C4: Introduktion til EKG Flashcards
Benævn i rækkefølge de enkelte trin man gennemgår ved en EKG-læsning
1) Hjerterytme
2) Hjertefrekvens
3) AV-synkronisitet
4) Intervaller
5) Konfiguration
6) ST-segmentet
7) EKG-diagnose
Hvad hedder de bipolære afledninger og hvilken retning har hver afledning?
Benævnes med romertal I, II og III.
I: går fra højre arm til venstre arm = Afledning I fortæller om de laterale strømninger
II: går fra højre arm til venstre ben = Afledning II fortæller om de inferiore strømninger
III: går fra venstre arm til venstre ben = Afledning I fortæller om de inferiore strømninger
Summen af disse afledninger går fra højre arm mod venstre hofte.
Den bipolære afledning vil give et positivt udslag hvis det løber i pilens retning.-
Hvad hedder de unipolære afledninger og hvilken retning har hver afledning?
Benævnes som:
aVR, aVL og aVF.
Alle tre løber fra centrum af hjertet mod hhv. højre (aVR), venstre (aVL) og nedad (aVF).
- aVR kigger på hjertet fra højre side og oppefra
- aVL kigger på hjertet fra venstre side og oppefra
- aVF kigger på hjertet nedefra - inferiore
Hvad hedder afledningerne V1, V2, V3, V4, V5, V6 (V7, V8 og V9)?
Disse afledninger kaldes præcordiale afledninger.
De måler ledningsretningen rundt om hjertet i et vandret snit.
Benævn de anteriore/septale, laterale og inferiore afledninger
Anteriore/septale:
V1, V2, V3, V4
Laterale:
I, aVL, V5, V6
Inferiore:
II, III, aVF
Tegn og beskriv udseendet af et EKG (med takker og intervaller)
Normalt EKG er vist på billedet
Hvad beskriver P-takken i et EKG og beskriv hvad variationen af p-takken siger noget om?
P-takken viser atriernes depolarisering.
- Positiv I, II, V5 V6 og som regel også aVF, III.
- Normal < 3 mm høj og < 0,12 s
- Stort ve. atrium: P tak i II topuklet ≥ 0,12 s, p mitrale
- Stort hø. atrium: P tak i II spids og høj ≥ 3 mm, p pulmonale
Hvad beskriver QRS-komplekset i et EKG og beskriv hvad variationen af QRS-komplekset siger noget om?
QRS-kompleks viser ventriklens depolarisering
Bredde:
- Normal ved <0,12 s
- Ved >0,12 s, grenblok
Højde siger noget om ventrikelstørrelse:
- QRS i V1/V2+V5/V6 > 35 mm LVH
- QRS i V5/V6 > 27 mm LVH
Q-takker:
- Transmural nekrose (II, III, aVF, V1 V6)
(LHV = venstre ventrikelhypertrofi)
Hvad beskriver ST-segmentet i et EKG og beskriv hvad variationen af ST-segmentet siger noget om?
ST segment:
- Normal: isoelektrisk linie
- ST elevation:
- Iskæmi - transmural 90-95% (2 eller flere sammenhængende afledninger, ST-elevation i V2-V3 (2,5 mm for mænd < 40, 2 mm for mænd > 40, 1,5 mm for kvinder), II, III, aVF, I, aVL, V1, V4-V6 1 mm
- Nyopstået ve. sidigt grenblok svarer til elevationer
- Perikardit (respekterer ikke kargrænser (alle afledninger), hængekøje konfiguration.
- ST depression:
- Iskæmi - subendokardiel 60% (2 eller flere sammenhængende afledninger (>0,5 mm), dybe ST-depressioner i V1-V3 kan være posteriort infarkt)
- Belastning
T-tak:
- Normal skal være positiv i II, III, aVF, V4 V6
- Normal skal være negativ i aVR og V1 (og evt. III)
- Ellers kan det være tegn på subendokardiel iskæmi, belastning eller intracerebral katastrofe.
Hvad betyder det hvis en pt har lipotymeret?
Besvimet = lipotymere = synkope
Hvad er karakteristisk for et 1. grads AV-blok?
Fejl/forsinkelse i AV-knuden, abnorm overledning
Karakteristika:
- Alle P-takker overledes
- Forlænget PQ interval (PQ > 220 ms= 0.22 s)
- Fysiologisk, stiger med alderen, medicin, AMI
- Ingen/sjældent behandling
Hvad er karakteristisk for et 2. grads AV-blok?
Fejl i AV-knuden, abnorm overledning
Karakteristika:
- Der er ikke konstant overledning af P-takker. Derfor overledes kun nogle P-takker.
- Blokket kan optræde med regelmæssige intervaller
- Der kan ske pludseligt svigt af AV-knuden
- Medicin, AMI, strukturel hjertesygdom, alder
- Behandling: Pacemaker (ved lipotymi)
- To typer: Wenckebach og Mobitz II
- Wenckebach (Mobitz type I): progressiv PR-forlængelse forud for blokket, der næsten altid kun omfatter ét kompleks. Diagnosen kan oftest stilles ved at sammenligne PR-intervallet umiddelbart før og efter pausen (PR-intervallet vil være kortest efter pausen). Wenckebach blok er altid lokaliseret i AV-knuden; det er et fysiologisk fænomen og medfører i sig selv ikke risiko for udvikling af mere avanceret AV-blok.
- Mobitz type II-blok: uvarslet bortfald af P:QRS-synkroni uden forudgående PR-forlængelse. Sædvanligvis er det ledsaget af permanent grenblok og omfatter kun bortfald af ét QRS-kompleks. Mobitz-II-blok har en risiko for progression til intermitterende eller permanent 3. grads AV-blok.
- Avanceret 2. grads AV-blok: Blokering af flere på hinanden følgende p-takker. Ofte repetitivt mønser 3:1; 4:1. Behandling: pacemaker.
Hvad er karakteristisk for et 3. grads AV-blok?
Totalsvigt af AV-knuden, dvs. total blokering for impulser mellem atrierne og ventriklerne.
- Ingen sammenhæng mellem P-takker og QRS-komplekser.
- Normal atrie aktivitet (SR, afli, afla, mm.)
- Eskapaderytme (en rytme der starter længere nede end sinusknuden, eks. i ventriklen. Dette vil som regel give bradykardi). Kan være nodal eller ventrikulær
- Medikamentelt, AMI, strukturel hjertesvigthjertesygdom, alder
- Behandling: Pacemaker
OBS: Afli med langsom regelmæssig ventrikelfrekvens = 3. grads AV-blok.
Beskriv og opstil en EKG-diagnose for det viste EKG
- Uregelmæssig hurtig puls
- Ingen P-takker
- Smalle QRS-komplekser
- Atrieflimren
Diagnose: atrieflimren
CASE:
En 69-årig kvinde henvender sig hos dig. Hun har gennem den seneste time følt intermitterende hjertebanken/uregelmæssig puls. Hun ønsker din vurdering. Du tager følgende EKG.
Beskriv og opstil en EKG-diagnose for det viste EKG.
- Palpitationer
- Uregelmæssig puls
- Ingen AV-synkronisitet
- P-tak synkronisitet
- Smalle QRS-komplekser
Diagnose: Atrieflimren
Hvad er definitionen på Atrieflimren?
- Supraventrikulær arytmi kendetegnes ved uregelmæssig og ofte påskyndet hjerteaktion, atriefrekvens 350-6001
- Overledningen til ventriklerne er uregelmæssig pga. ukoordinerede atriale depolarisationer og som konsekvens heraf er mekanisk atrialt bidrag til fyldning af ventriklerne ophævet
- Ventrikelfrekvensen er ofte påskyndet, 100-150 per minut, men kan nå op omkring 200 (hvor den på EKG kan se næsten regelmæssig ud)
- Kan også være normofrekvent eller langsom, også uden medicinsk behandling
Man skelner mellem:
- Paroksystisk: Selvlimiterende tilfælde af varierende varighed (minutter til dage) og hyppighed. Tilfælde er selvlimiterende og varer < 7 dage1
- Persisterende: Går ikke over af sig selv, men kan konverteres elektrisk (DC-konvertering/elektrokonvertering) eller medikamentelt
Af praktiske hensyn ofte afgrænset fra paroksystisk hvis varighed > 7 døgn, også selv om tilfælde er selvlimiterende
- Længerevarende persisterende med varighed mere end ét år hvor DC-konvertering eller rytmestabiliserende medicin stadig kan være relevant at forsøge hos udvalgte
- Permanent: Elektrisk eller medikamentelt forsøg på konvertering har været virkningsløst eller sinusrytme har kun kunnet opretholdes i kortere periode før recidiv. I nogle tilfælde vurderes konverteringsforsøg af patienten ikke for hensigtsmæssigt, og frekvensregulerende medicin er førstevalget.
- Atrieflimren er accepteret af patienten og af lægen.
- Atrieflimren er årsag til op til 25 % af alle apopleksier.
- Atrieflimren er den hyppigst forekommende ikke-fysiologiske arytmi. Relativt sjælden før 60-årsalderen
Hvad er definitionen på Atrieflagren?
- Atrialt udløst (makro-reentry) takykardi, hvor atriefrekvensen er 240-300/min
- Inddeles i typisk (anatomisk substrat i højre atrium) eller atypisk (anatomisk substrat i højre atrium, venstre eller atrieseptum)
- Sjældnere end atrieflimren, begge arytmityper kan forekomme hos den samme patient
- Ved ubehandlet atrieflagren ses ofte en relativt konstant 2:1 eller 3:1 AV-overledning.
- 2:1 overledning giver anledning til regelmæssig ventrikelfrekvens med puls ca. 150/min.
- Frekvensregulerende medicin giver ofte vekslende AV-overledning: 2:1, 3:1 og 4:1 og deraf uregelmæssig ventrikelaktion (som ved stetoskopi og pulspalpation kan mistolkes som atrieflimren)
- Ætiologi, diagnostik, medicinsk behandling og tromboembolirisiko anses for at være ens for atrieflagren og -flimren
- Radiofrekvensablation er nu en veletableret kurativ behandling for typisk atrieflagren, med høj (>90 %) succesrate. Patienter med denne tilstand bør derfor altid overvejes henvist til ablation, når diagnosen erkendes
- Atrieflagren er sjældnere forekommende, men tromboembolirisikoen anses for at være den sammen som for atrieflimren
Hvad kan årsagen være til at en pt. udvikler atrieflimren eller atrieflagren?
- Hos 20-30 % af indlagte patienter finder man ingen årsag (i populationsstudier < 12 % af tilfældene) = idiopatisk
- Underliggende hjertesygdom findes ofte (>50 %), hyppigere med stigende alder
Hyppige kardiale årsager:
- Hjerteklapsygdom (især reumatisk mitralklapsygdom)
- Venstre ventrikel systole svigt
- Iskæmisk hjertesygdom
- Hypertrofisk kardiomyopati
- Diastolisk dysfunktion
Hyppige ikke-kardiale årsager til atrieflimren:
- Hypertyreose
- Adipositas
- Obstruktiv søvnapnø
- Lungeemboli
- Diabetes
- Alkoholmisbrug
- Kronisk lungesygdom (oftest KOL)
- Anæmi
- Feber
- Alder
Beskriv og opstil en EKG-diagnose for det viste EKG.
- Sav-takket EKG
- afviger fra den isoelektriske linje = counterclockwise ledning (derfor negativt udslag (II og III)
- Strømmen løber initialt op og så ned
- Palpitationer
- P-takker
- Regelmæssig puls, ca. 145
Diagnose: Atrieflagren (2:1 overledning)
(Den buede form på EKG-et er selvforskyldt af pt. og har ingen betydning)
Hvilken diagnose kan man stille ud fra EKG’et?
Ventrikelflimren.
Hvilken diagnose kan man stille ud fra EKG’et?
Obs. AMI
- Der er antydningsvis QRS-segmenter
- ST-elevation i V1-V6
- Venstre ventrikel
- Hovedstamme okklusion (Left main = LM)
- Ekko nedsat kontraktion i hele venstre ventrikel.
Denne pt. skal behandles med kirurgi
Hvilke tegn er der på et EKG ved transmural nekrose?
- 1/4 af R-taks højde / 0,04 sek. varighed
- Mindst 2 sammenhængende afledninger (II, III, aVF eller V1-V6 - dårlig R-taks progression)
Hvis man ikke gør noget ved en lukket kranspulsåre kan man udvikle q-takker, hvilket helst skal undgås
Hvad er karakteristisk ved perikarditis/myokarditis på et EKG?
- Resp. synkrone smerter
- ST-elevation i alle afledninger
- Ved perikarditis ekko med god kontraktion
- Normal EF
Hvad er karakteristisk ved venstresidig hypertrofi?
- V6 er meget positiv
- V1+V6 > 35 mm
- V5/V6 > 27 mm
- S-tak V1 og R-tak V6 > 35 mm
- Hypertrofisk kardiomyopati.