OSL - Lektion 15 Flashcards
Administrative byrder og digitalisering
Hvorfor er administrative byrder consequential?
Administrative byrder har betydelige konsekvenser for individuelle og samfundsmæssige outcomes:
Baekgaard et al. (2021): Viser, at overholdelseskrav (compliance demands) skaber psykologiske byrder, der direkte påvirker borgernes trivsel. Disse byrder kan føre til stress og autonomitab og indirekte påvirke borgerens evne til at deltage i samfundet.
Christensen et al. (2019): Administrative byrder kan forhindre borgere i at opnå de ydelser, de er berettiget til, især hvis de mangler kognitive ressourcer.
Bruch et al. (2010): Byrder kan hæmme demokratisk deltagelse, fordi de påvirker borgernes motivation og engagement negativt.
Hvorfor er adm. byrder distributive?
Administrative byrder rammer ikke alle lige.
Christensen et al. (2019): Folk med færre ressourcer – kognitivt, socialt og økonomisk – oplever byrderne som mere belastende. Dette skaber en “Matthæuseffekt,” hvor dem, der har mindst, også er dem, der bærer de største byrder.
Papazu et al. (2024): Digitalisering kan forværre uligheder ved at ekskludere borgere uden adgang til teknologi eller teknologiske færdigheder, hvilket skaber en “digital underklasse.”
Hvorfor er adm. byrder contructed?
Administrative byrder er et resultat af politiske valg.
Bruch et al. (2010): Politikker kan designes med enten demokratiske eller paternalistiske autoritetsrelationer, hvilket påvirker byrdernes oplevede tyngde.
Papazu et al. (2024): Politisk design har fjernet analoge alternativer til digitale platforme, hvilket gør byrderne uundgåelige for dem, der ikke mestrer teknologien.
Hvordan kan vi reducere byrder?
1.Reducér overholdelseskrav: Færre compliance-krav kan reducere psykologiske byrder (Baekgaard et al., 2021).
2.Skab inkluderende systemer: Automatisering bør bruges til at hjælpe, ikke ekskludere (Papazu et al., 2024).
3.Design politikker med respekt for borgernes autonomi: Demokratiske autoritetsrelationer fremmer engagement og reducerer stress (Bruch et al., 2010).
Hvordan skaber og forstærker adm. byrder ulighed ifølge Christen et al?
Forfatterne introducerer begrebet human capital catch-22, der beskriver et paradoks, hvor borgere med lav human kapital har størst behov for hjælp fra staten, men samtidig mangler de kognitive ressourcer til at navigere de komplekse administrative krav. Dette forværrer deres socioøkonomiske situation og øger uligheden.
Hovedpointer:
Administrative byrder rammer hårdest dem med færrest ressourcer, hvilket skaber en selvforstærkende Catch-22-situation og øger social ulighed.
Faktorer som mangel, sundhedsproblemer og aldring reducerer borgernes evne til at håndtere systemerne.
Hvilke faktorer forstærker byrdernes effekt ifølge Christensen et al.
Tre Faktorer, der Forstærker Byrdernes Effekt:
- Mangel (Scarcity):
Knaphed i tid og penge reducerer mental båndbredde, hvilket gør det svært at håndtere systemkrav.
Fejl og forsinkelser skaber en ond cirkel af yderligere byrder.
- Sundhedsproblemer:
Fysiske og mentale helbredsproblemer, som angst og kroniske smerter, begrænser borgernes kognitive ressourcer.
Dette forstærker stress og risikoen for sanktioner.
Aldersrelateret Kognitiv Tilbagegang:
- Nedsatte eksekutive funktioner hos ældre borgere forhindrer dem i at navigere komplekse eller digitale systemer.
Resultatet er ofte eksklusion fra offentlige ydelser og øget sårbarhed.
Hvad under og argumenter Bækgaard et al for?
Baekgaard et al. (2021) undersøger, hvordan statslige krav i det danske arbejdsløshedssystem påvirker borgernes psykologiske byrder. Disse byrder inkluderer stress, stigma og tab af autonomi og opstår som konsekvens af de administrative krav, der skal opfyldes for at modtage sociale ydelser.
Artiklen argumenterer for, at kravene i det danske arbejdsløshedssystem både direkte og indirekte bidrager til psykologiske byrder. De administrative krav repræsenterer ikke blot tekniske procedurer, men kan også opleves som en form for kontrol og mistillid, hvilket påvirker borgernes trivsel og værdighed.
Hvad finder Bækgaard et al.
Stress: Alle tre studier dokumenterer, at kravsreduktion reducerer stress. Dette understøtter hypotesen om, at administrative krav er en central kilde til psykologisk belastning.
Autonomi: På tværs af studierne ses en tydelig forbedring i oplevelsen af autonomi som følge af færre krav.
Stigma: Resultaterne viser, at stigma er forankret i sociale normer snarere end i de statslige krav, hvilket gør det sværere at ændre.
Hvad undersøger Buch et al?
Bruch et al. (2010) undersøger, hvordan sociale velfærdspolitikker kan påvirke politisk og civilt engagement blandt økonomisk marginaliserede grupper. Artiklen bygger på policy feedback-litteraturen, som fremhæver, at politikker ikke kun løser sociale problemer, men også former borgeres politiske adfærd og deltagelse. Artiklen fokuserer især på, hvordan designet af politikker – universelle eller målrettede – samt deres autoritet (demokratisk eller paternalistisk) kan enten styrke eller hæmme politisk engagement.
Hvad konkluderer Buch et al?
Hovedkonklusioner
1.Universelle programmer er de mest effektive til at fremme politisk og civilt engagement, da de skaber lighed og fællesskabsfølelse.
2.Målrettede programmer har varierende effekter: Demokratiske designs styrker deltagelse, mens paternalistiske designs hæmmer det.
3.Autoritetsrelationer er afgørende for politikernes effekt – demokratiske relationer fremmer engagement, mens paternalistiske skaber apati.
Hvad anbefaler Buch et al?
Policy-anbefalinger
1. Prioriter universelle programmer for at reducere både økonomisk og politisk ulighed.
- Redesigner målrettede programmer til at inkludere fleksibilitet og autonomi for at styrke borgernes empowerment.
Bruch et al. (2010) understreger, at politikdesign spiller en kritisk rolle i at skabe eller reducere politisk ulighed blandt marginaliserede grupper. Ved at fokusere på autoritetsrelationer og inkludere respekt for borgernes autonomi kan sociale politikker fremme et mere inkluderende demokrati.
Hvad undersøger Papazu et al?
Papazu et al. (2024) analyserer, hvordan digitaliseringen af den danske velfærdsstat påvirker borgernes adgang til offentlige tjenester. Danmark, som er blandt de mest digitaliserede lande i verden, har gjort digital kontakt til standarden i borger-stat-relationer gennem platforme som Digital Post og NemID/MitID. Dette har gjort interaktionen lettere for mange, men skabt udfordringer for andre.
Hvad finder og konkluderer Papazu et al?
Udfordringer:
Kompleksitet: Svært at navigere digitale systemer uden støtte.
Stigmatisering: Digitalt udfordrede borgere oplever marginalisering.
Livskriser: Sygdom og økonomiske problemer forværrer digital sårbarhed.
Afhængighed af Hjælp:
Borgere afhænger af uformel støtte fra pårørende og frivillige, hvilket skaber ulighed.
Medarbejderbelastning:
Moralsk stress opstår fra uklare forventninger og begrænsede ressourcer.
Konklusion:
Digitalisering skaber både effektivitet og eksklusion, med behov for mere inkluderende løsninger.
