Principper ved sår Flashcards

1
Q

John

A

John

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke helingsfaser findes?

A
Akut inflammatorisk fase (0-3 dage),
Proliferativ fase (2-15 dage),
Remodelleringsfase (7 dage - ...)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Når et sår er helet fuldkommen, er tensile strenght i området så den samme som inden såret?

A

Nej, når kun ca 80% af det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de to vigtigste mekanismer, når en såroverflade dækkes?

A

Kontraktion og epithelialisering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er formålet med inflammationsfasen?

A

At oprense såret, neutrofile laver autolyse af nekrotisk væv og spiser debris o.a.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan er hestens inflammationssårhelingsfase i forhold til andre dyrs?

A

Skod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad sker der i proliferationszonen?

A

Dannelse af granulationsvæv (nervefrit- kan skæres væk uden smerte).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor hurtigt sker kontraktion og epithelialisering på hhv flanke og distale lemmer hos eq?

A

Kontraktion, flanke: 0,8-1mm/dag,
Kontraktion, distale lemmer: 0,2mm/dag
Epithelialisering, flanke: 0,2mm/dag,
Epithelialisering, distale lemmer: 0,09mm/dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke faktorer kan bidrage til excessiv granulationsvævsdannelse?

A
Nedsat inflammationsrespons, 
Ringe perfusion,
Sårets form, 
Tension,
Bevægelse, 
Træk og tryk,
Kontamination,
Vitale strukturer, 
Fremmedlegemer,
Dyrlæge (bandage).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad sker der i remodelleringsfasen?

A

Granulationsvævet omdannes til arvæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er den funktionelle betydning af omdannelse af granulationsvæv til arvæv i remodelleringsfasen?

A

At øge sårets styrke. (Når 80% af styrken inden såret).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken type heling tager længst tid? Primært helende eller sekundært helende sår?

A

Sekundært helende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er forskellen på primær og sekundær heling?

A

Primær tager kortere tid, og her sutureres såret. Sekundær sårheling er åben sårheling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kunne være en årsag til at bruge forsinket suturering?

A

Hvis såret er kontamineret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er forskellen på primær og sekundær forsinket heling?

A

Primær: åben sårbehandling i 2-4 dage, herefter suturering

Sekundær: åben sårbehandling i >5 dage, suturering efter granulationsvæv er dannet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Mht sårsuturering, hvad er forskellen på eq og smådyr?

A

Man venter ofte lidt med at sy hos smådyr, mens man altid syr med det samme hos heste, hvis overhovedet muligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Slide 10, nummer 1

A

Screenshottie. Faktisk også af andet slide på slide 10. Og også tabellen på slide 11…

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Nævn syv årsager med indflydelse på sårhelingen.

A

Substanstab, kontusion, alder, bakterier, placering, traumatisering, fremmedlegemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad betyder kontusion?

A

At sårrandene er knust, så man ikke har et ordentligt syningsudgangspunkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvorfor har sår på lemmer sværere ved at hele end sår andre steder?

A

Fordi der er meget bevægelse, der hele tiden river såret åbent. Derfor man bruger immobiliseringsteknikker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Ved sår opnået v traume ses ofte knoglesekvestre. Hvad gør man med disse?

A

Venter til de er afstødt, (tager røntgen efter 2-3 uger) hvorefter man fjerner dem kirurgisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Tabel på slide 17,

A

Tak.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er definitionen på et inficeret sår?

A

At der er mere end 10^5 bakterier pr gram væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke parametre påvirker sårinfektion?

A

Bakteriernes virulens, optimale vækstbetingelser (sårlommer, nekrotisk væv, lav iltspænding, immunsuppression).

25
Q

Hvad er problemet med svaberprøver fra såroverflader?

A

(Hud)overflade –> blandingsflora.

26
Q

Tabel på slide

A

nummer 19.

27
Q

Hvorfor er NSAIDs kontraindicerede v sårheling?

A

De hæmmer helingsprocessen.

28
Q

Hvorfor er glucocoicoider kontraindicerede v sårheling?

A

De hæmmer sårhelingen. De kan dog også hæmme dannelsen af excessivt granulationsvæv.

29
Q

Hvad er risikoen ved gazelignende forbindinger?

A

Excessiv granulationsvævsdannelse.

30
Q

Flowdiagram på slide

A

Nummer 22 :)

31
Q

Hvor mange liter blod har en hest ca?

A

40liter v 500kg’s hest, vist ca. Blodtab kritisk omkring 10liter og opefter.

32
Q

Hvad skal man ALTID sikre sig, når en hest har fået et sår, der kræver behandling?

A

At den er tetanus-vaccineret (heste meget følsomme overfor tetanus).

33
Q

Hvad undersøger man såret for/hvilke parametre indgår i en beskrivelse?

A

Placering, form, kontamineringsgrad, kontusionsgrad, vævstab, lommer, vitale strukturer.

34
Q

Hvorfor er det vigtigt altid at lave sondering af et sår?

A

For at sikre sig, at der ikke er vitale strukturer involveret. Er der f.eks. involveret et led, kan det give septisk arthritis, der kan ende med aflivning.

35
Q

Hvilke midler kan man bruge til at sikre sig, at der ikke er involvering af vitale strukturer?

A

Sondering, røntgen, ultralyd, tryktest, kontraststudier, arthroskopi.

36
Q

Hvad betyder hhv diagnosen
Quo ad vitam,
Quo ad rest completam,
Quo ad tempus.

A

Om hesten kan overleve, om hesten kan komme sig fuldstændigt, og hvor lang tid der går, før den kan bruges igen.

37
Q

Hvad er formålet med lavage og debridement?

A

At fjerne fremmedlegemer, nekrotisk væv samt mindske bakterietætheden.

38
Q

Hvilke væsker (lavage) skal helst bruges til hhv friske og ældre sår?

A

Friske: helst isoton.

Ældre: vandhanevand ok.

39
Q

Hvilke bakterier finder man oftest i sår?

A

Staphylococcus aureus, streptococcus spp, Trueperella pyogenes, gramnegative aerobe GI-bakterier og anaerobe bakterier.

40
Q

Hvilken form for antibiotikabehandling skal man benytte til granulerede sår?

A

Lokal antibiotikabehandling! Systemisk behandling vil ikke penetrere ud i det granulerede væv og have effekt.

41
Q

Hvem har det bedste inflammationsrespons af heste og ponyer? Hvad betyder det for dem med det dårlige inflammationsrespons?

A

Ponyer har det bedste.

Betyder for heste, at de har en ineffektiv fjernelse af bakterier og har en tendens til kronisk inflammation.

42
Q

Hvad gør man v en hest, der ikke er tetanusvaccineret?

A

Giver den tetanusvaccine IM og tetanus antiserum SC.

43
Q

Hvad er afgørende for succes ved heling pr primam?

A

Korrekte kirurgiske teknikker (debridement, håndtering af deadspace, anvendelse af dræn, sutureringsteknikker og sutureringsmateriale)
Plus korrekt immobilisering.

44
Q

Hvad er afgørende for succes v heling pr secundam?

A

Korrekt anvendelse af forbindinger i hele sårets helingsfase samt korrekt immobilisering.

45
Q

Skal man suturere alt hvad sutureres kan?

A

Jepper:)

46
Q

Hvad er formålet med afspændende suturmønstre?

A

At fordele tensionen.

47
Q

Hvorfor håndterer man/går man efter at fjerne deadspace i sår?

A

I deadspace kan der ske uønskelig akkumulering af trans- og ekssudater.

48
Q

Hvilke teknikker bruger man i forb m håndtering af deadspace?

A

Suturer i dybden (walking sutures), dræn, deklive åbninger og komprimerende bandagering.

49
Q

Helt overordnet findes to typer dræn, nævn disse.

A

Passiv og aktiv (suger via undertryk).

50
Q

Hvilken type dræn er gaze, penrose, pladedræn og tubedræn eksempler på?

A

Passive.

51
Q

Skal dræn lægges tæt på sårrande?

A

Nej!

52
Q

Hvilke teknikker kan man bruge til at modvirke tension?

A

Afspændende suturer, mobilisering af hud, vævsekspansion, partiel suturering.

53
Q

Hvad betyder meshing?

A

At lave små tensionsaflastende huller.

54
Q

Tabel slide 58,

A

Husk at fordele og ulemper står modsat.

55
Q

Hvad er funktionen af hhv bandagens primære, sekundære og tertiære lag?

A

Primære - fremme sårhelingen (funktionelle lag),
Sekundære - polstring og opsuge ekssudat,
Tertiære - skal holde forbindingen fast.

56
Q

Kan man bruge den samme bandagering under hele helingsforløbet?

A

Nej, helingen foregår i forskellige faser, der hver især understøttes bedst på en speciel måde.

57
Q

Tabel slide nummer

A

61

58
Q

Nævn eksempler på antibakterielle forbindinger.

A

Sølv, honning, hyperton NaCl, aktiveret kul, desinfektionsmidler.

59
Q

Take home massage…

A

Afspændende suturmønstre, håndtering af deadspace, afspændende teknikker, korrekt bandagering og god immobilisering er afgørende for et godt sårbehandlingsforløb.