OSL - Lektion 5 Flashcards
Styring i et ledelsesperspektiv
Hvordan defineres offentlig værdi ifølge Benington (2011)?
Offentlig værdi består af to dimensioner:
Hvad offentligheden værdsætter:
Fokus på borgernes behov og opfattelser, fx hospitalsbehandling eller infrastruktur, der gør hverdagen lettere.
Hvad der styrker den offentlige sfære:
Fokus på kollektive goder som demokrati, social sammenhængskraft og bæredygtighed.
Offentlig værdi skabes ved at balancere borgernes umiddelbare ønsker med samfundets langsigtede interesser.
Hvordan skabes offentlig værdi ifølge Benington (2011)?
Offentlig værdi skabes gennem fire dimensioner:
- Økonomisk værdi: Skabelse af arbejdspladser og økonomisk vækst, fx investeringer i erhvervsområder.
- Social og kulturel værdi: Trivsel og fællesskab, fx kulturhuse med gratis aktiviteter.
- Politisk værdi: Demokratisk deltagelse og borgerinddragelse, fx deltagelse i budgetlægning.
- Miljømæssig værdi: Bæredygtig udvikling, fx investeringer i solenergi til offentlige bygninger.
Hvad er strategitrekanten ifølge Moore (2000)?
Strategitrekanten balancerer tre dimensioner for at skabe en succesfuld strategi:
Værdi: Skabelse af sociale mål og offentlig værdi.
Legitimitet og støtte: Politisk og offentlig opbakning fra interessenter.
Operationel kapacitet: Effektiv brug af ressourcer og kompetencer til at omsætte strategier til handling.
Hvis én dimension mangler, kan strategien fejle. Fx hjælper det ikke at have gode idéer, hvis der mangler ressourcer eller støtte.
Hvilken rolle spiller værdier i styring ifølge Jørgensen (2003)?
Værdier er fundamentale pejlemærker, der guider handlinger i offentlige organisationer:
Centrale værdier: Retssikkerhed, effektivitet, brugerorientering og demokrati.
Fordele: Skaber retning, legitimitet og balance mellem mål.
Udfordringer: Værdikonflikter, fx mellem effektivitet og retssikkerhed, kræver ledelsesmæssig prioritering.
Hvilke værdityper præsenterer Hodgkinson, og hvordan fungerer de?
Hodgkinson opdeler værdier i tre typer:
Type I – Principper: Dybt forankrede værdier som retfærdighed.
Type II – Konsekvensbaserede værdier: Praktiske værdier som effektivitet.
Type III – Præferencer: Subjektive værdier baseret på individuelle ønsker.
Disse typer hjælper med at forstå, hvordan værdier påvirker beslutninger i forskellige situationer.
Hvordan skabes offentlig værdi gennem medskabelse ifølge Benington (2011) og Moore (1995)?
Offentlig værdi skabes ofte i samarbejde mellem offentlige medarbejdere og borgere:
Frontlinjens rolle: Lærere, sygeplejersker og socialrådgivere skaber værdi gennem direkte interaktion med borgerne.
Eksempel: En sygeplejerske, der forklarer en behandling, skaber både sundhedsværdi og tillid.
Borgernes bidrag: Borgere kan medskabe værdi gennem frivilligt arbejde eller deltagelse i borgerpaneler.
Eksempel: Borgere, der samler affald, bidrager til miljømæssig værdi.
Hvordan måles offentlig værdi ifølge Moore (1995)?
Måling af offentlig værdi fokuserer på:
Outcome frem for output: Reelle forbedringer i borgernes liv (fx sundhedstilstand) frem for mængden af leverede ydelser.
Langsigtede effekter: Fx hvordan investeringer i uddannelse styrker samfundet over tid.
Afvejning af prioriteter: Balancere mellem modstridende mål som lighed og brugerorientering.
Hvordan skaber offentlige ledere værdi ifølge Moore (1995)?
Offentlige ledere skaber værdi ved at:
Analysere omgivelserne for at forstå behov og udfordringer.
Mobilisere støtte fra politikere, borgere og medarbejdere.
Handle strategisk ved effektivt at bruge ressourcer for at opnå ønskede mål.
Hvad er missionens rolle i strategisk ledelse ifølge Moore (2000)?
Missionen definerer organisationens mål og værdier og skaber retning.
Bred mission: Fleksibel, men kan skabe usikkerhed.
Snæver mission: Fokus og målrettethed, men begrænser tilpasningsevne.
Missionen er central for at skabe samfundsværdi og styrke sociale relationer.
Hvad omhandler Beningtons (2011) tekst, og hvad argumenterer han for?
Beningtons (2011) tekst omhandler offentlig værdi og dens to dimensioner: hvad offentligheden værdsætter, og hvad der styrker den offentlige sfære.
Han argumenterer for, at offentlig værdi skabes i samarbejde mellem offentlige medarbejdere og borgere gennem medskabelse, demokratisk dialog og balance mellem kortsigtede borgerbehov og langsigtede samfundsmål.
Han fremhæver, at ledere skal tage højde for både kollektive fordele og borgernes individuelle opfattelser for at sikre offentlig værdi.
Hvad omhandler Moores (1995) tekst, og hvad argumenterer han for?
Moores (1995) tekst omhandler, hvordan offentlige ledere skaber offentlig værdi gennem strategisk ledelse.
Han argumenterer for, at offentlige ledere skal balancere strategitrekantens tre dimensioner: værdiskabelse, legitimitet og operationel kapacitet.
Han understreger vigtigheden af strategisk analyse, mobilisering af støtte og effektiv brug af ressourcer for at sikre organisationens succes.
Hvad omhandler Jørgensens (2003) tekst, og hvad argumenterer han for?
Jørgensens (2003) tekst omhandler værdier som fundamentale pejlemærker for offentlig styring og ledelse.
Han argumenterer for, at værdier som retssikkerhed, effektivitet og demokrati styrer handlinger og beslutninger i offentlige organisationer.
Han påpeger, at værdikonflikter, fx mellem effektivitet og retssikkerhed, kræver ledelsesmæssig prioritering og balancering for at sikre legitimitet og etisk korrekt styring.
Hvad omhandler Hodgkinsons tekst, og hvad argumenterer han for?
Svar:
Hodgkinsons tekst omhandler værdiernes forskellige typer og deres rolle i offentlig styring.
Han argumenterer for, at værdier kan opdeles i tre typer: principper (etiske værdier), konsekvensbaserede værdier og præferencer.
Han fremhæver, at værdikonflikter, fx mellem effektivitet og retssikkerhed, er uundgåelige i offentlig styring og kræver nøje prioritering.
Hvad omhandler Lene Holm Pedersens (2021) tekst, og hvad argumenterer hun for?
Pedersens (2021) tekst omhandler Randersgades Skoles arbejde med FN’s verdensmål for at skabe offentlig værdi og bæredygtig uddannelse.
Hun argumenterer for, at skolen skaber værdi ved at koble globale mål med lokal handling og styrke engagement blandt elever, lærere og forældre.
Teksten fremhæver vigtigheden af ledelse og organisatorisk kapacitet i forandringsprocesser.
Hvad omhandler Moores (2000) tekst, og hvad argumenterer han for?
Moores (2000) tekst omhandler strategisk ledelse i nonprofit- og regeringsorganisationer.
Han argumenterer for, at en succesfuld strategi kræver balance mellem værdiskabelse, legitimitet og operationel kapacitet.
Han påpeger, at missionen er central for organisationens retning, og at strategien skal være bæredygtig og realistisk for at skabe offentlig værdi.
Hvad er ’public value’ ifølge Mark Moore?
Mark Moore definerer ’public value’ som den værdi, offentlige organisationer skaber for samfundet gennem deres handlinger og beslutninger. Det indebærer:
At levere resultater, der er værdifulde for borgerne (fx sundhed, sikkerhed, uddannelse).
At styrke den offentlige sfære ved at bidrage til fællesgoder som demokrati, social sammenhængskraft og bæredygtighed.
Offentlig værdi er ikke kun et spørgsmål om, hvad der er populært (hvad borgerne ønsker), men også hvad der er nødvendigt og retfærdigt i et samfundsperspektiv.
Offentlige ledere skal balancere borgernes ønsker med samfundets langsigtede behov og anvende ressourcer retfærdigt, effektivt og etisk.
Forskelle og ligheder i forståelsen af værdier hos Moore og Jørgensen?
Ligheder:
Værdiernes betydning: Moore og Jørgensen anser værdier som afgørende for offentlig ledelse, idet de styrer organisationers arbejde og succes.
Dynamiske værdier: Begge fremhæver, at værdier ændrer sig over tid og er kontekstafhængige. Jørgensen ser udviklingen som samfundsbaseret, mens Moore fokuserer på lederes tilpasning til skiftende behov.
Værdikonflikter: Begge adresserer, at værdier som effektivitet og retssikkerhed kan være i konflikt, hvilket kræver ledelsesmæssig balance og prioritering.
Forskelle:
Perspektiv på værdier: Moore: Værdier skabes strategisk gennem handlinger og prioriteringer og skal være målbare for legitimitet. Jørgensen: Værdier som retfærdighed og demokrati er fundamentale idealer, der sikrer organisationens legitimitet.
Håndtering af værdier: Moore: Værdier er fleksible og tilpasses konteksten. Jørgensen: Værdier er stabile pejlemærker, der sikrer kontinuitet.
Analyseniveau:
Moore: Fokus på ledelsens strategiske rolle og værktøjer som strategitrekanten.
Jørgensen: Bredere analyse af værdikategorier på tværs af organisationer.
Konklusion:
Moore og Jørgensen er enige om værdiernes centrale betydning for offentlig ledelse, men Moore fokuserer på strategisk fleksibilitet, mens Jørgensen vægter normative principper. Ledelse kræver derfor en balance mellem Moores dynamiske tilgang og Jørgensens grundlæggende idealer.
