Øjne: nethindens sygdomme Flashcards

1
Q

Hvorledes er nethinden karforsynet?

A

Dobbelt:

  1. Forsiden: via årehinden => fotoreceptorer (høj metabolisme i området + meget eksponeret for et metabolisk miljø der er tæt på den arterielle side af blodkredsløbet)
  2. Indersiden: a. centralis retinae => resterende lag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Symptomer fra nethinden adskiller sig fra resten af øjet - hvordan og hvorfor?

A

Fordi der ikke er sensitive nerver i det område

“Smerte” = sysnnetsættelse, lysglimt og forvrængning af billedindtrykket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad skal man huske ved behandling af sygdom på nethinden - rent prognose mæssigt?

A

Nethinden = neuronalt væv = irrevesible skader

Dvs. behandling er forebygge og opspore sygdomme i nethinden er vigtigt!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Inddel nethindens sygdomme:

A
  1. Arvelige sygdomme
  2. Karforsyning
    2a. indre karforsyning
    2b. ydre karforsyning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Arvelige sygdomme i nethinden kunne for eksempel være?

A
  1. Retinoblastom

2. Rerinitis pigmentosa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Karakteriser retinoblastom:

A

Arvelig nethindesygdom (tumorsupressor mutation)

Ætiologi:
+ malign tumor
+ 1:17.000 fødsler
+ oftest debut indenfor 1 leveår - sjældent efter 6.

Patofysiologi:
+ kræver 2 allel-hits (arvelig kkromosom 13 eller spontane form)
+ tumor vokser hurtigt (store nekroser), infiltrativ => evt. meningeal, hæmatogen og lymfatisk metastasering.

Symptomer: Bilaterale er “altid” arvelige, men unilaterale kan også være arvelige.
+ debut: leukokori ≈ 90% (hvidlig udfyldning i øjets pupil), evt. skelen ≈ 10%

Udredning:
+ ofthamologi
+ MR: sjældent, men nogle gang er der tumor ved corpus pieale

Behandling efter størrelse:
1. Store: kirurgi (eucleation)
2. små: stråle (meget strålefølsomme) eller kemo
+ husk genetisk udredning

Prognose:
5-års-overlevelse ≈ 95%

Kontrolforløb! især hvis det er arveligt, pga. øget risiko for andre maligne tilstande såsom sarkomer.
+ hvad 4-12. uger i GA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Definer retinitis pigmentosa, og nævn et par kendetegn:

A

Fællesbetegnelse for en gruppe bilaterale tilstande i øjets nethinde med fælles symptomatologi og klinisk fremtræden

  • oftest primært tab af stave, og senere involvering af tappene.
  • obs. syndrom sammenhæng!

Symptomer:
+ natteblindhed (stave)
+ ring skotom i midtperiferien => centrum => risiko for blindhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er præmaturitetsretinopati (ROP)?

A

INDRE KARFORSYNING:
Synstruende nethindesygdom, der optræder hos for tidligt fødte børn, der har fået for megt ilt tilskud i det postnatale forløb.

(Øget ilt => standser karvækst i øjets periferi => hypoxi => patologisk karnydannelse)

Derfor kontrolforløb ved fødsel før uge 31.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Betegnelserne for diabetisk retinopati inddeles i følgende? s. 257

A

INDRE KARFORSYNING:

  1. Tidlige ikke synstruende ratinopatiforandringer
    a. Baggrundsretinopati (forandringer beliggende i øjenbaggrunden)
    b. Non-proliferative diabetisk retinopati
    (c. Simplex retinopati)
  2. Overgangsformer til synstruende retinopati
    i. diabetisk makulopati UDEN involvering af område i og omkring fovea centralis
    ii. Præproliferativ diabetisk retinopati
  3. Synstruende retinopati
    i. Diabetisk makulopati MED involvering af område i og omkring fovea centralis
    ii. Proliferativ diabetisk retinopati
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Er diabetisk retinopati hyppig?

A

Hyppigere og hyppigere blandt DM1 og DM2

DM2: 1/3 udvikler retinopati - 5 % synstruende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan ser udviklingen af diabetes mellitus påvirkning i øjet ud?

A
  1. Tidlige forandringer:
    dilatation af retinale arterioler => hyperperfusion (+ DM-patienter har ofter hypertension) => øget kapillærtryk typisk temporalt i makulaområdet med evt. mikroanurismer => pletblødninger og evt. bomuldspletter (lokaliserede udvidelser af nethindens nervefibre)
  2. Senere:
    Diabetes makulopati = grundet kapillær læk af proteiner => ekssudater og ødemdannelse ofte i de cirkulære præcipitationszoner
    => synstruende ved involvering af fovea centralis (klinisk signifikant makulært ødem)
  3. Proliferativ diabetisk retinopati: okklusion af kapillærene i den retinale periferi, hvor nye kar udgår fra synsnerven og vokser HENOVER nethinden, og senere hen vil karrene dækkes af bindevæv
    => risiko for spontan ruptur og blødning i glaslegemet
  4. Risiko for neovaskulært glaukom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor at det vigtig at øjen screene DM-patienter?

A

Grundet svage symptomer. Evt. sløret syn og problemer med at læse.

Screening:
1. Synsstyrke
2. Fundusfotografiering
(3. stabilisering blodsukker og hypertension)
henvisning ved mistake til øejnafdeling => med fluorescein-angiografi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan inddeles vaskulære okklusioner i nethinden og hvorfor?

A

Om det er på arterie eller venesiden

Opdeling pga. forskellig: klinik, patofysiologi og senere komplikationsmønster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Karakteriser vaskulære okklusion i nethinden:

A

FACTS:
A risikoen stiger med alderen,
i. arterielle: kardielle sygdomme (hjerteklapper, arteriel hypertension og arteriosklerose)
ii. Venøse: mistænk medfødt koagulapati, arteriel hypertension og ateriosklerose, og åbenvinklet glaukom

B: hyppigere venøse end arterielle - obs. artritis temporalis

ÅRSAGER:
A: oftest emboli fra hjerte eller carotider
V: Virchows triade

SYMPTOMER:
+ Akut synstab (IKKE smerter)
A: inden for sekunder
V: inden for min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Artritis temporalis kan give anledning til vaskulær okklusion i øjet - hvordan kan symptomerne præsenterer sig?

A

Akut synstab +
+ febrilia og almenpåvirkning
+ smerter ved skulder og tindinger

=> MÅL sænkningsreaktion akut => hvis ja, højdosis systemisk steorid
__________
Artritis temporalis involverer A. ofthalmica => oftest iskæmisk papilødem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan kan man se forskel på en arteriel og venøst udløst vaskulær okklusion?

A

Aterielt: blegt

Venøs
+ hæmorrhagier, ødem, bomuldspletter og ekssudater
+ sent: atrofi og fibrose af okkluderede kar

17
Q

Hvad er typisk for ventral serøs chorioretinopati (stress-øje)?

A

Indre karforsyning:
+ serøs afløsning af nethinden
+ oftest mænd og binyrebarkbehandlede - evt. stressudløst
+ symptomer: let synsnedsættelse med ofte hypermetropisering, nedsat farveopfattelse
=> fluroscensangiografi

18
Q

Nethindeforandringer ved generaliserede sygdomme kunne fx være?

A
  1. arteriel hypertension og arteriosklerose = fundus hypertonicus grad I-IV

Andre:
+ leukæmi (kokader), hyperviskositetssygdomme
+ reumatologiske sygdomme
+ infektionssygdomme fx HIV

19
Q

Fundus hypertonicus grad I-IV opdeles hvorledes?

A

Vaskulære sygdom i indre kar:
Grad I-IV i hhv.
1. Strukturelle
2. funktionelle

Se s 272

20
Q

Ved sygdomme der involverer nehindens YDRE karforsyning skyldes det oftest?

A

Degenerative tilstand, som påvirker stofudvekslingen ml. årehinden og nethindens fotoreceptorer

Fx Aldersrelateret maculadegeneration (AMD)

21
Q

Aldersrelateret maculadegeneration kan inddeles i?

A
  1. tidliger ikke synstruende forandringer
    i. alderelateret makulopati
  2. synstruende forandringer (optræder oftest sammen, men forskellige områder)
    i. Atrofisk tør (AMD)
    ii. Ekssudativ våd (AMD) => diskord AMD

obs. 60+ år og rygning (og genetik)