Kastration, kryptorkisme og brok Flashcards
Hvorfor er det smart at kastrere tyre/stude der skal gå på græs men ikke dem der skal stå i stald?
Opfedning foregår langsommere for stude end tyre, på græs går stude typisk med køer og kvier, og derfor skal de være kastreret.
Hvis de står på stald står de typisk kønsopdelt, og derfor vil man få hurtigere tilvækst/opfedning ved ikke at kastrere dem først.
Hvordan foregår kastration af tyre?
Tyre kastreres i 1-3 mdr alderen
Enten “blodig” (blottet testikel og sædstreng), og ublodig (Burdizzo).
Ved den blodige er kastrationen sikret, men der kan opstå komplikationer (blødning og infektion).
Ved den ublodige er der ikke så mange komplikationer, men til gengæld risikerer man mangelfuld kastration, så der stadigvæk er befrugtningsevne.
Burdizzo må kun bruges på tyre <4 uger gamle, iflg lovgivningen
Begge metoder udføres på sederet tyr og med lokalanalgesi
Hvad er forskellen på kastration og sterilisering, og hvorfor gør man det?
Sterilisering fjerner man ikke testiklerne, men aflukker de sædledende kanaler
Formålet er at bevare kønshormonernes vækststimulerende funktion.
Tyrens/vædderens libido bevares også, hvorfor disse handyr kan anvendes på store græsningsarealer med løsgående hundyr til opsøgning af brunstige dyr, så rettidig inseminering opnås.
Sterilisering kan foretages i alle aldre, men i reglen er tyrene ca 6 mdr gamle.
De mest alm metoder er vasektomi (resektion af en del af ductus deferens ved collum scrotii) og caudepididymektomi (resektion af cauda epididymidis)
Tyren er steril 10-14dage efter operationen
Hvilke valg (spørgsmål) skal stilles for hvor, hvornår og hvordan kastrationen skal foregå?
Hvor skal operationen foregå?
- hos ejer: i stalde, på marken
- på en klinik: i tvangsboksen, i operationsstuen
Hvornår skal operationen foregå?
- årstid
- hestens alder
Bedøvelsesprocedure
- stående/sederet/lokalbedøvet
- liggende i fuld anæstesi (TIVA eller inhalation) +/- lokalbedøvelse
Kirurgisk procedure:
- operationsteknik: instrumenter, incisionens placering, dækket/blottet testikel og streng
- sår: heling per primam eller per secundam
- præ-, intra- og postoperativ behandling
Hvilke forudsætninger bør der være, og hvordan udføres kastration på stående, sederet hingst under praksisforhold?
Forudsætninger: yngre hingste (<3 år) ikke for bred lyskekanal ikke for vellukket sædstreng fuldstændig descensus ingen patologi (fx brok eller tumor) eller anamnese om patologi erfaren medhjælp godt temperament
Udførelse:
sedation, lokalbedøvelse, vask
scrotal incision
sands tang, hausmanns emaskulator
Hvordan udføres en kastration på liggende, totalbedøvet hingst under praksisforhold?
Sedation Anæstesi (TIVA) Udbinding/lejring Lokalbedøvelse Vask Incision Forskellige metoder til fjernelse af testikler - ligatur kan anlægges
Hvordan udføres en kastration af hingst under hospitalsforhold?
Sedation Anæstesi - induktion - vedligeholdelse Lejring Kirurgisk aseptik Lokalbedøvelse - injektion i testikel tilstrækkelig Orchidectomi - mange forskellige metoder er beskrevet Suturering
Benævn de “klassiske” komplikationer ved kastrationer
Akutte: hæmorrhagi hæmatom prolaps - oment - tarm iatrogene komplikationer
Subakutte:
ødem/excessiv hævelse
infektion
tetanus
Kroniske: sædstrengsfistel sædstrengsfibrose/ -adhærence ikke-renskåret vedvarende hingsteadfærd
Hvad er navlebrok?
Brokporten dannes af navleåbningen
Behandling: afventende (ingen beh.) - hyppigste beh. hos svin konservativ - brokbind eller daglig reponering - indtil 6-12 mdr kirurgisk: - elektivt ved ukompliceret brok - akut ved inkarcereret brok
Hvad er lyske- og pungbrok?
Lyskekanalens indre åbning udgør brokporten
Broksækken udgøres af skedehinden
- intra- og ekstravaginal form
Contentum ligger i lyskekanalen (og evt skrotum) sammen med sædleder, kar og testikler
Føl: kun OP ved: - ingen bedring ved 6-12 mdr alder - voldsom omfangsforøgelse - indtræden af komplikationer (incarceration) - ejer utryg
Symptomer på inkarceration:
- kolik, shock
- tilstedeværelse af tarme i lyskekanal eller skrotum
- skrotum kan være øm og varm
- rektalundersøgelse og skanning
- inkarcereret lyskebrok har reserveret prognose, og kræver øjeblikkelig kirurgisk indgriben
- involverer ofte at testiklen i den afficerede side må fjernes
Hvilke andre typer brok findes der?
Bugbrok:
Efter traumer (stangning, trafikuheld)
Opereres efter ca 6 mdr - ofte vanskeligt at få god heling
Incisionelle hernier: Efter operationer, fx laparotomi - infektion - suturreaktion Operation når al aktivitet er ophørt i såret - ofte vanskeligt at få god heling
Nyre-miltbåndshernie:
Colon “fanges” i nyre-miltbåndet
Mild-moderat kolik
Behandling:
- medicinsk - faste, longering, phenylephrin
- rulning
- kirurgisk - laparotomi eller ablation af nyre-miltbåndsrummet
Foramen epiploicum hernie: Foramen epiploicum afgrænses af lever, pancreas, v. cava og v. hepatica Ofte ileum Moderate-kraftige koliksymptomer Kirurgisk tilstand
Diafragmehernie: Medfødt eller erhvervet ruptur Oftest føl Kolik, strangulation af hernierede tarmafsnit, respirationsbesvær Behandles kirurgisk
