Cardiovaskulært Flashcards

1
Q

Giv eksempler på sygdomsmanifestationer ifm kardiologi.

A
  • Mislyde - Arytmi - Ødem, ascites, pleural effusion - Dæmpede hjertetoner - Motionsintollerance - Venestase og -puls - Perifere hævelser (smertefulde) - Større lymfeknuder - Abnorm perifer puls
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hjertemislyde opstår pga hvad?

A

Ændringer i blodets viskositet, og turbulens i blodtrømning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Mislyde kan inddeles i tre grupper med henblik på årsag, hvilke?

A

Funktionelle, fysiologiske eller patologiske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en funktionel mislyd?

A

Høj hastighed over enten aorta eller a. pulmonalis. Dette kan høres over hjertebasis og ses tit ved væddeløbsheste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er en fysiologisk mislyd?

A

Ændring i blodets viskositet. (Ex: kolik, dehydrering, sepsis, elektrolytubalance, feber, anæmi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er en patologisk mislyd?

A

Valvulære forandringer. Hypertrofi af myokardie. Perikarditits. Misdannelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke hjertetoner høres hos hvilke dyr?

A

Hest: Normalt nok med alle 4 hjertetoner Kvæg: 1., 2. og evt 4. Får, ged og svin: 1. og 2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Findes der stenoser hos stordyr?

A

Nej!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er der problematisk ved at 3. og 4. hjertetone nogle gange kan høres hos hest?

A

De kan forveksles med mislyde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan lyder det når man har pulmonalinsufficiens?

A

Det kan ikke høres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan beskriver man mislyde?

A
  1. Placering i hjertecyklus (systole/diastole) 2. Varighed (holo-/pansystolisk) 3. Styrke (grad I - VI) 4. PMI (hvor høres mislyden tydeligst)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad skal man huske inden man auskultere?

A

Palpere!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvis mislyden er mellem de to hjertetoner, er den så systolisk eller diastolisk?

A

Systolisk. (efter 2. hjertetone = diastolisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad skal man huske når man har lokaliseret PMI?

A

At det ikke nødvendigvis er her der er et problem. Det er bare her problemet kan høres, pga svingninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad skal man huske ved diastoliske mislyde?

A

De kan være meget lange, og de er altid patologiske!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad skal man huske ang funktionelle mislyde?

A

De er kortvarige

17
Q

Hvis styrken af mislyden er grad II er det så altid patologisk?

A

Nej. > III-IV er altid patologisk

18
Q

Diagnostisk fremgangsmåde ved hjertemislyd

A
19
Q

Definition på hjertearytmi?

A

Abnorm hjertefrekvens, rytme eller ledningsmønster.

20
Q

Hvad er hvilkepuls hos de forskellige dyr?

A

Hest: 28-40 slag/min (føl 60-80) Drøvtyggere og svin: 60-80 slag/min

21
Q

Nævn 4 arytmier der ses ofte:

A

Anden grades AV blok Sinus arytmi Sinus bradykardi Sinoatrialblok

22
Q

Hvad er mekanismerne ved arytmi?

A
  • Abnorm impulsdannelse eller ledning af impuls, ofte pga ionkanal forandringer lokalt i hjertet. - Ændringer i ANS (tachy og bradykardi) - Tilfældige supraventrikulære eller ventrikulære (ektopiske områder)
23
Q

Er supraventrikulære arytmier farligst?

A

Nej. Supraventrikulære er ligegyldige, men ventrikulære kan principielt medføre død.

24
Q

Nævn hyppige årsager til arytmi

A

Feber, elektrolytforstyrrelser, metaboliske forstyrrelser, hypoxæmi, kolik, klapinsufficiens, myokarditis

25
Q

Diagnostisk fremgangsmåde ved hjertearytmi

A
26
Q

Hvornår høres klokke-bøje toner?

A

Væske omkring hjertet.

27
Q

Klinik ved ødem (kvæg og hest)

A

Kvæg: Dejagtige hævelser i gulk, doglap og ventralt under bug Hest: Dejagtige hævelser i lemmer, under bug, og i præputium (skummende evt blodigt næseflåd ved lungeødem)

28
Q

Hvordan opstår ødemer?

A

Forskydning i ligevægt mellem karpermeabilitet og de kræfter der holder på væsken): - Stigning i intravaskulært hydrostatisk tryk - øget tryk - Fald i intravaskulært kolloid osmotisk tryk - protein mængde nedsat - Karvægs permeabilitet og funktion - fx traume - Nedsat lymfedrænage

29
Q

Hyppige årsager til ødem/ascites/pleural effusion

A

GI lidelser Leverlidelser (især kvæg) Vaskulitis Hjertelidelser Nyrelidelser (især kvæg) Lymfangitits

30
Q

Diagnostisk fremgangsmåde ved ødem/ascites/pleural effusion

A
31
Q

Hvad er definitionen af venepuls og venestase?

A

Venestase: Udspilede vener Venepuls: Pulsation i v. jugularis > nederste trediedel af v. jugularis. Puls i nederste trediedel skyldes atriekontraktion, centralvenøst tryk, og tryk fra a. carotis. VIGTIGT: Halsen skal holdes vandret. Hvis hoved/hals er sænket kan falsk venepuls erkendes (kopieret direkte)

32
Q

Pulsbølgen er tredelt, forklar:

A

A-bølge: atriekontraktion C-bølge: tidlig systole (trikuspidalklapper buler op i atrier) V-bølge: slutsystole (fyldning af atrierne med lukkede trikuspidalklapper)

33
Q

Hvordan opstår venepuls og venestase ofte?

A

Øget modstand ved fyldning af højre ventrikel

34
Q

Nævn årsager til venepuls og venestase

A
  • Højresidig hjertesvigt - Kardiomyopati (kvæg) - Pulmonal hypertension (cor pulmonale, RAO) - Trikuspidal insufficiens - Atrieflimmer - Perikarditis (kvæg) - Mediastinale tumorer/abscesser
35
Q

Diagnostisk fremgangsmåde ved venepuls/venestase

A