Hud, øjne og neurologisk Flashcards
Hvad er diff diagnoserne til hudlidelser?
ALT!
Hudlidelser er ofte sekundært til andre lidelser - så glem ikke resten af dyret.
Den primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer
Ofte er det ikke muligt at stille en eksakt diagnose, men det gør tilstræbes
Hvordan testes for parasitter i huden/pelsen?
God lyskilde, evt lup
Børst/kam - lus og chorioptes skab
Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder) - sarcoptes- eller psoroptesskab og demodex
Tapetest - oxuris equi (haleorm, æg påvises)
- fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt. rids. tape påsættes og rids med negl ovenpå. tape påsættes objektglas med lidt paraffinolie på.
Hvordan testes for svampe?
Patologiske svampe lever langs hårrødderne (exothrix), hvorimod normalfloraen findes på huden
Direkte mikroskopi af en tot hår (hiv hårtot ud med pean)
Trichogram
Hvis negativ mikroskopi: svampekultur fra hårrødder (Sabourard agar (dyrkning 1-3 uger)) - husk afspritning af området før prøveudtagelse
Woods lampe?
Hvordan testes for bakterielle hudlidelser?
Hudsvaber - fjern skorpe og svaber derunder
Alternativt vask såret med fysiologisk saltvand og svaber et lille område (tryk lidt hårdt for at få sårvæske fra dybden)
Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning o lign)
Hvordan udtager man en biopsi for histopatologi for hudlidelser?
Undgå kroniske og inficerede områder, randzoner
Huden vaskes forsigtigt, klippes ikke
Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation
Husk mærkning (udtagelsessted, evt marker epidermis på biopsi)
Formalin er meget giftigt, også dampene. Pas på jeres bakteriologiprøver og jer selv (håndteres i stinkskab eller lukket beholdere), da formalindamp er baktericidt
Hvad ser man typisk histopatologisk ved inflammation i huden?
Epidermal hyperplasi og orthokeratotic hyperkeratose
I dermis, perivaskulær, perifollikulær og interstitiel infiltration af mononucleære celler som neutrofile, lymfocytter og plasmaceller
Hyperplasi = øget antal celler Hyperkeratose = fortykkelse af stratum corneum Parakeratose = affladede kerner i stratum corneum Orthokeratose = hyperkeratose uden parakeratose
Benævn de vigtigste hudlidelser i DK hos kvæg
Digital dermatitis Ringorm (T. verrucosum /mentagrophytes) Papillomer Dermatofilose Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider) Stefanofilariose Fotosensibilsiering (sjældent) Hudleukose (sjældent) Yver- og pattelæsioner (bl.a. BPV, pseudocowpox, bovine herpes mammillitis) Haletråd Trykninger
Hvad er de vigtigste hudlidelser får i DK får?
Dermatofilose (lumpy wool)
Ektoparasitter - lus, lusefluer (sheep ked), skab, myiasis
Læbe skurv (orf virus)
Klovsyge
Hvad er de vigtigste hudlidelser heste får i DK?
Muk i kodebøjninger Ringorm (trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum) Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm) Sommerkesem Foderbetinget allergi /atopisk dermatitis Eosinofil dermatitis Seborrehea Sarkoidosis Sarkoider Papillomer /vorter Melanomer Ulcerativ lymfangitis "Eosinofile knopper" Fotosensibilisering Urticarier Habronema Pemfingus folliaceus - sjældent Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
Hvordan præsenterer en hudbetændelse sig?
Hest: muk, pastern dermatitis, greasy heel, rain scald
Får: lumpy wool
Agens: Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonofil, kun infektiv i fugtige omgivelser), staph spp, strept spp, og evt dermatofytoser og skabsmider
Forekomst:
Kvæg, får, hest, især efterår, vinter, forår
hos hest ses det ofte i kodebøjninger og er i DK et stort problem
Risikofaktorer:
fugtige omgivelser (regn og mudder) - zoosporer aktiveres
mindre hudlæsioner, fx hos dyr på mudrede folde, får der lige er klipper
kronisk inficerede dyr
Klinik:
udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (dette gælder primært for dermatofilus congolensis)
under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt eksudat
ingen kløe men ømhed (halthed hos hest)
Terapi: fjern skorper vask i klorhexidin shampoo hold området tørt - luk dyrene ind lokal behandling med antibiotika (penicillin eller sulfaTMP) - især får og kvæg
Prognose:
reserveret, ofte residiv
Hvad er leukocytoclastisk vasculitis?
Forekomst:
heste, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben)
Symptomer:
tydelig demarkationslinje til normal hud. nekrose, ulcerationer, krustedannelser
Patogenese:
ukendt, sandsynligvis immunmedieret, evt pga sollys
Histopatologisk:
vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis
Terapi:
systemisk prednisolonbehandling og undgå sollys
Hvad er kronisk progressiv lymfødem?
CPL
Forekomst:
tunge racer. variant af kodeledsdermatitis (muk) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrainage
forventet levetid for belgier reduceret fra 20 til 6 år
Patogenese:
delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. måske arvelig.
Starte ofte med en blød fold i kodeled/hasebøjning
Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser
Terapi:
vask, fx i saltvand, tjæresæbe, Sebacil
motion er vigtigt. evt støttebandager
Hvad er lymfangitis?
= cellulitis
Forekomst:
alle dyr, oftest bagben
Symptomer:
oftest akut opstået
diffus hævelse, øm, halt, evt feber, seumudsvedning fra benet
evt sår på benet
Diagnostik:
skanning viser udvidede lymfekar
dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende
forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA)
Terapi:
behandling skal iværksættes hurtigt
jo længere tid benet er hævet, jo større risiko for kronisk lymfebeskadigelse
kolde omslag flere gange daglig (senere varme omslag)
NSAID, fx finadyne
penicillin komb med gentamycin
check tetanus status
skridt ture
støttebandage modsatte ben. check for laminitis
når akutte stadium er ovre: prednisolon i 2 uger, trappes ned over 4 uger
Prognose:
reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt
Hvad er ringorm?
Dermatofytose
Agens:
Trichophyton spp og microsporum spp
formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci
strikte aerob, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen
muligvis aldersbetinget og erhvervet immunitet
Forekomst:
ungdyr, hest, får ged, kvæg og svin
(særligt hest og kvæg)
Risikofaktorer:
dårlig fodring, mange dyr sammen
tåget, fugtigt vejr og ingen sollys
Symptomer:
inkubationstid 1-4 uger
lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt konfluerende med andre
centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose, væsken sker i randzone
kalve: hoved, hals, perineum
heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner)
får: hoved, sjældent på uldbeklædt ud
+/- kløe
Diagnose:
symptomer
skrab m mikroskop, evt ringorme dyrkning (sabourard agar)
Terapi:
ofte spontan heling om sommeren på græs –> immunitet
vask. enilconazol (Imaverol) 4x med 3d mellemrum, dyr og omgivelser
Profylakse:
hygiejne
vaccination: kun kvæg 2x 14dg
Hvad er skab?
Agens og forekomst: Sarcoptes spp: - benskab (svin, hest - kontakt til ræve) - fnat (homo) Chorioptes spp: - haleskab (kvæg) - skabmuk distalt på ben (hest) - scrotum (vædder) Psoroptes spp: - ondartet fåreskab - krops- og øreskab (hest og kvæg)
Symptomer:
overvejende om vinteren og indendørs
initialt papeldannelser herefter krustedannelser, hyperkeratose og alopeci og kløe
evt vægttab, utrivelighed
Diagnose:
skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes)
Terapi:
pout-on med 14 dages mellemrum
flumetrin (baytril)
moxidectin (cydectin) - ikke til lakterende køer
frontline eller sebacil til hest - kaskaderegel
Obs for tilbageholdelsestider
Hvad er lus?
Agens:
blodsugende- og pelslus
Forekomst:
hos syge dyr og under dårlige forhold. ses primært vinter
Symptomer:
kløe, alopeci, hyperkeratose, evt vægttab og anæmi
Diagnostik:
lus og æg kan erkendes i pels, evt mikroskopi. kravler ud af pelsen når dyret sveder
Terapi:
som ved skab. overvej behandling selvom lus ikke er identificeret
Hvad er myiasis?
= maddiker, blowfly strike
Agens:
diverse spyfluer
Forekomst:
får/lam men også andre dyr
drægtige fluer tiltrækkes af: fugtig og varm pels, diarre, urin, hudlæsioner fx efter kastration eller halekupering
Patogenese:
æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud, frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af
Symptomer:
uro, kløe, feber, anoreksi, fugtig brunlig uld, evt død
Terapi:
oprensning: skylning evt kirurgisk debridement
Ivermectin
Profylakse: reduktion af flueantal (svært) flue repellent (pour on) hygiejne klip ulden af i disponerede områder
Hvad er sommersår?
Agens: stephanofilaria spp (kvæg), habronema spp og draschia (hest)
Patogenese:
Stephanofilaria: L3 stadier af parasitten overføres med fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg, der klækkes
fluerne optager æggene når de fouragerer på dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne
Habronema/Draschia: voksne parasit lever i ventriklen, æg udskilles i fæces. fluer optager æg, L3 udvikles i flue
larverne penetrerer tyndhudede områder, fx mediale øjenkrog, pattebasis, ventrale midlinie lyskefold, hals, præputium
Symptomer:
eksudativt granulationsvæv
grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
kløe
Diagnostik:
symptomer, eller skrab/smears
larver er op til 3 mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop. evt biopsi
Diff diagnoser:
granulationsvæv, sarkoider
Terapi: skal ofte gentages flere gange heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens) flumetrin (baytricol) moxidectin (cydectin) evt prednisolon behandling fluespray for at undgå nye sår
Hvad er sommereksem?
Culicoides hypersensitivitet
Agens:
mitter (culicoides spp), spyfluer (simulium spp), hestebremser (tabanus spp), staldfluer (stomoxys)
Forekomst:
især islandske heste (ikke på island) og andre pony racer, men også hos store heste.
sommerperioden
sjældent hos heste <2 år
Patogenese: allergisk reaktion (type I og IV, IgG, IgE) overfor mitternes spyt
Symptomer:
svær kløe (man, hale, ryg, evt andre steder på kroppen)
alopeci, hyperkeratose, evt sekundære infektioner
Diagnose:
symptomer - ingen antigentest
Diff diagnoser: haleskab (chorioptes) haleorm (oxyuris) lus foderbetinger allergi eosinofile knopper
Terapi og profylakse: undgå fold morgen og aften prednisolon, start evt med dexametason antihistamin hydroxyzin omega 3 og 6 fedtsyrer i foder topical behandling: tjære-, svovl-, eller salisylsyreshampoo fx dermalux
Hvad er urticaria?
Nældefeber
Patogenese:
allergisk reaktion (type I, men også II og III) på fx insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin. kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos især hest
non-immunologiske årsager: motion, kulde, stress fx før løb
Symptomer:
ødematøse hævelser (kvadler), evt serumudsivning
+/- kløe
i sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
Diagnose:
symptomer
Diff diagnoser:
insektbid, purpura haemorrhagica, erythema multiforme, pyoderma, dermatofytosis, dermatophilosis, vasculitis
Terapi:
evt systemisk steroidbehandling (dexamethason), evt langvarig behandling, antihistaminer (hydroxin)
kvæg: mælkeallergi. urticarier i goldperioden, mælkeproteiner i blodbanen sfa højt tryk i yver. medfører type I allergisk reaktion
Hvad er pemphigus folliaceus?
Hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hest
Forekomst:
heste i alle aldre og racer
Patogenese:
autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx) mellem keratinocytter i epidermis. cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse). ligeledes ses intraepidermale pustler
Symptomer:
skæl, skorper, alopeci, pustler evt kløe
kan være lokalt eller mere ubdredt
evt systemisk påvirket
Diagnostik:
hudbiopsi
Diff diagnoser:
alle andre hudlidelser, der giver de samme symptomer
Terapi:
langvarig prednisolonbehandling
prognose rimelig god for unge heste
Hvad er der af andre årsager til kløende, skorpebelagte og skællende hudlidelser hos hest?
Seborrehea
Klinisk: defineret ved overdreven skæl og skorper. kan være primær men oftest sekundært
Eosinofil dermatitis og stomatitis
generaliseret eosinofil infiltration i hud (hoved, hals, lemmer), mundhule og i tarm (inflammatory bowel disease)
Sarkoidosis
generaliseret granulomatøs lidelse hvor hud og bl.a. lunger, tarm, lymfeknuder, milt lever
Hvad er eosinofile granulomer hos hest?
Forekomst:
især sommer
skyldes evt reaktion efter insektbid
Symptomer:
faste afgrænsede ret hårde hævelser, ikke ømme
evt forkalkninger
især hals, skuldre og i sadelleje
Terapi:
lad dem være eller dexamethason injektion under hver papel/nodulus (max 20 mg i alt)
obs laminitis
hvis mange granulomer overvej systemisk prednisolon behandling
Hvad er equine sarkoider? Og occulte sarkoider og verrukøse sarkoider? Nodulære sarkoider? fibroblastisk sarkoid? mixed sarkoid?
Patogenese:
sandsynligvis bovin papillomavirus, type 1 eller 2
måske overførsel via insekter eller kontakt ml heste
udvikles evt i område med tidligere traume
især tyndhudede områder
måske er nogle heste genetisk prædisponerede
Forekomst:
hyppigste neoplasi hos hest
alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere, alle racer
fibro-epitheliale tumor, der findes flere forskellige typer
Diagnostik:
hudbiopsi
viser fibroblast proliferation i hvirvler vinkelret på basalmembranen
og i epidermis strækker sig ned i dermis som fingre
traumer eller biopsier kan få sarkoiderne til at vokse
Occulte sarkoider:
cirkulære, alopeci, ingen tydelig prominenser
Diff diagnoser:
slidmærker efter seletøj, dermatophytose, alopecia arreata, pemphigus
Diagnostik: biopsi, men lad være
Verrukøse sarkoider:
ofte tørre og med kraftig keratinproduktion
Nodulære sarkoider:
faste afgrænsede subkutane hævelser, der dækkes af intakt hud
type A: frit forskydelig ifht dermis
type B: tumor er fæstnet til dermis og epidermis, så den er ikke frit forskydelig. hud evt ikke intakt
Fibroblastisk sarkoid:
kan stamme fra læderet nodulær sarkoid
flæsket udseende
kan være pendikulerende og stilket (type 1) eller bredbasede (type 2)
Mixed sarkoid:
består af flere af ovennævnte typer
dette ses ret ofte
Diagnostik:
hudbiopsi, men pas på!
det aktiverer tumorceller og spredet. især verrukøse og occulte bliver let aggressive
send hellere hele tumoren til histopatologi.
send tumorstykker (<1 cm tykke i formalin)
foto eller grundig beskrivelse af tumor medsendes rekvisitionen
Diff diagnoser: papillomer fibromer, fibrosarkomer granulationsvæv sommersår neurofibromer pladecellecarcinom mastcelletumor
Terapi:
hvis små - lad dem være, kortlæg dem - fjern dem straks de begynder at vokse
spontan forsvinding (0-10%)
medicinsk: Aciclovir topikalt (ikke godkendt i DK), imiquimod eller efudix creme
Immunoterapi - primært tumorer ved øjnene
kirurgi så som kryoterapi, laserkirurgi - pas på post operativ infektion, da det øger risiko for residiv
ligering (kun ved stilkede mindre tumorer)
stråling god effekt men kun muligt få steder i verden
cisplatin (kemoterapeutikum)
Prognose: reserveret - vaccine under udviklingm
Hvad er papillomer?
Agens: bovin papillomavirus (BPV 1-10)
Forekomst:
heste: mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier
kvæg: patter og yver, hoved, hals, ryg
får, geder: sjældent
generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3-4 mdr
Symptomer:
afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser
ikke kløende
Terapi:
som for sarcoider
Øreplak (aural plaques):
hos hest i øre, forsvinder ikke
Hvad er melanomer?
Forekomst:
forekommer især hos skimlede, ældre heste (80% >15 år)
især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer
udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne
Diagnostik:
FNASP eller biopsi
Behandling:
ingen, da fleste heste lever uden problemer med melanomer, men hold øje med om de vokser
ved tegn på vækst: fjernes de straks
Hvad er lumpy skin disease?
Anmeldepligtig liste 1
Agens:
capripoxvirus
overføres via insekter eller ved kontakt
Forekomst:
afrika og siden 2015: grækenland og østeuropa (vaccination)
Symptomer:
høj feber, faste smertefulde papler i huden og slimhinder, der brister efter 1-2 uger
savlen, tåreflåd og nedsat ydelse
Hvad er fåre- og gedekopper?
Anmeldepligtig liste 1
Agens:
chorodopoxvirus
overføres via sekreter til hud eller luftveje evt insekter
Forekomst:
afrika, asien og middelhavslandene
Symptomer:
feber, savlen og tåreflåd, hyperæmiske slimhinder, takypnø
hyperæmi omkring cirkulære områder i huden med papeldannelser, brister og bliver til mørke nekrotiserede områder
mortalitet hos unge dyr 50-80%, lav hos voksne
Hvad er Snive?
Anmeldepligtig liste 1
Glanders disease
Agens:
burholderia mallei
Forekomst:
afrika, asien og middelhavslandene
heste og æsler smittes, evt katte og mennesker
Symptomer:
akut form: respirationsvejene
kronisk form: hoste, forstørrede lnn og 1-2 cm store papler i huden med purulent indhold (hudsnive)
Hvad er fotosensibilisering?
Øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer
absorberer langbølget lys og stofferne aktiveres og vævsbeskadigelse initieres
Forekomst:
kvæg, får, hest på græs
ikke pigmenterede område afficeres
Symptomer:
initialt uro, hudkløe
rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
ofte sekundære infektioner
Primær:
indtagelse af fotodynamiske stoffer, ofte friske planter
Sekundær:
hepatogen fotosensibilisering:
leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden
Årsager:
fascioliasis (leverikter)
hepatotoksiske planter (også tørret)
Terapi:
undgå sollys
lokal behandling af læsioner evt systemisk antibiotika
Hvad er haletråd hos ungtyre?
Forekomst:
ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad
særlig høj forekomst om sommeren
Patogenese:
lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen, der udvikler sig til nekrose, suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning
langsom og snigende udvikling
Symptomer: hævelse og ømhed omkring trådstedet feber reduceret tilvækst symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser liggesår
Terapi:
antibiotika og evt haleamputation
Hvad består den komplette øjenundersøgelse af?
13. punkter
- Anamnese
- Klinisk US i lys (kan hesten se? symmetri)
- (Shirmers tear test)
- Sedation og nerveblokader
- Klinisk undersøgelse i mørke (pupilreflekser, direkte transillumination (anteriore del af øjet))
- Evt svaber til bakteriologisk dyrkning
- Farvning af cornea
- Overflade analgesi af cornea
- Evt tonometri
- Evt skrab til cytologi og dyrkning
- Pupildilatation
- Ophthalmoskopi af fundus (retina og optic nerve)
- Andre avancerede diagnostika fx ultralyd, CT, MRI, ERG, tonometri og fundoskopi
Hvilke test foretages for at evaluere synet hos store husdyr?
(7)
- Pupilrefleks (direkte og indirekte)
- Vattot test
- Dazzle reflex
- Menace (trussels) respons
- Maze test (forhindringsbane)
- Palpebral reflex
- Cornea refleks
Hvilke strukturer i øjet kan inspiceres direkte?
Konjunktiva Cornea Forreste øjenkammer Pupil Iris
Linse
Glaslegeme
Fundus
Hvad er entropion hos føl?
Ætiologi: dehydrerede el afmagrede anledning til cornea ulcus smerte --> spastisk entropion undgå kirurgi - risiko for overkorrektion
Terapi: let at korrigere med midlertidig sutur - 1-0 monofilament non-absorberbar - vertikale madras suturer: - start 2-5 mm fra øjenrand - næste indstik 1-2 cm ventralt herfor - 5 mm mellem suturer - tjek at føllet kan blinke og suturer ikke rører cornea - seponer suturer efter 10-14 dage staplers kan også bruges
Hvordan behandles øjenlågslacerationer hos hest?
Behandles akut - inden for meget hævelse opstår
Tjek for fremmedlegemer (palper + evt skanning)
Tjek for frakturer af orbita (palper + evt røntgen)
Forsigtig med kniven! undgå debridement
Brug sutur 4-0 eller 5-0
1. sutur: 8-tal ved margin - aldrig ved basis!
Pas på cornea - ingen penetrerende suturer
God prognose
Hvad er blepharitis-conjunctivitis?
Ætiologi:
bakteriel infektion - moraxella, listeria, mykoplasma
viral - EVA, EHV1, 2, 4, og 5
parasitær infektion - habronemiasis, oncocera, thelazia lacrymalis (ikke set i DK)
allergisk
Klinik: blepharospasme (overdreven blinken) epiphora (overdreven tåreprod.) hyphema (blod i anteriore øjenkammer) chemosis (hævelse af conjunctiva) mucopurulent flåd follikler sulfur granula (habronemiasis) sekundære ulcera pga kløe
Terapi:
bakteriel - topikal antibiotika
parasitær - ivermectin/moxidectin, behandle evt cornea ulcera, evt kirurgisk debridement af granula
allergisk - skylle med NaCl, topikal steroid + antibiose, obs ikke steroid hvis ulcera
Forebyggelse:
fluemaske
Hvad er en parasitær øjenlidelse med habronemiasis?
Habronemiasis overføres med fluer
Klinik:
granulom (irregulær pink masse) i conjunctiva
“sulfur granula” i massen
Diagnostik:
påvisning af larver efter extirpation af massen
Diff diagnoser:
tumores, fremmedlegeme
Terapi:
fjerne granulomet +
ormekur (ivermectin /moxidectin)
+ behandle evt sekundært cornea ulcus
Prognose:
god
heler 1-5 uger efter behandling med ormekur
Hvad er parasitær keratitis med onchocera cervicalis?
Onchocerca cervicalis overføres med mitter
den adulte orm lever i ligamentum nuchae
microfilarier migrerer til hud og øjne
Klinik:
alopeci, kruster og kløe i afgrænsede områder i hoved, under bug og på ben
conjunctivitis
limbale depigmenterede noduli
kløe og sekundære cornea ulcerationer
voksne heste (jo ældre des større risiko)
Diagnostik:
påvisning af microfilarier i biopsi
Diff diagnoser:
tumores, habronemiasis, stromale abscesser
Terapi:
ormekur (ivermectin /moxidectin) - slår ikke den voksne orm ihjel
anti-inflammatorisk behandling - ikke topikalt hvis der er et cornea ulcus
Prognose:
god
men risiko for recidiv
forebygges ved regelmæssig ormekur (min 1-2x årligt)
Hvad er de typiske tumortyper på øjenlåg, og hvordan håndteres de?
placecelle carcinomer
melanomer
sarcoider
lymfomer
Diagnostik:
histopatologi
Terapi:
kirurgisk fjernelse
immunoterapi
kryoterapi
Prognose:
afhænger af type og størrelse
Hvad er tårekanal obstruktion?
Ductus lacrimalis
Ætiologi: congenital nasolacrimal atresi dacrycystitis (inflammation) strikturer fremmedlegemer tandlidelser traumer
Klinik:
epiphora
conjunctivitis
mucopurulent flåd
Diagnostik: fluorscein farvning af cornea - udelukke cornea ulcus - jones test: normalt ses fluoursceinfarven ved distale åbning af tårekanalen 5-20 min efter farvning af cornea BU og cytologi - hvis mucopurulent flåd røntgen med kontrast
Terapi:
skylning med saltvand
topikal antibiotika evt med steroid - 2-4x dagligt i 14 dage, dråbeform IKKE salve
Hvad er ulcus cornea?
Cornea skal være klar - hvis rask
Ødem opstår når der trænger vand ind
Kan være superficielt, mid-stromal eller descemetocele (dyb)
Patogenese:
cornea er badet i bakterier og svampe
epithelet fungerer som barriere
mikroorganismer skal adhærere før de kan invadere
mikroorganismer og leukocytter frigør matrixmetallo-proteaser (MMP) der fordøjer stroma
leukocytter migrerer fra tårevæske og konjunktiva
leukocytassocierede faktorer kan ødelægge basalmembranen
stroma kollagen degradation
MMPs og serin proteaser er forhøjedei begge øjne!
Heling - som andre sår: 1. vaskularisering 2. fibroblastsyntese 3. kollagen re-syntese 4. re-epitelialisering beskadigelse af stroma = arvæv
Diagnostik: Kan hesten se? menace test, dazzle test og pupil refleks Inspektion: - blepharospasme? - epiphora? - conjunctival hyperæmi? - corneaødem? - keratomalaci? - fremmedlegemer? - distichiasis /ektopiske cilier? - miosis? - hypopyon? Ved tegn på smerter i øjet - fluorscein farve ellers kan laves tonometri, fundoskopi og ultralydsscanning
Terapi:
fjern ydre årsag (hvis tilstede) fx fremmedlegeme, entropion osv
medicinsk behandling - begræns bakterie /svampevækst o.lign.
kirurgisk behandling - manglende respons på medicinsk behandling, intraktable smerter, svær uveitis osv
Overfladisk ulcera: profylaktisk antibiose: fusidinsyre eller tetracyclin
Dybe ulcera:
terapeutisk, dyrknings /resistenssvar
penetration til stroma:
aminoglycosider: tobramycin eller gentamycin
fluoroquinoloner: ciprofloxacin
Antifungal: miconazol, enilconazol, iod opløsning, natamycin, voriconazol, sølv sulfadiazine
Hvad er baggrunden for at lave en fluorscein farvning?
pas på med fortynding (max 1 ml) skyl blåt lys farver cornea stroma visualiserer ulcus "tearfilm break-up time" - normalt ca 20 sek - <10 sek er unormalt og indikerer tårefilms instabilitet seidels-test - strømningsfigurer ved lækage af øjenvæske
Hvilke specifikke ulcera sygdomme er der?
Ulcerativ keratitis:
Non-infektiøse:
- overfladiske ulcera
- kronisk non-helende ulcera
- traumatiske
Infektiøse:
- bakterielle
- svampe
- parasitære
Immunmedierede:
- eosinofil keratokonjunktivitis
Non-ulcerativ keratitis:
Stromal absces
Immunmedieret keratitis
Hvordan håndteres et superficielt ukompliceret ulcus?
Akut (<7 dage gammelt) Blepharospasme Epiphora Conjunctival hyperæmi Begrænset corneaødem
Fluorscein positiv - skarpt afgrænset
Terapi og prognose:
profylaktisk antibiose
anti-uveitis terapi
sundt epithel re-epitheliserer ca 0,6mm om dagen
ukompliceret cornea ulcera heles indenfor 5-7 dage
Hvordan håndteres et sterilt non-helende ulcus?
Kronisk Ingen tegn på traume el infektion Fluorscein farven løber under kanten Mild cornea ødem Ingen/minimal karindvækst på cornea Evt anterior uveitis Steril
Terapi:
epithelial debridement med tør vatpind
grid keratotomi el diamond burr debridement (rids på cornea)
medicinsk som ved superficiel
+ evt hyaluronsyre præparater (fx aptus sentrix eyegel)
Hvordan håndteres traumatiske dybere cornea ulcera?
Svære traumer - blepharospasme - blepharodem - enophthalmus - epiphora Cornea ødem Fluorscein positiv Irisprolaps Tyndt forreste øjenkammer Anterior uveitis Hyphema Fremmedlegeme
Cataract
Linse luxation
Retina løsning
Vitreal hæmorrhagi
Terapi: minimal manipulation af øjet - undgå prolaps fremmedlegeme fjernes subpalpebral lavage kateter anlægges topikal terapeutisk antibiose q2-4t - fx tobrex el ciloxan topikal atropin systemisk antibiose systemisk NSAID
Kirurgi hvis:
dubere end 1/3 af cornea stroma
irregulære læsioner
store læsioner
Prognose: god hvis - fremmedlegemet kan fjernes og infektion undgås Lacerationer dårlig hvis: - >15 mm store - krydser limbus - keratomalaci (smeltning) - hyphema - gamle skader - linseluxation - irisprolaps
Hvad er bakteriel ulcerativ keratitis?
Ætiologi:
hos heste kun sekundært til traume
mange agens (strep., pseudomonas etc)
Klinik: blepharospasme epiphora conjunctival hyperæmi markant ødem og celle infiltration i cornea markant anterior uveitis vaskularisering af cornea
Diagnostik:
svaber til BU
fluorscein positiv
cytologi
Terapi: topikal terapeutisk antibiose - afhængig af dyrkning og resistens - hyppig administration: hver 2-6t anti-uveitis anti-protease evt systemisk antibiose ifa doxycyclin eller sulfa-TMP
Indikationer for kirurgi: - forsinket medicinsk behandling - ineffektiv medicinsk behandling - dybe ulcera: >50% af cornea stroma - descemetoceler - perforerede ulcera Kirurgiske behandling: - conjunctival flap - enucleation
Hvad er infektiøs keratokonkunktivitis?
Bovin: Pink eye Infektion med moraxella bovis Gram negativ bakterie Smitsomt! Profylakse: behandling og evt seperation af syre dyr samt fluekontrol Tetracyklin
Geder:
Yersenia pseudotuberculosis keratitis
Gram negativ bakterie (enterobacteriaceae)
Smitte via kontamineret foder/vand/ben
Ofte om vinteren (stress og dårligt foder)
Behandling: tetracyclin topikalt eller systemisk
Hvad er fungal ulcerativ keratitis?
Meget sjældent i DK 3 former: Superficiel keratomykosis - microerosioner - superficielle ulcerationer - plaque Stromal ulcerativ keratomycosis - fure dannelse - smeltende ulcus - descemetoceler - perforation Stromal absces
Risikofaktorer:
plante- fremmedlegemer
ulcus behandlet med steroider
ulcus behandlet i lang tid med antibiotika
Terapi:
debridement
medicinsk behandling
langvarig behandling nødvendig (uger-mdr)
Kirurgiske muligheder: keratectomy med conjunctival flap
Hvad er viral keratitis hos heste?
Ætiologi:
equine herpes virus 2 og 5
usikkerhed om de er primær patogener eller sekundære fund
mange raske heste er også positive
Klinik: unilateral el bilateralt epiphora, photphobi, hyperæmi, miosis superficielle multifokale epithelskader \+/- fluorescein positive \+/- superficiel corneal vascularisering
Diagnostik:
BU og cytologi for at udelukke bakterier og svampe
Conjunctival svaber til PCR analyse?? mange er falsk positive
Terapi:
topikal idoxuridine - ikke reg i DK, skal gives hver 2-4 time
Topikal acyclovir - bruges humant men har usikker virkning hos hest
Topikal cyclosporin - kan have effekt ved langvarig brug
Systemisk NSAID lindrer symptomer
Topikal steroid - bør IKKE bruges i det akutte stadie
Oral L-lysin foder supplement - effektivt hos katte til at mindske kliniske tegn
Ved corneal ulcera:
topikal AB
topikal atropin hvis miosis/uveitis
systemisk NSAID
Hvad er smeltende ulcus?
Ætiologi: pseudomonas streptococcus svampe proteaser og kollegenaser fra bakterier og leukocytter
Terapi:
anti-proteaser - serum og EDTA skiftevis hver 1 time, evt systemisk tetracyclin
fjerne det hensmeltede væv
topikal AB hver 2. time
Respons på terapi: ulcus bliver ikke værre mindre smerte (mere åbent øje) karindvækst aftagende miosis 360 grader opklaring af cornea bag karranden
Ellers: skiftes terapi!!
Hvad er stromal abscess?
Klinik: varierende smerter hvid-gul uklarhed i cornea cornea ødem cornea vaskularisering fluorescein negativt anterior uveitis - hypopyon, miosis, hypotoni
Patogenese: infektion "inoklueres" i stroma årsag: ulcer, stik eller fremmedlegeme epithelial celler migrerer over defektion og lukker den inde fluorescein negativ
Terapi: Medicinsk: - ulcus heler via vaskularisation - systemisk antibiose - topikal bredspektret antibiotika - evt topikal antifungal - pupil dilatation (atropin) - systemisk NSAID Kirurgisk: - keratectomi - fjern nekrotisk cornea - konjunktival flap - cornea-transplantation
Hvad er immunmedieret keratitis?
Ætiologi:
ukendt
Klinisk: uklar cornea (ødem) karindvækst på cornea ingen ulcerationer ingen /mild uveitis
Diagnostik:
udeluk andre årsager til keratitis
responderer på steroid
Terapi: antiinflammatorisk: - topikal steroid (maxidex) - topikal cyclosporine (optimmune) - evt topikal NSAID (diclophenac el bromfenac) Langsom nedtrapning Cyclosporin er godkendt af FEI
Prognose:
kan kræve langvarig/livsvarig behandling
risiko for sekundære cornea ulcera og calcium aflejringer i cornea
Hvad er eosinofil keratoconjunctivitis?
Ofte bilateralt
Sommer
Ukendt årsag - fluer?
Klinik: blepharospasme hyphema kaseøs-mucoidt flåd hvide plaques på cornea evt cornea ødem og ulcera
Diagnostik:
cytologisk påvisning af eosinofile
Terapi: topikal antibiotika topikal steroid topikal atropin systemisk steroid (oral prednisolon) evt systemisk antihistamin (cetirizin = alnok tabletter)
Prognose:
god respons på terapi
risiko for recidiv
Hvad er equine recurrent uveitis?
ERU
= periodisk ophthalmi
= månesyge
Ætiologi:
autoimmun sygdom
mistænkte stimuli: leptospira, onchocerca, brucella, toxoplasma, EHC-1, -4, traumer
tilbagevendende episoder
genetisk predisponering? apaloosa, varmblod, islændere?
Definition:
Tilbagevendende uveitis
- mindst 2 tilfælde adskilt af periode med ro
- insidious type: “snigende”eller koldblodsheste (apaloosa og islændere)
Forekomst:
5-10% af heste
typisk 4-8 år gamle ved start
stor risiko for blindhed (50-70%)
Klinik: Akut: smerte, tåreflåd, hyperæmi af konjunktiva cornea ødem evt karindvækst på cornea miosis lavt tryk (IOP <15 mmHg) negativ fluorescein farvning indhold i forreste kammer - hypopyon, flare, hyphema gulligt genskin fra corpus vitreum
Kronisk:
iris forandringer - atrofi af corpora iridicae/corpora nigrans og farveændringer
mild cornea ødem (Haabs’ striae) og perilimbal karindvækst
linse forandringer - katarakt og evt luxation
synnechier
glaukom (højt IOP)
ptisis bulbi
Paraklinik:
højt tryk (IOP > 35 mmHg) - glaukom (grøn stær)
lavt tryk (IOP < 15 mmHg) - ptisis bulbi (end-stage)
- altid sammenligne med det modsatte øje, da sedation og hovedhøjde påvirker trykket
- signifikant hvis > 5 mmHg forskel på øjnene
Behandling:
princip i det akutte stadie - dæmpe det lokale inflammatoriske respons, systemisk og lokalt; modvirke smerte, “iris-krampe” og risiko for synnechiedannelse
Medicinsk:
- systemisk NSAIDs (flunixin)
- topikal mydriatics (atropin)
- topikal corticosteroider og/eller NSAID (maxidex)
- langvarig behandling og langsom nedtrapning for at undgå tilbagefald
- løbende kontrol af kliniske tegn samt IOP
Kirurgisk:
- lav-dosis gentamycin
- cyclosporin inplantater
- vitrectomi (udføres ikke pt i DK)
- enukleation af øjet
Forebyggelse:
begrænse risiko for traumer og infektioner i øjet (fluemaske om sommeren og tjekke omgivelser for objekter)
regelmæssig ormekur og vaccination
ved influenza vaccination kan gives NSAID
Hvad er glaukom?
Grøn stær
Patogenese:
forekommer kun hos <1% af alle heste
oftest sekundært til uveitis hos heste
ubalance mellem produktion og drænage af øjenvæsken giver øget tryk
øget tryk beskadiger n. opticus og retina
blindhed opstår langsommere end hos hunde
Klinik: cornea ødem Haabs striae (kronisk) buphthalmus (kronisk) blindhed uveitis symptomer abnorm iridocorneal vinkel (kronisk)
Diagnose:
tonometri: IOP > 35 mmHg
Terapi:
uveitis behandling!
tryk sænkende behandling:
- caborbonic anhydrase hæmmer (dorsolamid) og:
- beta blokker (timolol)
- kombinationspræp af de to er mest effektivt: cosopt
- prostaglandin analog (latranoprost) bruges IKKE til heste
evt NaCl øjensalve
- nedsætter ødem i hornhinden
Prognose:
reserveret prognose for bevarelse af synet
sandsynligvis smertefuldt
ved blindt og smertefuldt øje anbefales enucleation!
Hvilke dele består hjernen af?
Forhjerte /prosencephalon
- storhjerte /cerebrum /telencephalon
- mellemhjerne /diencephalon /thalamus +hypothalamus
Midthjerne /mesencephalon
Baghjerne /rhombencephalon
- cerebellum /lillehjerne
- pons /hjernebroen
- medulla oblongata /den forlængede marv
Rygmarv
Hvad er upper motor neurons og lower motor neurons?
UMN:
neurale cell bodies lokaliseret i forhjernen (især cortex cerebri) +hjernestammen
funktion: aktivering og kontrol af LMN via ledningsbaner i rygmarvens hvide substans
pyramide system - finkontrol af LMN til mule/læber
ekstrapyramidale system - kontrol af LMN i hjernestammen og rygmarven
LMN:
motorisk output fra
1) hjernestammen (CN III-VII og IX-XII)
2) ventralhornenes grå substans
Hvilke parametre er vigtige at få med i anamnesen for en neurologisk patient?
Alder (medfødt/erhvervet)
Race (arvelige sygdomme)
Drægtighedsstatus (metabolisk omkring fødsel)
Sygdomsudvikling (akut, intermitterende, kronisk)
Vaccinationsstatus (tetanus)
Andre sygdomme (traumer, systemisk, andre dyr angrebet?)
Fodring (mangler dyret vit, eller kan have indtaget toxiner)
Hvilke diagnostiske prøver kan bruges til at undersøge en neurologisk patient?
(for at udelukke ikke-neurologisk)
Blodprøver:
metaboliske: lever, glycose, elektrolytter
inflammation: leukocyttal, akut fase proteiner, anæmi
serologi: identifikation af agens eller antistoffer
CSF:
cytologi, biokemi, infektiøse agens
udtages ved alanto-occipital (anæstesi for hest) eller lumbosakralt
Billeddiagnostik:
røntgen, ultralyd, MRI, CT, endoskopi
Funktionelle undersøgelser:
EMG (elektromyelografi), EEG (elektroencephalografi), ERG (elektroretinografi) - alle meget specialiserede
Hvad er transmissible spongiform encephaplopathi?
TSE
Anmeldepligtig liste 1
Får: scapie (klassisk og atypisk)
Kvæg: bovine spongiform encephalopathi (BSE, kogalskab)
Scrapie: aldrig påvist i mennesker = ikke en zoonose
BSE: smitte via animalsk foder til mennesker = zoonose (variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdom, Kuro)
Forekomst:
Scrapie: findes i hele verden, klassisk scrapie aldrig påvist i DK, atypisk scrapie: 7 tilfælde siden 2006
BSE: første gang i UK i 1986. Spredtes mellem dyr via foder og til andre lande via dyr eller animalske produkter. DK i alt 18 tilfælde (første i 2000, sidste i 2009)
Overvågning:
Scrapie: stikprøver af selvdøde/aflivede dyr >18 mdr testes
BSE: nødslagtede dyr /selvdøde >48 mdr testes
Patogenese:
dyrene indtager et protein (prion) via foder. Prionet er “fejlfoldet” og opformeres i kroppens prioner og ophobes i værten
Får: ophobes i lymfoidt væv og migrerer via nerver til CNS
Vertikal smitte til lam. Horisontal smitte via efterbyrd, vand mm. Derfor mange dyr syge (undtagen atypisk scrapie)
Kvæg: ophobes i kun CNS (degeneration og vakuolering)
Hverken vertikal eller horisontal smitte
Klinik:
Scrapie:
lang inkubationstid (2-5 år)
Initielt: afebril, uro, hyperexcitabilitet, adfærdsændringer
Senere: utrivelighed, tremor, nystagmus, ataksi, intens kløe (halerod, ryg, flanker), sekundær dermatitis. Dør altid.
Atypisk scrapie sjældent kløe. Og oftest kun et dyr afficeret.
BSE:
lang inkubationstid: 3-8 år, og hyppigst hos kvæg >4 år
afebril nedsat ydelse/vægttab, ændret adfærd, nervøsitet (vil ikke gå gennem døre etc), hyperæstesi, reagerer kraftigt på berøring/lyde, muskelfascikulationer på forpart, aggresivitet, ataksi
Diff diagnoser - scrapie:
drægtighedssyge, skab, maedi-visna, CCN, listeriose
Diff diagnoser - BSE:
nervøs ketose, hypomagnesæmi, hypophosfatæmi, botulisme, listeriose (hyppigste), meningitis, rabies
Test:
histologi hjernevæv (vakuoler, amyloide aflejringer), abnormt prion påvises ved Western Blotting /immunhistokemi
Terapi:
Nyttesløst. Dyrene bør aflives
