter (også tørret)

Terapi:
undgå sollys
lokal behandling af læsioner evt systemisk antibiotika

Question 31

Hvad er haletråd hos ungtyre?

Answer 31

Forekomst:
ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad
særlig høj forekomst om sommeren

Patogenese:
lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen, der udvikler sig til nekrose, suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning
langsom og snigende udvikling

Symptomer:
hævelse og ømhed omkring trådstedet
feber
reduceret tilvækst
symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser
liggesår

Terapi:
antibiotika og evt haleamputation

Question 32

Hvad består den komplette øjenundersøgelse af?

13. punkter

Answer 32

1. Anamnese
2. Klinisk US i lys (kan hesten se? symmetri)
3. (Shirmers tear test)
4. Sedation og nerveblokader
5. Klinisk undersøgelse i mørke (pupilreflekser, direkte transillumination (anteriore del af øjet))
6. Evt svaber til bakteriologisk dyrkning
7. Farvning af cornea
8. Overflade analgesi af cornea
9. Evt tonometri
10. Evt skrab til cytologi og dyrkning
11. Pupildilatation
12. Ophthalmoskopi af fundus (retina og optic nerve)
13. Andre avancerede diagnostika fx ultralyd, CT, MRI, ERG, tonometri og fundoskopi

Question 33

Hvilke test foretages for at evaluere synet hos store husdyr?
(7)

Answer 33

1. Pupilrefleks (direkte og indirekte)
2. Vattot test
3. Dazzle reflex
4. Menace (trussels) respons
5. Maze test (forhindringsbane)
6. Palpebral reflex
7. Cornea refleks

Question 34

Hvilke strukturer i øjet kan inspiceres direkte?

Answer 34

Konjunktiva
Cornea
Forreste øjenkammer
Pupil
Iris

Linse
Glaslegeme
Fundus

Question 35

Hvad er entropion hos føl?

Answer 35

Ætiologi:
dehydrerede el afmagrede
anledning til cornea ulcus
smerte --> spastisk entropion
undgå kirurgi - risiko for overkorrektion

Terapi:
let at korrigere med midlertidig sutur
- 1-0 monofilament non-absorberbar
- vertikale madras suturer:
- start 2-5 mm fra øjenrand
- næste indstik 1-2 cm ventralt herfor
- 5 mm mellem suturer
- tjek at føllet kan blinke og suturer ikke rører cornea
- seponer suturer efter 10-14 dage
staplers kan også bruges

Question 36

Hvordan behandles øjenlågslacerationer hos hest?

Answer 36

Behandles akut - inden for meget hævelse opstår
Tjek for fremmedlegemer (palper + evt skanning)
Tjek for frakturer af orbita (palper + evt røntgen)
Forsigtig med kniven! undgå debridement
Brug sutur 4-0 eller 5-0
1. sutur: 8-tal ved margin - aldrig ved basis!
Pas på cornea - ingen penetrerende suturer
God prognose

Question 37

Hvad er blepharitis-conjunctivitis?

Answer 37

Ætiologi:
bakteriel infektion - moraxella, listeria, mykoplasma
viral - EVA, EHV1, 2, 4, og 5
parasitær infektion - habronemiasis, oncocera, thelazia lacrymalis (ikke set i DK)
allergisk

Klinik:
blepharospasme (overdreven blinken)
epiphora (overdreven tåreprod.)
hyphema (blod i anteriore øjenkammer)
chemosis (hævelse af conjunctiva)
mucopurulent flåd
follikler
sulfur granula (habronemiasis)
sekundære ulcera pga kløe

Terapi:
bakteriel - topikal antibiotika
parasitær - ivermectin/moxidectin, behandle evt cornea ulcera, evt kirurgisk debridement af granula
allergisk - skylle med NaCl, topikal steroid + antibiose, obs ikke steroid hvis ulcera

Forebyggelse:
fluemaske

Question 38

Hvad er en parasitær øjenlidelse med habronemiasis?

Answer 38

Habronemiasis overføres med fluer

Klinik:
granulom (irregulær pink masse) i conjunctiva
“sulfur granula” i massen

Diagnostik:
påvisning af larver efter extirpation af massen

Diff diagnoser:
tumores, fremmedlegeme

Terapi:
fjerne granulomet +
ormekur (ivermectin /moxidectin)
+ behandle evt sekundært cornea ulcus

Prognose:
god
heler 1-5 uger efter behandling med ormekur

Question 39

Hvad er parasitær keratitis med onchocera cervicalis?

Answer 39

Onchocerca cervicalis overføres med mitter
den adulte orm lever i ligamentum nuchae
microfilarier migrerer til hud og øjne

Klinik:
alopeci, kruster og kløe i afgrænsede områder i hoved, under bug og på ben
conjunctivitis
limbale depigmenterede noduli
kløe og sekundære cornea ulcerationer
voksne heste (jo ældre des større risiko)

Diagnostik:
påvisning af microfilarier i biopsi

Diff diagnoser:
tumores, habronemiasis, stromale abscesser

Terapi:
ormekur (ivermectin /moxidectin) - slår ikke den voksne orm ihjel
anti-inflammatorisk behandling - ikke topikalt hvis der er et cornea ulcus

Prognose:
god
men risiko for recidiv
forebygges ved regelmæssig ormekur (min 1-2x årligt)

Question 40

Hvad er de typiske tumortyper på øjenlåg, og hvordan håndteres de?

Answer 40

placecelle carcinomer
melanomer
sarcoider
lymfomer

Diagnostik:
histopatologi

Terapi:
kirurgisk fjernelse
immunoterapi
kryoterapi

Prognose:
afhænger af type og størrelse

Question 41

Hvad er tårekanal obstruktion?

Answer 41

Ductus lacrimalis

Ætiologi:
congenital nasolacrimal atresi
dacrycystitis (inflammation)
strikturer
fremmedlegemer
tandlidelser
traumer

Klinik:
epiphora
conjunctivitis
mucopurulent flåd

Diagnostik:
fluorscein farvning af cornea
- udelukke cornea ulcus
- jones test: normalt ses fluoursceinfarven ved distale åbning af tårekanalen 5-20 min efter farvning af cornea
BU og cytologi - hvis mucopurulent flåd
røntgen med kontrast

Terapi:
skylning med saltvand
topikal antibiotika evt med steroid - 2-4x dagligt i 14 dage, dråbeform IKKE salve

Question 42

Hvad er ulcus cornea?

Answer 42

Cornea skal være klar - hvis rask
Ødem opstår når der trænger vand ind

Kan være superficielt, mid-stromal eller descemetocele (dyb)

Patogenese:
cornea er badet i bakterier og svampe
epithelet fungerer som barriere
mikroorganismer skal adhærere før de kan invadere
mikroorganismer og leukocytter frigør matrixmetallo-proteaser (MMP) der fordøjer stroma
leukocytter migrerer fra tårevæske og konjunktiva
leukocytassocierede faktorer kan ødelægge basalmembranen
stroma kollagen degradation
MMPs og serin proteaser er forhøjedei begge øjne!

Heling - som andre sår:
1. vaskularisering
2. fibroblastsyntese
3. kollagen re-syntese
4. re-epitelialisering
beskadigelse af stroma = arvæv 

Diagnostik:
Kan hesten se? menace test, dazzle test og pupil refleks
Inspektion:
- blepharospasme?
- epiphora?
- conjunctival hyperæmi?
- corneaødem?
- keratomalaci?
- fremmedlegemer?
- distichiasis /ektopiske cilier?
- miosis?
- hypopyon?
Ved tegn på smerter i øjet - fluorscein farve
ellers kan laves tonometri, fundoskopi og ultralydsscanning

Terapi:
fjern ydre årsag (hvis tilstede) fx fremmedlegeme, entropion osv
medicinsk behandling - begræns bakterie /svampevækst o.lign.
kirurgisk behandling - manglende respons på medicinsk behandling, intraktable smerter, svær uveitis osv

Overfladisk ulcera: profylaktisk antibiose: fusidinsyre eller tetracyclin
Dybe ulcera:
terapeutisk, dyrknings /resistenssvar
penetration til stroma:
aminoglycosider: tobramycin eller gentamycin
fluoroquinoloner: ciprofloxacin
Antifungal: miconazol, enilconazol, iod opløsning, natamycin, voriconazol, sølv sulfadiazine

Question 43

Hvad er baggrunden for at lave en fluorscein farvning?

Answer 43

pas på med fortynding (max 1 ml)
skyl
blåt lys
farver cornea stroma
visualiserer ulcus
"tearfilm break-up time"
- normalt ca 20 sek
- <10 sek er unormalt og indikerer tårefilms instabilitet
seidels-test
- strømningsfigurer ved lækage af øjenvæske

Question 44

Hvilke specifikke ulcera sygdomme er der?

Answer 44

Ulcerativ keratitis:

Non-infektiøse:

• overfladiske ulcera
• kronisk non-helende ulcera
• traumatiske

Infektiøse:

• bakterielle
• svampe
• parasitære

Immunmedierede:
- eosinofil keratokonjunktivitis

Non-ulcerativ keratitis:
Stromal absces
Immunmedieret keratitis

Question 45

Hvordan håndteres et superficielt ukompliceret ulcus?

Answer 45

Akut (<7 dage gammelt)
Blepharospasme
Epiphora
Conjunctival hyperæmi
Begrænset corneaødem

Fluorscein positiv - skarpt afgrænset

Terapi og prognose:
profylaktisk antibiose
anti-uveitis terapi

sundt epithel re-epitheliserer ca 0,6mm om dagen
ukompliceret cornea ulcera heles indenfor 5-7 dage

Question 46

Hvordan håndteres et sterilt non-helende ulcus?

Answer 46

Kronisk
Ingen tegn på traume el infektion
Fluorscein farven løber under kanten
Mild cornea ødem
Ingen/minimal karindvækst på cornea
Evt anterior uveitis
Steril

Terapi:
epithelial debridement med tør vatpind
grid keratotomi el diamond burr debridement (rids på cornea)
medicinsk som ved superficiel
+ evt hyaluronsyre præparater (fx aptus sentrix eyegel)

Question 47

Hvordan håndteres traumatiske dybere cornea ulcera?

Answer 47

Svære traumer
- blepharospasme
- blepharodem
- enophthalmus
- epiphora
Cornea ødem
Fluorscein positiv
Irisprolaps
Tyndt forreste øjenkammer
Anterior uveitis
Hyphema
Fremmedlegeme

Cataract
Linse luxation
Retina løsning
Vitreal hæmorrhagi

Terapi:
minimal manipulation af øjet - undgå prolaps
fremmedlegeme fjernes
subpalpebral lavage kateter anlægges
topikal terapeutisk antibiose q2-4t - fx tobrex el ciloxan
topikal atropin
systemisk antibiose
systemisk NSAID

Kirurgi hvis:
dubere end 1/3 af cornea stroma
irregulære læsioner
store læsioner

Prognose:
god hvis - fremmedlegemet kan fjernes og infektion undgås
Lacerationer dårlig hvis:
- >15 mm store
- krydser limbus
- keratomalaci (smeltning)
- hyphema
- gamle skader
- linseluxation
- irisprolaps

Question 48

Hvad er bakteriel ulcerativ keratitis?

Answer 48

Ætiologi:
hos heste kun sekundært til traume
mange agens (strep., pseudomonas etc)

Klinik:
blepharospasme
epiphora
conjunctival hyperæmi
markant ødem og celle infiltration i cornea
markant anterior uveitis
vaskularisering af cornea

Diagnostik:
svaber til BU
fluorscein positiv
cytologi

Terapi:
topikal terapeutisk antibiose
- afhængig af dyrkning og resistens
- hyppig administration: hver 2-6t
anti-uveitis
anti-protease
evt systemisk antibiose ifa doxycyclin eller sulfa-TMP

Indikationer for kirurgi:
- forsinket medicinsk behandling
- ineffektiv medicinsk behandling
- dybe ulcera: >50% af cornea stroma
- descemetoceler
- perforerede ulcera
Kirurgiske behandling:
- conjunctival flap
- enucleation

Question 49

Hvad er infektiøs keratokonkunktivitis?

Answer 49

Bovin:
Pink eye
Infektion med moraxella bovis
Gram negativ bakterie
Smitsomt!
Profylakse: behandling og evt seperation af syre dyr samt fluekontrol
Tetracyklin

Geder:
Yersenia pseudotuberculosis keratitis
Gram negativ bakterie (enterobacteriaceae)
Smitte via kontamineret foder/vand/ben
Ofte om vinteren (stress og dårligt foder)
Behandling: tetracyclin topikalt eller systemisk

Question 50

Hvad er fungal ulcerativ keratitis?

Answer 50

Meget sjældent i DK
3 former:
Superficiel keratomykosis
- microerosioner
- superficielle ulcerationer
- plaque
Stromal ulcerativ keratomycosis
- fure dannelse
- smeltende ulcus
- descemetoceler
- perforation
Stromal absces

Risikofaktorer:
plante- fremmedlegemer
ulcus behandlet med steroider
ulcus behandlet i lang tid med antibiotika

Terapi:
debridement
medicinsk behandling
langvarig behandling nødvendig (uger-mdr)
Kirurgiske muligheder: keratectomy med conjunctival flap

Question 51

Hvad er viral keratitis hos heste?

Answer 51

Ætiologi:
equine herpes virus 2 og 5
usikkerhed om de er primær patogener eller sekundære fund
mange raske heste er også positive

Klinik:
unilateral el bilateralt
epiphora, photphobi, hyperæmi, miosis
superficielle multifokale epithelskader
\+/- fluorescein positive
\+/- superficiel corneal vascularisering

Diagnostik:
BU og cytologi for at udelukke bakterier og svampe
Conjunctival svaber til PCR analyse?? mange er falsk positive

Terapi:
topikal idoxuridine - ikke reg i DK, skal gives hver 2-4 time
Topikal acyclovir - bruges humant men har usikker virkning hos hest
Topikal cyclosporin - kan have effekt ved langvarig brug
Systemisk NSAID lindrer symptomer
Topikal steroid - bør IKKE bruges i det akutte stadie
Oral L-lysin foder supplement - effektivt hos katte til at mindske kliniske tegn

Ved corneal ulcera:
topikal AB
topikal atropin hvis miosis/uveitis
systemisk NSAID

Question 52

Hvad er smeltende ulcus?

Answer 52

Ætiologi:
pseudomonas
streptococcus
svampe
proteaser og kollegenaser fra bakterier og leukocytter

Terapi:
anti-proteaser - serum og EDTA skiftevis hver 1 time, evt systemisk tetracyclin
fjerne det hensmeltede væv
topikal AB hver 2. time

Respons på terapi:
ulcus bliver ikke værre
mindre smerte (mere åbent øje)
karindvækst
aftagende miosis
360 grader opklaring af cornea bag karranden

Ellers: skiftes terapi!!

Question 53

Hvad er stromal abscess?

Answer 53

Klinik:
varierende smerter
hvid-gul uklarhed i cornea
cornea ødem
cornea vaskularisering
fluorescein negativt
anterior uveitis - hypopyon, miosis, hypotoni

Patogenese:
infektion "inoklueres" i stroma
årsag: ulcer, stik eller fremmedlegeme
epithelial celler migrerer over defektion og lukker den inde
fluorescein negativ

Terapi:
Medicinsk:
- ulcus heler via vaskularisation
- systemisk antibiose
- topikal bredspektret antibiotika
- evt topikal antifungal
- pupil dilatation (atropin)
- systemisk NSAID
Kirurgisk:
- keratectomi - fjern nekrotisk cornea
- konjunktival flap
- cornea-transplantation

Question 54

Hvad er immunmedieret keratitis?

Answer 54

Ætiologi:
ukendt

Klinisk:
uklar cornea (ødem)
karindvækst på cornea
ingen ulcerationer
ingen /mild uveitis

Diagnostik:
udeluk andre årsager til keratitis
responderer på steroid

Terapi:
antiinflammatorisk:
- topikal steroid (maxidex)
- topikal cyclosporine (optimmune)
- evt topikal NSAID (diclophenac el bromfenac)
Langsom nedtrapning
Cyclosporin er godkendt af FEI

Prognose:
kan kræve langvarig/livsvarig behandling
risiko for sekundære cornea ulcera og calcium aflejringer i cornea

Question 55

Hvad er eosinofil keratoconjunctivitis?

Answer 55

Ofte bilateralt
Sommer
Ukendt årsag - fluer?

Klinik:
blepharospasme
hyphema
kaseøs-mucoidt flåd
hvide plaques på cornea
evt cornea ødem og ulcera

Diagnostik:
cytologisk påvisning af eosinofile

Terapi:
topikal antibiotika
topikal steroid
topikal atropin
systemisk steroid (oral prednisolon)
evt systemisk antihistamin (cetirizin = alnok tabletter)

Prognose:
god respons på terapi
risiko for recidiv

Question 56

Hvad er equine recurrent uveitis?

Answer 56

ERU
= periodisk ophthalmi
= månesyge

Ætiologi:
autoimmun sygdom
mistænkte stimuli: leptospira, onchocerca, brucella, toxoplasma, EHC-1, -4, traumer
tilbagevendende episoder
genetisk predisponering? apaloosa, varmblod, islændere?

Definition:
Tilbagevendende uveitis
- mindst 2 tilfælde adskilt af periode med ro
- insidious type: “snigende”eller koldblodsheste (apaloosa og islændere)

Forekomst:
5-10% af heste
typisk 4-8 år gamle ved start
stor risiko for blindhed (50-70%)

Klinik:
Akut:
smerte, tåreflåd, hyperæmi af konjunktiva
cornea ødem
evt karindvækst på cornea
miosis
lavt tryk (IOP <15 mmHg)
negativ fluorescein farvning
indhold i forreste kammer - hypopyon, flare, hyphema
gulligt genskin fra corpus vitreum

Kronisk:
iris forandringer - atrofi af corpora iridicae/corpora nigrans og farveændringer
mild cornea ødem (Haabs’ striae) og perilimbal karindvækst
linse forandringer - katarakt og evt luxation
synnechier
glaukom (højt IOP)
ptisis bulbi

Paraklinik:
højt tryk (IOP > 35 mmHg) - glaukom (grøn stær)
lavt tryk (IOP < 15 mmHg) - ptisis bulbi (end-stage)
- altid sammenligne med det modsatte øje, da sedation og hovedhøjde påvirker trykket
- signifikant hvis > 5 mmHg forskel på øjnene

Behandling:
princip i det akutte stadie - dæmpe det lokale inflammatoriske respons, systemisk og lokalt; modvirke smerte, “iris-krampe” og risiko for synnechiedannelse
Medicinsk:
- systemisk NSAIDs (flunixin)
- topikal mydriatics (atropin)
- topikal corticosteroider og/eller NSAID (maxidex)
- langvarig behandling og langsom nedtrapning for at undgå tilbagefald
- løbende kontrol af kliniske tegn samt IOP
Kirurgisk:
- lav-dosis gentamycin
- cyclosporin inplantater
- vitrectomi (udføres ikke pt i DK)
- enukleation af øjet

Forebyggelse:
begrænse risiko for traumer og infektioner i øjet (fluemaske om sommeren og tjekke omgivelser for objekter)
regelmæssig ormekur og vaccination
ved influenza vaccination kan gives NSAID

Question 57

Hvad er glaukom?

Answer 57

Grøn stær

Patogenese:
forekommer kun hos <1% af alle heste
oftest sekundært til uveitis hos heste
ubalance mellem produktion og drænage af øjenvæsken giver øget tryk
øget tryk beskadiger n. opticus og retina
blindhed opstår langsommere end hos hunde

Klinik:
cornea ødem
Haabs striae (kronisk)
buphthalmus (kronisk)
blindhed
uveitis symptomer
abnorm iridocorneal vinkel (kronisk)

Diagnose:
tonometri: IOP > 35 mmHg

Terapi:
uveitis behandling!
tryk sænkende behandling:
- caborbonic anhydrase hæmmer (dorsolamid) og:
- beta blokker (timolol)
- kombinationspræp af de to er mest effektivt: cosopt
- prostaglandin analog (latranoprost) bruges IKKE til heste
evt NaCl øjensalve
- nedsætter ødem i hornhinden

Prognose:
reserveret prognose for bevarelse af synet
sandsynligvis smertefuldt
ved blindt og smertefuldt øje anbefales enucleation!

Question 58

Hvilke dele består hjernen af?

Answer 58

Forhjerte /prosencephalon

• storhjerte /cerebrum /telencephalon
• mellemhjerne /diencephalon /thalamus +hypothalamus

Midthjerne /mesencephalon

Baghjerne /rhombencephalon

• cerebellum /lillehjerne
• pons /hjernebroen
• medulla oblongata /den forlængede marv

Rygmarv

Question 59

Hvad er upper motor neurons og lower motor neurons?

Answer 59

UMN:
neurale cell bodies lokaliseret i forhjernen (især cortex cerebri) +hjernestammen
funktion: aktivering og kontrol af LMN via ledningsbaner i rygmarvens hvide substans
pyramide system - finkontrol af LMN til mule/læber
ekstrapyramidale system - kontrol af LMN i hjernestammen og rygmarven

LMN:
motorisk output fra
1) hjernestammen (CN III-VII og IX-XII)
2) ventralhornenes grå substans

Question 60

Hvilke parametre er vigtige at få med i anamnesen for en neurologisk patient?

Answer 60

Alder (medfødt/erhvervet)
Race (arvelige sygdomme)
Drægtighedsstatus (metabolisk omkring fødsel)
Sygdomsudvikling (akut, intermitterende, kronisk)
Vaccinationsstatus (tetanus)
Andre sygdomme (traumer, systemisk, andre dyr angrebet?)
Fodring (mangler dyret vit, eller kan have indtaget toxiner)

Question 61

Hvilke diagnostiske prøver kan bruges til at undersøge en neurologisk patient?
(for at udelukke ikke-neurologisk)

Answer 61

Blodprøver:

metaboliske: lever, glycose, elektrolytter
inflammation: leukocyttal, akut fase proteiner, anæmi
serologi: identifikation af agens eller antistoffer

CSF:
cytologi, biokemi, infektiøse agens
udtages ved alanto-occipital (anæstesi for hest) eller lumbosakralt

Billeddiagnostik:
røntgen, ultralyd, MRI, CT, endoskopi

Funktionelle undersøgelser:
EMG (elektromyelografi), EEG (elektroencephalografi), ERG (elektroretinografi) - alle meget specialiserede

Question 62

Hvad er transmissible spongiform encephaplopathi?

Answer 62

TSE
Anmeldepligtig liste 1

Får: scapie (klassisk og atypisk)
Kvæg: bovine spongiform encephalopathi (BSE, kogalskab)

Scrapie: aldrig påvist i mennesker = ikke en zoonose
BSE: smitte via animalsk foder til mennesker = zoonose (variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdom, Kuro)

Forekomst:
Scrapie: findes i hele verden, klassisk scrapie aldrig påvist i DK, atypisk scrapie: 7 tilfælde siden 2006
BSE: første gang i UK i 1986. Spredtes mellem dyr via foder og til andre lande via dyr eller animalske produkter. DK i alt 18 tilfælde (første i 2000, sidste i 2009)

Overvågning:
Scrapie: stikprøver af selvdøde/aflivede dyr >18 mdr testes
BSE: nødslagtede dyr /selvdøde >48 mdr testes

Patogenese:
dyrene indtager et protein (prion) via foder. Prionet er “fejlfoldet” og opformeres i kroppens prioner og ophobes i værten
Får: ophobes i lymfoidt væv og migrerer via nerver til CNS
Vertikal smitte til lam. Horisontal smitte via efterbyrd, vand mm. Derfor mange dyr syge (undtagen atypisk scrapie)
Kvæg: ophobes i kun CNS (degeneration og vakuolering)
Hverken vertikal eller horisontal smitte

Klinik:
Scrapie:
lang inkubationstid (2-5 år)
Initielt: afebril, uro, hyperexcitabilitet, adfærdsændringer
Senere: utrivelighed, tremor, nystagmus, ataksi, intens kløe (halerod, ryg, flanker), sekundær dermatitis. Dør altid.
Atypisk scrapie sjældent kløe. Og oftest kun et dyr afficeret.

BSE:
lang inkubationstid: 3-8 år, og hyppigst hos kvæg >4 år
afebril nedsat ydelse/vægttab, ændret adfærd, nervøsitet (vil ikke gå gennem døre etc), hyperæstesi, reagerer kraftigt på berøring/lyde, muskelfascikulationer på forpart, aggresivitet, ataksi

Diff diagnoser - scrapie:
drægtighedssyge, skab, maedi-visna, CCN, listeriose

Diff diagnoser - BSE:
nervøs ketose, hypomagnesæmi, hypophosfatæmi, botulisme, listeriose (hyppigste), meningitis, rabies

Test:
histologi hjernevæv (vakuoler, amyloide aflejringer), abnormt prion påvises ved Western Blotting /immunhistokemi

Terapi:
Nyttesløst. Dyrene bør aflives