Ø11: Spytkirtelsygdomme Flashcards
Hvor meget spyt producerer man i døgnet? (angiv svar i L)
1,5 L/døgn
Hvor kommer spyt fra og angiv den procentvise del samt om de mukøs/serøs
- Gl. parotis - 25% (serøs)
- Gl. submandibularis - 70% (seromukøs)
- Gl. sublingualis - 5 % (mukøs)
Hvad er anamnese ift. spytkirtelsygdomme?
- Varighed
- Relation til andre lidelser
- Konstant/vekslende hævelse
- Måltidsrelaterede smerter (spytkolikker)
- Mundtørhed
- Feber
- Dårlig smag (pus fra udførselsgange)
Kom ind på den objektive undersøgelse ift. spytkirtelsygdomme
- Inspektion
- Rødme
- Hævelse (flegmone / fluktation)
Flegmone = rød, pestøs (fast) hævelse –> antibiotika
Fluktation = ligesom en vandballon, der er væske inde i. Så skal vi skære.
- Facialisfunktion
- Palpation
- Sondering (myrtebladssonde)
Hvilke undersøgelser er gode at bruge ift. spytkirtelsygdomme? Er der nogle der er problematiske?
Ultralyd + evt. finnålsaspiration
CT/MR
(Sialografi)
PET er problematisk ift. spytkirtler
Hvad skal man tænke på ift. hhv. gl. parotis og små spytkirtler i mundhulen i forbindelse med ansigtstrauma.
Gl. parotis à skade på n. fascialis eller ductus stenoni
Små spytkirtler –> mucoceler
Hvad er definition på ranula
Udgår fra gl. sublingualis (slides)
Væskefyldte blære i en spytkirtel (bog)

Nævn metoder til fjernelse af ranula
- Marsupialisation af ranula. Bruges ikke særlig meget. Stor risiko for recidiv
- Excision af ranula og glandula sublingualis

Beskriv behandlingen for dykker ranula

Kirurgisk excision af gl. sublingualis
Hvem og hvilken glandula rammes hyppigst af sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
Hvem: voksne og børn
Hvilken: 70-90% i gl. submandibularis - resten i gl. parotis
Nævn risikofaktorer for sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
Rygning og medikamenter der nedsætter spytproduktionen.
Beskriv symptomer for Sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
- Måltidsrelaterede smerter (spytkolikker) og hævelse
- Infektionstegn (rødme, hævelse, feber, pus, evt. abces)
Nævn fund ved sialolithiasis
Sialolithiasis = spytsten.
- Rødme og palpationsømhed
- Pus fra udførselsgang
- Ofte palpabel sten
Sialoadenitis acuta rammer ofte?
Rammer oftest gamle.
Angiv sialoadenitis acuta symptomer
- Oftest unilateral hævelse, rødme og ømhed
- Evt. påvirket almentilstand og feber
- Der kan ofte udmalkes pus (husk podning)
- Kan medføre abces
(Kan medføre abces udvikling hvis man ikke får malket eller hvis antibioika ikke virker)

Hvordan behandles aialoadenitis acuta
Rehydrering
Antibiotika
Smertestillende
Malkning
Sure spiser
Evt. incision ved abcesdannelse
Hvad er symptomer på sialoadenitis chronica
Kronisk recidiverende hævelse og smerter sv.t. afficerende spytkirtel - varer dage til uger (juvenil form)
–> Ensidig hævelse, smerter, fornemmelse af xerostomi (=mundtørhed) og tykt spyt
Nævn årsager til Sialoadenitis chronica
Infektioner, afløbshindring (stenose, sten) autoimmune sygdomme (herunder Sjögrens sygdom), strålebehandling og radioiodbehandling.
Hvad er diagnosen for sialoadenitis chronica
Anamnese og dilaterede gange på UL (ligner drueklase)
Hvad er behandlingen til sialoadenitis chronica
Sure spiser (spytstimulerende), antibiotika, smertestillende. Sialoendoskpisk dilatation af udførselsgange. Svære tilfælde kirurgisk fjernelse af kirtlen eller underbinding af ductus Stenoni.
Nævn årsag og risikofaktorer for Morbus Sjögren
- Autoimmun sygdom, ukendt årsag
- 90% kvinder
- Atrofi af spytkirtler
- Primær: Isoleret øjen- og spytkirtel affektion
- Sekundær: Patient med eksisterende autoimmun lidelse (RA, LED m.m.)
- Øget risiko for karies, paradentose, lymfom
Hvad er diagnosen for Morbus Sjögren
Anti SSA og SSB, IgM Reumafaktor, læbebiopsi
Hvad er behandlingen for Morbus Sjögren
Symptomatisk, sure spiser, tyggegummi, mucomyst
Benævn ætiologi samt symptomer for Heerfordts syndrom
- Uveitis + parotishævelse, eventuelt kranienerveudfald og feber
- Ætiologi: Sarkoidose
Uvea: Årehinde, strålelegeme, regnbuehinde

