Øjne: Neurooftalmologi

Question 1

Papilødem opdeles i følgende:

Answer 1

1. Opticus neurit
2. Stasepapil

oftest bilareral tilstand - obs. Foster Kennedy-syndrom (intrakranieltumor => unilateral opticusatrofi => forhøjet ICT => stasepapil på modsatte side)

Question 2

Nævn nogle symptomer og årsager ved stasepapil:

Answer 2

Symptomer:
+ Ingen eller få synsgener fx intermitterende sløring, obskurationer
+ Uhthoffs fænomen: obskurationer udløst af blodtryksfald ved posturale ændringer eller fysisk aktivitet

Årsager:
+ forhøjet ICT

Question 3

Nævn nogle symptomer og årsager til opticus neurit:

Answer 3

Akut synspåvirkning

1. Påvirkning af centralsynet
2. nedsat farvesyn
3. nedsat afferent pupilrespons

Årsager:
+ infektiøs
+ autoimmun ≈ 50%, fx MS,
+ vaskulær fx arteriitis temporalis, embolier, tromber
+ toksisk påvirkning f antiarrhytmika, antiepileptika eller psykofarmaka -

Komplikationer:
1. kronisk synsnerveskade og dermed synsnerveatrofi
+ evt. også pga. vitaminmangel eller tobaks- og alkoholforbrug

Question 4

Kan man udelukke forhøjet ICT ved oftalmoskopi?

Answer 4

Nej, selvom oftalmoskopi viser normal synsnervepapil uden ødem

Question 5

I udredningen for papilødem indgår?

Answer 5

1. Visus, perimetri, oftalmoskopi og pupilrespons
2. CT/MR

Ved mistanke om vaskulær papillitis mistænkes artritis temporalis => SR-måling og behandling med højdosis steorid.

Question 6

Behandling og prognose for papilødem?

Answer 6

Behandling:
+ Ved inflammatorisk betinget papilødem iværksættes behandling med højdosis steroid.
+ Infektiøs og stasebetinget påvirkning af synsnerven behandles oftest i neurologisk regi.

Prognose:
Afhænger af grundsygdommen. Generelt er ødem eller atrofi af synserven en alvorlig tilstand med stor risiko for permanente skader på synsfunktionen.

Question 7

Synsnervebanedefekten sidder:
+ Sygdomme foran chiasma opticus

Hvad er udfaldet?

Answer 7

Kun påvirkning af synet på det samme øje, som defekten sidder.

Question 8

Ved kompression af chiasma opticus i midtlinjen vil udfaldet være?

Answer 8

Skade på de krydsende fibre = nasal dele af nethinden på begge øjne = nasale synsfelthalvdele
= Heteronym hemianopsi

Question 9

Synsnervebanedefekt ved højre tractus opticus, vil udfaldet være?

Answer 9

påvirkning af de ukrydsede fibre fra samme side og de krydsede fibre fra modsatte side

Dvs.
Venstre: ÷nasale synsfelt
Højre: ÷ laterale synsfelt
= homonym hemianopsi

Question 10

Ved påvirkning af corpus geniculatum laterale og radiatio optica vil synsudfaldet være?

Answer 10

Homonym kontralateralt synsudfald
se s. 303

• sjældent at alle fibre i dette område bliver påvirket samtidigt. Dvs. oftest partielt udfald.

Question 11

Hvorfor kan der ved apoplexia cerebri (fx capsula interna infarkt) med svære skader på synsfelt og de mentale funktioner være normale være normal lysreaktion af pupillen?

Answer 11

Fordi, refleksbuen til pupilresponset ikke involverer synsbanerne bag corpus geniculatum laterale.

Dvs. kan benyttes til af afgøre hvilket niveau homonym hemianopsi sidder da:

i. nedsat afferent pupilrespons: foran corpus geniculatum laterale
ii. Normal afferent pupilrespons: længere bagud i synsbanerne, som fx ved apoplexia cerebri med infarkt i capsula interna.

Question 12

Hvordan innerveres pupillen?

Answer 12

Sympaticus = dilatation af pupillen
+ sympaticus’ generelle tonus bestemmer m. dilator pupillaes aktivitet

Parasympaticus = kontraktion af pupillen
+ løber sammen med n. oculomotorius
m. spinchter pupillae (afhænger af lys og ændringer i pupikstørrelsen)

Question 13

Hvad er Horners syndrom?

Answer 13

Nedsat funktion af det sympatiske respons => parese af m. dilator pupillae og miosis
+ ptose (pga. m. levator palpebrae og måullers muskel)
+ “enofthalmus” pga. ptose-synsbedrag.

Question 14

Hvordan er det nu med lysrefleksen?

Answer 14

Nedsat parasympatisk funktion = ÷ kontraktion af pupillen.

Skader på nethinden, synsnerven, tractus opticus og den Edinger-Westphalske kerne:
+ Nedsat afferent lysreflekshvor belysning af den samsidige pupil, det direkte respons, ikke fører til reflektorisk sammentrækning af pupillen på nogen af øjnene
+ belysning i kontralateral pupil gører til sammentrækning af pupillen på begge sider

Skader på Efferent fibre: fx fra mesencephalon og frem til øjet efter traumer, tumorer eller vaskulære årsager;
+ nedsat lysrefleks på afficerede side, som kun vil opserveres hvis man lyser i begge øjne

Question 15

Hvorledes medieres den vestibulookulære refleks, og hvordan testes den?

Answer 15

N. VIII => vestibulære kerner i nedre del af pons og øvre del af medulla oblongata => øjenmuskelkernerne III, IV og VI

Head thrust: observer efter sakkadebevægelsernes latens, hastighed og præcision

Question 16

Definer nystagmus:

Answer 16

hurtige modsatrettede ufrivillige øjenbevægelser, der kan være symmetriske og pendulerende.

Question 17

Ved nyopståede forstyrrelser i de konjurgerende øjenbevægelser fx blikparese eller nystagmus skal man hvad?

Answer 17

Akut diagnostisk MR-scanning af cerebrym

Question 18

Von Hippel-Lindaus sygdom?

Answer 18

Sjælden, involverer både øjet og CNS
+ autosomal dominant
+ risiko for angiomer i nethinden og cerebellum + nyrekarcinom => risiko for livstruende intrakraniel blødning => derfor kontrol UL-abdomen, oftalmoskopi og MR af CNS

Question 19

Tersons syndrom?

Answer 19

Blødninger i subarachnoidalrummet kan nogle gange brede sig til opticusskederne => bryde igennem til corpus vitreum => svær synsreduktion

KRÆVER Vitrektomi